Læsetid: 4 min.

Tyske medier i selvsving under München-angreb

De tyske medier manglede balance, og de sociale medier gav mulighed for megen misinformation kritiserer tysk professor i sikkerhedspolitik efter attentatet i München, der blev gennemført af en psykisk ustabil ung mand, der var i medicinsk behandling for en depression
To tyske politibetjente foran den impulsvit opståede mindeplads ved gerningstedet for fredagens massakre, hvor ni blev skudt og dræbt af en ung mand. Det skete ved et indkøbscenter i München.

Kerstin Joensson

25. juli 2016

Den 18-årige David S. dræbte mestendels jævnaldrende teenagere i München, efter at han havde hacket en ung kvindes facebookkonto. Derigennem opfordrede han pigens vennegruppe til at mødes ved en fastfood-restaurant i nærheden af et indkøbscenter, hvor gerningsmanden fredag aften begyndte at skyde løs.

Der var tilsyneladende intet politisk motiv bag, og slet ingen forbindelse til Islamisk Stat (IS), lød det fra politichefen i München, Hubertus Andrä på et pressemøde, hvor han understregede, at den unge gerningsmand havde psykiske problemer, og angiveligt var i behandling for en depression.

Dagen efter mordene er der også skarp kritik af mediernes rolle efter amokløbet fredag aften i München, der krævede i alt ni menneskeliv, hvorefter gerningsmanden skød sig selv.

Kritikken kommer fra professor Joachim Krause, der leder Institut for sikkerhedspolitik ved Universitetet i Kiel, efter at 2.300 betjente samt den tyske specialenhed GSG 9 var del af indsatsen fredag aften, og hvor det frem til midnat fortsat var uklart om der var én eller tre gerningsmænd.

Professoren har til tyske Deutschland Radio sagt: »Hele verden havde regnet med, at efter attentaterne i Bruxelles og Paris ville der ske noget lignende hos os. Derfor trak man alt tænkeligt mandskab til byen. Selv om det ’kun’ var et amokløb, og derfor er jeg i tvivl om den store indsats helt kunne retfærdiggøres«, lyder det fra Joachim Krause.

Han mener dog ikke, at politiet i München kan kritiseres for den indsats, de ydede, men at medierne gik i selvsving i en dækning, som han mener, var alt for omfattende.

Politiet meget professionelt

Hos politiet i München advarede man i korte beskeder på de sociale medier mod at uploade videoer eller fotos, der enten kan bruges som bevis- og efterforskningsmateriale, eller som kan få gerningsmanden til at spejle sig i den massive medieomtale.

Denne advarsel blev dog ikke hørt på en række af de tyske nyhedsredaktioner, idet adskillige medier ryddede fladen, selv lagde videoer ud og berettede non-stop fra begivenhederne i München, selv om der aftenen igennem reelt var meget lidt nyt at berette, siger Joachim Krause.

»Hos medierne manglede sindsroen i udtalt grad. Det kan føre til, at mennesker, der overvejer at begå selvmord eller anslag, siger til sig selv, at de med en relativ lille indsats kan opnå en stor effekt. Vi må derfor oparbejde en vis balance, det fornemmer jeg slet ikke, vi har i Tyskland.«

Joachim Krause peger på, at der på de sociale medier var mange falske meldinger, der i høj grad var med til at forvirre politiet i deres indsats. En større deling politifolk måtte rykke ud til steder i München, hvor der angiveligt havde været yderligere angreb. Det viste sig dog at være falsk alarm.

Den tyske professor har gennemgået mange af medierne og set fotos, der angiveligt skulle være fra München, men reelt stammer fra Beirut eller andetsteds fra.

»Der er visse personer der for sjov uploader den slags fotos på de sociale medier, og som så glæder sig over, at det nævnes på tv. For nogen er det svært at modstå en sådan fristelse, når enhver lille information blæses op i stor størrelse. På den måde misbruger visse personer de sociale medier.«

Professoren må dog indrømme, at videoer optaget på smartphones også i udtalt grad kan bruges som bevismateriale, på en måde man ikke tidligere havde mulighed for.

Efter angrebet bad politiet da også befolkningen om at uploade videoer og fotos til en politihjemmeside, skriver New York Times.

Læste bog om massemord

Dagen efter drabene har kansler Angela Merkel i en erklæring sagt, at efterforskningen skal finde svar på, hvorfor det skete: »Vi skal finde ud af, hvad der står bag denne gerning, og vi vil ikke finde ro, før vi er blevet klar over, hvordan gerningsmanden lod sig radikalisere.«

På en pressekonference hos Münchens politi lørdag var politiets analyse, at der kan trækkes paralleller fra gerningsmanden i München til de attentater som norske Anders Behring Breivik præcist fem år forinden foretog i Norge.

På det værelse, hvor den unge 18-årige gerningsmand boede, har politiet dagen efter fundet et eksemplar af bogen Amok im Kopf - Warum Schüler töten (Amok i hovedet, hvorfor skoleelever dræber), der problematiserer de massemord, som unge mennesker har foretaget i USA.

Den unge 18-årige gerningsmand, der har tysk-iranske rødder, er af naboer blevet anset for at være høflig og genert, og politiet har sagt, at de ikke tidligere har haft meldinger om, at han har været indblandet i hverken kriminalitet eller vold.

Tyskland har i adskillige omgange oplevet massemord udført af unge gerningsmænd, f.eks. i byer som Erfurt, hvor en 19-årig gymnasielev i 2003 skød 16 personer og derefter begik selvmord og i byen Winnenden i 2009, hvor en psykisk syg elev skød 15 personer, inden han tog sit eget liv.

Det samme gjorde gerningsmanden fra München, idet han skød sig i hovedet, efter at han havde dræbt ni personer og såret mindst 21 personer, heraf tre livsfarligt.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu