Baggrund
Læsetid: 4 min.

Australsk lov lukker munden på læger

En gruppe læger satser på domstolenes hjælp til at underkende en lov, der kan sende dem i fængsel, hvis de bekymrer sig offentligt om deres patienter fra de australske ølejre. De seneste læk om overgreb på øen Nauru har givet dem fornyet tro på sagen
Udland
17. august 2016

Hvis en læge eller sygeplejerske i Australien opdager systematiske overgreb på en patient, er vedkommende etisk forpligtiget til ikke kun at hjælpe, men også at advokere for patientens helbred. Det fremgår af den australske variant af lægeløftet.

Men hvis patienterne derimod er asylansøgere eller flygtninge fra de australske ølejre på Nauru og Manus Island, skal lægerne i Australien holde mund.

For efter at den såkaldte Border Force Act blev vedtaget sidste år, kan ansatte risikere to års fængsel for at udtale sig om ’betroet information’ – selv hvis den indeholder bekymringer om overgreb på børn.

Derfor dannede Barri Phatarfod sammen med en kollega gruppen Læger for Flygtninge, der i juli tog loven til domstolene for at få kendt den forfatningsstridig.

»I et demokrati bør du ikke have love, hvor du ikke kan råbe op om seksuelle overgreb uden at blive kriminaliseret. Det går direkte imod lægers etiske forpligtigelser og profession at holde mund om de ting, vi ser her,« siger hun med henvisning til de 2.000 lækkede indberetninger, der i sidste uge blev offentliggjort af The Guardian med beskrivelser af selvskade og seksuelle overgreb på asylansøgere på øen Nauru, der mod australsk betaling huser asylansøgere, som er ankommet til Australien med båd.

Flere advokater tilbyder nu åbent gratis retshjælp til fagpersoner som læger, lærere og socialarbejdere, der tier af frygt for repressalier. En af advokaterne er Kon Karapanagiotidis, der er menneskerettighedsadvokat og direktør i et hjælpecenter for asylansøgere i Melbourne.

»Australien er det eneste industrialiserede land, der har gjort det kriminelt for læger og sygeplejerske at fortælle om seksuelle overgreb på børn. Og selvom der er whisteblowers og læk som dette, er der mange, der har holdt deres mund for ikke at ryge to år i fængsel,« siger han som begrundelse for sit tilbud om retshjælp.

En afskrækkelseslov

The Border Force Act er ikke begrænset til dem, der arbejder på kontrakt i asylcentrene, men dækker alle, der ligger inde med betroet information. Den dækker derfor også de læger, der arbejder på fastlandet og får syge asylansøgere fløjet ind til behandling.

»Så bliver du automatisk det, der hedder en ’betroet person’, og det stiller læger og sygeplejerske i et enormt etisk dilemma, når de ser, hvor voldsomt patienterne er blevet behandlet. Det er en del af deres lægeløfte at advokere for patienternes helbred og pointere systemiske fejl i behandlingen. Enhver australsk borger ville forvente, at deres læge råbte op i de her tilfælde,« fortæller Barri Phatarfod, der løbende taler med bekymrede læger fra Sydney og Brisbane, der føler sig handlingslammede med deres informationer.

Selvom ingen endnu er blevet dømt under loven, er hun ikke i tvivl om, at den har en afskrækkende effekt, særligt for de yngre medarbejdere, der hører ind under loven.

»Det er forskelligt, hvor udsat man er. Nyuddannede føler sig ekstra sårbare i forhold til at tage risikoen og råbe op og har ikke råd til flere måneder i retten, usikkerhed omkring deres job eller risikoen for en fængselsdom,« siger hun.

Både Nauru og øen Manus under Papua Ny Guinea er så lukkede og langt væk, at det er nærmest umuligt for journalister at dække forholdende tilstrækkeligt. Det er ifølge Barri Phatarfod en af årsagerne til, at sagen er så vigtig.

»Og med det her læk og tidligere rapporter har vi bred dokumentation for, at der foregår massive overgreb på Nauru og Manus. Det er klart det, regeringen vil forhindre læger i at tale ud om.«

Det tager omkring 12 timer at komme frem og tilbage fra Nauru eller Manus til Australien, hvis altså der er frie, flyvende ambulancer til rådighed. Derudover mener Barri Phatarfod, at embedsværket spiller for stor en rolle i beslutningen om, hvem der skal have hjælp og hvor hurtigt.

»Det er sket flere gange, at læger har anbefalet en omgående overførsel af patienter til Australien, men er blevet forsinket af embedsmænd på den anden side, der stiller spørgsmål ved nødvendigheden. Ikke engang dengang jeg var nyuddannet og arbejdede langt væk fra storbyerne i Australien, blev der nogensinde stillet spørgsmål, hvis jeg anmodede om en helikopter. Jeg var jo lægen,« fortæller hun.

Det juridiske argument for at føre sagen handler ikke direkte om legitimiteten i ’den australske model’, men om hvorvidt loven er direkte forfatningsstridig i forhold til ytringsfriheden. Alligevel håber Læger for Flygtninge samtidig, at de politiske partier vil indse, at hele konstruktionen er uholdbar.

»Det ville være bedre, hvis regeringen erkendte, at offshore-modellen har været en fejltagelse.«

Ligesom flere af dem, Information har talt med om forholdene i de australske ølejre, er hun ikke i tvivl om, at de dårlige forhold er en del af en bevidst strategi.

»Der foregår så enorme overgreb på menneskerettighederne, som vi ikke har set i Australien i lang tid. Vi har problemer med den oprindelige befolkning og i visse fængsler, men det her er det eneste område, hvor strategien bevidst er at påføre skade – at straffe folk, så der ikke kommer flere både.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

De må da skyldes en forglemmelse, at Støjberg og hendes regering ikke allerede har fået indført tilsvarende lovgivning her i landet?