Læsetid: 10 min.

Den ultimative guide til den fjerde industrielle revolution

Hvis robotterne er ved at snuppe alle vores job, hvorfor falder arbejdsløsheden så? Og hvis den kunstige intelligens er menneskets så markant overlegen, hvorfor stiger produktiviteten så ikke i stedet for at stagnere? Information guider dig til at forstå den fjerde industrielle revolution
Virksomheden Universal Robots i Odense. Industriarbejdspladser i Danmark er blandt de mest automatiserede i OECD-landene. Vi ligger på en femteplads i OECD med 180 industrirobotter pr. 10.000 ansatte.

Joachim Adrian

28. juli 2016

Sidste år i marts mødtes Europas største netværk for robotindustrien i Wien, hjertet af det gamle kontinent.

I historiske rammer skulle de over 600 deltagere diskutere den fremtid, hvor robotter truer store dele af arbejdsmarkedet med at erstatte mennesker med maskiner og kunstig intelligens.

Konferencens hovedtema var, hvordan man skulle berolige den voksende bekymring i offentligheden over udsigten til, at afslutningen på masseindustrialiseringens æra ikke bare gjorde det af med de kedelige, helbredstruende og dårlige job – men job i det hele taget.

Og måske var det løkken om halsen på fagforeningerne, der endnu ikke har opfundet et medlemskontingent til robotter, der fik Jörg Hofmann – næstformand (nu formand) i de tyske metalarbejderes fagforening IG Metall – til at konstatere, at teknologisk udvikling historisk set altid har ført til skabelsen af nye job:

»Det er ikke et spørgsmål om antallet af job, men et spørgsmål om kvaliteten. Og om hvordan vi kvalificerer vores arbejdsstyrke til at klare forandringerne,« sagde han ifølge robohub.org.

Den samme tilgang har de danske fagbosser i 3F, NNF og HK, hvor holdningen er, at automatiseringen overordnet er et gode med den rette efteruddannelse og forudseende virksomhedsledere. Dansk Metal har f.eks. beregnet, at automatisering kan skabe op mod 25.000 nye arbejdspladser i Danmark frem mod 2020.

Læs også: I Youngstown er den jobløse fremtid en realitet

Men uanset optimisternes afvisning af det dystre og velkendte scenario – mand mod maskine – som har været et tema siden industrialiseringens moderne gennembrud i det 19. århundrede – vil historien ikke dø. Hvis du googler robotter og job, får du ikke bare et væld af artikler, men også en overflod af modsatrettede analyser begået af højt begavede internationale økonomer og andre eksperter.

Eller man kan nøjes med at klikke sig frem til en lille video fra Financial Times’ nylige serie »Robotter – ven eller fjende«, hvor arbejdsmarkedsjournalist Sarah O’Connor i et ganske overbevisende scenario konkurrerer med AI-robotten Emma om at skrive en analyse af britiske arbejdsløshedstal.

Du kan læse, hvem der vandt, i slutningen af denne artikel, men først vil Information guide dig gennem robotfremtidens dystopier, utopier og det usikre indimellem.

Den jobløse vækst

Der er ingen grund til at bekymre sig om fremtiden, for den er her allerede. Algoritmer, kunstig intelligens, 3D-print, big data og ikke mindst robotterne har overtaget i millioner af jobs i den industrialiserede verden. I et omfattende studie offentliggjort sidste år satte de to forskere, Georg Graetz fra Uppsala Universitet og Guy Michaels fra London School of Economics, sig for at adressere det problem, at der trods mange forudsigelser af robotternes påvirkning af økonomien ikke fandtes empiriske analyser af udviklingen.

De underkastede brugen af industrirobotter i 17 brancher i Danmark og 13 andre industrialiserede lande i Europa, samt Australien, Sydkorea og USA en nærmere granskning. Og fandt ud af, at brug af robotter pr. arbejdstime over en 14-årig periode var steget med 150 procent – særlig markant var det i Tyskland, Danmark og Italien. Mens både produktivitet og lønninger steg ved brug af robotter, så de to forskere dog også tegn på, at robotterne i nogen grad udkonkurrerede lavtuddannede og i mindre grad mellemuddannede, skriver de på voxeu.org.

Men måske du også har bemærket det. Arbejdsløsheden er nede på cirka fem procent i USA og tæt på de fire i Danmark. Hvordan kan det hænge sammen, hvis robotterne allerede er her og snupper job i stort set alle kategorier?

Spørgsmålet kan måske besvares ved at kigge nærmere på det, amerikanerne kalder jobløs vækst, som i stigende grad bekymrer økonomerne. For hvis man studerer de statistikker, som opgøres af det amerikanske beskæftigelsesministerium, viser det sig, at seks millioner amerikanere kun har et deltidsjob, selv om de hellere ville arbejde fuld tid. Det er det højeste antal i cirka 30 år.

Læs også: Et (feministisk) stormløb mod arbejdsideologien

Den primære årsag til de mange lavtlønsjob er det nye internetdrevne arbejdsmarked, som amerikanerne kalder the gig economy. Ifølge den amerikanske økonom Tyler Cowen, forfatter til bogen Average Is Over, giver tre fjerdedele af de job, der er skabt i USA efter finanskrisen, kun lige mindstelønnen eller lidt over. Og udviklingen griber også om sig i Europa.

Eksperterne omtaler denne form for »skjult arbejdsløshed« som »det nye normale«. Og statistikken bliver legemliggjort i det, den britiske økonom Guy Standing kalder en ny økonomisk klasse, det såkaldte prekariat: løstansatte og freelancere, der får mere og mere svært ved at opretholde en fast tilknytning til arbejdsmarkedet med traditionelle goder og sikkerhed.

»Fleksibilitet er den nye uretfærdighed, der rammer arbejderklassen,« skrev The Guardians økonomiske kommentator Phillip Inman for nylig som forklaring på den voksende støtte blandt arbejderklassen til højrepopulister som Nigel Farage, Donald Trump og Marine Le Pen.

I et studie offentliggjort i The European Journal of Future Research i 2013 beskriver Tobias Hinterseer fra Salzburg Universitet, hvordan deltidsarbejde kan være forbundet med en prekær status på det europæiske arbejdsmarked. I lande som Østrig, Belgien, Tyskland og de nordiske lande arbejder en fjerdedel af arbejdsstyrken på deltid. De fleste gør det frivilligt, men som Hinterseer konkluderer: »Vi løber ikke tør for jobs, men arbejdet vil blive fordelt anderledes. Konflikten over fordeling vil blive mellem arbejde og kapital, og deltidsarbejde vil blive et centralt spørgsmål.«

’Ufrivillig deltid’ er ikke noget, der endnu er slået markant igennem på det danske arbejdsmarked i samme omfang som i andre europæiske lande. Men en analyse fra Økonomisk Ugebrev fra december sidste år viste, at cirka en tredjedel af den samlede fremgang i beskæftigelsen de seneste år på cirka 60.000 er forklaret ved flere deltidsansatte.

I Danmark er arbejdskraften desuden dyr, og det kan gøre det mere attraktivt at søge mod robotterne. I USA er mindstelønnen lav i forhold til Danmark, men omkostningerne til sygesikring og andre former for arbejdsgiverbetalte udgifter kan hurtigt få en virksomhed til at se sig om efter erstatninger blandt robotterne. Derfor er det blevet hævdet, at det stigende politiske pres for at hæve mindstelønningerne og kravet om øget sygesikring kan skubbe den amerikanske arbejder ud på vippen.

Kan uddannelse være svaret?

Robotterne og teknologisk innovation betyder, at uligheden øges, fordi værdiskabelsen ender hos dem, der ejer robotterne, og hos tech- industriens højdespringere. Det hænger sammen med teknologiens omkalfatring af økonomien.

»Den ene procent rigeste er meget tæt forbundet med teknologi,« sagde tidligere Harvard-rektor og finansminister i Bill Clintons regering, Larry Summers, i et interview med Washington Post sidste år.

»Uddannelse, uddannelse, uddannelse,« plejer at være politikernes svar på stigende pres på vestlige job. Men den går måske ikke længere. Det tvivler i hvert fald både Larry Summers, hans kollega i Clinton-regeringen, forhenværende arbejdsminister Robert Reich, og den anerkendte amerikanske økonom Paul Krugman på.

Når den økonomiske sagkundskab tidligere iagttog, at lønningerne steg hos folk med videregående uddannelser, mens de lavtuddannede ikke fulgte med, mente man, at problemerne for arbejderklassen skyldtes manglede teknologiske kompetencer. Det har ændret sig.

»Økonomer, der bøvler med at analysere den økonomiske polarisering, taler i stigende grad om magt – ikke teknologi,« skriver Krugman i sin gennemgang af Reichs nye bog, Saving Capitalism, i New York Review of Books.

Det skyldes til dels stigende monopolisering, dels at erhvervslivets tunge drenge er i stand til at påvirke den politiske beslutningsproces til egen fordel.

»Regeringer trænger ikke ind på det ’frie marked’. De skaber markedet,« er en af Reichs hovedpointer, og Krugman er enig. Derfor er svaret ikke bare mere uddannelse, men øget indkomstfordeling.

Robotterne skaber nye jobs

Man behøver imidlertid ikke kun at kigge i historiebøgerne, hvis man hører til dem, der mener, at hvis ny teknologi virkelig reducerede det samlede antal job, ville det være sket for længe siden. Det mener for eksempel Walter Isaacson, direktør i den Washington-baserede tænketank Aspen Institute.

»Online-markedspladser som Amazon og eBay har genskabt den tradition for håndværk, som var udbredt i det præindustrielle samfund. Hvis du har en god opskrift, et cool produkt eller service, kan du finde kunder. Hvis du skriver en bog eller laver en sang, har du nu nye måder, hvor du selv kan publicere og distribuere.

Hvis du opfinder et nyt specialområde, er etisk hacker, kæledyrpsykolog eller diætcoach, kan du selv finde nye kunder. Mere end 600.000 mennesker tjener i dag til føden ved at sælge på Amazon og eBay,« skriver han i Financial Times og tilføjer, at der sideløbende med introduktionen af en række nye robotsystemer sidste år i USA blev tilføjet flere end tre millioner nye job.

I et nyt arbejdspapir, omtalt i The Economist i starten af juni, går forskerne Arntz, Gregory og Zierahn fra Center for European Economic Research desuden i kødet på en af de mest dystopiske og mest citerede undersøgelser om robotternes fremfærd. Nemlig Oxford-forskerne Frey og Osborne, der hævder, at 47 procent af amerikanerne har job, der kan blive erstattet af robotter inden for de næste to årtier.

I arbejdspapiret har forskerne kigget mere detaljeret på, hvad de ovennævnte job egentlig består af. De indeholder nemlig opgaver, som både er nemme at erstatte med robotter, men som også i mange tilfælde efterlader robotterne som Bambi på glatis.

Tag for eksempel job inden for regnskab og revision, som skulle være erstattet med 98 procent robotkraft over de næste 20 år. Tre fjerdedele af de job indeholder ansigt-til-ansigt involvering – noget, robotterne stadig bøvler med – derfor er kun ni procent i fare for at miste deres job i stedet for 47, mener Arntz, Gregory og Zierahn. Men ni procent er stadig rigtig mange mennesker, når tallet skal omsættes i arbejdspladser, og for den fattigste del af befolkningen er 26 procent i fare for at miste deres job til automatisering.

Forskeren David Autor fra Massachusetts Institute of Technology hører også til blandt optimisterne. Hans forskning viser, at job, der ikke kræver meget uddannelse, bliver erstattet, mens antallet af højere betalte job, der kræver kreativ involvering og problemløsning – ofte suppleret med hjælp fra robotter – stiger. Robotterne udrydder altså ikke job, men kommer til at fungere som vidensarbejderens ekstremt hurtigt tænkende kollega. Til gengæld polariserer den arbejdsmarkedet.

Ser man udelukkende på danske forhold, er industrien i Danmark ifølge en ny rapport fra Erhvervs- og Vækstministeriet blandt de mest automatiserede i OECD-landene. Vi ligger på en femteplads i OECD med 180 industrirobotter pr. 10.000 ansatte. Og jo mere automatiseret en virksomhed er, jo flere højtuddannede bliver der ansat, hvilket stemmer overens med Graetz og Michaels’ resultater, da de gik empirisk til værks.

I rapporten fra ministeriet tilkendegiver lidt over halvdelen af 482 adspurgte virksomheder desuden, at investering i automatisering er et bedre alternativ til outsourcing i dag end for fem år siden, fordi teknologien er blevet billigere og mere fleksibel. Så selv om Danmark har mistet 22 procent af arbejdspladserne i industrien efter krisen – det største procentvise fald i Norden – er den danske analyse altså, at automatisering kan være med til at vinde tabte industriarbejdspladser tilbage.

Er robotterne problemet?

Endelig er der også folk som Robert Gordon, der er økonom ved Northwestern University. Han er ikke så imponeret over tech-industrien. For hvordan forklarer man, at væksten i produktivitet er fladet ud de seneste årtier? Hvis robotterne virkelig er i gang med at erstatte det underlegne menneske, så burde produktiviteten jo stige, ikke sandt?

I bogen The Rise and Fall of American Growth hævder Gordon, at det slet ikke er robotterne, der er problemet. Det er til gengæld manglen på en robust og bredere funderet innovationsstrategi, der drev den økonomiske vækst og stigende levestandard mellem 1870’erne og 1970’erne. Elektricitet, biler, fly og indlagt VVS, der ændrede folks livskvalitet markant i den periode, er ikke set tilsvarende siden, fremfører han. Men det ikke den vigtigste indsigt, mener til gengæld Martin Ford, forfatteren til The Rise of The Robots, der udkom sidste år.

»Det, vi skal forstå, er, at nutidens innovation i vid udstrækning er baseret på informations- og kommunikationsteknologi, der ikke kan frembringe den samme vækst i indkomst og levestandard. For at løse det problem er vi nødt til at ændre de økonomiske spilleregler,« skriver Martin Ford.

I hvert fald venter vi stadig på at se, om de monopolistiske gigantvirksomheder, der skummer fløden, også vil investere i nye industrier, der kan skabe job hurtigt nok til erstatte dem, der forsvinder.

Og husk så lige på landbruget. I den førmoderne æra beskæftigede ploven stort set alle, i dag kun to procent. Denne gang kommer transformationen bare ikke til at vare flere århundreder, spår de tech-kyndige.

Alt i alt skal du nok tænke over, hvordan du kan tilføje dit job noget »merværdi«, som det hedder.

Journalisten Sarah O’Connor, der konkurrerede med Emma om at skrive den bedste analyse, brugte 35 minutter mod Emmas 12, og robotten havde endda noget kontekst med. Til gengæld kunne den ikke skelne nyheden fra det kedeligt kendte. Det kunne selv Sarahs redaktør heldigvis se.

Serie

Jobløs fremtid – dystopi eller utopi?

Nutidens vækst er jobløs, siger økonomerne.

Hvad sker der, hvis vi forestiller os en jobløs fremtid, hvor der er mindre arbejde til alle på grund af ny teknologi og kunstig intelligens. Hvor identitet og anerkendelse ikke længere ligger i vores arbejde.

Er en fremtid med mindre arbejde dystopi for de udsatte i prekariatet, eller kan vi nå dertil, hvor mennesker opnår mere meningsfyldte liv, mens de tjener færre penge?

Seneste artikler

  • Et (feministisk) stormløb mod arbejdsideologien

    23. juli 2016
    Der er to store problemer i lønsystemet. De arbejdsløse og underbeskæftigede bliver marginaliseret, mens overarbejdet dræner resten, mener feministen Kathi Weeks, der slår endnu et slag for borgerløn, som kan hæve jobkvalitet og betale kvinder for omsorgsarbejdet
  • I Youngstown er den jobløse fremtid en realitet

    21. juli 2016
    Industriarbejdspladserne vender aldrig tilbage i Youngstown, Ohio. Siden stålværkerne lukkede for tre årtier siden, har byens indbyggere fået en forsmag på den fremtid, der ventes at blive virkelighed i en række vestlige lande. Mens byens ældre begræder udviklingen, anviser den yngre generation en ny vej som freelancere, entreprenører og projektmagere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • HC Grau Nielsen
  • Peder J. Pedersen
  • Kurt Nielsen
HC Grau Nielsen, Peder J. Pedersen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det ER håbløst at forklare fagforeningsformænd, at det er et ubetinget gode, at man ikke behøver at arbejde for at fortjene det daglige brød, hvis det daglige brød fremstiller sig selv.

HC Grau Nielsen, Erik Feenstra og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Steffen Gliese

Og Gud ske tak og lov for det. Et velfungerende arbejdsmarked med uddannelseskrav, rettigheder etc. efter den danske model giver respekt og identitet til en langt større del af de dårligst kvalificerede end alle kendte alternativer. Ligesom kronen på feudalkongens hoved er langt mere værd end det guld den er lavet af - er fagforeningsbogen meget mere end muligheden for at købe ind i brugsen. Lommeuld og misforståelser kommer af sig selv - alt andet kræver en indsats.

Ib Christensen

Leder der ikke kan finde ud af at tilrettelægge og organiserer kommer til at lede efter nye undskyldninger end at, "det er de timelønnede der ikke duer" :)

Henrik Brøndum

Forskere har det tilfælles med journalister - og alle andre erhvervsgrupper - at de kan gå hen og blive lidt dovne. Orker man ikke at lave noget ordentlig forskning - der som bekendt i 9 ud af 10 tilfælde resulterer i en artikel med den halvtriste konklusion at projektet ikke frembragte ny viden - men må nøjes med at pege på ny forskning, kan det altid være fristende at give sig til at gætte på fremtiden.

Det er der ikke noget ondt i - her om sommeren lapper vi også artikler i os om hvem der nu vinder Tour de France - uskadeligt tidsfordriv - men tag det da ikke alvorligt.

Hvis verden de næste to hundrede år er stort set, som den var de foregående to hundrede år, kunne vi nok løse de problemer, der kommer.

Henning Kjær

Jeg forstår ikke man kan tale om jobløs vækst, jo inden for et geografisk mindre område, men ikke globalt.
Vækst må være betinget at nogen har aktiver (penge) som de ønsker at omsætte til varer, services. For at skabe vækst skal penge cirkulere og ikke gemmes. Hvis kapital-maskinejere ønsker vækst og forrentning må de dele deres værdier med nogen (kunder). Foreløbig håber mange kapitalejere blot, at andre kapitalejere bidrager til at skabe kunder, så de kapitalejere der ikke skaber kunder alligevel kan skabe vækst i deres egen lille forretning.
Et andet vækstproblem er banker. Banker tjener mange penge, men uden at skabe nævneværdige værdier. De tjener styrtende på at cirkulere penge i lukkede systemer, hvor de suger væksten ud af den virkelige økonomi.
Det store scoop var/er korte forbindelser til centrale værdipapirshandelscomputere, for så kan banker tjene nogle promiller på et stort antal handler, fordi deres computere kan handle millesekunder før andre. I andre sammenhænge vil man kalde det insiderhandler. Bankernes omsætninger stiger uden forbindelse til den virkelige verden, og det vil få en ende, ligesom andre bobler.

HC Grau Nielsen, Erik Feenstra, Kim Houmøller, Flemming Berger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Henrik Brøndum,

Apropos din kommentar d.d. kl.10.00 som svar på Steffen Glieses vision om et utopia, hvor "det daglige brød fremstiller sig selv" på 3d-printere betjent af selvstyrende intelligente industrirobotter:

Kunne du ikke spare dig selv for mere unødigt besvær ved at sendte Gliese og alle de andre 'IT-nørder' i nærværende forum (hvor landets bedste hoveder etc) en piratkopi af Disneys håndtegnede, håndkolorerede og håndanimerede tegnefilm 'Fantasia' fra 1940?

Navnlig afsnittet 'Troldmandens Lærling' baseret på Goethes roman om alkymisten dr. Faust, ville sikkert være egnet til at kølne d'herrers fremtidsoptimisme en smule.

Henrik Brøndum

@Grethe Preisler

Nu er jeg jo selv noget af en IT-nørd - og jeg fornemmer typisk at ideen med at alting "går af sig" trives betydeligt bedre udenfor end indenfor vores kreds. Jeg har selv lige lukket et problem som vi har slidt og skændtes om med de 3 andre involverede parter i 2 år. Nogle servere crashede tilsyneladende tilfældigt. Alle forsøg på at genskabe crashet systematisk og finde fejlen mislykkedes indtil den samme fejl pludselig viste sig i et helt andet system. I mellemtiden var der stukket tilpas mange knive både i brystet og i ryggen på de involverede til at fylde en mindre kirkegård.

Men bukker og takker for tilliden og den gode ide til at tale Steffen Gliese til fornuft. Jeg går ud fra, at når du beder mig om at udføre handlingen, er det fordi du forventer, den kræver mere end Goethe's og Disney's samlede kræfter for at lykkes?

Niels P Sønderskov, Flemming Berger, Karsten Aaen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

3d printere og "alting går af sig (selv)".
Efter gen-læsning af kommentarerne og med risiko for at få en række stråmænd smit efter mig, og efterfølgende opleve disse på forsmædelige vis skudt ned, har Gliese ikke uret i sine synspunkter.
Hvad Brøndum egentlig mener er lidt uklart, men det er vist noget med, at han ikke ser nogen problemer ud over servere der chrasher og nogle dovne journalister og videnskabsfolk
Vi er så nogle andre der ser problemer foran os, som ikke kan løses ved at se på de sidste 200 år.
Vores ideologier og teknologiske løsningsmetoder er en central del af de problemer vi står med nu, og kan derfor ikke være løsningen. Så det er tid til nytænkning, også for de dovne, der er dem der ikke tænker som Brøndum eller også har Brøndum her en pointe. Men måske er problemet ikke dovenskab. Det kunne også være en tåbelig ideologi, der kræver konstant produktion og dokumentation uanset indhold.
Vores fremtid står til at ændre sig drastisk, så "gætterier", for ikke at bruge det krævende ord overvejelser, om fremtiden er ganske på sin plads.

Klaus Vink Slott, Jens Kofoed, Flemming Berger og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Henrik Brøndum,

Der fik du mig!
- det var såmænd bare fordi jeg ikke selv er nogen ørn til at linke til youtube og andre kilder til "gratis" underholdning i agurketiden, uden at kontaminere spam-skjoldet på den gamle lap-top, mit barnebarn i sit hjertes godhed forærede mig, da min endnu ældre stationære pc fra Ruder Konges tid brød sammen, og han stod med det ene ben ude af døren og en billet i lommen til Island, hvor han fortsat befinder sig.

Kort fortalt havde jeg håbet lokke dig til at gøre det for mig ved hjælp af et diskret vink med en vognstang fra 'a damsel in distress' i cyberspace ....... ;o)

'Additive Manufacturing' er en af de bestanddele i den 4. Industrielle Revolution der kommer til at give hovedbrud.

Der er beskrevet tilfælde indenfor produktion af støbeforme hvor tidsrammen fra start til slut faldt med over 90%. Det ville hyppigt så også udløse et fald i arbejdspladser med tilsvarende procent.

Er vi som samfund klar til det? Er Danmark klar til at sænke antallet af arbejdspladser indenfor et produktionsområde med 90%? Der er sket tidligere, f.eks. i landbruget.

HC Grau Nielsen, Jens Kofoed og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Thomas Holm: "Det er sket tidligere, f.eks. i landbruget".

Sandt nok, og nu ser vi resultatet af landbrugslobbyens begejstring for 'robotiseringen' af fødevaresektoren i strid modvind fra maskinstormerlobbyen (ludditterne), som ikke kan se det geniale ved 'arbejdskraftens fri bevægelighed' fra land til by world wide. Hvis det eneste de får ud af dette miljøskifte er en fremtid som 'skaldere' af industrielt fremstillede pap-kyllinger og ditto brød på neokapitalismens losseplads for udtjente industriarbejdere.

Philip B. Johnsen

Udover at artiklen der taler om økonomisk vækst, uden at have adgang til bæredygtig vedvarende energi til projektet, hvilket gør iden til en omgang sludder og vrøvl, så siger det sig selv, at når der ikke tjenes penge i befolkningen, kan man ikke afsætte varerne, da købekraften er reduceret, hvilket den globale såkalte frihandel medvirker aktivt til med global laveste fællesnævner løndumping politiken, men som sagt, er det udenomssnak, for der er ikke energi til driften af fantasternes fantasier.

Fakta om ulighed og fordeling af købekraft USA:
I følge Oxfam International's rapport "Working for the Few" 2014-2015, har den rigeste ene procent af befolkningen i USA, profiteret 95 procent af den samlede vækst, siden 2009, alt imens de 90 procent fra bunden alle blev fattigere.

Link: https://www.oxfam.org/sites/www.oxfam.org/files/file_attachments/bp-work...

Som tidligere sagt i forlængelse af denne artikel række fejlslutning, fra tidligere tråd om samme emne:

Trickle down economics virker ikke uden bæredygtig energi, kun omfordeling af goderne i verden og afskaffelse af vores nuværende økonomiske, sociale og politiske modeller vil ændre på den udvikling, det er virkelighed, ikke at forveksle med fantasi og ønsketænkning, stockholmsyndromet har ramt jounalister, kommentatorer og debatøre i dette forum på denne avis.

Fakta om vækst!
Der ikke er energi til den nuværende vækst i verden tag f.eks. atomkraft som redningsmodel og bæredygtig energikilde, branchen selv tilkendegiver, atomkraft er i dag ansvarlig for 2,5 % af verdens energi forbrug, for at nå 7,5 % i 2050, der skal der bygges 2500 atomkraftværker og så skal infrastruktur tillægges energi regnestykket, dette er branchens eget maksimale realistiske mål.
For at nå 7,5 % af vores ’nuværende forbrug’.

Dertil kommer vigtigst af alt, at 20% af vores energi forbrug er i dag bundet til elektrisk energi forbrug, men 80% er ikke elektrisk energi forbrug.

Dertil kan tillægges, med hensyn til målet 7,5 % af vores nuværende forbrug, at udgangspunktet for aftalen i Paris medregnes ikke CO2 udledning fra skibsfragt og flytrafik, svarende til sammenlagt udledningen fra USA og Storbritanien og de tal stiger.

Denne artikel, emnet og tråden er klassisk kapitalistisk nonsens uden langsigtede bæredygtige klimamål, ikke opbygget på fremtidssikret og realistisk politisk vision og helt uden politisk veldefineret strategi for realisering.

Fakta er at verden er på vej mod ikke håndterbare menneskeskabte samfundsundergravende klimaforandringer, forårsaget af mangel på bæredygtig energi mm., hvilket vil betyde, at der investeres mindre i vækst, da risikoen stiger i takt med CO2 udledning.

Kun faren for krig, forårsaget af 'ikke' muligheden for den teknologiske udvikling, da der ikke bæredygtig energi til rådighed, beskrevet i artiklen burde i denne artikel behandles, hvilket er det alle kan se ud af vinduet, men ikke ses i artiklerne om emnet til dato.

Steffen Gliese

Philip B. Johnsen, jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor du mener, at det være umuligt at fremstille betydeligt mere vedvarende, uophørlig energi fra kendte og endnu ikke kendte kilder, ude belastning. Vi er ikke i nærheden af at udbrede termisk energi, vand, sol og vind er kun sporadisk anvendt - og det samme gælder i høj grad brint, der må formodes at være det bedste bud på et højpotent fremtidigt drivmiddel i tung transport.

odd bjertnes

Strukturel soliditet synes at være et problem. Banker kan måske nok få folk til at skrive under på at de ikke må vaske hvide penge ud af hæveautomaterne over 15000 om dagen eller lignende. De har reelt ikke en faktisk klejne, kun optioner af optioner af optioner i uendelige gråmelerede og kulsorte lag. Man har vænnet sig til at sige nåe ja, endda betale dem gebyrer for at gide at låne alle ens indtægter og smide dem i gryderet a la Løkke, Toft ....(Det var i 1995 det kammede over i den danske økonomi, så pun intended...) - Men en enkelt 'solstorm' kan kvadre hele arbejdsmarkedets robotcirkus til pindebrænde. Globalt. På mellem 10-45 minutter fra risikokonstateringstidspunktet.

Philip B. Johnsen

Under alle omstændigheder, den økonomiske vækst udebliver, koncentrationen af velstand har nået et strukturelt kritisk punkt.

r > g
where r is the return on capital and g is the growth rate of the economy.
'Thomas Piketty'

Den neoliberale konkurrencestats samfundsmodel eller neoliberalismen generelt er erkendt et bluffnummer, det er faktisk meget vanskeligt, hvis ikke fuldstændig umuligt at finde 'respekterede økonomer', der ikke mener de rigestes formuer skal beskattes og uligheden reduceres, før kommer der ikke en sund økonomi, væsentlig vækst i økonomien er helt afhængig af tillid til langsigtet fremtidigt afkast på investeringer, hvilket manglen på bæredygtig energi og stigende CO2 udledning, sætter en stopper for.

Alle taler om fremtiden – men ingen har styr på udviklingen

For henved tredive år siden læste vi Alvin Toffler, 1928-2016, og hans bøger ”Den tredje bølge”, Fremtidschok” og ”Fremtidsglimt”, hvor han gjorde nogle begavede forsøg på at kikke ind i menneskehedens teknologiske og eksistentielle fremtid, dog på et alt for optimistisk grundlag, har vist det sig …

Informationsteknologien har givetvis været med til at fremme udviklingen – også fremkomsten af de største globale overvågningssystemer ingen havde fantasi til at forestille sig …

Robotter er stadig bundet til at følge bestemte trajektorier, udføre og gentage de samme operationer i én uendelighed og er kun udtryk for omkostningsbesparende investeringer for kapitalen – har selv deltaget i robotprojekter og undersøgelser om mulige gevinster – cost-benefit beregningerne er stadig ikke overbevisende eller tillokkende …

Kunstig intelligens har man fablet om i mindst de seneste tredive år – og der er stadig ikke gået hul på bylden – i stedet er fokus skiftet til bioteknologi og manipulation med det menneskelige arvemateriale – det er sikkert også nemmere at tilpasse biologien til teknologien end omvendt …
Denne gang med den såkaldte ’Fjerde industrielle Revolution’ – hvilken betegnelse ikke éntydigt er fuldt dækkende og ikke defineret her – måske bare forsøg på en ’karl smart’ ekstrapolation fra Toffler – man kunne lige så godt have spurgt en ’Hansi Hinterseer’ – men ellers er Mette-Line Thorups artikel da ret aktuel og interessant – et øjebliksbillede af kapitalismens aktuelle mutationsmuligheder og våde drømme, hvor det primæret drejer sig om at skaffe sig af med disse omkostningstunge mennesker og så sætte sin lid til, at maskinerne vil kunne overtage produktionen og opretholde profitraterne uden at ændre på udbytningen af hele naturgrundlaget – dette sidste er der dog ikke noget der tyder på – endnu …

Per Torbensen, odd bjertnes og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

.. er det menneskene (os alle sammen) som skal tilpasse sig teknologiens verden,
eller et det menneskene som skal udstikke en kurs for,
hvor og til hvad vi vi bruge teknologien?

For mig at se er der slet ingen, der styrer skuden. De sidder bare og spiller dyre spil på internettet..

Grethe Preisler

Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det

Mit eneste og bedste barn, som er skilsmissebarn, fortalte mig for nogen tid siden, at hendes nørdede biologiske far, der først var meteorolog og senere blev geolog, allerede før han var færdig med sin videregående uddannelse nr. to, betroede hende, at der ville ske ting og sager af umådelig rækkevidde for klimaet og livet på planten jorden omkring årtusindskiftet. På grund af de tektoniske pladers forskydninger.

Et fremtidsscenarium vi desværre ikke havde store muligheder for at gøre andet ved end at forberede os på det, så godt det lod sig gøre ved hjælp af de teknologiske landvindinger, vi til den tid havde gjort for at kunne emigrere til andre planeter i vores galakse, før ragnarok indtraf.

Da forstod jeg straks bedre, hvorfor mit stakkels enebarn var begyndt at bide negle og gnave hår i 10-års alderen.

Philip B. Johnsen

Var det i 60'erne kære Grethe Preisler, hvis det var, er det ikke sikkert det var de plader, denne jord eller vores tidsregning, selvom nedturen sansynligvis var virkelig nok.

PS. Hvis du nu er femogfyrre, så giver du mig bare en fortjent skideballe.

Grethe Preisler

Rigtigt gættet, kære Philip. - det var lige præcis, hvad det var.

Og jeg, som for længst har passeret de femogfyrre, ser nu tilbage på ungomsoprøret og de glade tressere som 'de gode gamle dage' og konstaterer med et lettelsens suk, at der ikke er ret meget nyt under solen for os, der har også har passeret pensionsalderen på halvfjerds uden at dø af skæk og næringssorg forinden.

Philip B. Johnsen

Men jeg tænker Grethe Preisler, har det mon ikke altid har været sådan, at når noget syntes at være for godt til at være sandt, så er det som regel, for godt til at være sandt?

Grethe Preisler

P.S. Otte år senere havde mit kloge barn gennemskuet vækstmekanismen i den kapitalistiske økonomi. Vi stod og ventede på en bus foran et apotek, hvor vinduet var dekoreret med industrielt fremstillede fiberpulvere og -tabletter til forebyggelse af forstoppelse.

Smart, sagde den unge dame til sin nu efterhånden midaldrende mor. "Først fjerner de fibrene fra fødevarerne, så pereistaltikken går i stå, når vi æder dem. Og så sælger de dem til os i poser og og på glas med smarte etiketter, når vi har fået forstoppelse af at fylde os med deres "forædlede" hundeæde, og tjener kassen på det en gang til. Kapitalismen i en nøddeskal!"

Per Torbensen, Kim Houmøller, Steffen Gliese og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Netop, Grethe Preisler - hvilket kun beviser ét: at kapitalismen og dens idehistoriske grundlag (jeg kan ikke få mig selv til at kalde det filosofi) er absurde ved at jage imaginære værdier på bekostning af de ægte.

Grethe Preisler

@Steffen Gliese

I love you too * o *
Så mangler vi vist bare lige at blive enige om, hvad "de ægte værdier" er, og hvordan de skal fordeles mellem folket og de folkevalgte i fritidssamfundet. Hvor "det daglige brød fremstiller sig selv" på magisk vis, uden at konsumenterne behøver at løfte en finger for at bidrage til dets fremskaffelse.

Erst kommt dass Fressen, dann die Moral
(mennesket, det kloge dyr, skabningens herre lever jo ikke af ånd alene)

Herman Hansen

...Hvordan skal det hele ende?

Thjaaa, i 50'erne var der nærmest ingen grænser for, hvad man forestillede sig atomkraft kunne føre til lige fra atomdrevne biler til atomdrevne rum raketter.

...Men det blev som bekendt ved forestillingen.

John Rohde Jensen

Jeg bruger meget af mit liv på at programmere de viste robotter som i øvrigt er dansk fremstillede. De er ret fede.

Mit arbejde er at sørge for at jobs kommer tilbage til Danmark fordi det ikke kan betale sig at lave opgaverne i Kina. Dvs. det er mit job at skabe jobs i Danmark vha. robotter. Det er faktisk en del af en større bevægelse, hvor outsourcing af produktion er på vej tilbage til vesten.

De jobs som vi flytter tilbage og erstatter med robotter er i øvrigt de værste og mest nedslidende jobs som man kan forestille sig. Jobs, hvor man kan rejse alvorlige etiske bekymringer om ansvarligheden af at flytte dem til Kina i første omgang.

Robotter er ikke en del af problemet. De er en væsentlig del af løsningen.

Niels P Sønderskov, Karsten Aaen og Thomas Holm anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@John Rohde Jensen,
"Mit arbejde er at sørge for, at jobs kommer tilbage til Danmark fordi det ikke kan betale sig at lave opgaverne i Kina"

Man bliver helt rørt over sådan et statement fra en IT-programmør på højt teknologisk niveau, hvis primære opgave, når alt kommer til alt, er at skabe grundlag for akkumulering af profit til ejerne af det kartel, han designer sine styringsprogrammer til fleksible robot-arme for.

Men kære John, hvor megen indflydelse har du egentlig, når det kommer til stykket, på hvad ejerne af aktiemajoriteten i Universal Robots (og aftagerne af deres produkter) beslutter sig for at bruge 'robotterne' til at fremstille på samlebånd for at tjene kassen til sig selv?

Det kan vel strengt taget komme ud på et for dem, om deres patentbeskyttede vidundere bliver anvendt til at fabrikere landminer og klyngebomber samt militære droner og kunstige arme og ben til ofrene for samme. Eller spilkonsoller til computerspil, plastikbyggeklodser, karruselheste, dukkekomfurer, hair-extensions og hvad som helst andet, der kan masseproduceres på samlebånd. Når bare det gir "blå tal på bundlinjen" til glæde for til investorerne?

Henrik Brøndum

@Grethe Preisler

Du plejer da ikke at komme med den slags mavesyre? John Rode Jensen har ret i - at han bidrager til at genskabe en vareproduktion i Vesten. Det giver mindre miljøbelastende transport, højere kvalitet og frigør ressourcer vi kan bruge på uddannelse, sundhed og social service. Det er et politisk valg hvor mange penge man bruger på forsvar kontra hospitaler - du var forhåbentlig heller ikke den stenhugger der byggede katedraler?

Grethe Preisler

@Henrik Brøndum: "Du plejer da ikke at komme med den slags mavesyre"
- Tak for de pæne ord, Henrik Brøndum ;o)

Det sagt, kan jeg stadig ikke få øje på, at vi i 'Vesten' - alias Danmark og andre dele af Europa forstået som Schengen-zonen - er så underforsynede med samlebåndsvarer til dumpingpriser, at vi har noget påtrængende behov for at 'tilbageføre fremstillingen af dem' til robotbemandede fabrikker i vores egen lille 'baghave' på den globale markedsplads for præfabrikeret junk med indbygget forældelsesdato.

Så meget mindre som den virksomhed, John Rohde Jensen tjener til smørret på sit daglige brød ved at designe IT-styreprogrammer for, ikke længere er 'på danske hænder' men er afhændet til et multinationalt konsortium med hovedsæde i USA for en betragtelig engangsum til dens danske skabere og grundlæggere.

Philip B. Johnsen

Der må være tale om stokholmssyndromet, men det kommer ikke bag på mange, de fleste er med hus og gæld, der er nødsaget til at tror på fortsat væsentlig økonomisk global vækst, for at regnskabet skal gå op, men det er slut!

Karsten Aaen

Kære alle

Harddisken på P1 havde i fredags den 29.07.2016 en interessant udsendelse om netop robotter og deres brug i produktion eller wait for it - hvordan man bruge robotter til at bore huller i lofter eller vægge, især når der skal bores huller mm. i store bygninger som f.eks. supermarkeder, større boligbyggerier. Link til udsendelsen: http://www.dr.dk/p1/harddisken

Et lille norsk firma med fire ansatte og to robotter, der bruger en robotarm hver fra firmaet Universal Robotics, (som vist var helt deller delvist ejet af medarbejderne, da det blev solgt til en amerikansk virksomhed) triller selv rundt og måler op hvor borehullerne skal være; det gør de ved hjælp af lasermålere der måler den korrekte afstand helt ned på milimeterniveau, hvilket er ekstremt vigtigt, især hvis der både skal elektrikere, vvs, tømrere mm. ind over i et nyt byggeri.

Det mest interessante er faktisk at alle elektrikere mm. der har set den her robot, der kan bore huller i væggen (efter først at have modtaget en kommando fra en operatør) de har sagt, at det der arbejde (med at bore huller), det må robotten gerne klare. Netop fordi det er beskidt arbejde, man får støv mm. i ansigtet, man får dårlig ryg af det, fordi man står i akavede, ikke-ergonomiske stillinger for kroppen mm.

Og dermed er vi faktisk fremme ved at teknologien i dag både kan lette arbejdet for en hel del håndværkere, bl.a. tømrere, elektrikere, vvs'ere samtidig med, at den, teknologien, sikrer, at arbejdet kan udføres af danske håndværkere til danske lønninger, da det er dem, der efter en hel del efteruddannelse ved, hvordan man programmerer de her robotter, der der i stand til at bore huller i vægge og lofter.

Ift. det som en del af jer måske er bange for, så er det faktisk sådan, at allerede i dag har en hel del firmaer i DK allerede taget robotter i brug, bl.a. robotarme fra Universal Robotics; det gør, at produktionen enten kan blive i DK, eller at produktionen vender hjem til DK fra udlandet, især Kina og Vietnam. Netop fordi de danske håndværkere og industriteknikere og industri-operatører er bedre til at omstille sig end personer i Kina og Vietnam f.eks. er. Et kursus i hvordan man styrer og vedligeholder en robot, og så er jobbet sikret - sådan da.

En anden ting er at langt, langt de fleste lagre i firmaer i dag er store centrallagre, hvor medarbejderne ikke selv kan eller skal gå hen og hente de varer, der skal findes; her er robotterne også en stor hjælp, når de ruller hen og finder den rette vare på den rette hylde - også robotarme er en stor hjælp.

Det, der er problemet her er sådan set det, at det her kræver uddannelse og uddannelse og atter uddannelse - ufaglærte personer i de gamle amter i Sønderjylland, eller ufaglærte personer på Midtsjælland (Slagelse-Ringsted-Kalundborg-området) har ikke en chance, eller en yderst ringe chance for at få ansættelse ved eller på en af de her nye fabrikker i en af de her stillinger. Og det eneste korrekte der er at gøre her er massivt efteruddanne de ufaglærte personer i DK, så de netop lærer det der skal til for at betjene de her robotter mm.

Lise Lotte Rahbek

Karsten Aaen
Jeg tror ikke der er ret mange, som ikke kan se fornuften i at lade robotter om det hårde opslidende arbejde.
Det er også helt sikkert, at der vil blive mange serviceteknik-jobs i kølvandet på robotterne.
Spørgsmålet er, om erhvervsliv og politikere vil løse problemet med at lade ledige uddanne sig til disse jobs på hæderlige vilkår -
og hvad der skal ske med alle os, som ikke har teknisk flair overhovedet.

Karsten Aaen - det er meget godt altsammen, fortsat fagre nye verden med 'dumme' robotter ...

På et tysk teknisk universitet er man igang med at gøre robotterne mere 'intelligente' - hvad gør den f.eks., når den 'taber' noget på gulvet, din håndværkerrobot - kan den så selv finde ud af at samle det tabte op igen? - ikke i endnu ...

Karsten Aaen

Nu er der ikke tale om en håndværkerrobot som sådan - der er tale om en opmålingsrobot. Altså en robot som udelukkende og kun kan måle op, hvor der skal være huller i lofter og vægge, og så derefter bore dem. Ifølge udsendelsen skal der stadig en mand eller to til at skifte drillbits, altså de ting man sætter i boremaskiner hjemme også, når man skal beslutte om hullet skal være 2 millimeter eller 6 millimeter eller 10 millimeter. Robotterne viser så i et display hvor stort et bor, og hvilket bor, man skal bruge - og så skifter håndværkeren så boret. Og så fræser robotten altså rundt og måler op og borer...

Og ja, der er ingen tvivl om at det her kræver efteruddannelse af især ufaglærte, så de kan få de her jobs også. Men som nogle af jer andre, kan jeg godt være i tvivl, om især V-regeringen vil være med til at uddanne ufaglærte arbejdere til at kunne betjene de her robotter mm.

Grethe Preisler

Dream on, Carsten Aaen,
den pågældende "robotfabrik" var hverken helt eller delvis 'medarbejderejet', men et familieejet dansk virksomhed, ligesom f.eks. Lego og Mærsk-koncernerne. Og købererne er ikke et filantropisk foretagende, men en amerikansk gigant indenfor elektronik-branchen, som sikkert gerne vil have mere eller mindre legalt monopol på levering af patentbeskyttet 'know-how' til fremstilling og markedsføring af 'industrirobotter' i alle størrelser, farver og faconer world wide.

Læser du ikke andre aviser end de gratis nyhedstelegrammer fra Ritzau i dagbladet Information
- Berlingske Business f.eks?

Lise Lotte Rahbek

Karsten Aaen
Jeg hørte også godt P1programmet og er på ingen måde maskinstormer i andet end den forstand, end at jeg endnu ikke har hørt nogen politisk vision for fremtidens samfund eller financieringen - som i mit synsfelt ikke kan fortsætte af indkomst-beskatnings-vejen.
Robotter betaler ikke skat..

På min vej igennem internettets kroge og vildveje, faldt jeg over dette interessante interview:

http://labornotes.org/2016/07/interview-busting-myths-workerless-future

Kim Moody er den som bliver interviewet her; han er helt klar på, at den såkaldte fjerde industrielle revolution stadig har brug for også det han kalder 'manual laborers' se her:

"The time it takes to deliver a product to the point of sale is an important factor in competition. Like production, transportation now operates on a just-in-time basis. Products move faster. The speed of trucks, planes, and trains did not change. What did was the way things are processed. Goods don’t stay in warehouses very long. Products arrive on rail and are cross-docked and moved out by truck in a matter of hours. This process has really only taken shape in the 21st century. In order to make it work, the industry has created logistics clusters. These are huge concentrations of warehouses where rail, truck, air, and water transportation meet and can be coordinated, usually electronically. You might think, “Well, this is all very high-tech.” But it turns out that it still requires thousands and thousands of workers. In the U.S. there are 60 of these clusters, but three stand out: the Port of New York and New Jersey, the Los Angeles and Long Beach port area, and Chicago. Each of these employs, in a small geographic area, at least 100,000 people. Now, the whole idea of outsourcing back in the 1980s was to break up the concentrations of workers in places like Detroit, Pittsburgh, or Gary. But what these companies have done now, inadvertently, is to recruit incredibly massive concentrations of manual laborers. It has evolved in a way that might shoot these companies in the foot—because here you have the potential to organize vast numbers of poorly paid workers into unions. And there are attempts to do just that."

Jeg er helt med på at stort set ingen af de danske politikere har haft modet til at stille sig op og fremvise, eller tale om en vision for, hvordan Danmark, med hjælp fra den her teknologi, kan se ud ud om 20 eller 25 år. De eneste, der har en lidt anden vision for fremtiden end alle andre danske politikere er, som jeg ser det netop Alternativet, der beskriver en vision, der ja, netop er er et alternativ til den måde, vi tænker politik og økonomi sammen i det her land, dette DK, hvor økonomien dominerer over politikken, forstået på den måde, at det ikke må koste noget som helst. Men nu er det engang sådan, at uddannelse af ufaglærte, faglærte mv. ikke er en udgift, det er en fælles (dansk) investering i fremtiden, forstået på den måde, at en dygtig, uddannet arbejdsstyrke med færdigheder og evner, der er parat til at møde bl.a. denne teknologiske fremtid og de teknologiske opgaver og udfordringer, der ligger heri vil tjene sig hjem tusindfold. Netop fordi dygtige 'skilled labourers' (som det hedder på amerikansk) tjener flere penge til firmaerne end ufaglærte arbejdere gør.

Kontraster dette med Søren Espersen vision om et DK i år 2015, og I vil indse og erkende, at Søren Espersen og Dansk Folkeparti ønsker at skrue tiden tilbage til 1976, eller 1966:

"Flere børn på landet
»Hvis vi åbner 15 landsbyskoler på Lolland, kan det være, at folk, der bor heroppe i København og skal betale 80 milliarder kroner for en etværelseslejlighed, tænker, at det måske var en god idé at komme derned«, siger Søren Espersen. Men det kræver vel, at der er markant flere børn, hvis du vil åbne 15 skoler på Lolland? »Jeg håber også, at folk kommer i gang med at få børn. Jeg har selv fået fem og mener, at jeg har ydet min værnepligt. Også fordi der ikke er andet at lave derude på landet«. Det vil også være en lidt anden type skole, som eleverne møder i Søren Espersens Danmark. Disciplinen skal være strammere. Lærerne skal nemmere kunne udelukke børnene fra undervisningen i kortere og længere perioder, og så skal eleverne indstille sig på at møde op i skoleuniformer.»Det er en glimrende idé. Man undgår en masse mobning, som har at gøre med påklædning«, siger Søren Espersen."
kilde:
http://politiken.dk/indland/politik/ECE3316601/vision-der-er-ingen-vindm...

Angående danske virksomheders salg til udenlandske kapitalfonde eller firmaer, hvad enten de er svenske, tyske, engelske eller amerikanske er jeg faktisk meget imod det. Netop fordi, hvis man kigger på, hvordan det er gået med andre danske virksomheder, f.eks. Dandy i Vejle, der blev solgt til udenlandske ejere, så skete - og sker - der typisk det, at de nye ejere lader virksomheder køre videre i 5-6 år, måske 8-10 år, indtil de har a) sikret sig at de ved alt om den danske virksomheds produktion og dermed selv, i USA, f.eks. kan køre videre med produktionen, og b) de har sikret sig netop den rette mængde fortjeneste (profit) ved købet af virksomheden, hvorefter de med nogle fiks-fakserier får den danske virksomhed til at give underskud, og bruger det som en undskyldning for at lukke den og c) kapitalfonde eller firmaer i USA, Sverige, England/UK, eller Frankrig, der opkøber danske virksomheder for lånte penge, kræver nedskæringer mm. så de kan få deres lån betalt af. Og når den nu (tidligere) danske direktør ikke vil det, så fyrer de ham. Det er sket alt alt for mange gange i de seneste 15-20 år til, at jeg mener, at det kan være en tilfældighed.

En anden grund til at jeg mener, at det er en skam, at danske iværksættere i højere og højere grad sælger deres livsværk til amerikanske firmaer, eller til svenske kapitalfonde (som f.eks. Johan Bülow lige har gjort med sin lakridsvirksomhed på Bornholm) er den her: De får aldrig en chance for, i DK, at vokse sig rigtig store, som f.eks. Lego, Danfoss, B&0, Grundfos mm. Ejerne, ofte små danske familiefirmaer, ser en chance for at blive rig hurtigt - gennem et hurtigt salg til f.eks. en amerikansk virksomhed eller en fransk, eller engelsk, eller tysk kapitalfond. Samtidig er situationen jo som den er - ejerne ejer jo selv deres virksomhed, og kan gøre hvad de vil med den. Sælge den til højstbydende f.eks. Det kan de jo, fordi vi - stadig - lever i et kapitalistisk samfund, where money talks som de siger ovre i USA.

ps: jeg troede rent faktisk, at Universal Robotics var delvist ejet af medarbejderne....

Grethe Preisler

Nu ikke så negativ, Karsten Aaen,

Når Alternativet bare får mandater nok til at være tungen på vægtskålen og parlamentarisk støtteparti for en DF-V-S-regering 'hen over midten' opfinder de nok en havgrøds-robot, hvor overflødige lavt uddannede industriarbejdere i DK kan indløse deres madkuponer, så de ikke dør af sult, før de dør ud af sig selv.

Der er altid plads til en til med store politiske visioner i liste Å's ide-laboratorium for fri og uhæmmet kreativitet.

Lise Lotte,

"og hvad der skal ske med alle os, som ikke har teknisk flair overhovedet."

I laver så noget vandet, men hvad det er kommer fuldt ud an på jer selv.

Skulle landbruget ikke have indført malkemaskiner fordi malkepigerne blev arbejdsløse af dem?
Skulle landbruget ikke have indført traktorer og mejetærskere fordi hovsmede og lé-denglere blev arbejdsløse af dem?

Den videnskabelige og teknologiske udvikling kan ikke stoppes. Man skal være parat at tilpasse sig de dermed skabte nye omstændigheder ellers så har man ikke nogen chancer. At stå fast på ens 'her og nu og altid' fører ikke til noget.

Der er prøvet at skrue et samfunds videnskabelige og teknologiske udvikling tilbage. Pol Pot brugte en masse plastikposer på det, men det lykkedes alligevel ikke.

Philip B. Johnsen

Der stilles et par gode spørgsmål i artiklen:
"Hvis robotterne er ved at snuppe alle vores job, hvorfor falder arbejdsløsheden så? Og hvis den kunstige intelligens er menneskets så markant overlegen, hvorfor stiger produktiviteten så ikke i stedet for at stagnere?"

1. Der er større økonomisk ulighed
2. Samme årsag.

Et andet relevant spørgsmål er, hvorfor vælger man politikerne så ikke, at handle på den stigende ulighed?

Svaret er politikere handler ikke på stigende økonomisk ulighed og medfølgende nedgang i global økonomi, fordi de ikke kan handle, så der skabes økonomisk vækst, politikere kan kun skabe global økonomisk nedgang og mindre globalt forbrug, hvilket ikke ligefrem skaber lyst til investeringer, hvilket er det vi alle er vidne til, spørgsmål 1. og 2. fra artiklen eller virkeligheden så at sige.

Fakta et, at kun vedvarende bæredygtig energi kan forsyne bæredygtig økonomisk vækst, men 20% af vores energi forbrug, på denne vores eneste klode, er i dag bundet til elektrisk energi forbrug, imens 80% 'ikke er' elektrisk energi forbrug, som f.eks. milliarder af nye biler, fly og skibe og udover forbruget af energikrævende producerede vare derfor må reduceres globalt, så må alle kræfter for ikke klimaforandringerne skal ende i ukontrollerbare og samfundsundsomstyrtende klimaforandringer, sættes ind på opfindelse, af til dato ikke opfundet teknologi til, at så at sige suge CO2 ud af atmosfæren og denne teknologi skal bruges meget hurtigt og denne ikke opfundne løsning, hvor det skal blive muligt at suge CO2 ud af atmosfæren og opmagasinere denne CO2 forsvarligt under jorden, er en del af COP21 aftalen og grundlaget eller mangel på samme.

Først når der er konsensus om erkendelsen af problemets omfang, er der reelt mulighed for at handle på problemet.

Grethe Preisler

@Lise Lotte Rahbeck,
Du kan vist lige så godt stikke piben ind Lise Lotte.

Som Thomas Holm så venligt gør dig opmærksom på ovenfor kl. 12.42, kan den teknoloigiske udvikling ikke standses, uden at Danmark og dansk landbrrug går under på den ene eller den anden måde.

Og når det var et valg mellem den totale krig mod Pol Pot's magtovertagelse og et salg til den amerikanske elektronikgigant Teradyne i Massachusetts, der skulle til for at IT-programmørerne i Odense kunne beholde deres job med at designe styresystemer til industrirobbotter af mærket 'Universal Robots' et par år endnu, var det sidste vel trods alt at foretrække for det første ;)

Grethe Preisler

p.s. om ikke andet kan du vel altid blive omskolet på AUC til ko-patte-hiv-og-træk operatør pr. fjernstyring fra din hjemmecomputer, så du kan blive ved med at betale indkomstskat i Danmark for at finansiere dit eget forbrug af plastikposer og engangbleer, når du blive for gammel til at tygge smør længere.

ulrik mortensen

Next generation: Byg din egen robot. Det er nemmere end man tror og ikke kun for nørder. En svensk kvinde - Simone Giertz - er blevet berømt for sine hjemmelavede robotter, f.eks. 'The Breakfast Machine':
https://www.youtube.com/watch?v=E2evC2xTNWg&index=1&list=PLFONC7byEU96c7...
Eller 'The Wake-up Machine':
https://www.youtube.com/watch?v=61FaYVGVY_I&list=PLFONC7byEU96gsPcOaWCp3...

mm...

Per Torbensen, Jan Weis og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Grethe,

landbruget går nok ikke under, det gjorde det heller ikke i 20'erne/30erne da de nye teknologier gjorde en masse landarbejdere arbejdsløse. Men den nye teknologi kan, vil måske føre til at der kan ske en omstilling til 100% økologi. Istedet for RoundUp en dedikeret drone der vandrer op og ned ad sårækkerne og mekanisk fjerne ukrudt. En gødningsdrone der målrettet placerer gødning der hvor der er brug for det i stedet for over hele marken. Bare to ideer.

Har du nogle foruden det hvad du selv har kaldt for 'snerpede opstød' fra en 70årig? Konstruktiv kritik med indhold og løsningsforslag?

Sider