Interview
Læsetid: 2 min.

EU: Et spørgsmål om liv og død

Det er ikke en begrænsning af ytringsfriheden, hvis det forhindrer folk i at blive slået ihjel, siger talsperson for EU-Kommissionen
Udland
9. august 2016

 

Ifølge en talsperson fra EU-Kommissionen handler det om at få opslag taget ned i tide, når IT-virksomheder ifølge Code of Conduct-dokumentet skal ’gå i front’, og kun ’når det er relevant’ tage højde for national lovgivning.

 

»I Tyskland har enkeltpersoner flere gange opfordret til at brænde asylcentre ned. Her handler det
faktisk om liv eller død, om de opslag bliver taget ned inden for 24 timer og helst hurtigere end det,« siger talspersonen, der understreger, at ytringsfriheden selvfølgelig skal respekteres.

»Det er jo ikke at begrænse ytringsfriheden, hvis det forhindrer, at folk bliver slået ihjel i asylcentre. Den slags ville heller ikke blive sagt gennem den offentlige radiostation, hvor vi har nogle rammer for medierne. De har bare ikke eksisteret for sociale medier endnu, og den lovgivningsmæssige procedure er ofte så lang, at skaden ville være sket, før opslaget blev taget ned,« lyder det fra talspersonen i Bruxelles.

Læs også: EU er trådt ind på ytringsfrihedens territorium

– Hvordan vil I sikre, at der ikke bliver slettet flere opslag, der blot har til hensigt at skabe debat og ikke opfordre til vold?

»Vi diskuterer løbende med virksomhederne, hvordan medarbejdere kan uddannes, så den slags ting ikke sker. Men det er virkelig en igangværende arbejdsproces lige nu.«

Talspersonen mener, at der bør være tilgængelige klagemekanismer hos virksomhederne, men at også det er » a work in progress«. EU følger virksomhedernes arbejde tæt og vil efter planen ud-
give en statusrapport til decem-ber, et halvt år efter aftalen blev indgået.

– Hvis noget er over grænsen efter en facebookmedarbejders opfattelse, er konsekvensen jo hverken bøde eller fængselsstraf, men derimod højst en karantæne. Udvander det ikke retsprincipperne?

»Det er en god pointe. Der er ingen perfekt løsning, og det er meget kompliceret. Ideelt set skulle det gå igennem de nationale retssystemer, men der er virkelig meget hate
speech derude, og det kan tage virkelig lang tid, og så når det ikke at blive taget ned, før det er for sent. Men nej, ideelt set bør den eneste straf ikke være en lukket konto. Derfor analyserer vi også, hvordan virksomhederne gør det i praksis, så medarbejderne er uddannet til at analysere og bedømme de enkelte opslag.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her