Terrorister rekrutteres fra Frankrigs tabte generation

Der er intet tilbage af det nationale sammenhold, der prægede Frankrig efter attentaterne i 2015 mod Charlie Hebdo og spillestedet Bataclan.

Allerede dagen efter at 84 mennesker døde på strandpromenaden i Nice på Frankrigs nationaldag den 14. juli, rejste der sig kritiske røster mod den socialistiske regerings håndtering af terrortruslen.

Nices tidligere borgmester Christian Estrosi var den første til at kritisere de utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger omkring fejringen, og i løbet af weekenden fulgte andre oppositionspolitikere trop.

Ikke mindst de to konkurrenter om pladsen som les Republicains (LR) præsidentkandidat, Nicolas Sarkozy og Alain Juppé, kæmper om at komme med de stærkeste bud på stramninger.

Begge mener, at den undtagelsestilstand, der nu er blevet forlænget indtil marts, langtfra håndhæves tilstrækkeligt.

»Alt det, som kunne være gjort de seneste 18 måneder, er ikke blevet gjort,« udtalte Sarkozy på den franske tv-kanal TF1.

Han mener, at personer, der er registreret som radikaliserede, enten bør samles på ét sted eller bære elektroniske armbånd, at visse moskeer skal lukkes, og at terrordømte skal isoleres i fængslerne.

Læs også: Den onde cirkel fortsætter

Alain Juppé kræver på sin side mere politi og militær på gaderne og strengere straffe til folk, der konsulterer IS-hjemmesider. Juppé bebrejder premierminister Manuel Valls for at være fatalist, efter at Valls har advaret om, at terrorangrebet i Nice næppe bliver det sidste.

Marine le Pen kræver i le Monde indenrigsminister Bernard Cazeneuves afgang: »I ethvert andet land ville en indenrigsminister med så katastrofalt et resultat – 250 ofre på 18 måneder – være gået af.«

Den franske premierminister har sammen med Cazeneuve taget til genmæle med en pressemeddelelse, hvor de erklærer, at »I modsætning til, hvad lederen af LR hævder, har denne regering gjort mere mod terrorisme end nogen tidligere regering.«

Mens politikerne kæmper om at foreslå flest stramninger, er realiteten, at ingen af disse forslag ville have gjort det muligt at spore gerningsmanden til attentatet i Nice. Mohamed Lahouaiej Bouhlel havde kun en betinget dom for vold uden forbindelse til terrorgerninger, og radikaliseringen skete ikke i et fængsel. Tuneseren har heller ikke haft sin gang i en moské.

Hans far udtaler fra Tunis til nyhedsbureauet AFP, at sønnen i starten af 00’erne led af en depression og udviste aggressiv adfærd, men at han ikke interesserede sig for religion. Vidner fra hans boligområde i Nice beretter om en indelukket mand, hans tidligere kone fortæller om vold i ægteskabet. Men intet kunne have vakt myndighedernes mistanke.

3.-generationsjihadisterne

Gilles Kepel, der skrev en bog om terror i Frankrig umiddelbart efter attentatet i november, forklarer, at ideen om at udrydde terroren med mere politi, militær eller overvågning, for længst er forpasset med disse 3.-generationsjihadister.

Kepel trækker en lige linje fra oprørene i forstæderne i 2005 til de unge, der i dag radikaliseres. En hel generation er fortsat tabt på gulvet, hvad uddannelse og job angår, og det er dem, der nu vender sig mod radikal islam som løsning på deres situation. De var rasende på Sarkozy og er nu dybt skuffede over François Hollande.

Den voldsomme opkomst af Front National har yderligere marginaliseret disse børnebørn af indvandrere, som føler sig som andenrangsfranskmænd. Alene i 2015 rejste over 800 unge til Syrien for at kæmpe.

Læs også: En af os?

For Kepel er det derfor det civile Frankrig, der er den eneste løsning på terrorproblemet.

»Det er helt nødvendigt at ansvarliggøre borgerne og familierne,« siger han til le Figaro. »Når jeg har foretaget undersøgelser, har det slået mig, hvor ofte fædrene er fraværende i mange af de familier, som de unge, der drager til Syrien, kommer fra. Hvis det ikke lykkes os af få samfundet til at hænge sammen og at mobilisere både familierne og skolen, så jihadismen isoleres, er staten magtesløs. Det er den udfordring, vi står over for, ikke den uværdige polemik, som vi nu hører.«

Filosoffen Guillaume Monod arbejder i fængsler, og også han mener, at der er tale om unge, der er tabt på gulvet og nærmest betragter jihadismen som et videospil. I le Monde forklarer han, hvordan en af dem, en 17-årig dreng, planlagde at slå sin onkel ihjel og tage til Syrien. Koranen kender de unge radikaliserede meget lidt. Den 17-årige forklarede, at den virkelige Koran findes i Syrien, ikke i Frankrig.

»De vejledes af videoer spækket med udklip af Star Wars, Matrix eller Ringenes Herrer,« forklarer Monod og drager sammenligninger til den billedverden, som også Breivik var fascineret af. Ifølge Kepel bliver attentatet i Nice måske et vendepunkt. Det er første gang, så mange børn er blevet slået ihjel, og det kan komme til at vende sig mod Islamisk Stat.

»Det var på den måde, at GIA (vågnet islamisk gruppe, red.), mistede støtte i dele af den algeriske befolkning, men også de røde brigader i Italien. Der var mange mennesker af nordafrikansk oprindelse og muslimske familier blandt ofrene i Nice. Det er kun civilsamfundet, der kan udtørre den sump, der i dag udklækker terrorister.«

Læs også: ’Vi befinder os i en krigstilstand, og der vil komme flere angreb’