Læsetid: 6 min.

Et år efter krisens ’afslutning’ er Grækenland lige så kriseramt som før

Den historiske tredje redningspakke til grækerne i august sidste år blev dengang hyldet for at sætte den græske gældstyngede økonomi på ret spor og sikre landets fremtid i EU – men forandringerne har kun været få og små, viser det sig
Grækenland har til dato, siden gældskrisen satte ind i 2008, modtaget lån på over 2.400 milliarder kr. Græske pensionister står i kø for at få et nummer, der giver dem adgang til at komme i banken for at hæve 120 euro (900 kr.), som var maksimumbeløbet,
	der kunne hæves pr. uge i 2015.
	 

 

Grækenland har til dato, siden gældskrisen satte ind i 2008, modtaget lån på over 2.400 milliarder kr. Græske pensionister står i kø for at få et nummer, der giver dem adgang til at komme i banken for at hæve 120 euro (900 kr.), som var maksimumbeløbet,
der kunne hæves pr. uge i 2015.
 

 

Foto: Daniel Ochoa de Olza/Polfoto

16. august 2016

I en sidegade i det centrale Athen er to søskende på hårdt arbejde: I det seneste år har de måttet drive deres frisørsalon – der før da lå på en af den græske hovedstads travle boulevarder – fra en toværelses lejlighed.

Flytningen skyldtes økonomisk smalhals: Det stod sidste sommer klart, at grækerne ville blive ramt af endnu flere økonomiske stramninger, hvis de skulle betale regningen, der skulle redde deres land fra økonomisk kollaps. For frisør-søskendeparret var konklusionen uafviselig og klar: Deres forretning ville gå fallit, hvis de beholdt den fine adresse.

»Vi gjorde indtægter og udgifter op og måtte se i øjnene, at det ikke kunne hænge sammen,« siger den ene af de to søskende.

»Kun hvis vi lavede ’sort’ frisørarbejde uden kvittering, ikke opgav indtægter til skattevæsenet og ikke betalte sociale bidrag, ville vi kunne få enderne til at mødes.«

De to frisører er langtfra alene om at være trængt. Et år efter at det gældsplagede Grækenland fik sin tredje finansielle redningspakke – i form af international finansiering til en værdi af 86 milliarder euro (640 milliarder kr.) – er sådanne overlevelsesteknikker blevet hverdagskost.

Den græske middelklasse, der er svækket efter adskillige ubarmhjertige runder af nedskæringer og skattestigninger – der er prisen for at afværge landets bankerot – påkalder da også de drastiske betingelser, der knytter sig til den seneste redning, som selvforsvar.

Der er tale om foranstaltninger, der spænder fra omlægning af pensionssystemet til øget indirekte beskatning gennem afgifter på øl og benzin og næsten alt i mellem. Netop den kontroversielle seneste momsstigning er mange grækeres forklaring på, hvorfor de har måttet opgive at betale låneafdrag, ejendomsskatter og energiregninger.

Fra slemt til værre

Den monumentale gæld, der har ophobet sig gennem årtiers ødselhed, beløber sig til 320 milliarder euro (2.400 milliarder kr.) svarende til 180 procent af Grækenlands BNP. Umuligheden af at kunne blive den kvit i nogen overskuelig fremtid har betydet, at fatalisme for længst har fortrængt pessimisme på gaderne. »Vores land er dødsdømt,« sukker frisør Savvas Tzironis som opsummering af stemningen.

Tæt på en halv million grækere menes at have udvandret, siden krisen begyndte, drevet til det af vedvarende arbejdsløshed (en af Europas højeste med knap 24 procent) og en økonomi, der på seks år er krympet med over en tredjedel.

Grækenland har siden sin første redningspakke i maj 2010 fået tilført 326 milliarder dollar i lån – det største låneprogram i den globale finanshistorie. Men frygten for, at nationen er låst fast i en økonomisk dødsspiral, fik yderligere næring i sidste uge, da Eurobank-analytikere kunne meddele, at forbrug og eksport ligeledes var faldet – med 6,4 og 7,2 pct. i årets andet kvartal.

Varigheden og dybden af den økonomiske afmatning antager en sådan karakter, at Verdensbanken sammenligner Grækenlands tilstand med de voldsomme nedture, flere østeuropæiske lande var igennem i begyndelsen af 1990’erne.

De fattigste 20 procent af Grækenlands 11 millioner indbyggere har lidt et fald i deres disponible indkomst på hele 42 procent siden 2009.

»Fortsætter vi ud ad det spor, kommer vi ikke uden om en fjerde, ja sågar en femte redningspakke,« siger Aristides Hatzis, lektor i jura og økonomi på Athens Universitet.

»Jeg kan ikke få øje på fremskridt overhovedet. Økonomien stagnerer, den private sektor er smadret, og den offentlige forvaltning underfinansieret og ineffektiv. Og for enden af tunnelen lurer Grexit-spøgelset hele tiden.«

Juncker var for optimistisk

Redningspakken fra august sidste år skulle have sat en stopper for alt det. Da EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekendtgjorde aftalen efter måneders forhandlinger, der ikke kun bragte Athen på randen af euro-exit, men også udløste EU’s største eksistentielle krise i nyere tid, erklærede Juncker, kækt, at Grækenland nu »uigenkaldeligt« ville forblive i eurozonen. Den 19 medlemmer store valutablok havde »stirret ned i afgrunden«, men nu – sagde han – var der ingen grund til at se sig tilbage.

Et år efter vil mange erklære sig uenige med Juncker.

På mange måder er det græske gældsdrama gledet i baggrunden af de andre kriser, der nu truer Europa: Fra tilstrømningen af flygtninge over Ægæerhavet til de gentagne terrorangreb i Frankrig og andre lande og frem til Storbritanniens chokerende Brexit fra EU.

Det løbske tog, der drønede ned ad bakke med grækerne om bord på krisens højdepunkt, er nu bremset op til det punkt, hvor tab og ofre næsten er normaliseret.

Den gradvise lempelse af kontrollen med kapitalbevægelser, der skulle forhindre stormløb på bankerne, da frygten voksede for græsk exit fra eurozonen – har forstærket indtrykket af, at økonomien er vendt tilbage til en grad af stabilitet.

Den globale mangel på appetit på flere græske dramaer er så udtalt, at eurozonens finansministre gik med til at udbetale en enorm hjælpesum på 10,3 milliarder euro (knap 80 milliarder kr.) i juni og fremsatte et hidtil uset løfte om gældslettelse, så såre det nuværende program løber ud i 2018 – dog på betingelse af, at Athen presser på med endnu flere upopulære reformer. Landet forventes at kunne præstere en vækst på 2,5 procent til næste år.

»Ingen økonomi kan holde stand mod endeløs recession og stagnation,« siger George Pagoulatos, professor i europæisk politik og økonomi ved Athens Universitet.

Skal gå fremad i 2017 ellers ...

»På et tidspunkt vil præferencerne kunne skifte, og der vil kunne være flertal for de partier, der ønsker at fortsætte uden for euroen,« tilføjer han.

»Det er helt åbent, hvad der vil kunne ske, hvis der ikke kommer et stærkt økonomisk opsving i 2017.«

Men få tror, det vil kunne blive bedre, før det bliver værre. Efter oprindeligt at have lovet at ville gøre op med den stramme nøjsomhedspolitik, er den førhen så populære venstreorienterede premierminister, Alexis Tsipras, nu en foragtet skikkelse.

Samtidig stiger fjendtligheden over for EU. I oktober mente 70 procent, at det bedste for Grækenland at forblive i den fælles valuta – i juli i år var opbakningen til euroen faldet til 50 procent. Et virkeligt opsving vil først kunne bide sig fast, i det øjeblik landets overvældende gældsbyrde reduceres.

Den Internationale Valutafond, som endnu ikke deltager i den seneste redningspakke, vurderer, at uden gældslettelser vil rentebetalingerne på den akkumulerede gæld andrage 60 procent af budgettet i 2060. I en stærkt selvkritisk gennemgang af sin egen rolle i krisen erkendte IMF’s interne vagthund for nylig en stribe af fejl, herunder især den manglende forudsigelse af sparepolitikkens recessionsfølger på en økonomi, som er hæmmet af korruption og særinteressehensyn.

Næsten alle er enige om, at sidste sommers redningspakke ikke tjente til stort andet end at ’sparke dåsen længere ned ad vejen’ – en kunst, som EU’s elite har mestret, siden Grækenlands finansielle prøvelser begyndte.

Europas svageste led står over for yderligere omvæltninger, når de seneste foranstaltninger træder i kraft dette efterår, og den Syriza-ledede regering bliver nødsaget til at vedtage omstridte beskæftigelsesreformer for at sikre yderligere 2,8 milliarder euro i lån.

»Jeg ville ønske, jeg kunne sige, Grækenland har været i bedring i det seneste år,« siger George Papaconstantinou, der som finansminister stod i spidsen for landets første hjælpepakker.

»I stedet for ser vi en en double-dip recession, der til fulde kan tilskrives det første halve år af Syrizas regeringstid, som næsten smadrede landets økonomi og helt sikkert satte den økonomiske udvikling år tilbage.«

Mere end nogensinde, siger han, har Grækenland behov for store udenlandske investeringer til at kickstarte væksten – investeringer, som næppe har nogen chance for at blive en realitet i lyset af regeringens fjendtlighed over for investorer, indenlandske som udenlandske.

Papaconstantinou, der har fortalt krisens historie i sin erindringsbog, Game Over, hævder, at sidste sommers livline var desto mere tragisk, fordi den ikke var strengt nødvendig:

»Hvad der virkelig adskiller denne seneste bailout fra de tidligere er, at den denne gang kunne have været undgået,« skriver han i bogen.

»Den blev nødvendig på ,grund af en blanding af ideologisk blindhed, manglende forståelse for de grundlæggende regler i eurozonen, utilgiveligt hasarderet balancekunst og almindelig inkompetence i de første seks måneder Syriza var ved magten.«

Et år efter står et knuget og tavst Grækenland så feberramt som nogensinde, ved eurostormens frontlinje.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu