Læsetid: 8 min.

’Aids er stadig en af verdens største dræbere’

En ny aids-krise lurer under overfladen, og den er blevet forstærket af medicinresistens, dyre behandlinger og den svage forhandlingsposition, mange kvinder stadig står i
Betty Dobe er ligesom ti procent af den sydafrikanske befolkning hiv-smittet. Hendes seks måneder gamle Nomasonto bliver undersøgt af en af de medicinstuderende på hiv-forskningscentret på universitetshospitalet i Soweto. Datteren er ikke smittet med hiv, men går til kontrol på hospitalet, fordi hendes mor er bærer af sygdommen.
8. august 2016

For 16 år siden var der en 11-årig dreng og en dommer, som råbte verden op ved at trække opmærksomhed hen på aids-epidemiens grusomme realiteter i Afrika, hvor hospitaler flyder med døende, og hvor børn bliver forældreløse.

Den internationale Aids-konference, der blev holdt i 2000 i Durban, KwaZulu-Natal i Sydafrika – verdens hårdest ramte region – blev kaldt et videnskabeligt møde. Men det blev en uge fuld af passioneret sang, dans, trommer og demonstrationer i gaderne. Den videnskabelige neutralitet forsvandt, da forskerne også blev aktivister.

Kravet var medicin, der kan redde liv. Det var for sent for Nkosi Johnson, den dreng, der talte til åbningsceremonien.

Samtidig forbløffede dommeren Edwin Cameron Sydafrika ved at stå frem med, at han var bøsse og hiv-positiv, og sagde, at det var uretfærdigt, at han kunne købe livsvigtig medicin fra Europa eller USA, mens hans landsmænd og -kvinder døde i tusindtal. Nelson Mandela sendte et opråb ud i verden.

Deres råb blev hørt. Aktivister i samarbejde med kopiproducenter af medicin fik prisen på den tre-komponentcocktail, der kan holde virussen nede, sænket fra 10.000 til 100 dollar om året.

I forrige uge var konferencen tilbage i Durban, mens 17 millioner mennesker er i behandling. Men det er ikke slut endnu. Langtfra.

Der er omkring 38 millioner, der er smittet med hiv, så flere end 20 millioner er endnu ikke i behandling. Omtrent to millioner bliver hvert år smittet. Medicinen kan ikke blot holde folk friske, men også stoppe smittefaren.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) råder til, at alle med hiv kommer i behandling så hurtigt som muligt, ikke kun for deres egen skyld, men også for deres partneres. I september introducerer Sydafrika et nyt test- og behandlingsprogram.

Årets konference byder imidlertid på foruroligende nyt fra forskere på Africa Centre for Population Health i KwaZulu-Natal, som har afprøvet test- og behandlingsprogrammer på en befolkning, hvor næsten hver tredje har hiv.

De fandt ud af, at mens næsten alle indvilligede i at blive testet af sundhedsarbejdere i hjemmet, var det kun halvdelen af dem, der blev diagnosticeret, som gik hen til klinikken for at få den behandling, der kan stoppe smitten.

Et lignende studie med lignende resultater er blevet udført af Læger Uden Grænser.

»Vi giver dem breve, de kan tage med på klinikken. Men så kan man konstatere, at de ikke går derhen,« siger Babongile Luhlongwane, som hver dag er på farten med sit udstyr for at nå ud til dem, der lever i små landsbyer.

»I mandags testede jeg tre mænd positive. To af dem gik på klinikken. Den tredje sagde, at han ikke havde tid.«

Dr. Carlos Arias, som står i spidsen for Læger Uden Grænsers initiativ, hvor de sætter midlertidige klinikker op i sukkerplantager og tilbyder test og behandling, siger, at de ser folk med aids, der stort set intet immunsystem har tilbage.

Det sociale stigma

De sydafrikanske retningslinjer anbefaler, at folk kommer i behandling, før deres CD4 – en måling af immunsystemets styrke – kommer under 500.

»Vi ser folk med CD4 på under 100 – vi ser CD4 på fem eller seks,« siger han. En alvorlig infektion vil blive deres død. Han fortæller om en mand, der fik målt sin CD4 til 13, men ingenting gjorde ved det. To år senere blev han testet og havde en CD4 på otte. Det betyder også, at hans smitteniveau er ekstremt højt.

»I KwaZulu-Natal har 56,8 procent af alle kvinder mellem 15-29 hiv,« siger han.

The Africa Centres studier i det nordlige KwaZulu-Natal undersøgte også, om der skete et fald i antallet af smittede, når alle med en CD4 under 350 (senere 500 med de nye retningslinjer) kom i behandling. Svaret var, til deres fortvivlelse, nej. Smitteraten er ikke faldet væsentligt de senere år.

Deenan Pillay, leder af The Africa Centre og professor i virologi ved University College London, kalder resultatet skuffende.

Folks sexvaner er et af problemerne. Mange rejser mellem deres hjem og byerne Durban og Johannesburg og har sex der. Et andet problem er det sociale stigma, som stadig klæber til sygdommen. Folk vil ikke ses på klinikken til behandling, siger Pillay.

Han har arbejdet i lokalsamfundet i mere end 10 år og har set den store forandring, der skete, da folk holdt op med at dø.

»Behandlingen blev i begyndelsen brugt til dem, der var meget syge og døende – og de overlevede. Nu taler vi om folk, som ser ud til at have det fint, og når man så beder dem om at tage medicin, skal de stå i kø ved klinikken hele dagen sammen med folk, de kender.«

Pillay mener desuden, at der skal gøres mere for at målrette behandlingerne til de såkaldte sugar daddies, ældre mænd med fast arbejde, som giver gaver og penge til fattige unge kvinder til gengæld for sex. Omkring 60 procent af de nye smittede er kvinder.

»Det er forfærdeligt. I vores kontekst har en 15-årig pige i dag 80 procent risiko for at blive smittet i løbet af sit liv,« siger han.

På klinikker, der tester gravide kvinder, bliver halvdelen konstateret hiv-positive.

Regeringen har lanceret en kampagne, der fraråder unge kvinder at have sex med ældre mænd. Men, siger Pillay, »det virkelige problem er disse mænd, som ikke går i behandling«.

Omkostningerne er fortsat et voksende problem. Men hvis der blev igangsat effektive test- og behandlingsprogrammer, ville det begrænse sundhedsudgifterne i fremtiden.

Desværre er finansieringen fra donorer begyndt at falde. En rapport fra Kaiser Family Foundation og UNAids viser, at støtten sidste år var 7,5 milliarder dollar mod 8,6 mia. i 2014.

Medicinregningen kommer ikke desto mindre til at stige markant, ikke kun på grund af det stigende antal infektioner og det faktum, at alle vil blive nødt til at være medicineret resten af livet. Men også fordi der er begyndt at udvikle sig resistens mod tre-komponent-behandlingen til 100 dollar om året. Og i Afrika har man ikke råd til de nyere behandlingsmetoder, der er tilgængelige i Europa og USA.

Læger Uden Grænser har fundet resistens i 10 procent af deres projekter. Værre står det til andre steder på kontinentet. En undersøgelse i Kenya, Malawi og Mozambique fandt resistensniveauer på 30 procent.

»Jeg tror, vi kun har set toppen af isbjerget,« siger dr. Vivian Cox fra Læger Uden Grænser. »Mange lande har slet ikke foretaget rutinemæssige tjek af mulig resistens. Det begynder de på nu, og så kan du tænke dig til, hvad de finder.«

Fokus på unge

Der var ingen på årets aids-konference, der længere talte om udryddelse af sygdommen, sådan som de gjorde for fire år siden, da konferencen blev afholdt i Washington D.C. Bill Gates udtrykte bekymring for fremtiden og sagde:

»Hvis vi kun gør det så godt, som vi har gjort hidtil, vil antallet af hiv-smittede stige endnu mere. Vi er nødt til at gøre en enorm indsats for at reducere antallet af smittede. Hvis vi skal kunne skrive historien om, hvordan aids blev udryddet, så skal vi begynde at tænke nyt om både behandling og forebyggelse.«

Der er stadig lange udsigter til en vaccine. Det er muligt at få forebyggende profylakser som partner til en smittet i Det Globale Nord. Men det bliver vanskeligt at implementere i forhold til unge kvinder i Afrika, som knap nok har retten til deres egen krop, og som hvis de tager forebyggende behandling risikerer at blive beskyldt for enten allerede at have hiv eller at være prostituerede.

Der bliver gjort modige forsøg på at skabe adfærdsændringer og styrke kvinder og pigers modstandskraft. Skuespilleren Charlize Theron finansierer projekter, der uddanner, hjælper og støtter unge.

MTV’s Staying Alive Foundation forsøger at nå de unge gennem massemediekampagnen Shuga, hvor unge mere velstående afrikanere deler ud af deres seksuelle erfaringer. Der er filmet to serier i Kenya og to i Nigeria, og en femte skal skydes i Sydafrika.

Undersøgelser i sydafrikanske skoler viser noget om de problemer, som 14-20-årige står over for. En tredjedel af pigerne sagde, at de ikke har ret til at sige nej, hvis en dreng kysser dem. En fjerdedel af drengene sagde, at de havde »tvunget sig til sex«. En femtedel af pigerne sagde, at de var seksuelt aktive, og de fleste af dem havde oplevet at blive tvunget til sex.

»Tallene viser, at 86 procent af de seksuelt aktive piger er det, fordi de har oplevet, at deres kærester tvang dem til det,« skriver forskerne. »Disse tal afspejler behovet for at forstå, hvad der foregår i heteroseksuelle forhold, og hvad det betyder for smittefaren.«

Blandt de kvindelige respondenter fra en undersøgelse af 3.000 studerende i tre forskellige provinser gennemført over to år svarede 15 procent, at de havde været gravide, hvilket svarer til, at 70 procent af dem er seksuelt aktive.

Næsten halvdelen af alle unge sagde, at hvis et par står frem og siger, at en af dem er smittet, vil folk tage afstand fra dem, og fire procent mente, at de ville blive fysisk chikaneret.

»Frygten fastholder folk i tavshed, og tavshed får smittefaren til at vokse og holder antallet, der søger behandling, nede,« står der i rapporten.

Kontraproduktivt

Forskning viser, at kampagnen Shuga faktisk har en indflydelse på unges adfærd: »Vi kan især se en påvirkning af adfærden, når folk kan genkende noget fra deres eget liv i seriens plot,« siger Georgia Arnold, direktør for MTV Staying Alive Foundation, der har som ambition at distribuere dvd’en med serien til alle de seks millioner high school-elever i Sydafrika.

»En undersøgelse af seriens fjerde sæson i Nigeria viser, at de, der så MTV Shuga, var dobbelt så tilbøjelige til at lade sig teste for hiv.«

Netop adfærdsændringer kan inddæmme epidemien. Men det er vanskeligt, og det går langsomt. Aids vil være i omløb længere, end man tidligere har troet.

Professor Peter Piot, leder af UNAids og af London School of Hygiene & Tropical Medicine, siger, at den største udfordring er at holde folk væk fra smitten.

»Det er som at ro i en båd med et stort hul i bunden, og vi prøver bare at skovle vand ud. Vi befinder os i en stor krise med dette stigende antal smittede, og det handler ikke bare om at sætte lidt flere initiativer i gang. Vi kommer ikke til at kunne stoppe hiv som epidemi med medicinske tiltag alene. Folk er ikke robotter. Sex foregår i en sammenhæng. Det handler om magt. Sydafrikanske piger og unge kvinder bliver smittet af ældre mænd. Det handler om fattigdom. Det handler også om en machismokultur. Over hele verden findes også diskrimination mod homoseksuelle, som presser dem til at gå under jorden, og det er ikke muligt at forebygge smittefare blandt nogen, som er under jorden.«

Professor Piot mener, at det var en fejl at spå om epidemiens endeligt for et par år tilbage.

»Jeg tror ikke på, at parolen ’Udryd aids inden 2030’ er realistisk, den kan tværtimod vise sig kontraproduktiv. Den antyder, at vi er på rette vej. Det er vi ikke. Aids er stadig en af verdens største dræbere.«

© The Guardian og Information.

Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu