Læsetid: 7 min.

EU er trådt ind på ytringsfrihedens territorium

I kampen mod hadefulde ytringer på de sociale medier har EU indgået en aftale med Facebook, Twitter, Google og Microsoft. Men reglerne er for løse og skader ytringsfriheden, mener flere organisationer
EU-Kommissionen skriver i pressemeddelelser og aftaler med Europol, at der på EU-plan skal gøres noget ved radikaliseringen og fremhæver i videoer på Twitter, hvordan de vil udføre en virtuel krig mod terror ved at lade IT-virksomheder udføre det i praksis. Virksomheder som Facebook og Google. Her er det Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg

EU-Kommissionen skriver i pressemeddelelser og aftaler med Europol, at der på EU-plan skal gøres noget ved radikaliseringen og fremhæver i videoer på Twitter, hvordan de vil udføre en virtuel krig mod terror ved at lade IT-virksomheder udføre det i praksis. Virksomheder som Facebook og Google. Her er det Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg

Eric Risberg

9. august 2016

Først blev linket slettet, og efter et par timer var hele opslaget og også kommentarerne væk.

»Men jeg blev ikke så overrasket. Det er jo ikke første gang,« siger Lars Kaaber, der i sidste uge fik slettet et facebookopslag med link til Islamisk Stats propagandamagasin, Dabiq.

Som han husker det, havde han delt det med en kommentar om, at det er vigtigt at kende sine fjender, hvis man vil bekæmpe dem.

Lars Kaaber ved ikke præcist, hvorfor hans opslag blev slettet. Han har ingen besked fået fra Facebook.

Men han gætter på, at det har noget at gøre med et nyligt ’adfærdskodeks’, som EU har aftalt med Facebook, Google, Twitter og Microsoft.

De fire IT-giganter skal ifølge aftalen »gå i front« med at bekæmpe hadefulde ytringer online.

Kun »når det er nødvendigt« skal de skele til national lovgivning. Det har ifølge kritikere indskrænket rummet for, hvad man kan skrive på de sociale medier.

Flere savner en debat om, hvor meget EU-Kommissionen skal blande sig i forhold til indsnævring af ytringsfriheden på nettet.

Formand for IT-Politisk Forening Jesper Lund mener, at EU-Kommissionen i dette tilfælde er gået langt over stregen i forhold til europæernes ytringsfrihed.

»EU-Kommissionen agerer stat, og der er tale om statssponseret opfordring til censur, men uden det statslige ansvar, der følger med i forhold til indskrænkningen,« mener han.

Må man linke til Islamisk Stat?

Lars Kaaber er tidligere pressechef for Liberal Alliance og har nu sit eget kommunikationsfirma. Han bruger Facebook som overspringshandling og diskuterer politik »med stor fornøjelse«.

Første gang, han fik noget slettet, troede han, at fejlen lå på hans side. Han havde delt en video fra Islamisk Stat for at starte en debat om deres propagandaevner.

»Der var ingen halshugninger, men springende bomber og stolte krigere. Jeg delte den med en kommentar om, at vi bør være opmærksomme på, hvor dygtige IS er kommunikationsmæssigt for at forstå og bekæmpe dem. Det var et professionelt opslag, ret lødigt synes jeg selv, og ikke sensationspræget. Det blev der i to timer,« fortæller Lars Kaaber.

Anden gang delte han et opslag med et link til en tale af Abu Bakr al-Baghdadi, leder af IS, der lå på Youtube.

»Jeg tænkte bare, at så kunne vi diskutere, hvad manden selv siger med egne ord. Men det blev også fjernet.«

Anders Kjærulff, vært på programmet Aflyttet på Radio24syv og tidligere vært på P1’s Harddisken, har fulgt EU’s stadig tættere samarbejde med virksomheder om terrorbekæmpelse og hadtale tæt. Ifølge ham er samarbejdet taget til efter de mange terrorangreb i Frankrig.

EU-Kommissionen skriver selv i pressemeddelelser og aftaler med Europol, at der på EU-plan skal gøres noget ved radikaliseringen og fremhæver i videoer på Twitter, hvordan de vil udføre en virtuel krig mod terror ved at lade IT-firmaer udføre det i praksis.

»EU har længe haft en agenda om hate speech og radikalisering, og med terrorkortet har man så slæbt de her medier til truget i form af denne Code of Conduct, « lyder det fra Kjærulff om aftalen, der blev indgået den 31. maj.

Selv om samarbejdet er formet under pres fra EU, er det alligevel hans bud, at en virksomhed som Facebook på nogle punkter er mere end villige til at samarbejde med EU.

»Mit indtryk er, at Facebook benytter lejligheden til at pifte deres business op. De kan bedst tjene annoncepenge på, at vi deler hyggelige ting fra ferier eller af vores katte.«

Aftale uden debat

Ifølge Facebooks kommunikationschef i Norden, Peter Münster, forhindrer Facebooks regler ikke som sådan debat om propaganda fra Islamisk Stat – så længe man tager klart afstand.

»Jeg kan ikke sige noget om de konkrete sager, men helt generelt forbyder vores regler både hate speech og enhver form for forherligelse af terror. Men Facebook skal også være et sted for debat af alvorlige emner, og derfor tillader vi typisk referencer til andre folks hate speech og terrororganisationer, hvis man tydeligt tager afstand fra det. Der er nuancer i hvert eneste tilfælde, og derfor er det mennesker, der går rapporteret indhold igennem,« lyder det fra Peter Münster om de moderatorer, der sidder bag skærmen og trykker på delete.

Problemet opstår ifølge Lars Kaaber, når en ikke folkevalgt instans som EU-Kommissionen begynder at lave den slags aftaler med IT-giganterne.

»Hvis man vil have en begrænsning af ytringsfriheden, fordi man tror, det kan hjælpe mod radikalisering, så må man jo tage den diskussion ude i det offentlige rum. Men det har Jean-Claude Juncker ikke gjort. Twitter, Facebook og Google må lave deres regler, som de vil, og hvis jeg så er utilfreds, må jeg i sidste ende finde nogle andre medier. Min kritik går ikke på dem, men på at EU-Kommissionen ikke tager den her diskussion med åben pande.«

Lars Kaaber mener, at kampen mod Islamisk Stat svækkes, når diskussionen om dem begrænses.

»Jeg kan sagtens se, at man skal sætte begrænsninger, så man ikke kan opfordre til vold. Alt skal ikke være tilladt. Men når propagandamaterialet er produceret og florerer på medier derude, og man så vil diskutere det, er det jo ikke det samme som at skrive, at man vil slå de vantro ihjel,« siger Lars Kaaber.

Vidt forskellige definitioner

Kommissionens adfærdskodeks er ikke en lovtekst, der har været behandlet af Europa-Parlamentet, men en frivillig pagt med virksomhederne.

Ifølge flere iagttagere begyndte det i Tyskland, hvor kansler Angela Merkel sidste år fik trumfet en aftale igennem med Facebook om at fjerne højreorienterede, hadefulde ytringer.

I et kendt klip mødtes Merkel i september med Facebook-skaberen Mark Zuckerberg under et FN-møde, hvor en bordmikrofon fangede en del af en samtale, hvor man kan høre de to tale om fremtidens samarbejde.

»Arbejder I på det?« spørger kansleren i klippet.

»Ja,« svarer Zuckerberg.

Som Information tidligere har beskrevet, gik virksomheden i efteråret 2015 med til, at de ville bruge flere kræfter på at slå hårdt ned på racistisk indhold i Tyskland, hvor det for regeringen har været vigtigt at håndtere både flygtningekrisen og de mange angreb på asylcentre.

Men EU-landene har vidt forskellig lovgivning for, hvad der udgør ’ulovlig hadtale’, konkluderer en midlertidig rapport fra det EU-støttede forskningsprojekt MANDOLA (Monitoring and Detecting Online Hatespeech, red.).

Det kræver med andre ord en dybdegående forståelse af det enkelte lands traditioner og love, blandt andet om offentliggørelse af nazistisk materiale eller benægtelse af Holocaust.

I aftaleteksten henviser EU selv til, at den bygger på en tidligere rammeafgørelse fra 2008, der omhandler racisme og fremmedhad. En rammeafgørelse, der af flere juridiske og IT-fokuserede organisationer bliver kritiseret for at være alt for ukonkret. Samtidig kritiserer de EU’s outsourcing af ansvar.

Fare for selvcensur

En af kritikerne af EU’s aftale er jurist Jacob Mchangama fra tænketanken Justitia. Han har selv fået slettet samme link om IS-magasinet Dabiq som Lars Kaaber.

»Man privatiserer censuren. Hvis noget er strafbart, skal man typisk forbi en dommer, før noget kan blive fjernet. Så får man en bøde eller fængsel. Men her foregår det måske via et anonymt tip eller på baggrund af kriterier, vi ikke kender. Der kommer ingen begrundelse, og man får ikke lov at forsvare sig.«

Jacob Mchangama ser en risiko for selvcensur som følge af uklare grænser for ytringsfriheden på internettet.

»Det kan skabe en selvforstærkende effekt i de traditionelle medier, fordi man er afhængige af at indholdet bliver delt. Hvis et medie så tænker, at der ligger et link eller et debatindlæg, som risikerer at blive fjernet, vil medierne tænke mere i selvcensur.«

Ole Tange, der er IT-politisk rådgiver i Prosa, fagforbundet for IT-professionelle, er heller ikke begejstret, men påpeger samtidig, at sociale medier altid har været censurerede.

»Dit Facebook-feed er ikke neutralt. Jeg vil gå så langt som til at sige, at man via dit facebookfeed kan få dig til at stemme anderledes næste gang, og i hvert fald vippe dig et trin i den ene eller anden retning. Og det er ofte sådan, at den ene persons hate speech er den anden persons free speech,« siger han og fortsætter: »Jeg tror desværre hurtigt, virksomhederne vil fortolke reglerne så stramt, at gråzonen udvides, og alt i den slettes – bare for at være på den sikre side. Og det er jo svært for privatpersoner at tage kampen op mod de her store konglomerater af virksomheder.«

Ole Tange mener dog ikke, der er meget at gøre, udover at fravælge Facebook.

»Du har en grundlovssikret ret til at ytre dig på internettet, men så skal du sætte din egen server op.«

Dog så han gerne EU selv stille dommere til rådighed, der var med til at vurdere den enkelte sag.

Udvanding af retsprincipper?

En talskvinde fra Facebook har tidligere sagt til Brookings Instituttet, at den bedste løsning til at håndtere racistiske eller fremmedhadske kommentarer er at arbejde tæt sammen mellem regeringer, civilsamfund og virksomheder.

Den forklaring bakkes op af Dansk Industri, der har både Facebook, Google og Microsoft som medlemmer.

»EU’s adfærdskodeks er en eksemplarisk model for, hvordan man kan samarbejde mellem det private og det offentlige om at få et bedre internet. Og hvis ikke virksomhederne ville være med, ville de jo få kritik for ikke at ville bekæmpe hate speech,« siger Adam Lebech, branchedirektør for DI’s digitale afdeling. Han ser ikke noget problem i, at definitionen af ’ulovlig hadtale’ er forskellig fra land til land.

»Det er en svær balance, og der kan være gråzoner, men jeg mener ikke, der er anledning til at være bekymret på ytringsfrihedens vegne.«

Som konsekvens af den seneste sletning har Lars Kaaber i stedet delt et link til hjemmesiden Clarionproject.org, der indeholder Dabiq-magasinerne fra Islamisk Stat.

Flere på Facebook har valgt samme løsning ved at linke til sider, der ikke direkte har Islamisk Stat i linkteksten.

De indeholder det samme indhold, men på den måde kan Lars Kaaber og andre diskutere magasinets budskaber, uden at debatten pludselig forsvinder. I hvert fald indtil videre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bo Carlsen
  • Kurt Nielsen
Bo Carlsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Magtkliken er igang med at opbygge et debatfrit samfund baseret på nedlukningsmekanismer omkring magtklikens beslutninger på "vores alles vegne".

De suspekter der har viljen til handling skal nok skabe de nødvendige kontakter, og de forfølges af samfundet ved hjælp af agenter. Ovenstående ytringsdæmpende initiativ er rettet mod den almene demokratiske debat. En langsomt skred er tilrettelagt. Det debatfri samfunds nedlukningsmekanismer vil også kunne bruges i tilfælde af krige mod andre ydre "fjender" end IS, og også mod indre fjender.

I Frankrig er medierne stoppet med at bringe terroristernes billeder og navne!. Også i DR er der nu lagt op til nye regler, der skal forhindre journalister i ubevidst at fungere som nyttige idioter for terrorister, som det hedder.

Demokratigrupper må begynde at organisere sig så debat omkring magtklikens diktatoriske forandring af samfundet kan udbredes og opfordre til modstand.

Torben Jørgensen, Søren Johannesen, Niels Duus Nielsen, Liliane Murray, Henrik Munk Molke Rediin, Jan Weis og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Munk Molke Rediin

Det er en helt forkert og meget farlig vej 'vi' er inde på her. På overfladen lyder det måske meget tilforladeligt at de sociale medier skal være Save spaces for sensible medborgere og talerør for de 'gode' holdninger så vi alle kan leve i et feel-good univers hvor livet glider som smurt i olie. I denne udgave af virkeligheden får de magtfulde ro til at træffe de rigtige beslutninger på fællesskabets veje, og skabe det perfekte samfund. Er det ikke smukt !
Nej, selvfølgelig er det ikke det. Men der er mange som synes at det lyder sådan. Alle dem som har de rigtige holdninger og gerne vil have at hele verden skal være deres personlige save space, hvor de kan boltre sig i tryghed og sikkerhed, uden at blive konfronteret med noget der er dem imod, også helt ned i den mindste detalje.
Man kan kalde det den stille facisme. Den facisme der meget dygtigt har taget definitionsretten på snart sagt alting, og meget dygtigt definere f.eks. racisme som noget nogen gør, men bestemt ikke dem selv (for man kan jo ikke være racist mod en eller anden postuleret priviligeret gruppe). Den facisme som i bedste tvetungede og demagogiske stil taler om rummelighed og tolerance samtidig med at de begrænser ytringsfriheden.
Og de er ved at vinde, som denne artikel klart viser.

Torben Jørgensen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins, Jens Kofoed, Steffen Gliese og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

His masters voice

Tilbage bliver en forskelsløs masse, populationen af EU-positive, der ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden – en flok faktaresistente brugtbilshandlere uden interessse for eller evner til at bringe korrekte oplysninger uden forsøg på ikke at tale junkernes vertikale magtsprog – markskrigende påvirkningsagenter bedst sammenlignet med tvivlsomme brugtbilshandlere med det evige omkvæd: kom og køb en ’ny’ bil hos mig …

Nationalstaternes politikere bestræber sig på ikke at gøre forskel på folk, nævner menneskerettighederne som bærende princip for omgang med hinanden, medens konkurrencestaterne, mest praktiseret uden for demokratisk kontrol, som en del af deres ideologi, hele tiden skaber forskelle i deres egen interesse – skaber vindere og tabere udelukkende efter deres pekuniære smag og dermed pengepung …

Diverse EU-agenter, nogle af neoliberal overbevisning og andre tillige på lønningslisten, står til rådighed for det sidstnævnte kapitalistiske princip, den moderne form for kynisme: den oplyste ’falske bevidsthed’, som ikke reelt kan oplyses om noget som helst andet end et plagiat af meningen på bjerget, men handler mod bedre vidende og ønsker ikke at ændre adfærd uanset sagernes stilling – han er nærmest immun overfor politiske og uddannelsesmæssige opdragelsesforsøg eller bare alternative synspunkter – og trods denne asociale tilgang til det demokratiske samfund aldeles integreret – et fund for neoadelen og dens censurhungrende dunstkreds i Bruxelles – ’ufredens projekt’ …

Torben Jørgensen, Bill Atkins, erik winberg, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

EU-kommissionens dubiøse aftale bag kulisserne med Facebook, Google, Twitter og Microsoft om løbende censur på internettet af ganske almindelige menneskers ytringer og delinger af visuelle begivenheder, er desværre en uhyggelig bekræftelse på, at det globale skjulte New World Order-segment for alvor har slået til og sørget for, at der fremover bliver lukket endegyldigt ned for enhver kritik af islam som politisk lovreligion og den globale islamiske terror, men også for enhver kritisk holdning til EU-magtelitens vision om det store Europas Forenede Stater.

Vores forfædre har kæmpet i flere hundrede år for ytringsfriheden som katalysator for alle frie mennesker under demokratiet som politisk styreform, men nu er det hele sat over styr med denne møgbeskidte aftale af en ikke-folkevalgt magtelite i EU. Sammen med uansvarlige politiske ledere som blandt andre forbundskansler Angela Merkel fra Tyskland, søger New World Order-segmentet nu at undertrykke enhver liberal og fordomsfri debat om tidens store spørgsmål: islamisk terror og muslimers invasion af det europæiske kontinent som flygtninge og migranter i ly af FN-konventioner og EU-menneskerettigheder.

Under dække af et sygeligt opfundet begreb som ”hate speech” fratager man nu befolkningernes muligheder for i dagligdagen, selv at kunne dømme og bedømme, hvad der er rigtigt og forkert i alverdens reportager og udtalelser om den globale islamiske terror. Hvad der er had eller ikke had. Hvad der er rigtigt og forkert. Nu skal en hær af politisk korrekte afrettede flokdyr i fremtiden sidde foran PC-skærmene og censurere, hvad de mener folk kan viderebringe af oplysninger til hinanden på Facebook, og de vil til enhver tid slavisk følge instruktionerne fra EU-kommissionen i Bruxelles.

Ytringsfriheden bliver nu kriminaliseret af EU efter behag.

”EU’s adfærdskodeks er en eksemplarisk model for, hvordan man kan samarbejde mellem det private og det offentlige om at få et bedre internet. Og hvis ikke virksomhederne ville være med, ville de jo få kritik for ikke at ville bekæmpe hate speech”, siger Adam Lebech, branchedirektør for Dansk Industris digitale afdeling.

Sådan taler en ægte repræsentant for det skræmmende New World Order-segment, hvor man bruger fine ord som ”adfærdskodeks” og ”hate speech” til at begrænse de europæiske befolkningers ytringsfrihed, og med fuld opbakning fra alle multikulturalisterne i EU, der konsekvent lukker øjnene for problemerne med islamisk terror og millioner af muslimers indvandring fra alverdens mislykkede stater, som er årsagen til de mange debatter på sociale medier som Facebook.

Men det mest rystende er at konstatere den manglende reaktion hos de folkevalgte politikere, der tillader en ikke-folkevalgt kommission af embedsmænd hos EU i Bruxelles, at knuse den frie udveksling af synspunkter og meninger gennem regulær censur. Praktiseret i hverdagen af politisk korrekte håndlangere. De sidder nidkært og med stor glæde foran PC-skærmene på vegne af Facebook og EU, hvor de fjerner al berettiget kritik af islamisk terror og problemerne med den massive indvandring af muslimer til Europa.

Ligeså er det tankevækkende med den underlødige aftale mellem EU og Facebook, at det bekræfter en mangeårig påstand fra diverse konspirationsteoretikere om, at Facebook lige fra starten for 12 år siden, har været et massivt globalt overvågningsprogram. Etableret og kontrolleret af den amerikanske regering bag kulisserne. Mark Zuckerberg er blot en simpel galionsfigur, der udadtil optræder som en selvstændig milliardær og forretningsmand, men er i realiteten fuldstændig i lommen på det magtfulde New World Order-segment.

Bill Gates fra Microsoft er desværre også røget ned i New World Order-sumpen, når han kan tiltræde en sådan aftale om ”hate speech” med EU. Også han styres tilsyneladende i dag af mørke onde kræfter, der vil begrænse frie menneskers ytringsfrihed. Hvilket måske bekræftes ganske udmærket af Microsofts gratis udlevering af Windows 10 til samtlige PC-brugere på jorden, for dèt program er og bliver ikke andet end èt stort massivt overvågningsprogram af borgerne med alle sine teknikaliteter.

Her oplever vi ikke den europæiske venstrefløj eller højrefløj styrte på gaden sammen i store massedemonstrationer, og protestere vildt over EU’s uhyggelige indskrænkning af ytringsfriheden som det tikkende hjerte i demokratiet som politisk styreform. Her oplever vi ikke en kamp for de personlige frihedsrettigheder som tankefrihed, åndsfrihed, talefrihed, som er hele grundlaget for at vi mennesker kan leve i frihed med hinanden. Her oplever vi ikke kampen for ufravigelige regler om, at vi altid skal kunne være enige med hinanden om, at kunne være uenige om alt, uden at vi af den grund bortcensurerer eller udstøder hverandre fra de sociale fællesskaber.

Ude i verdens største totalitære kommunistiske et-parti regime Kina sidder der hver dag 80.000 mennesker, hvis opgave det er at overvåge 1,4 milliarder kineseres aktiviteter på internettet. Her risikerer ganske almindelige mennesker at blive hentet midt om natten af det hemmelige politi, hvis de udtrykker sig kritisk om den siddende regering. Hvorefter de bliver tortureret, og forsvinder i Gulag-lejre på ubestemt tid eller for altid. For den liberale og fordomsfrie debat (ytringsfriheden) er bandlyst af det morderiske kommunistiske regime – og det er den fra nu af også af EU-kommissionen i Bruxelles.

Hvem sagde at EU har bragt fred og frihed til Europa i de sidste 70 år?

Kurt Nielsen og Henrik Munk Molke Rediin anbefalede denne kommentar

Adam Lebech, branchedirektør for DI’s digitale afdeling, ser ikke noget problem i, at definitionen af ’ulovlig hadtale’ er forskellig fra land til land , anføres det i artiklen.

Det er vel heller ikke problematisk, men hvis et "kodeks" bruger mindste/snævreste fællesnævner - så er den gal.

Hvis f eks et land lader begrebet "ulovlig hadtale" omfatte enhver ytring , der angriber/kritiserer den siddende præsident/statsminister/pave/konge/ en religion/ et præsteskab o s v , så bliver alle lande , der rammes af "kodeksen" censureret efter den mindste /snævreste fællesnævner.

I Danmark er ytringsfriheden næsten uindskrænket i forhold til en række andre lande, så vil vi lade en juridisk uhåndgribelig kodeks lavet af nærmest anonyme embedsmænd/funktiuonærer og private forretningsfolk beskære denne frihedsrettighed ?

Hvis der sker lovregulerede indgreb i ytringsfriheden, så skal det kunne prøves ved en domstol - administrationen af det omhandlede "kodeks" er unddraget domstolskontrol.

At Google er privat betyder ikke , at dets kodeks ikke bør kunne angribes ved domstolene - Google er reelt markedsleder eller nærmest monopolist, og monopoler må tåle retlige indgreb mod misbrug.

It ligner mere og mere en fejlslagen teknologi, der i massivt stigende omfang bliver mere og mere risikabel at bruge.

Søren Johannesen

Der må efter hånden være nok prikker på papiret til at vi kan trækker streger mellem dem og tegne elefanten i rummet!

At nationalstaterne nu snart kan lukke ned for al debat, ved blot at definere den som "hadefuld", er så perfekt et redskab for disse, at vejen hen til denne dystopiske virkeligheds tilblivelse ikke længere kan betragtes som tilfældig.

Men hvordan får man normalt frihedselskende mennesker til frivilligt at acceptere disse alt omfattende restriktioner? Ved at paralysere dem med så meget frygt at de selv forlanger det indført.
Når jeg kigger mig rundt ser jeg ingen maskeklædte og sabelsvingende terrorister som kommer for at slå mig ihjel, men kigger jeg på tv så ser jeg nogle Hollywood-lignende terror-event, som forsøger at tegne et helt andet billede.

Uden disse begivenheder ville vi jo end ikke et øjeblik tage sådanne forslag om censur alvorligt!
- men på mærkværdig vis og med små bitte skridt er vi blevet ført hen ad stien og nu står vi foran beslutning: tør vi stole på vores egen fornemmelse og trække tæppet væk og se hvad som gemmer sig bag det eller lader vi frygten sejre og acceptere magthavernes forslag om "en ny verdensorden"?

Hvis vi kunne gå 10-30 år tilbage i tiden og spurgte en CIA agent ( eller en anden af alfabet drengene) hvad hans største drøm for fremtiden var, så ville svaret sikkert have været: Microsoft, Internettet, Google, Facebook og smartphones med gps, microfon og kamera .... og naturligvis adgang til det hele.
Hvem siger at det ikke præcis er hvad de gjorde. Der er efterhånden alt for mange informationer der peger i den retning.

Med den grad af paranoia som florerer i disse spionkredse er intet overladt til tilfældighederne og slet ikke den teknologiske udvikling. Men kontrol er som bekendt en illusion, hvorfor også dette korthus må falde, når Jokeren afslører bedraget.

Den eneste fjende vi nogen sinde kommer til at kæmpe mod, er de aspekter af os selv vi ikke bryder os om, og jo mere vi fortrænger dem jo stærkere bliver de.

Hvad er forskellen på en person som vil bestemme over sin familie og en diktatorisk statsleder? - alene skalaen de operere på. Denne udvikling vi ser nu har krævet energi for at blive til, den energi har vi alle bevidste eller i de fleste tilfælde ubevidst bidraget med. Det er hvad blind lydighed gør ved mennesker, specielt blind lydighed til dem vi kalder gud(erne) .....

Som Edward Snowden tweetede forleden: "Its Time"
Sløret skal løftes for alle løgnene .....
Jeg tror vi bliver overraskede over hvor omfattende det faktisk er

Torben Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Carsten Mortensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Munk Molke Rediin

@Søren Johannesen.
Du har fat i den lange ende, men: Det er ikke kun terrorfrygt og den slags der skaber grobund for restriktioner af ytringsfriheden. Langt fra.
Ser man på hvad der sker på Facebook og Twitter lige nu, så bruges 'hate speech' begrundelsen til at lukke ned for grupper og profiler der går i clinch med f.eks. Social Justice Warrior (SJW) og feministisk ideologi.
Vi lever i en tid, hvor mange mener at ytringsfrihed og andre frihedsrettigheder kun skal være frihed fra, og ikke frihed til.
Og det har ikke noget med terror at gøre, men med de ideologier der er oppe i tiden og disses menneskesyn.

Karsten Aaen, Kurt Nielsen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Når nu al den voksende had for det meste er konsekvenser af den politik der er blevet ført. Så er EU's reaktion en ynkelig hyklerisk omgang symptombehandling og ansvars frilæggelse.