Baggrund
Læsetid: 5 min.

Europa har allerede taget ’den australske model’ til sig

Med Australien som forbillede har flere europæiske lande indført skræmmekampagner, ’outsourcing’ af flygtninge til tredjelande og privatisering af flygtningecentre. Kritikere advarer mod overhængende risiko for skandalesager som i de ’australske’ ølejre
Mens flygtningestrømmen fortsætter over Middelhavet, mener nogle europæiske politikere, at ’den australske model’ er et eksempel til efterfølgelse.

Santi Palacios

Udland
24. august 2016

En politisk linje vinder frem i Europa om at vedtage konventionsstridige aftaler om flygtninge og så være mere eller mindre ligeglad med den internationale kritik, man vil få.

Sådan lyder det fra Martin Lemberg-Pedersen, der er assisterende professor på Global Refugee Studies ved Aalborg Universitet.

Han mener, det er principperne bag den såkaldte australske model, der allerede har slået rod som en del af det europæiske tankesæt på flygtningeområdet.

Modellen bygger på afskrækkelse, aftaler med tredjelande til at holde på flygtningene og udlicitering af driften af flygtningecentre til private firmaer.

»Hvis den politik udvikler sig som den australske, er der i hvert fald katastrofer og retssager i sigte,« advarer Martin Lemberg-Pedersen med henvisning til de seneste ugers afdækning af forholdene i flygtningelejrene i Nauru og Papua Ny Guinea.

Han bakkes op af Nikolas Feith Tan, der er ph.d. hos Institut for Menneskerettigheder og rådgiver for Dansk Flygtningehjælp.

»Hvis de forhold, der er blevet afdækket her, fandt sted i Europa, ville de bryde med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og så kunne man tage dem for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,« siger Nikolas Feith Tan, der længe har beskæftiget sig med problemerne i den australske asylpolitik.

Han er rystet over, at nogle politikere i Europa fortsat anbefaler den australske model som en vej ud af den europæiske flygtningekrise.

»Jeg mener, at de politikere bør tænke sig godt om i forhold til at anbefale den model i Europa, hvor antallet af asylansøgere, de juridiske rammer og geografien er anderledes,« siger han.

Når asylansøgerne kommer med båd, sender Australien dem mod betaling til fattigere udviklingslande i stillehavsregionen, hvor de først bor i lejre og derefter bliver optaget i lokalsamfundene, når de har fået flygtningestatus. Selve driften af centrene står private virksomheder for. På den måde har Australien outsourcet ansvaret til offshore-centre og fattigere stater med det formål at afskrække asylansøgere og menneskesmuglere fra at tage den farlige bådtur og drukne ud for de australske kyster.

En af østaterne i aftalen er Nauru, der næst efter Libanon og Jordan huser flest flygtninge pr. indbygger. I øjeblikket menes der at være omkring 466 asylansøgere og 800 flygtninge på den lille ø.

Modellen er kommet under fornyet kritik efter et læk af 2.000 indberetninger om overgreb og selvskade blandt flygtningebørn og -voksne på Nauru. Dertil står en lejr på øen Manus til lukning, efter at Papua Ny Guineas højesteret har afgjort, at den er ulovlig.

Europa tager ved lære

Siden flygtningekrisen for alvor tog til sidste år, er ’den australske model’ både i Danmark og andre EU-lande blevet nævnt som inspiration.

»Den australske model kan selvfølgelig ikke blive fuldstændig kopieret, men principperne kan anvendes i Europa,« sagde eksempelvis den østrigske udenrigsminister, Sebastian Kurz, i juni til avisen Die Presse.

Det er netop disse principper, Martin Lemberg-Pedersen mener allerede har spredt sig til Europa. Én ting er skræmmekampagner, som man har set både i Danmark og andre EU-lande. Senest foreslog et ungarsk parlamentsmedlem fra regeringspartiet Fidesz mandag ifølge The Independent, at man skulle sætte grisehoveder op på landets grænsehegn for at »afskrække migranter mere effektivt«.

Dernæst er der aftaler med tredjelande om at holde flygtninge tilbage, som EU’s aftale med Tyrkiet.

Og endelig er der privatisering, som allerede ses i Storbritannien, Tyskland og senest Grækenland, hvor flere af de nye centre til de 57.000 ’fastlåste’ flygtninge er blevet udliciteret til private sikkerhedsfirmaer, der styrer detentioner, transport og andre praksisser.

»Også her har der været misbrug,« påpeger Martin Lemberg-Pedersen.

En effektiv model

Nikolas Feith Tan er enig med Martin Lemberg-Pedersen i, at det såkaldte afskrækkelsesparadigme er et generelt princip i den vestlige verden.

»Det sker ikke kun i Europa og Australien, men også i USA. Men ingen går så langt som Australien,« siger han.

Australien har også selv opfordret EU til at følge modellen.

»Vores erfaringer beviser, at den eneste måde at afholde folk fra at komme langt væk fra er ved ikke at lukke dem ind,« sagde daværende premierminister Tony Abbott i oktober under en forelæsning i London.

»Det vil kræve massiv logistik og store omkostninger; det vil gnave i vores samvittighed – og alligevel er det den eneste måde.«

Han tilføjede, at han hidtil havde været »tilbageholdende med at give offentlige råd til andre lande, hvis situation er anderledes, men fordi menneskesmugling er et globalt problem, og fordi Australien er det eneste land, som har bekæmpet det med succes, bør andre lande studere vores erfaringer«.

Det er den opfordring, som det danske udlændingeudvalg nu har grebet med sin kommende studietur til Australien og Nauru.

Selv om modellen er både dyr og høster international kritik, har den virket i forhold til det primære formål, medgiver Nikolas Feith Tan fra Institut for Menneskerettigheder.

»Antallet af asylansøgere, der ankommer ad søvejen til Australien, er faldet drastisk. Det samme gælder antallet af druknede i forbindelse med mislykkede forsøg på at nå frem over havet,« siger han.

»Australiere bryder sig ikke mere end europæere om at se flygtninge drukne.«

Af samme årsag holder den australske regering fast i modellen trods kritikken.

»Vi har forhindret drukninger. Det er et meget signifikant faktum, at vi har reddet liv på havet,« lød det søndag fra den australske social- og sundhedsminister, Alan Tudge, til Sky News. I interviewet anerkender han, at det nok er en hårdhændet politik, men når alle andre uperfekte alternativer vejes op mod den australske model, er det trods alt »den moralske kurs«, siger han.

Manglende kontrol

Men selv om det måske kan lyde som en effektiv model, der er lige til at kopiere, som DF har luftet tanken om herhjemme, er det i praksis ikke en reel løsning, mener Nikolas Feith Tan.

»Der har fra starten været en stor sandsynlighed for, at modellen ville fejle,« siger han.

»De nye beviser samt lukningen af lejren på Manus viser, at modellen er uholdbar.«

– Men hvis man poster flere penge i det og har bedre kontrol med forholdene, kunne det så ikke være en model i Europa, hvor der virkelig mangler løsninger?

»Det handler ikke om penge eller tilsyn. Den australske model hviler på udviklingslande i Stillehavet, der ikke kun står for selve asylbehandlingen, men også er kommet til at huse dem, der får flygtningestatus ude i lokalsamfundene. Og vi kan se, at det ikke virker,« siger han.

Han understreger, at der er store forskelle på flygtningesituationen i Australien og Europa. Australien modtager langt færre asylansøgere end de millioner, der sidste år krydsede Middelhavet for at komme til Europa, og så er Australien heller ikke forpligtet af en menneskerettighedsdomstol, mens Europa skal stå til ansvar for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

Et andet problem ved modellen er den manglende kontrol og klarhed over, hvem der har ansvaret for hvad. I takt med at flygtninge er blevet placeret på fjerne øer, har den australske regering lige så stille mistet kontrollen, hvilket viser sig i fuld skala med de seneste historier og læk om overgreb. Ifølge Nikolas Feith Tan har Australien dermed placeret sig i et kontroldilemma.

»Den australske regering har forsøgt at skabe afstand til centrene og forholdene i dem ved rent fysisk at placere dem langt væk fra Australien, og det betaler de mange penge for, men på den måde har de også mistet kontrollen med, hvad der faktisk foregår i disse lejre.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her