Baggrund
Læsetid: 6 min.

Sanders tæt på at miste kontrollen med sin revolution

På en ekstraordinær dag i det Demokratiske partis nyere historie måtte den succesrige socialistiske præsidentkandidat lægge sig i selen for at dæmpe de oprørte gemytter blandt sine delegerede på partikongressen i Philadelphia
Et hav af Bernie Sanders-delegerede til Demokraternes  partikongres, der startede mandag i Philadelphia.

Mark J. Terrill

Udland
27. juli 2016

Alt skulle efter planen forløbe i samdrægtighed og i en ånd af enhed mellem Bernie Sanders’ og Hillary Clintons delegerede på den første dag af Demokraternes partikongres i Philadelphia.

Men det gjorde det ikke.

Faktisk var det meget tæt på at gå grueligt galt, og det kunne have resulteret i, at 10 millioner af tv-seere ville opleve et splittet demokratisk parti og en kaotisk situation i kongreshallen, hvilket risikerede at overskygge de indre spændinger i det republikanske parti.

Værre kunne det næppe blive for Hillary Clinton, der er mere upopulær blandt vælgerne end nogensinde før, og som ovenikøbet er faldet bagud i de seneste meningsmålinger, der giver Donald Trump et løft efter en relativt succesrig republikansk partikongres i Cleveland i sidste uge.

Advarselssignalerne kunne allerede læses tydeligt i weekenden, da Clinton udpegede en moderat demokrat til vicepræsidentkandidat, og Wikileaks offentliggjorde 20.000 hackede emails, af hvilke flere afslørede koordinerede bestræbelser mellem det demokratiske partis landsudvalg og Hillary Clintons kampagne på at undergrave Bernie Sanders’ renommé i primærvalgkampen.

Begge nyheder sendte mange af Sanders’ delegerede og vælgere op i det røde felt. Under et møde med sine 1.846 delegerede mandag i et kongrescenter i Philadelphias indre by håbede Sanders at glatte tingene ud. I stedet gik det galt for den socialistiske senator.

»Folk lyttede og klappede, mens han talte om, hvor langt bevægelsen og den politiske revolution er kommet i løbet af kun et år,« fortæller Brian Pine, en delegeret, der er tidligere medlem af byrådet i Burlington, Vermont, hvor Sanders var borgmester i 1980’erne.

»Men da han anbefalede de delegerede at stemme på Hillary Clinton og arbejde på hendes vegne, begyndte mange af dem at buhe af ham. Det var virkelig foruroligende. Hans egne tro tilhængere ville pludselig ikke give ham ørenlyd.«

Episoden var ikke alene uventet. Den var også lidt af et chok, fordi Sanders i et øjeblik så ud til at have mistet kontrollen med en bevægelse, som han selv har sat fyr under og har været ubestridt leder af, siden han stillede op som præsident i juni 2015. En bevægelse, der har vundet 13 mio. stemmer, inspireret flere hundredtusinde mennesker til at arbejde som frivillige og har indsamlet et rekordbeløb på 222 mio. dollar.

Det er ovenikøbet en bevægelse af aktivister, hvoraf mange lagde store kræfter i at få Barack Obama valgt som præsident i 2008, og som er temmelig skuffede over hans mange uindfriede valgløfter. For dem virkede Bernie Sanders som en ideel efterfølger – en politiker, der som præsident ikke vil gå så meget på kompromis med Republikanerne, som Obama har gjort. Og nu stod han så der og sagde, at de burde støtte partielitens kandidat.

Giv Bernie en chance!

Brian Pine, 54, der har kendt og arbejdet sammen med Sanders gennem 30 år, var chokeret over at opleve Sanders blive skældt ud af sine egne.

»Jeg sagde til dem: ’Giv ham dog en chance for at tale færdig! Tænk på, hvor meget han har gjort for os.’ Jeg tror, det beroligede dem lidt.«

Ikke desto mindre syntes der nogle få timer før åbningen af partikongressen at være en reel risiko for, at Sanders og hans rådgivere kunne miste kontrollen med et højlydt flertal i hans lejr – hårdnakkede idealister, der finder det umuligt at slippe deres entusiasme for den ’politiske revolution’ og bakke op om Hillary Clinton, som de afskyr for hendes angiveligt nære samkvem med Wall Street, med lobbyister fra erhvervslivet og rige donorer.

Jen Campoli er én af disse idealister. Hun er mor til to børn på to og seks år, læser socialforsorg på universitetet i Binghamton i New York og bestrider samtidig to job.

»Jeg har lagt flere tusinde timer i at arbejde for, at Sanders skulle blive valgt. Han var mit eneste håb. Jeg kan ikke få mig selv til at hjælpe Hillary. Jeg tror ikke, jeg vil stemme på hende. Det bliver nok til en stemme på Jill Stein (præsidentkandidat for USA’s grønne parti, red.),« sagde Campoli, der er kommet til partikongressen med sin far, der også er delegeret for Sanders.

Campoli er en intens ung mor med pagehår og briller med sort stel. Hun ser ikke træt ud, men konstaterer:

»Det kan godt være, det er trætheden og frustrationen, der gør mig så kompromisløs. Jeg ved godt, at Bernie har tabt, men det generer mig, at Hillary ikke vandt på en retfærdig måde. Vi er blevet unfair behandlet af det demokratiske parti.«

Jen Campoli, har været demokrat, siden hun var 18.

Listen over hendes klagepunkter er lang. Under primærvalget i New York viste det sig, at 60.000 vælgere, der var registrerede som demokrater, af en eller anden mystisk årsag var blevet slettet fra listen af den lokale partiledelse i Brooklyn. Tvisten bliver undersøgt af lokale myndigheder, men intet tyder på, at det ville have ændret valgresultatet. Clinton vandt stort i New York.

I Arizona og Nevada hævder Sanders-aktivister ligeledes, at der fandt uregelmæssigheder sted under afstemningen. Derudover svirrer der også ubekræftede rygter om, at automatiske stemmemaskiner i flere delstater registrerede langt færre stemmer for Sanders, end exit polls ellers skal have vist.

Som aftenen skred frem i kongreshallen i Wells Fargo Center uden for Philadelphia, syntes de urolige gemytter at være blevet dysset ned. Men et højlydt mindretal blev ved med at buhe af de talere på podiet, der lagde et godt ord ind for Hillary Clinton, og der var langt flere Bernie-skilte end Hillary-skilte at se blandt de 4.000 delegerede fra i alt 50 delstater.

Stemningsskifte

På et tidspunkt vendte stemningen. Det var da skuespillerinden Eva Longoria, datter af emigranter fra Mexico, fortalte, hvor krænket hun og hendes familie er af Trumps forhånelse af mexicanske indvandrere.

Longoria blev efterfulgt af stand-up komikeren Sarah Silverman, der vakte begejstring, da hun sagde: »I still feel the Bern« (Jeg brænder stadig for Bernie). Men det gik igen galt, da hun lidt senere tilføjede: »Jeg vil gerne sige til dem, der siger: ’Enten Bernie eller fallit’ – I er latterlige!«

Herefter blev den ellers så populære venstreorienterede komiker mødt med høje buh-råb.

Det var først, da senator Elizabeth Warren trådte op på podiet, at isen endelig blev brudt. Hun nyder stor respekt som fortaler for arbejderklassen og erklærede endog sin »kærlighed« til Bernie, men fremlagde herpå en række velgennemtænkte, slagkraftige og sammenhængende argumenter for at stemme imod Trump og for Hillary Clinton.

Til sidst kom Bernie Sanders selv på scenen. Begejstringen ville ingen ende tage, og hvis man leder efter en lignende episode, skal man helt tilbage til Demokraternes partikongres i 1980, hvor senator Edward Kennedy havde udfordret præsident Jimmy Carter og tabt primærvalgene. Han blev modtaget med samme ildhu som Sanders. Det er almindeligt, at vinderen kan få taget til at løfte sig. Det sker næsten aldrig for en taber.

Sanders gentog stort set sit forsonende budskab mødet med Clinton i Portsmouth, New Hampshire to uger tidligere, men denne gang var det til et langt større publikum og direkte transmitteret til hele USA.

Skuffelsen og de indestængte frustrationer havde hele dagen fået frit løb hos hans delegerede. Klokken 23.30 amerikansk tid var en hel ekstraordinær dag i partiets nyere historie ovre.

Uden for Well Fargo Center stod stadig en håndfuld aktivister med deres anti-Hillary-skilte. Søndag og mandag havde denne hårde kerne af revolutionære ’sandersistas’ (et ordspil på sandinisterne i Nicaragua, som Sanders sympatiserede med i 1980’erne) vist deres styrke ved at demonstrere i tusindvis på Philadelphias gader.

Det uafklarede spørgsmål er nu, hvorvidt partiets ledere – med Hillary Clinton i spidsen – formår at overtale Sanders’ vælgere til at stemme på hende til november.

»Jeg tror, vi kan få 9 ud af 10 til at gøre det,« forudsiger Brian Pine, der selv agter at stemme på hende.

Men det vil kræve en kæmpe indsats fra Sanders’ side.

»Den allerstørste udfordring bliver at overbevise arbejderklassen om, at Hillary mener det, når hun siger, hun ikke kan acceptere frihandelsaftalen med Stillehavslandene (TTP, red.). Bernie bliver nødt til at rejse landet tyndt for at fortælle om hendes oprigtighed. Det kan hun ikke selv gøre,« mener Pine.

Alternativet er, at Trump med sin vedholdende kritik af frihandelsaftaler scorer stemmer nok i de gamle industristater i Midtvesten til at kunne vinde præsidentvalget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Herman Hansen

...Fra mulighed for en verden i balance til mulighed for verdens undergang kan vel skabe frustrationer i et hvert tænkende menneske.

Karin Hansen, Ejvind Larsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

"angiveligt nære samkvem med Wall Street, med lobbyister fra erhvervslivet og rige donorer."
Der er da intet "angiveligt" ved den oplysning, det er et grundigt dokumenteret fact. Det er så uskønt hver gang den danske presse forsøger at opbløde de korrupte aspekter af politikernes og de øvrige dele af den kriminelle såkaldte elites gøren og laden. (Elite = denne verdens sande kriminelle og samfundssnyltere).

Jens Pedersen, Flemming Berger, Thomas Petersen, Bodil Waldstrøm, Holger Madsen, Torben K L Jensen, Søren Johannesen, Torben Skov, Janus Agerbo, Leif Høybye og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Spørgsmålet er nu hvilken af de to præsidentkandidater, som Danmark og det øvrige EU vil være bedst tjent med ?

Det drejer sig simpelthen om at gennemføre en objektiv og iskold analyse af hvad, de to personer forventeligt hver især vil gøre i forhold til vitale europæiske interesser, hvis de får præsidentembedet.

De fleste vil givet nå til, at Clinton vil være bedst både for USA og for dets europæiske venner/allierede.

Det bliver sikkert en "snavset" valgkamp med "strategiske" lækager af både intern og ekstern oprindelse (- de mest "snavsede" kommer sikkert lige før afstemningsdagen, så modparten ikke kan nå at svare igen.)

Sanders kørte en fin og idealistisk kampagene , men han er nok ikke lavet af det "rigtige præsident-stof" . Han demonstrerede dog klart, at gamle mennesker også har noget nyt at byde på -han er et slag i ansigtet på den næsten "fascistoide" begejstring for ungdom som løsningen på alle problemer.

Torben R. Jensen

Der er fortsat fire kandidater til præsidentvalget, og Jill Stein er venstrefløjens kandidat.
Valgkampen bliver sikkert beskidt, men det kan stadig ende med, at de to førende og meget upopulære kandidater ødelægger hinandens mulighed for at blive valgt.

Vi kommer nok til at vænne os til at kalde hr. Trump for 'Mr. President.'

Anne Eriksen

Hvis Bernie Sanders ikke kan styre sine delegerede, hvordan forventer man så, at han kan styre USA?

Nike Forsander Lorentsen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er lidt slemt at lytte til dem, som har forventninger til Trump, for det er lidt, som om de ikke hører rigtigt, hvad han siger.

Robert Kroll

Kære Steen Sohn ( kl 13.00)

Mon ikke Lars Løkke er manden, der kan "snøre" hr. Trump.

( Det er på flere måder " lidt uartigt sagt", men alligevel "velment" - og den lå ligesom lige til højre ben?)

Ja. Drop Sanders og stem på Jill istedetfor Hill !

Lad os nu vente og se til november. Håber selvfølgelig ikke, jeg får ret. (Selv om det kan være svært at se forskel på fru Clinton og hr. Trump).

Lad mig citere den store norske venstrefløjsavis Klassekampen:

• Det er påfallende hvor mye den politiske eliten i USA tror de kan slippe unna med. Denne gangen ser det imidlertid ikke like enkelt ut for de gamle politiske dynastiene.

Spørsmålet er om Clinton nå vil klare å mobilisere de mange som stemte på Sanders til å drive valgkamp for seg. Valget av frihandelstilhengeren Tim Kaine som visepresidentkandidat tyder på at hun ikke har tatt inn over seg alvoret i misnøyen mot henne i egne rekker.

Clinton har bare seg selv å takke dersom hun ikke klarer å mobilisere Sanders-tilhengerne.

http://www.klassekampen.no/article/20160727/ARTICLE/160729909

Flemming Berger, Steffen Gliese, Torben R. Jensen, Torben Skov og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Efter i over et år at have skrevet stribevis af begejstrede artikler om Bernie Sanders og Donald Trump og Donald Trump og Donald Trump og Bernie Sanders og Donald Trump og Donald Trump og Bernie Sanders … og kun ind imellem et lille vrippent, surt opstød om Hillary Clinton, så er det her, dagen efter Hillary Clinton omsider er blevet kåret som det Demokratiske partis officielle præsidentkandidat – hvilket har stået klart i månedsvis, at hun ville blive – stadig Informations valg at fremhæve … Bernie Sanders!?

Søren Johannesen

Hvis den fulde sandhed om Hillary kommer frem, vil det gøre Trump til præsident!
Hvis den fulde sandhed om Trump kommer frem vil det gøre Hillary til præsident!
- men hvad vil der ske når begge sandheder præsenteres på samme tid?

Det kan da ikke være andet end et sundhedstegn, at vælgere som har stemt på Bernie finder det komplet uspiseligt at stemme på Hillary og at de giver udtryk for det. Det kan og skal Bernie ikke blande sig i ..... men hele dette konvent galehus lykkes med at fjerne al fokus fra det centrale omkring denne valgkamp; nemlig at der i flere stater er anlagt retssager om DNC og Hillarys kampagne for omfattende valgsvindel! Ikke et kuk i medierne om disse retsager

Et af flere redskaber som USAs State departement bruger når de skal vurdere validiteten af valghandlinger rundt om i verden, er at holde resultatet op imod exit polls, er der mere end 2% points forskel, er der bestyrket grundlag for mistanke om valgsvindel.

Disse exit polls blev for Hillary og DNC, så stort et problem at man op til valget i Californien simpelthen valgte ikke at gennemføre exit polls, de afslørede alt for meget! Samtidig med at exit polls fra tidligere stater aldrig omtales ....

Når medierne uden at blinke kan Skrive at de to mest upopulære kandidater er tilbage, så må det jo betyde, at den mest populære kandidat er blevet snydt!

At dømme udefra fremmødet ved vælgermøderne i Californien, skulle Sanders have vundet stort 60% mod 40% eller mere, han tabte i stedet

Nu får vi ses, hvad folk i USA er lavet af og om de tør åbne Pandoras æske og tage konsekvensen af denne åbenlyse korruption og skabe reel forandring af et bundkorrupt system.

Vi kan så samtidig overveje hvad vi vil gøre her i DK!
"Change is a commin'" om vi kan li det eller ej

Anne Eriksen

For mange mænd i redaktionen? :)

Anne Eriksen

Ja, i Danmark trænger vi sandelig til at tage konsekvenserne af siddende regerings stadig mere blinde handlinger.

At Bernie Sanders er blevet et lys for mange, fatter jeg så ikke - nok om det. Hans kampagne og retorik er imidlertid - og har været kontinuerligt - en værgen for at være andet end en forfængelig mand, der ved at formulere - ikke handle - på nogen fine venstreorienterede idealer har fanget folk.

Realistisk set er det også som i Danmark - man kan ikke tage de postulerede planer og løfter højtideligt - de holder ikke 5 meter bagefter, lige meget hvad kandidaten siger!

Vibeke Rasmussen

"Clinton har bare seg selv å takke dersom hun ikke klarer å mobilisere Sanders-tilhengerne."

Ja, selvfølgelig! For ligesom det i 2008, hvor hun tabte meget knebent til Barack Obama, forventedes at hun mobiliserede sine vælgere til at stemme på Obama – hvilket hun i øvrigt kæmpede intenst for fra selvsamme dag, hun havde indstillet sin egen kampagne! – forventes det fra visse sider i 2016, til trods for, at hun denne gang har vundet, endda en overbevisende sejr over Bernie Sanders, at det igen er hende der skal mobilisere den tabende kandidats vælgere! Sjov 'logik' dér!

Ikke at hun ikke smøger ærmerne op og kæmper, alt hun kan, 24/7, frem til valget, men æhm … hun har jo rent faktisk også sine egne vælgere at tage hensyn til og holde på. Taberens vælgere, og sympatisører, er ikke vigtigere end vinderens, selv om de pt giver indtryk af at være af den opfattelse!

Morten Balling

@Anne og Vibeke

"For mange mænd i redaktionen? :)"

Njae... Er det ikke blandt andet Debbie Wasserman Schultz (en kvinde), som for alvor har fucket up på den farlige måde her for nylig? (Hvis vi nu skal blande lidt af den altid "konstruktive" kønsdebat ind i det hele... ;)

Nogen gange (når jeg har rigtigt meget overskud) læser jeg kommentarer på EB's Nationen, for at prøve at forstå mennesker som tænker meget anderledes end mig selv. I mange år undrede det mig at der var så mange danskere, som stemte borgerligt. Det gør de selvfølgelig ikke fordi de allesammen er storaktionærer. Det gør de fordi de er bange for at miste deres job. Helt irrationelt tror de også at det er "de fremmede" og flygtningene som kommer for at tage deres jobs fra dem. Krydrer man den cocktail med lidt muslimhad og lidt irrationel frygt for terror, har man lige præcis Trump's kampagne.

Jeg er ikke så bange for at Sanders tilhængerne bliver hjemme 8. nov. De skal nok møde op når der for alvor er ild i lokummet. Jeg er derimod bange for at man ikke får åbnet en dialog til de mennesker som vil stemme på Trump. Helt ærligt aner jeg ikke hvordan man trænger igennem til dem. Socialdemokrabaterne herhjemme er et eksempel på, hvor galt det kan gå når man forsøger, men man er nødt til at rykke nogle af Trump's vælgere. Ellers går det seriøst galt! Det kræver som altid dialog. Også med ham den hvide, vrede, midaldrende, forstokkede, sexistiske, racistiske mand.

http://michaelmoore.com/trumpwillwin/

Anne Eriksen

En forsigtig joke, Morten :)

Underholdende link, dog - glæder mig til næste...
Hvis - Trump bliver valgt, så er der noget alvorligt galt - en manglende uforsonlig bevidsthed. Ja, noget trænger til forandring.
At dette meget vel kan føre til en omspændende verdenskrise er en sørgelig kendsgerning.
De "Trojanske" toner fra Putin håber jeg meget på er falske, men i forhold til mandens rygte, måske ikke...

Vibeke Rasmussen

Som reaktion på den fuldstændig overgearede reaktion på de lækkede emails fra DNC, har Bernie Sanders' tidligere pressesekretær, Symone Sanders (ikke familie), tweetet disse velgørende jordnære, fornuftige tweets:

/"Look, people are well within their rights to have passions and opinions. That is how we create change in this country. We need the passion!!

But let me be clear - NO ONE STOLE THIS ELECTION! Team Sanders we did AMAZING WORK. But we lost. It's a hard reality for some.

It was a hard reality for me. Because I fought hard. Now, we won some great battles, but the reality is the system didn't cheat us.

Now the contents of the leaked emails show individuals were definitely biased, but 7 folks on an email didn't "steal" the election.

There are other qualms. Other valid arguments, but a stolen election is not one. I worked there. No one stole the election from us.

It's clear individuals didn't honor their oath & now, folks are questioning the integrity of the process. Completely understandable.

Folks like myself have a duty to call it what it is & then do everything we can to make it what it should be. That's the beauty of our party

So...lets take the passion and fervor and yes anger some feel and resolve to do all we can to contribute to making our party better.

No doubt we have work to do, but the beauty of all this is....we all have a chance to get in this game and play.

Senator Sanders has said the political revolution will roll on! He's noted we have work to do this fall and that we have a job to get done."/

Medierne burde være langt mere bekymrede over, at Julian Assange blander sig i den amerikanske valgkamp og endnu mere over, at Donald Trump på et af sine såkaldte pressemøder – mere en parodi på en sådan – opfordrer Putin til at blande sig: Trump Asks Putin To Hack The US To Find Clinton Emails:

"Donald Trump is about to get national security briefings, and he just invited the Russian government to hack the US government in an attempt to find Hillary Clinton’s emails." !

Jens Pedersen

Først og fremmest: "I Arizona og Nevada hævder Sanders-aktivister ligeledes, at der fandt uregelmæssigheder sted under afstemningen."
Det er veldokumenteret. Adskillige optællere på valgstederne fik decideret forkerte oplysninger vedrørende hvilke stemmesedler folk skulle have. Kig nu lige på hvor mange ar Bernies stemmer der blev annuleret. Det er alt sammen offentlige tilgængelige oplysninger

"Derudover svirrer der også ubekræftede rygter om, at automatiske stemmemaskiner i flere delstater registrerede langt færre stemmer for Sanders, end exit polls ellers skal have vist."
Det jeg går ud fra der er meningen med denne sætning, er at fortælle os, at maskinerne svindlede. Det er bare ikke det der står. Med dette i mente, så er det igen et veldokumenteret faktum at exit polls tog fejl i en uhyre fejlagtig grad. Eksempelvis var NY 11.8% forkert, da man havde Bernie som vinder, men måtte konkludere at staten gik til Hillary
KOM IGEN INFORMATION! Det ved jeg i kan gøre bedre.

Med hensyn til general election, er jeg efterhånden bedøvende ligeglad. Det er umuligt at sige hvem der er værst. Trump for hans udtalelser, eller de hundredetusindvis af menneskeliv som Clinton allerede har på hænderne. Faktisk kan jeg se flere ideer fra Trump som evig enhedslisten stemmer, der er positive, som fx. synet på frihandelsaftaler, import af arbejdskraft til slavelignende lønninger, eller et øget pres på NATO. Bevares, manden er (hvis man tager ham alvorligt) bidegal, men kan ikke rigtig se at en magtliderlig korporatist, hvis mest fundamentale holdninger er til salg til højst bydende totalitære teokrati, der har pengene til det, skulle være meget bedre