Læsetid: 4 min.

»De tyske medier manglede balancen«

De tyske medier kørte i tomgang, og de sociale medier gav mulighed for megen misformation kritiserer tysk professor i sikkerhedspolitik efter amokløbet i München, der blev gennemført af en psykisk ustabil ung mand, der var i medicinsk behandling for en depression.  
De tyske medier kørte i tomgang, og de sociale medier gav mulighed for megen misformation kritiserer tysk professor i sikkerhedspolitik efter amokløbet i München, der blev gennemført af en psykisk ustabil ung mand, der var i medicinsk behandling for en depression.  

Sebastian Widmann

23. juli 2016

Den 18-årige David S. i München dræbte mestendels jævnaldrende teenagere, efter at han havde hacket en ung kvindes facebook-konto.

Derigennem opfordrede han pigens vennegruppe til at mødes ved en fastfood-restaurant i nærheden af indkøbscenter, hvor gerningsmanden fredag aften begyndte at skyde løs.

Der var tilsyneladende intet politisk motiv bag, og slet ingen forbindelse til IS, lød det fra politichefen i München, Hubertus Andrä på et pressemøde, hvor han understregede, at den unge gerningsmand havde psykiske problemer, og angiveligt var i behandling for en depression.

Dagen efter mordene er der også skarp kritik af mediernes rolle efter amokløbet i går aftes i München, der krævede i alt ni menneskeliv, hvorefter gerningsmanden skød sig selv.

Kritikken kommer fra professor Joachim Krause, der leder Institut for sikkerhedspolitik ved Universitetet i Kiel, efter at 2.300 betjente samt den tyske specialenhed GSG 9 var del af indsatsen fredag aften, og hvor det frem til midnat fortsat var uklart om der var én eller tre gerningsmænd.

Professoren har til tyske Deutschlandradio sagt: »Hele verden havde regnet med at efter attentaterne i Bruxelles og Paris, og at der ville ske noget lignende hos os. Derfor trak man alt tænkeligt mandskab til byen. Selv om det ”kun” var et amokløb, og derfor er jeg i tvivl om den store indsats helt kunne retfærdiggøres«, lyder det fra Joachim Krause.

Han mener dog at politiet i München ikke kan kritiseres for den indsats de ydede, men at medierne gik over gevind i en dækning, som han mener var alt for omfattende.

Hos politiet i München advarede man i korte beskedder på de sociale medier mod at uploade videoer eller fotos, der enten kan bruges som bevis- og efterforskningsmateriale, eller som kan få gerningsmanden til at spejle sig i den massive medieomtale.

Denne advarsel blev dog ikke hørt på en række af de tyske nyhedsredaktioner, idet adskillige medier ryddede fladen, og selv lagde videoer ud og berettede non-stop fra begivenhederne i München, selv om der aftenen igennem reelt var meget lidt nyt at berette, siger Joachim Krause.

»Hos medierne manglede sindsroen i udtalt grad. Det kan føre til at mennesker, der overvejer at begå selvmord eller anslag, siger til sig selv, at de med en relativ lille indsats kan opnå en stor effekt. Vi må derfor oparbejde en vis balance, det fornemmer jeg slet ikke vi har i Tyskland.«

Joachim Krause peger på, at der på de sociale medier var mange falske meldinger, der i høj grad var med til at forvirre politiet i deres indsats. En større deling politifolk måtte rykke ud til steder i München, hvor der angiveligt havde været yderligere angreb. Det viste sig dog at være falsk alarm.

Den tyske professor har gennemgået mange af medierne og set fotos der angiveligt skulle være fra München, men reelt stammer fra Beirut eller andetsteds fra.

»Der er visse personer der for sjov uploader den slags fotos på de sociale medier, og som så glæder sig over, at det nævnes på tv. For nogen er det svært at modstå en sådan fristelse, når enhver lille information blæses op i stor størrelse. På den måde misbruger visse personer de sociale medier.«

Professoren må dog indrømme, at videoer optaget på smartphones også i udtalt grad kan bruges som bevismateriale, på en måde man ikke tidligere havde mulighed for.

Læste bog om massemord

Dagen efter drabene har kansler  Angela Merkel i en erklæring sagt, efterforskningen skal finde svar på, hvorfor det skete: »Vi skal finde ud af, hvad der står bag denne gerning og vi vil ikke finde ro, før vi er blevet klar over, hvordan gerningsmanden lod sig radikalisere.«

På en pressekonference hos Münchens politi lørdag middag var politiets analyse, at der kan trækkes paralleller fra gerningsmanden i München til de attentater som norske Anders Behring Breivik  præcist fem år forinden foretog i Norge.

På det værelse hvor den unge 18-årige gerningsmand boede, har politiet dagen efter fundet et eksemplar af bogen 'Amok im Kopf -  Warum Schüler töten', Amok i hovedet, hvorfor skoleelever dræber, der problematiserer de massemord som unge mennesker har foretaget i USA.

Den unge 18-årige gerningsmand, der har tysk-iranske rødder, er af naboer blevet anset for at være ovenud genert og politiet har sagt, at de ikke tidligere har haft meldinger om, at han har været indblandet i hverken kriminalitet eller vold.

Tyskland har i adskillige omgange oplevet massemord udført af unge gerningsmænd, f.eks. i byer som Erfurt, hvor en 19-årig gymnasielev i 2003 skød 16 personer og derefter begik selvmord og i byen Winnenden i 2009, hvor en psykisk ustabil elev skød 15 personer, inden han tog sit eget liv.

Det samme gjorde gerningsmanden fra München, idet han skød sig i hovedet, efter at han havde dræbt ni personer og såret mindst 16 personer, heraf tre livsfarligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jensen

Det er selvfølgelig for tidligt at drage konklusioner, men man kan vel tillade sig at se på paralleller.
David S., Mohamed Lahouij Bouhlel, Omar El-Hussein, ..., ...,
Handlingerne har meget tilfælles, gerningsmændende ligeså, ofre ikke så meget. Det er ikke ofre vi skal fokusere på, hvis vi skal forstå "terrorisme" i europa.

Kurt Nielsen, Søren Johannesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Søren

For at citere noget jeg skrev i en anden tråd:

I går var der nogen som hurtigt var ude og give muslimer, flygtninge og alt muligt andet skylden. Nu ender det nok med at det eneste man kan hænge skylden for det her op på, var at gerningsmanden var stille af natur, og blev mobbet. Det minder mere om skoleskyderi end om terror. Endnu. Informationerne er stadig spinkle.

Det er selvfølgelig lindrende at kunne placere skylden, men det kan også være farligt. Her kan jeg fremhæve det generelle had til islam og flygtninge som eksempel. I går læste jeg (i et "relateret-link" til en München artikel) om en episode, hvor to gamle tyske mænd var blevet udsat for vold, efter at de havde stoppet en gruppe mænd "med mellemøstligt udseende", som generede kvinder i et tog. Klart ikke i orden, men den slags sker også med leverpostejsfarvede gerningsmænd. I de tilfælde plejer vi bare ikke at hænge det op på, at de nok er fucked up grundet deres kultur og religion.

Hele idéen med terror at at vi skal blive pissebange, og dermed nedbryde vores egen retssikkerhed, vores demokrati og vores menneskerettigheder. Det må man sige virker. Fakta er at den bedste måde at imødegå terror er at være "ligeglad". Selvfølgelig er det forfærdeligt når folk dør. I Danmark døde der 52.555 mennesker i 2015. Det svarer til at der døde 144 mennesker om dagen. Også i går. Ud af dem var der rimeligt mange vi aldrig hørte om, eller sørgede over på Twitter.

Søren Jensen, Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz, Benjamin Bach, Christian Mondrup, Christel Gruner-Olesen, Carsten Mortensen, Dina Helbo, Ib Christensen, Anne Eriksen, Ole Henriksen, Erik Karlsen, Søren Johannesen, Arne Lund og Thomas Holm anbefalede denne kommentar
Lars Jakobsen

Det er nemt at sidde i Kiel og kommentere på begivenheder i München. Jeg er har boet i München i 3 år og var i byen da de første nyheder om skyderiet i OEZ kom frem.

Jeg synes de tyske mediers dækning var passende. De fleste folk var langt væk fra begivenhedernes centrum og havde brug for al den information de kunne få.

Bortset fra det skal man huske på at et angreb i det omfang vi har set i München, er usædvanligt i Tyskland. Indtil videre har Tyskland været forskånet for lignende situationer. Så medierne skulle finde en passende balance for første gang.

Frank Hansen

Naturligvis har gerningsmanden ikke noget at gøre med IS. Han er jo iraner og dermed formentlig shiamuslim, medens IS er sunnimuslimsk. Sunniislam opererer med officielle rangordninger fot at give orden i deres kosmos. Den mest kendte er nok:

Manden > hermafroditten > kvinden,

hvor tegnet > betyder "står over" eller er "mere værd". En anden rangordning er denne:

Sunni > kristen > jøde > shia > polyteist.

Som shia i en sunnimuslimsk (tyrkisk) subkultur har han nok ikke følt sig meget værd.

Politiken får præmien for den mest stupide overskrift: "Gerningsmanden skyder sig selv som den sidste". Det ville godt nok være svært at skyde sig selv som nummer fire og derefter skyde yderligere fem.

Henrik L Nielsen

For at der er tale om terrorisme, er der en række betingelser, som skal være opfyldt. Så den unge mands religiøse baggrund, som vi ikke ved om han tog alvorligt, er ikke nok.
Indtil vi ved mere, er der for så vidt ingen forskel på denne handling og foreksempel skoleskyderier i USA udført af utilpassede, mobbede og depressive unge. Og det er jo ikke terrorisme i ordets egentlige forstand.

Ikke alle alvorlige og skrækkelige forbrydelser er terrorisme. Og ikke alle forbrydelser udført af en muslim er per automatik terrorisme, uanset hvad DF vil, vi skal tro. Det er uanset hvor forfærdelig handlingen så måtte være. Og den var forfærdelig.
Så hans navn, etnicitet og religion er ikke relevant for denne konklusion, førend at mere substantive beviser kan fremlægges. Desuden er muslimer ikke dem, der står bag mest non-state terrorisme, så hvorfor det er automatreaktionen, hver gang en muslim begår alvorlig kriminalitet er uheldigt, da det kun hjælper til at grave grøfter på begge sider. Knægten fandt desuden inspiration i Anders Breivik.

Kurt Nielsen, Christel Gruner-Olesen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Klart ikke i orden, men den slags sker også med leverpostejsfarvede gerningsmænd.
Skriver Morten Balling. Jeg går ud fra at han har set sig i spejlet.

Søren Johannesen

Når almindelige borgere reagerer forudsigeligt og overdrager personlig magt, frihed og energi til magthaverne eller andre som måtte ønske at anvende den oven på disse "store traumatiske" begivenheder, så bliver disse begivenheder pludselig til et redskab for disse mennesker, et redskab som kan generer de rette følelser og reaktioner hos borgerne så de frivilligt selv forlanger at få deres friheder begrænset .... i sikkerhedens navn.

Det betyder, at begivenheden bliver sekundær i forhold til reaktionen fra befolkningen. Og når vi nu kan se og ved, at det altid er magthaverne som ender som vinderne oven på alle disse terrorforestillinger, så har disse magthavere pludselig en personlig interesse i at "terrorhandlinger" foregår, så hvorfor er det så svært at forestille sig at disse magthavere orkestrerer disse begivenheder selv .... Alfabet drengene skal jo også have noget at lave, måske de som så mange andre faggrupper, fusker i fritiden.

Og da det jo blot er en live øvelse, som præsenteres som virkelig, altså ingen døde eller sårede, så er det pludseligt ikke så farligt længere og det er næmmere at overbevise sig selv om at målet helliger midlet.

Blev Danmark ikke forandret ovenpå Omar-forestillingen? Fordi befokningen stiltiende gav sit samtykke, baseret på reaktionen på avishistorier.

Men vi kan naturligvis også resignere og kaste os ind i den endeløse ven/fjende kamp af uendelige konflikter ..... det holder os beskæftiget og sikrer at vi sender vores energi i den rigtige retning, konflikt, vrede, had og vold. Fremfor at bruge vores energi på noget som kunne forbedre vores tilværelse, som fællesskab, glæde, samarbejde og næstekærlighed. Begge typer energier kan kun bruges til at skabe mere af det som de allerede er; så mere frygt, vrede og had eller mere frihed, fællesskab og glæde.

Hvis man begynder at betragte nyhederne alene som en redskab til at sollicitere en bestemt reaktion fra befolkningerne, så virker det hele pludseligt ikke så alvorligt længere.

Søren Johannesen

"Jeg ved ingen ting, derfor ser jeg alt ting" Citat: Sokrates

- det hjælper til med at se hvad som ER, og ikke hvad man tror der er
Deltager vi i et Spil eller lever vi i Virkeligheden?
Spillet kendes på dets Regler
Virkeligheden ER!

Når man rejser sig fra bordet, så ophører Spillet!
- så hvorfor gør vi ikke bare det?

Finn Thøgersen

Frank Hansen,

"Det ville godt nok være svært at skyde sig selv som nummer fire og derefter skyde yderligere fem"

Tja, han kunne jo have lavet en Robespierre og stadig have nået at myrde et par stykker mere inden han udåndede...

(for dem der ikke lige har fransk revolutionshistorie som parartviden):
Da revolutionen næsten var færdig med at æde sine børn nåede den til Komiteen for Offentlig Sikkerhed som blev afsat, fængslet og guillotineret (9 Thermidor = 27 July 1794)
Robespierre valgte at skyde sig selv, men klumrede i det og smadrede bla kæben.
Et par dage senere blev han kørt til Madame la Guilliotine med høj feber uden at sanse ret meget.

Moralen følger det gamle ordsprog:
Hvis du partout SKAL begå selvmord med en økse, så ram rigtigt FØRSTE gang...

Claus E. Petersen

Efter 5 år siden Breivik er der endelig et nyt "enkeltstående tilfælde".. sådan da...
Men gerningsmanden hedder Ali, er fra Iran og er blevet mobbet, så det er helt sikkert ikke en organiseret sammensværgelse med rødder i islam.
Det er samfundets skyld.
Ali gjorde bare oprør, og det har vi vel alle lyst til ind i mellem, så vi bør vel have en smule empati med det stakkels ensomme menneske, der koldt og kynisk blev drevet til at tage sit eget liv af et umenneskeligt system efter at have markeret de undertryktes ret til oprør.

/sarkasme off

Søren Jensen

@ Claus E. Petersen - Ali gjorde ikke bare oprør, han dræbte ufortjent 9 mennesker og udviste ingen sympati for dem. Det eneste sympatiske Ali gjorde var at blæse knoppen af sig selv. Havde han bare startet med det..!

Claus E,.

han var ikke fra Iran. Han var tysk statsborger, født, opvokset og boende i München.

Ved at erklære ham til Iraner, så bliver han en af 'dem', ikke en af 'os'. Og vi behøver derfor ikke tænke over hvordan en af 'os' kan gøre sådan noget, for han var jo en af 'dem'.

Henrik L Nielsen

Claus E Petersen
Hvis vi råber terrorisme hver gang noget sker, uden at have beviserne præsenteret endnu, så gør vi os selv en bjørnetjeneste.
Hvordan kan vi forstå hvad der er sket og forhindre en gentagelse hvis vi blot råber terror hver gang uanset hvad baggrunden er?
Det er lidt som drengen der råbte ulv. Det gør jo ikke noget i disse tilfælde hvis vi med at navngive bæstet indtil vi har set nærmere på det.