Læsetid: 4 min.

Rapport om Irakkrigen: Briterne fejlvurderede og underspillede, hvor dårligt det gik i Basra

Briterne fejlede i deres vurdering af situationen i Basra i stort set alle led efter de første ugers succesfulde invasion. Den hårde kritik af den britiske indsats i Chilcot-rapporten viser, at Danmark ikke bare kan nøjes med at læne sig op ad stærkere allierede, når det kommer til krigsindsatsen
De danske tropper bistod i høj grad briterne i Basra. Nu får den øverste britiske ledelse meget hård kritik for sin planlægning af krigen.

David Bering

7. juli 2016

Både den britiske hær og de britiske politikere fejlede fælt i deres vurdering af, hvordan situationen i Basra skulle håndteres efter den indledende succesfulde militære invasion.

Fejlene blev begået både i den indledende besættelsestid, den efterfølgende overdragelsesfase og i den sidste forberedelse til en tilbagetrækning af tropperne.

Her blev en række klare advarsler om, at der ikke var styr på situationen ifølge den britiske kommissionsundersøgelse under ledelse af Sir John Chilcot enten fejlvurderet eller ignoreret i en sådan grad, at den britiske militære tilstedeværelse i Irak endte »meget langt fra en succes«.

Problemerne opstod allerede med en dårlig forberedelsesfase, selv om »risikoen for interne stridigheder i Irak, regional ustabilitet og al-Qaeda-aktiviteter i Irak« ifølge rapporten, ellers »alle sammen blev eksplicit identificeret inden invasionen«.

Britiske ministre var ifølge Chilcot-rapporten også klar over »de utilstrækkelige amerikanske planer«, men formåede alligevel ikke at lave de nødvendige forberedelser og planer selv.

Dermed endte det med, at den britiske hærs »mest gennemgående strategiske mål i forhold til Irak« paradoksalt nok var »at reducere omfanget af de udsendte styrker,« som der står i rapporten.

»Alle planer, der gik ud over de første tre uger, var aldeles utilstrækkelige på alle niveauer. Fra det højeste niveau i USA og hele vejen ned,« siger Henrik Ø. Breitenbauch, der er leder på Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Og selv om Chilcot-rapporten beskæftiger sig med den britiske beslutnings- og planlægningsproces, er der stadig vigtige erfaringer som Danmark kan drage:

»Afdækningen af den manglende evne til at tænke strategisk og planlægge ordentligt understreger både, hvor store udfordringerne var, men også at Danmark bliver nødt til selvstændigt at tænke sig om både før, under og efter vi gør den slags ting. Vi kan ikke regne med at briterne er kompetente,« siger Henrik Ø. Breitenbauch.

Læs også: Britisk rapport er et spejl på Danmark

»Det viser, at vi aldrig kan gå med i slipstrømmen af de større lande uden selv at tænke over, hvad det er for nogle overordnede rammer og målsætninger der er med både civile og militære indsatser,« siger han.

Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen, der er professor i Statskundskab på Københavns Universitet med speciale i forsvars- og sikkerhedspolitik giver Chilcot-rapporten »en fortjent stor kritik af den britiske hær og den britiske forsvarsledelse« i forhold til håndtering af situationen i Basra-området:

»Briterne er alt for sikre på, at man ved, hvad man gør, og da det viser sig, at de tager fejl, så er de ikke hurtige nok til at rette op og investere det der skal til. Senere er de så fokuseret på at komme ud, at de aldrig får ro og fokuserer på at vinde,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Han understreger, at det bestemt ikke kommer som en overraskelse, at den britiske indsats i Basra har været kritisabel, men at det alligevel gør en forskel, at Chilcot-rapporten er så hård i sin bedømmelse.

»Det er væsentligt, at det er sagt af kommissionen. Det får en helt anden tyngde, når det er et 12-bindsværk der konkluderer det, end at det har stået i et akademisk tidsskrift,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Tidlige advarsler

Chilcot-rapporten gennemgår detaljeret, hvordan den planlagte nedskalering i årene efter den succesfulde invasion skete til trods for, at gentagende begivenheder understregede over for de britiske generaler, at der ikke var styr på den sikkerhedsmæssige situation i Basra-området.

Læs også: Beretning om en intervention som gik ’grueligt galt’

Allerede i sommeren 2003 begyndte rapporterne om en begyndende smuldrende sikkerhed at blive sendt tilbage til Storbritannien fra Irak, og en interessant cirkelslutning blev udviklet »hvor fremgang i genopbygningen krævede forbedring af sikkerheden, mens forbedring af sikkerheden krævede« den øgede tillid til briterne, som kun genopbygningen kunne sikre.

Allerede i august 2003 burde den ansvarlige britiske generalløjtnant ifølge Chilcot-rapporten have taget konsekvensen af de konstante tegn på en forværret sikkerhedssituation og konkluderet, »at de underliggende forudsætninger, som den britiske Irak-strategi var baseret på var overoptimistiske«. Februar 2004 var den værste måned for koalitionen rent tabsmæssigt, men den britiske militærledelse fastholdt planen om gradvist at nedbringe engagementet i landet.

I løbet af det kommende år var der flere generalløjtnanter, der advarede om, at irakerne ikke var klar til at overtage ansvaret for sikkerheden. Generalløjtnant Fry fremhæves af Chilcot-rapporten for sin vurdering af, at der nok ikke var nogen vej uden om at øge det militære engagement, hvis man ville have succes, men da hans overordnede skrev rapport til premierminister Tony Blair i januar 2005, var det forslag ikke med.

I den tidlige sommer i 2005 øgede man træningsindsatsen af de irakiske sikkerhedsstyrker for at gøre dem i stand til at påtage sig ansvaret og bane vejen for en tilbagetrækning af de britiske tropper. Ifølge Chilcot-rapporten var der talrige indikationer på, at de irakiske styrker ikke var klar til det ansvar, men alligevel blev der ikke rokket ved planen.

Helt galt gik det også i samarbejdet med det irakiske politi. Dem havde briterne et samarbejde med i Basra på trods af at man vidste, at en af de mest frygtede sekteriske enheder blandt irakerne holdt til omkring politistationen Al Jameat.

For briterne endte det helt katastrofalt, da man blev nødt til at befri to britiske soldater fra det irakiske politis varetægt på Al Jameat og senere så sig nødsaget til at sprænge hele politistationen i luften i et forsøg på at svække styrken i politiet.

På trods af de åbenlyse problemer valgte man dog ifølge Chilcot-rapporten ikke at foretage sig yderligere ift. bare at fortsætte overdragelsen af ansvaret til det irakiske politi.

Generelt var hele vurderingen af situationen præget af en over-optimisme: »Udgangspunktet var at vurdere negative begivenheder som isolerede hændelser frem for potentielle tegn på en udvikling som burde følges og måske kræve et politisk svar,« skriver Chilcot-rapporten og konkluderer, at indsatsen derfor reelt aldrig kom sig over den manglende forberedelse i de indledende faser, og derfor fejlede i at nå de mål, der var sat.

Læs også: En nøje planlagt, helt uforberedt krig

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu