Læsetid: 3 min.

Sikkerhedsbesættelsen rammer os selv

Krig i Mellemøsten og stadig flere sikkerhedstiltag er dårlige svar på terrorismen. Vestens nationalstater er blevet sikkerhedsstater, der ikke blot er besatte af at sikre sig mod terrorisme, men også mod indvandring, den antikapitalistiske venstrefløj og whistleblowere
16. juli 2016

De angreb, som den islamiske jihadisme har rettet mod den vestlige verdens hjerte siden 2001, har trukket Vesten ud i en permanent undtagelsestilstand, men uden at det værste er blevet afværget. På den ene side har demokratierne ofret deres grundlæggende værdier, trods ledernes dydige forsikringer om det modsatte.

I USA har Patriot Act suspenderet grundlæggende frihedsrettigheder. Administrativ tilbageholdelse, tortur, kidnapning af mistænkte i udlandet, udenretlige henrettelser og elektronisk overvågning af hele planeten er blevet indført. Modvilligt eller godvilligt har de europæiske lande tilpasset sig, helt af sig selv eller under pres fra Washington og med et bredt samtykke i offentligheden. På globalt plan er samarbejdende regimer blevet tilgivet deres autoritære træk og krænkelser af menneskerettighederne, hvis bare de accepterer at påtage sig outsourcet undertrykkelse.

Vestens nationalstater er nu blevet nationale sikkerhedsstater, der ikke blot er besatte af at sikre sig mod terrorisme, men også mod indvandring, den antikapitalistiske venstrefløj og whistleblowere. De holder sig ikke tilbage for at overveje foranstaltninger, der bringer mindelser om deres mørkeste fortid – som i Frankrig fratagelse af statsborgerskab eller som i Danmark konfiskering af flygtninges formuer.

De har indført i bogstavelig forstand kriminelle politikker – som ved at dræbe med droner i Mellemøsten eller bremse migranter på grænsen mellem USA og Mexico og på Middelhavet, hvilket hvert år forårsager tusindvis af dødsfald.

Den demokratiske og moralske abdikation i befolkningerne, som er blevet bedøvet med snak om sikkerhed siden 1970’erne, samt de fantastiske teknologiske fremskridt sikrer denne undtagelsestilstands og masseovervågningens vedholdende institutionalisering. Mange eksperter siger, at Vesten er gået i den fælde, som først al-Qaeda og siden Islamisk Stat har lagt, og at sikkerhedstiltagene giver jihadismen næring i stedet for at inddæmme den.

Mislykket sikkerhedspolitik

Desuden er sikkerhedspolitikken slået fejl. Den har ikke forhindret attentater, som der aldrig har været så mange af siden 2001. Den har ikke udtørret jihadismens grobund. Den har ikke dæmmet op for tilstrømningen af ​​indvandrere og flygtninge, selv om mange af dem er blevet slået ihjel, og selv om man forsøger at tvinge lande i Mellemøsten og Afrika til at forhindre dem i overhovedet at tage af sted. Alt tyder på, at den permanente undtagelsestilstands og totale overvågnings magtesløshed over for de farer, som de skulle eliminere, vil vare ved.

Og alligevel fortsætter de europæiske hovedstæder – »ligblege af overbevisning« ligesom helten i den tyske forfatter Uwe Tellkamps roman Tårnet – i samme spor. Det må være på tide at stoppe denne kurs.

Vi må revidere den udenrigspolitik, der har ført os hertil, og de strategiske valg, som i nogle tilfælde har startet en infernalsk mekanisme og i andre tilfælde forhindret os i at stoppe den. Vi må opgive de neoliberale politikker, der har sønderrevet samfundsstrukturen, og den kulturalistiske diskurs, der har opdelt landet i forskellige befolkningsgrupper under påskud af at fremme den nationale identitet. Og på kort sigt må vi vende tilbage til en efterretningspolitik, der er baseret på nærhed og infiltration, eftersom den meget omkostningsfulde digitale overvågning har vist sig at være forgæves.

En smule anstændighed

På det plan er der behov for en smule anstændighed fra højrefløjens side. Den råber højt om François Hollandes inkompetence. Men det gode folk skal vide, at den reform af efterretningstjenesten, som Nicolas Sarkozy ville have, har efterladt tjenesten i et varigt rod, hvilket Merah-sagen (drab på soldater og jødiske skolebørn under præsidentvalgkampen i 2012, red.) illustrerede, og hvilket terrorangrebene i 2015 bekræftede.

Folket skal også vide, at under Sarkozy gav indenrigsministeriet – til forskel fra forsvarsministeriet – systematisk udgifter til politipersonalets løn forrang for udgifter til politiets udstyr. Så da den nye regering kom til i 2012, opdagede den, at der ikke var flere penge til at vedligeholde kommunikationssystemer og computere. Vedligeholdelsen var blevet gjort afhængig af særbevillinger på finansloven og blev således faktisk slet ikke foretaget. Så vil den republikanske højrefløj være så venlig at tie stille!

I smertens stund er vi nødt til at være præcise. Nutidens terrorhandlinger udgør lige så lidt en strategisk trussel mod vores land, som anarkisternes angreb i slutningen af ​​1800-tallet gjorde det. At reagere med militæret i Mellemøsten er ikke et godt svar. At satse alt på sikkerhed kommer til at ramme os selv. Sikkerhedsforanstaltningerne skaber blot mere arbejde for politiet. Derfor har vi alle pligt til at bevare fornuften og slå koldt vand i blodet.

Jean-François Bayart er professor i politologi ved Graduate Institute de Genève. © Libération og Information 2016. Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Keld Albrektsen
  • Benno Hansen
  • Ole Henriksen
  • Kurt Nielsen
  • Lars Bo Jensen
  • Anne Eriksen
  • Niels Duus Nielsen
  • Bill Atkins
  • Mads Berg
  • Martin E. Haastrup
Espen Bøgh, Keld Albrektsen, Benno Hansen, Ole Henriksen, Kurt Nielsen, Lars Bo Jensen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins, Mads Berg og Martin E. Haastrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er den mest præcise - og korrekte - analyse af Vestens moralske fallit og forfald, der er trykt i et dansk medie.

Ingen i Vesten lader til at være villige erkende, at det indlysende faktum, at den fortsatte militære og økonomiske tilstedeværelse i Mellemøsten og Afghanistan blot gør ondt værre.

Det er på tide, Vesten stopper sin økonomiske nykolonialisme, trækker sine tropper tilbage fra muslimske lande, og stopper det massive hykleri, som den intense støtte til de mest undertrykkende regimer i regionen producerer.

De millioner og atter millioner af civile borger, der er ofre for brutal undertrykkelse og den fattigdom, Vestens støtte til brutale regimer som Saudi-Arabien, Egypten og ikke mindst apartheidstaten, den dybt racistiske, grænsende til genocide, zionistisk dominerede stat Israel forårsager, skaber en dybfølt og forståelig vrede i befolkningerne i disse lande.

At regionen har vist sig at indeholde verdens største forekomster af selve det brændstof, der driver de vestlige forbrugsbaserede samfund, er den største ulykke, der kunne være overgået de almindelige mennesker i, som udgør det enorme flertal, der ikke har Vestens støtte eller opbakning, men til gengæld ser deres korrupte elite og politiske ledere blive understøttet massivt med hjælpe af Vestens overlegne militære kapaciteter.

At resultatet er de afmægtiges våben, terroren, kun forstærkes for hvert droneangreb, for hvert ikke-demokratisk despot, der får Vestens støtte i bytte for den fortsatte totale kontrol af selve Vestens livsblod, det sorte guld, for hver sympatierklæring for den jødiske stats overgreb på palæstinenserne, for hvert militære angreb burde være den mest indlysende konklusion at drage.

Men det dybt borgerlige og forbrugsfikserede Vesten fortsætter med at beskylde de afmægtiges reaktioner på udbytningen og undertrykkelsen for at være selve årsagen til og retfærdiggørelsen for Vestens fortsatte tilstedeværelse og de facto økonomiske koloniseing af regionen.

Alternativet til at stikke os selv blår i øjnene vil være at tvinge so selv til at se virkeligheden i øjnene:

At Vesten er et dybt depraveret, moralsk og åndeligt fallitbo - og har været det i årtier.

Herman Hansen, Lars Peter Simonsen, Alan Strandbygaard, kjeld jensen, Bjarne Andersen, Martin E. Haastrup, Erik Feenstra, Kurt Nielsen, Torben Skov, Anne Eriksen, Liliane Murray og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Det fælles fænomen, som det drejer sig om her, er meget rammende blevet kaldt masse-machiavellisme.

Den var et resultat af, at alle samfundslag tog mere og mere del i det politiske liv. Mens konflikten mellem den gældende moral og statsræsonens maksimer i tidligere epoker kun var et anliggende for de ledende grupper, blev den nu udvidet grænseløst, på en anden måde end det 19. århundredes liberalister og demokrater havde tænkt sig, uden at man dog endnu opfattede den som et problem.

Det, der skulle have været befrielsen fra gamle dages skjulte, ukontrollerbare magtpolitik og ophævelsen af den dermed forbundne "dobbelte moral", viste sig derimod at blive springbrættet for denne dobbelte morals indtrængen i hele samfundet.

Den nye situation viste sig derved, at flere og flere samfundsgrupper mere og mere åbenlyst nedgjorde alle de offentlige etiske kategorier og fordømte dem som "blødsøden følelses- og afkaldsmoral", hvilket slet og ret betød, at moral i sig selv var noget blødsødent føleri og en fej opgivelse af nationens vitale interesser.

[...]

Kravet om politisk deltagelse var udartet til et krav om deltagelse i foragten for moralske standarder i politik."

- Joakim Fest: Hitlers håndlangere, 1980 - fra indledningen til kapitlet "Joachim von Ribbentrop eller degraderingen af diplomatiet.

"Sig mig ærligt: Er der nogen af os, der ligner mordere?"

- Joachim von Ribbentrop under retssagen i Nürnberg.

Keld Albrektsen, Martin E. Haastrup, Kurt Nielsen, Mads Berg, Anne Eriksen, Liliane Murray og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Indenrigsministeriet gav systematisk udgifter til politipersonalets løn forrang for udgifter til politiets udstyr.

...og det der er behov for, er bevillinger til opsøgende dialog og aktivering i de ghettoer, der er arnested for den enkeltes dyrkelse af et samfundshad med baggrund egen umulige fattige tilværelse, uden håb om selvforsørgelse. Det herostratiske selvmords opkomst.

Martin E. Haastrup, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Mads Berg og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Jeg går ikke ud fra at jeg er den eneste der lider psykisk under, at kunne se hvor det bære hen, og ikke kunne gøre noget ved det!

Carsten Wienholtz, Keld Albrektsen, kjeld jensen, Martin E. Haastrup, Kurt Nielsen, Mads Berg, Anne Eriksen og Touhami Bennour anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Problemet er så bare, at finanskriser, krige, terror, undtagelsestilstande, flygtninge, kaos og så videre er Gefundenes-Fressen for den højre orienterede politik og økonomiske magt elite. Ingen af disse er reelt interesseret i at bringe problemerne til ophør - Tvært imod.

kjeld jensen, Bjarne Andersen, Martin E. Haastrup, Kurt Nielsen, Mads Berg, Anne Eriksen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Den højre drejning, som med stigende hast finder sted i Europa skyldes ikke der er tryghed og fred og ro - Tvært imod.

kjeld jensen, Mads Berg og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Nej, konflikter skal ikke afværges gennem diplomati, forhandling og sociale tiltag efter dette tankesæt - Tvært imod. Den skal eskaleres med respektpakker, hårde straffe og millitær oprustning.

Carsten Wienholtz, Bill Atkins, Mads Berg og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Morten Lindhard

Glimrende indlæg herover. AF ukendt årsag kan jeg ikke "like" dem. Hermed gjort.
Vil gerne i forlængelse af konstateringen af at visse højreradikale grupper gerne fremmer ufreden påpege at de har et stærkt interessefællesskab med millitærindustrien og at de har infiltreret samfundets magtudøvende institutioner hvor de bidrager til krigstilstanden med False Flag terrorangreb. HVor mange af de terrorangreb vi oplever der er udført af, hjulpet på vej igennem infltration eller man har ladet komme til udførelse , selvom man vidste de var på vej er svært at overskue, men det er let at se at det er forbudt at diskutere emnet i de herskende medier inklusive denne avis. Regimerne, der udfører False Flag terror afslører sig ofte ved ikke at lede efterde skyldige. Dette var meget åbenlyst efter 9/11 angrebet.Stålet fra WTC blev destrueret og ingen ledte efter sprængstofspor.Det betyder man ikke ledte efter det potentielt farligste terrorhold: Dem der måske endnu var i live og inde i USA og måske dem der var skyld i World Trade Centers kollaps. NIST kommissionens rapport afslører at ingen ledte. De argumenterer istedet for det absurde synspunkt, at der ikke var grund til at lede fordi det ikke nødvendigvis ville have ført til et resultat. !!!
Med den holdning behøver vi ikke kriminelle efterforskere. De kan aldrig være sikre på at den enkelte undersøgelse fører til et resultat. De gør forhåbentlig alligevel deres bedste. Så hvad har NIST forfatterne gang i ? prøver de at sige noget ud mellem sidebenene ? Desværre er der ingen aviser der tør lytte- og de afslører selv hvorfor: "Det fører til en konspirationsteori !" som om det var et argument i sig selv bortset fra at jeg må påpege at det blot fører til endnu et hold terrorister- det troede jeg vi var enige om at jage ? Hvis avisen kan se staten bag det hold terrorister kan jeg kun være enig. Staten dækker over dem og er derfor bag dem. Men hvorfor får det ikke Informations skarpe drenge til at fare i blækhuset ? Hvorfor svigter de deres uundværlige rolle som den 4. statsmagt netop når det er mest påkrævet ?

Morten Lindhard

Den mindst ringe kunne som optakt lave en artikelserie om Fals Flags og anden desinformation, der har fremmet krig igennem historien; Hitlers angreb på Polen, afbrænding af Rigsdagen, CIAs bombning af Bologne banegård, The Tonkin Bay Insident, Israels bombning af US Liberty, Iraks påståede kuvøsebørnesmidning under Kuwaitkrigen, Operation Northwoods, Boligblokbomberne: Putins optakt til 2. Tjetjenienkrig, Kennedymordet, Palmemordet, 9/11- der er masser at tage fat på hvis I skal have indhentet det forsømte og redde æren tilbage. Folk der nægter at se det åbenlyse lider af denial. Det kan ramme os alle, men man ved at man er ramt når man fremsætter selvmodsigende eller åbenlyst forkerte påstande eller argumenter. Det er ikke kønt og det hjælper ikke at hele redaktionen er ramt samtidigt som ved en influencaepedemi.