Læsetid: 9 min.

’Man dræber da ikke et barn …’

De danske soldater i Irak forsøger ihærdigt at lære de irakiske styrker at respektere krigens regler, men flere indberetninger tyder på, at både hæren og politiet henretter krigsfanger
Information var med til første lektion i krigens regler for et nyt kompagni rekrutter på Ain al-Asad-basen. I denne måned kommer rekrutterne fra det irakiske grænsepoliti, danskerne trænede.

Charlotte Aagaard

6. august 2016

»Er der nogen regler for, hvordan man må føre krig?«

Den erfarne danske major, Torben, kigger ud over de mange irakiske grænsebetjente, som sidder tæt side om side på gulvet i det blå og rødstribede cirkustelt. Vi befinder os midt i Anbar-provinsen, hvor danske soldater det sidste halvandet år har undervist soldater og politifolk fra de irakiske sikkerhedsstyrker i alt fra håndtering af håndvåben til vejsidebomber og altså også krigens regler.

Det er midt på formiddagen, og temperaturen i det farverige telt midt i ørkenen er allerede langt over 40 grader. De trinde familiefædre, bondedrenge og enkelte officerer ryster på hovedet.

»Nej, det er ingen regler,« siger en ældre betjent med overbevisning, »krig er jo krig.«

Læs også: 'Danske soldater har handlet præcis, som de skal'

»Er der virkelig ingen, der har hørt om krigens regler? Genève-konventionerne? Laws of Armed Conflict?« spørger Torben igen, mens tolken, der kalder sig Mussa, oversætter.

Stadig ingen gevinst.

»Har I så hørt om kombattanter og nonkombattanter?« Igen ryster betjentene på hovedet.

Det er første lektion i krigens regler for et nyt kompagni rekrutter på Ain al-Asad-basen.

I denne måned kommer rekrutterne fra det irakiske grænsepoliti, der skal ud og forsvare Iraks grænser, så snart landet er befriet for Islamisk Stat (IS).

I sidste måned var det en enhed fra det føderale politi, danskerne trænede. Og før det trænede danskerne soldater fra flyvevåbnet og fra den irakiske hærs 7. division, som i øjeblikket er indsat i kampen mod IS.

Bundet og skudt

Sammen med Mussa, der af sikkerhedsgrunde ønsker at være anonym, forsøger den danske major ihærdigt at bygge bro over den kulturkløft, som næsten er til at tage og føle på denne formiddag i det overophedede telt.

Deres opgave er at bibringe krigen mod IS et minimum af etik, så de irakiske sikkerhedsstyrker ikke skaber flere fjender end højst nødvendigt under forsøget på at befri deres land fra kalif Bagdadi og hans omkring 20.000 krigere.

Hvis sikkerhedsstyrkerne har nogenlunde styr på, hvad man må og ikke må gøre i en krig, undgår Danmark og resten af koalitionen desuden konstant at skulle forsvare krigsindsatsen over for offentligheden.

Og der er tydeligvis hårdt brug for undervisning i, hvordan man fører en anstændig krig. Flere af Iraks berygtede shiamilitser er gentagne gange blevet anklaget for grove menneskeretskrænkelser; herunder mord, forsvindinger og tortur.

For nylig er også de kurdiske peshmergastyrker kommet i søgelyset for overgreb. Men det er tilsyneladende ikke kun militserne, der har problemerne med at overholde krigens regler.

Ifølge en aktindsigt, som Information har fået fra det danske forsvar, har også de regulære irakiske sikkerhedsstyrker mulige krigsforbrydelser på samvittigheden.

I mindst tre tilfælde har irakiske officerer i hæren og politiet vist deres danske kolleger billeder og videooptagelser, hvor krigsfanger er eller bliver henrettet.

»En major fra ISF (de irakiske sikkerhedstyrker, red.) fortalte, at når de tog krigsfanger, så dræbte de dem, der ikke var irakere, altså ’foreign fighters’,« hedder det i en af indberetningerne.

I en anden står der, at danske soldater har set en videoklip af »en formodet irakisk soldat, der skærer hovedet af et lig. Liget ligger på kofangeren af HMMWV (militærjeep, red.), og der står minimum én anden formodet irakisk soldat og ser på«.

Ifølge en tredje indberetning har en irakisk kaptajn vist sin danske kollega billeder af døde IS-fanger. Begge soldater er skudt, heraf en i hovedet. Den ene soldat er tillige bundet.

’Det er en gråzone’

I det stribede telt på Ain al-Asad-basen går strømmen pludselig, og temperaturen stiger omgående, både hos den danske officer, der er afhængig af sin powerpoint, og hos de irakiske betjente, der hverken har fået vådt eller tørt, siden træningen begyndte klokken seks i morges.

Efter nogle minutters panik lykkes det at få gang i de to interimistiske ventilatorer, der kæmper en forgæves kamp mod ørkenheden.

»Her er ti enkle regler, som er nemme at huske,« lyder det fra Torben, mens projektoren varmer op. »Regel nummer ét: I må kun skyde på oprørerne. 2: I må ikke skyde på sårede, og I må ikke dræbe eller tortere krigsfanger.« Mussa oversætter reglerne en efter en, og betjentene nikker. Det er let nok.

»I må ikke angribe civile og deres ejendom. I må ikke ødelægge mere end nødvendigt. I må ikke stjæle. I skal respektere privat ejendom. I skal huske, at alle mennesker skal behandles humant. Og så skal I gøre alt, hvad I kan for at forhindre, at andre bryder de her regler.«

Ingen af betjentene skriver noget ned. De har hverken papir eller blyanter, og ingen bruger deres mobiltelefon til at tage noter.

De danske soldater udleverer heller ikke noget på skrift, så hvordan de irakiske grænsebetjente skal huske de mange regler, når kuglerne flyver dem om ørerene ved en irakisk grænsepost nord for Mosul, forbliver en gåde.

Major Torben tørrer sveden af panden. Det er tid til at teste, om de irakiske elever har forstået budskabet. Han begynder i den lette ende:

»Må I skyde på selvmordsbombere fra Daesh (Islamisk Stat, red.)?« Flere hænder ryger i vejret.

»Ja, det er jo fjenden,« siger en ung betjent ivrigt.

»Det er rigtigt,« bekræfter den danske major. »Han er bevæbnet, og så må man gerne skyde. Men det er en gråzone, og hvis han overgiver sig, er han fredet.«

Flere af tilhørere ser forvirrede ud. Må de skyde eller ikke? Svaret forbliver uklart, selv om det er tydeligt, at de irakiske grænsebetjente gerne vil have et tydeligt ja eller nej.

»Hvad så med en såret Daesh-kriger, der skyder på jer? Må i besvare ilden?« spørger Torben. Betjentene nikker. »Ja, det må I,« medgiver majoren. »Han er et lovligt mål, fordi han skyder – også selv om han er såret. Men hvad med en Daesh-kriger, der kaster sit våben? Hvad gør I dér?«

For få krigsfanger

Den danske major gennemgår det ene mulige scenarie efter det andet og lægger især vægt på behandlingen af krigsfanger.

»Husk, at I skal behandle alle fanger humant. Fanger skal respekteres og beskyttes – også de kvindelige fanger. De skal selvfølgelig afvæbnes og visiteres, men hvis det er en kvindelig fange, skal I lade en kvinde visitere dem. De skal have mad, vand og lægehjælp. Kort sagt: I skal behandle dem, som I behandler jeres egne soldater,« lyder lektien.

Ifølge Human Rights Watch og Amnesty International er netop behandlingen af krigsfanger det helt store problem i Irak.

Ifølge HRW blev dusinvis af civile fanger dræbt i forbindelse med befrielsen af Fallujah, flere hundrede fanger forsvandt ved samme lejlighed sporløst, og mindst 600 blev gennembanket, da de flygtede fra byen.

Menneskeretsorganisationerne retter især den anklagende finger mod Badr-brigaden og militsgrupperne Kataib Hizbollah (Hizbollah-brigaden, red.), Asa’ib Ahl al-Haqq (De Retfærdiges Sammenslutning, red.) og Jund al-Imam (Imamens Soldater, red.) samt de kurdiske peshmergastyrker.

Human Rights Watchs Irak-efterforsker, Belkis Wille, bekræfter over for Information, at der generelt er store problemer med behandling af fanger i krigen mod IS.

»Vi har dokumenteret i flere rapporter, at især de irakiske militser er ansvarlige for grove menneskerettighedskrænkelser. Men også enheder inden for det føderale politi har været involveret i overgreb, bl.a. i forbindelse med befrielsen af Fallujah,« siger hun. At den irakiske hær også skulle begå krigsforbrydelser i form af henrettelser af krigsfanger, er til gengæld nyt for hende.

»Det har vi ikke hørt om før, men det overrasker mig ikke. Det er faktisk sandsynligt, for vi har konstateret en generel og meget foruroligende mangel på krigsfanger. Når der ingen fanger er, må vi formode, at det bl.a. skyldes, at en del af dem er blevet dræbt.«

Må man skyde et barn?

I det stribede ørkentelt er major Torben og Mussa nået til de mere indviklede eksempler på, hvornår de irakiske grænsebetjente må åbne ild:

»Må I angribe en mand, der er ved at grave en vejsidebombe ned?« spørger han. Og leverer selv svaret: »Ja, det må I, for en mand, der er ved at grave en IED ned, begår en fjendtlig handling ... formodentlig i hvert fald.« Forvirringen breder sig igen ... uden at sagen bliver opklaret.

»Og hvordan, hvis I møder en Daesh-kriger, som er et barn? Må I skyde på et barn?«

»Nej, nej,« lyder svaret fra flere af betjentene. Her er de sikre. »Man skyder jo ikke på et barn,« forklarer en af de ældre betjente.

»Joh,« retter major Torben. »Det må man faktisk gerne, hvis han er bevæbnet. Hvis han har et våben, så er han kombattant og et legitimt mål. Så skyder I i selvforsvar.« Flere nikker, mens andre ser tvivlrådige ud.

Uden for teltet er chefen for den irakiske grænsebataljon, oberstløjtnant Ali, og hans logistikchef, som også hedder Ali, faldet i snak med Brian, en dansk officer og tolken Lisa.

De diskuterer indgående, hvordan det går med forplejningen af de i alt 300 politifolk, der skal blive i lejren i fire uger.

De to irakiske politichefer har allerede lavet en aftale med den irakiske hærchef på basen om, at hans militærkøkken skal levere mad til folkene, der til gengæld stiller med tre bagere og tre kokke til køkkenet. Og i lejrens kølehus har de lagt nødforsyninger til flere dage, hvis aftalen skulle glippe.

»Meget imponerende,« lyder vurderingen lidt senere fra den danske styrkechef, Kenneth Strøm, der roser grænsepolitiet for at være væsentlig bedre organiseret end mange af de andre sikkerhedsstyrker, danskerne har været med til at træne.

Krigens regler har de to irakiske politiofficerer imidlertid ikke så travlt med at lære om. »Vi har allerede studeret krigens regler,« forklarer logistikchefen, løjtnant Ali, der i dagens anledning er mødt op i blanke, sorte herresko og tydeligvis ikke har lyst til at sidde sammen med de menige på det støvede teltgulv: »Der er jo ingen grund til at lære det samme flere gange.«

Efternavne er udeladt af sikkerhedsmæssige årsager

Tidslinje for mulige brud på krigens love

Ifølge en aktindsigt, Information har fået, har de danske soldater mindst tre gange i løbet af det seneste halvandet år indberettet mulige brud på krigens love.

Dokumentation:

15. februar 2015
– Skærer hovedet af et lig.

Danske soldater på Ain al-Asad-basen får kendskab til mobiloptagelser, der bl.a. viser en formodet irakisk premierløjtnant eller kaptajn, som skærer hovedet af et lig på kofangeren af en amerikansk militærjeep.

Ifølge Forsvarets referat af indberetningen står der mindst én anden formodet irakisk soldat og kigger på. Derudover filmer en række civilklædte personer med kampveste scenen med mobiltelefoner. Da hovedet omsider ryger af, forsøger den irakiske soldat at placere det på bilens antenne.

Af referatet fremgår det, at ’mærkerne på uniformen, personerne, stedet og tidspunktet er ukendt’ for de danske soldater.

Fire måneder senere, den 6. Juli 2015, hentes syv danske soldater hjem til afhøring hos Forsvarets Auditørkorps, fordi de har haft videooptagelserne på deres mobiltelefoner. Men da ingen af dem selv har været til stede under maltrakteringen af liget, konkluderer auditøren, at de ikke har begået noget strafbart.

Dokumentation for 15. februar. - Skærer hovedet af et lig

16. juli 2015
– Dræber krigsfanger.

En major fra de irakiske sikkerhedsstyrker fortæller en dansk officer, hvordan hæren behandler krigsfanger. Han fortæller bl.a., at ’når de tog krigsfanger, så dræbte de dem, der ikke var irakere, altså ’foreign fighters’.

Ledelsen af den danske styrke i Irak tager ifølge indberetningen sagen op med den pågældende major og forklarer, at det er i strid med krigens regler at henrette krigsfanger, at krigsfanger er værdifulde, fordi man kan få informationer ud af dem, at krigsfanger skal behandles humant, og at Daesh kan forventes at overgive sig, hvis de ved, de bliver behandlet godt. Senere samme dag samler ledelsen alle de irakiske officerer til en diskussion af sagen. Desuden lover den danske styrkechef at tage sagen op med chefen for den irakiske enhed og ’gøre ham bekendt med denne episode og holdning blandt hans officerer’.

Vi vil ’på det kraftigste opfordre til, at han personligt sørger for at ændre praksis og holdning i sin enhed’, skriver styrkechefen hjem til forsvarets ledelse.

Dokumentation for 16. juli 2016. - Dræber krigsfanger

21. marts 2016
– Binder og henretter krigsfanger.

En irakisk kaptajn viser sin danske officerskollega et mobilbillede af tre døde IS-soldater. Det viser tre døde mennesker, som kaptajnen siger er IS-krigere. To af IS-krigerne er blevet skudt, den ene i hovedet. En anden er desuden bundet.

Den danske kaptajn spørger sin irakiske kollega, hvor billederne er taget. Den irakiske kaptajn siger, de er taget i nærheden af Mosul. Derefter forklarer den danske officer ifølge indberetningen, at det er i strid med krigens regler at binde og henrette fanger.

Dokumentation for 21. marts 2016. - Binder og henretter krigsfanger

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Bo Jensen

Vi skal nøjes med at føre krig ved at smide bomber, nu er danske piloter så gode til at bombe, at der som udenrigsministeren har udtalt, ikke er nogen grund til at tro der er civile tab. Det er jo kun når russerne bomber at børn dør.

Henrik L Nielsen

forventer man vitterligt at denne undervisning skal medføre nogen som helst ændring, eller er det for st vaske hænder i forhold til de forbrydelser det af USA og allierede indsatte regime udfører?