Læsetid: 9 min.

Afrikas befolkning vokser med 25 mio. årligt

Verden har oplevet et dramatisk fald i, hvor mange børn kvinder får. Højere levestandard, bedre uddannelse og urbanisering har automatisk ført til færre fødsler pr. familie. Men Afrika skiller sig ud. Ikke alene stiger befolkningstallet. Det gør væksten i befolkningstallet også
I Mali føder hver kvinde mere end seks gange i sit liv. Det er en af forklaringerne på landets eksplosive befolkningsvækst.  

I Mali føder hver kvinde mere end seks gange i sit liv. Det er en af forklaringerne på landets eksplosive befolkningsvækst.  

Tim Dirven

22. august 2016

Hvert år bliver der fem millioner flere nigerianere. Den årlige befolkningstilvækst er næsten lige så stor som hele Danmarks befolkning. Og tilvæksten aftager ikke. Tværtimod. I 1970 var den årlige vækst på 2,5 procent, nu er den 2,7 procent. Tilsyneladende ingen stor forskel, men i 1970 skulle væksten beregnes i forhold til 55 millioner nigerianere. I dag er der over 185 millioner nigerianere. Næste år over 190 millioner.

Der er forskelle fra land til land i Afrika syd for Sahara, men det generelle billede er ens. I 1970 boede der under 300 millioner mennesker i hele Afrika Syd for Sahara og den årlige tilvækst var syv-otte millioner. Nu runder befolkningstallet en milliard, og væksten er 25 millioner mennesker årligt. I 2050 vil verden rumme ni milliarder mennesker, og tæt ved hver fjerde vil være afrikaner.

Afrika skiller sig ud. De ti lande i verden, der har størst befolkningstilvækst, ligger i Afrika syd for Sahara. Det er Burundi, Chad, Gambia, Mali, Niger, Nigeria, Somalia, Tanzania, Uganda og Zambia.
Verden har oplevet et dramatisk fald i kvinders fertilitet over de sidste generationer. Fertiliteten angiver det gennemsnitlige antal fødsler pr. kvinde i løbet af den fødedygtige alder. Højere levestandard, bedre uddannelse og urbanisering har ført til fertilitetsfald. Men i Afrika er fattigdommen stadig udbredt, og millioner kommer ikke i skole.

Der er fald i børnedødelighed i de fleste lande, men ikke nok til at fertiliteten er fulgt med ned.

Det var forventeligt, at væksten i befolkningstallet kun ville aftage langsomt, fordi Afrikas befolkning er ung, og flere piger kommer i den fødedygtige alder. Det overraskende er, at den procentvise vækst endnu ikke aftager og endda har været stigende i nogle afrikanske lande.

Tallene stammer fra Verdensbankens Global Monitoring Report 2015/2016: Development Goals in an Era of Demographic Change og fra Verdensbankens data for fertilitetsudvikling land for land. Det kræver ifølge rapporten enorme investeringer i skoler, sundhed og beskæftigelse for blot at hindre, at væksten skaber endnu større fattigdom.

Arbejdsløshed er allerede et gigantisk problem, og der skal skabes mange millioner nye jobs hvert eneste år. Alternativet er blandt andet udvandring, og presset mod Europa bliver større og større.

Et sikkert middel

Afrikanske regeringer har trods forskelle mellem landene generelt ikke haft befolkningspolitik højt på dagsordenen. Det er begyndt at ændre sig, og forståelsen er stigende. Men en række fattige lande mangler penge til de nødvendige investeringer, samtidig med at der ofte er religiøs og kulturel modstand.

International bistand er præget af nedskæringer og familieplanlægning også af politisk og religiøs modvilje. Vellykkede indsatser er under alle omstændigheder langsigtede. Selv hvis morgendagens afrikanske kvinder føder færre børn end deres mødre, vil befolkningstallet vokse i generationer.

Der er lavet undersøgelser, der sammenligner kvinders fertilitet, og billedet er klart. Fattige kvinder har lavere eller ingen uddannelse, de har dårligere adgang til prævention, de føder det første barn tidligere (ofte som teenager), og de føder flere børn. Kvinder på landet føder flere børn end kvinder i byerne.

Afrika syd for Sahara er også præget af, at det på landet er normalt med teenage-ægteskaber. I Niger er kvinden normalt under 16 år ved ægteskaber i landområderne, i Nigeria under 17 år. Der er et stort udækket behov for adgang til prævention. Mange kvinder vil gerne have færre børn.
Der er en række anbefalinger i rapporten.

Bedre uddannelse, specielt for piger, er et sikkert middel. Uddannelse udskyder første fødsel, styrker kvinderne generelt og gør det lettere for dem at forbedre deres liv. Anbefalingen er klar, men rapporten fortæller også, at børneægteskaber og graviditeter er årsag til en femtedel af alt frafald på uddannelser blandt piger.

Rwanda: Skræmmeeksempel og rollemodel

Rwanda er både et skræmmende eksempel på Afrikas befolkningsproblemer, et lysende eksempel på positive forandringer og en model for afrikanske regeringer, der tager befolkningsproblemet alvorligt.
Rwanda er Afrikas tættest befolkede land med mere end 450 mennesker pr. kvadratkilometer (i Danmark er vi 135). Prognoserne peger på, at befolkningstallet på 12 millioner rwandere vil være fordoblet i 2060. Så vil der i gennemsnit bo 900 mennesker pr. kvadratkilometer.

Kamp om knappe ressourcer var en af flere årsager til det folkemord, der i 1990’erne førte til nedslagtning af 800.000 mennesker i et etnisk opgør. Rwanda er kun godt og vel halvt så stort som Danmark. Det har ingen kyster, og hovederhvervet er landbrug. Men landet har fået en ny start, og der er gennem de seneste årtier skabt betydelig økonomisk vækst. Rwanda har gjort en enorm indsats ikke mindst med forbedring af uddannelses- og sundhedsstandarder, herunder indsatser vedrørende kvinderettigheder og familieplanlægning.

I 1970 fødte hver kvinde i gennemsnit mere end 8 børn (8,2). I de seneste tal er fertiliteten faldet til 3,9. Det er en imponerende halvering på under 50 år.
De positive resultater følger næsten håndbogen for befolkningsplanlægning, som siger, at fødselstallene falder, hvis økonomisk udvikling følges af forbedret sundhed, af uddannelse især for piger, og nem adgang til familieplanlægning.

97 procent af pigerne kommer i skole, og det er faktisk en lidt højere andel end hos drengene. Der er syv års tvungen skolegang, og alle har ret til 12 års gratis skolegang.
Langt de fleste har adgang til offentlige sundhedsydelser. Børnedødeligheden faldt fra 2005 til 2011 fra 86 til 38 pr. 1.000 fødsler, og dødeligheden blandt fødende kvinder fra 750 til 490 pr. 100.000 fødsler. Hvor kun ti procent af kvinderne i 2005 havde adgang til moderne prævention, var det 45 procent i 2010. Nu er det over halvdelen.

Der er sket en stor reduktion af fattigdommen, som dog stadig er høj. Omkring 40 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Stunting, hæmmet vækst på grund af fejl- eller underernæring, er et stort problem især i nogle landområder.

Der er – naturligvis – andre problemer. Undervisningens kvalitet er mange steder elendig. Trods forbedringer er dødeligheden blandt fødende kvinder og nyfødte også stadig alt for høj.
Trods en halvering af fertiliteten fra over otte til under fire peger prognoserne på en fordobling af Rwandas befolkningstal omkring 2060. Skræmmende måske, men et udtryk for at befolkningstilvæksten aftager hurtigt. Hvor væksten i dag er omkring 2,3 procent årligt, skønnes den til den tid at være 0,75 procent. Befolkningstallet i Nigeria fordobles på lidt over 30 år og i Mali på 25 år. I Rwanda tager det 45 år. Det gør Rwanda til rollemodel.

Mali: Dobbelt så mange på 25 år

Næsten halvdelen af Malis 18 millioner indbyggere er under 15 år. Hver kvinde føder mere end seks gange i sit liv (6,2), og kombinationen af ungdom og høj fertilitet gør befolkningstilvæksten dramatisk. Malis befolkningstal vokser med tre procent om året, og befolkningstallet fordobles på 25 år. I 2040 vil der være 36 millioner mennesker i Mali.

Der er fokus på Mali i diskussionen om migration til Europa. Væksten skaber et voldsomt behov for nye jobs. Hvert år kommer 300.000 unge ud på et arbejdsmarked med meget få jobmuligheder. For de unge er nogle af alternativerne migration, kriminalitet og radikalisering.

Mali er kæmpestort og tyndt befolket. Der bor kun 14 mennesker pr. kvadratkilometer. Men 90 procent bor i syd, mens store områder i nord er præget af nomader. Der er store indre spændinger, og en islamistisk trussel. Blandt truslerne er voldelig ekstremisme og organiseret transnational kriminalitet, herunder menneskehandel og narkotikasmugling.
Der var militærkup i 2012, men med militær hjælp, især fra Frankrig, blev demokratiet genindført. En skrøbelig fred understøttes af en FN-styrke.

I 1970 var fertiliteten i Mali på 7,1. Hvor den årlige befolkningsvækst tidligere skønnedes til 3,6 procent, er det nuværende niveau på 3 procent et lille fald. Alligevel er Mali – sammen med bl.a. Nigeria – blandt de ti lande i verden, der har højest befolkningstilvækst.

Ifølge FN’s familieplanlægningsorganisation (UNFPA) har kun ti procent af befolkningen adgang til prævention (2013). UNFPA skriver om sociokulturelle barrierer mod familieplanlægning. Mali er et konservativt muslimsk land. Men der er en vis støtte til familieplanlægning, og UNICEF har netop annonceret et program, der skal give 300.000 kvinder bedre adgang til familieplanlægning allerede i 2017.

Tæt ved halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Kun 60 procent af en årgang fuldfører grundskolen, og der er stort underskud af piger i skolerne.

Sundhedsstandarden er dårlig. Teenagere står for 14 procent af fødslerne, og 50 procent af kvinderne er gift, inden de er 18 år. Børnedødeligheden er høj: 70 nyfødte pr. 1.000 dør, inden de er ét år.
Mali er prioritetsland for dansk bistand. I Danmark-Mali landepolitikken står, at »på trods af visse fremskridt er kvinder og børn stadig i vid udstrækning berøvet deres lige rettigheder og status, herunder adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder …«

I et høringssvar skrev organisationen Sex og Samfund, at omkring 91 procent af Malis kvinder udsættes for invaliderende omskæring af kønsorganer, og mange tilmed for den mest ekstreme form, hvor både kvindens indre og ydre kønsorganer fjernes. Sex og Samfund anbefalede, at Danmark peger på familieplanlægning som omdrejningspunkt for bæredygtig økonomisk vækst. Anbefalingen er ikke fulgt, men Danmark lægger vægt på rettigheder, herunder pigers og kvinders rettigheder.

Mali er stærkt afhængig af bistand. Regeringens kapacitet til at finansiere og implementere sin politik er meget svag.

Nigeria: Kæmpeland med bundrekorder

Nigeria er Afrikas folkerigeste land og nr. syv i verden målt på befolkningstal. Gennemsnitsindkomsten (BNI pr. indbygger) er næsten dobbelt så høj som gennemsnittet i Afrika syd for Sahara og tre gange højere end i Rwanda, men pengene er ulige fordelt. Der er en rig overklasse og en stor middelklasse, men også stor fattigdom.

Udfordringerne er både syv byer med mere end én million indbyggere (hovedstaden Lagos rummer ni millioner) og fattige landområder. Der er etniske, religiøse og sociale spændinger (ikke kun krigen med Boko Haram). Olieeksport har været det økonomiske grundlag og har været med til at skabe voldsom korruption. Olieprisernes fald har skabt nye problemer.

Nigeria er en forbundsrepublik med 36 stater med store udfordringer. En del er håndteret dårligt. Det gælder ikke mindst sundhedsområdet. 545 mødre dør for hver 100.000 fødsler, og børnedødeligheden er på 68 pr 1.000 levendefødte. Begge tal er højere end tallene for det fattigere Rwanda.

Statistikken for Nigeria er også dårligere end Rwandas med hensyn til skolegang for piger.
FN’s familieplanlægningsprogram UNFPA skønner, at kun 14 procent af Nigerias kvinder har adgang til moderne prævention. Der er et stort antal teenagefødsler, og 20.000 kvinder årligt pådrager sig fistula med inkontinens og social stigmatisering som følge, hvis fistulaen ikke behandles. Der opstår hul mellem kvindens vaginale væg og blære eller endetarm, typisk, hvis en pige føder, inden hun er fuldt udviklet.

Ifølge Advance Family Planning (AFP) har »familieplanlægningsprogrammer i årevis været donor-afhængige, mens Nigerias egen regering har brugt næsten ingenting på at sikre adgangen til prævention«.

Det har dog ændret sig de senere år. AFP er en international organisation, der bl.a. støttes af Melinda og Bill Gates Foundation.

UNFPA noterede fremskridt ved evalueringen af UNFPA’s landeprogram for Nigeria for 2009-13. Blandt andet er brugerbetaling for prævention på offentlige klinikker droppet, og ’reproduktiv sundhed’ er kommet i budgettet for forbundsregeringen i ti stater. UNFPA skriver, at der er brug for meget mere.

I 1970 fødte Nigerias kvinder i gennemsnit 6,5 kvinder i løbet af den fødedygtige alder. I dag er fertiliteten faldet til 5,7. En fertilitet over fem er stadig meget for høj. Den årlige befolkningstilvækst er på 2,6 procent, men har været endnu højere. Befolkningstallet vil være dobbelt så stort omkring 2046. Der lever omkring 200 mennesker pr. kvadratkilometer. I 2046 vil der være 400, og i alt tæt ved 400 millioner.

Det hører med, at mange tal er usikre. På baggrund af en tælling fra 2012 skønner Nigerias statistiske bureau, at Nigeria i 2016 ’kun’ har 178,5 millioner indbyggere, mens FN i sine projektioner regner med 187 millioner. Men det overordnede billede er klart.
Der menes at være næsten lige mange kristne og muslimer, dog med en lille overvægt af kristne. Der er kristen dominans i syd og muslimsk i nord.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu