Baggrund
Læsetid: 4 min.

Fattige brasilianere kigger misundeligt mod Rios luksusfavelaer

I Brasilien bliver næsten al økonomisk hjælp brugt på udvalgte favelaer i Rio de Janeiro nær turistattraktionerne, mens håbløsheden breder sig i landets øvrige slumkvarterer
I São Paulo føler beboerne i favelaerne sig forfordelt. Pengene, der skulle gå til at forbedre livet i slumkvarterne, er i høj grad gået til Rio de Janeiro.

Fabio Teixeira

Udland
18. august 2016

Mellem blikskure og skrøbelige murstenshuse rejser et gråt betonskelet sig fire etager i vejret. Fundamentet til bygningen er overbegroet af ukrudt og grønne stængelplanter, mens en gul gravko med brune rustplamager holder stille ved siden af.

Bydelen Zaki Narchi i det nordlige São Paulo er en af Brasiliens 6.000 slumkvarterer, også kaldet favelaer.

Her skulle betonskelettet være blevet til en færdig bygning i begyndelsen af 2015 og tjene som skole, der skulle højne uddannelsesniveauet for Zaki Narchis fattige børn.

Men byggeriet blev stoppet i 2014, da de brasilianske myndigheder løb tør for midler til forberedelserne af sommerens Olympiske Lege i Rio de Janeiro.

På bekostning af de fattigste

Pengene er i stedet gået til at forbedre en række nøje udvalgte favelaer nær OL-faciliteterne og turistattraktioner.

I 2011 frigav regeringen en pulje svarende til 25 milliarder kroner til at forbedre livsvilkårene i landets favelaer med bl.a. skoler, sundhedsklinikker, væresteder, kloakering, asfaltering af gader og stabil forsyning af elektricitet, vand og internet.

Men en opgørelse foretaget af ngo’en Mundo Favela i samarbejde med folk fra Universidade de São Paulo viser, at hele 78 procent af pengene er gået til favelaer i Rio de Janeiro, selv om planen var, at pengene skulle fordeles ligeligt over hele landet.

Ifølge Mundo Favela skyldes den skæve fordeling, at Brasilien blev ramt af en voldsom økonomisk krise i 2012, der stadig er i fuld gang. Hertil kom værtskabet for VM i fodbold i 2014, hvor hovedbyen var Rio de Janeiro, der også i disse dage er vært for OL.

I forbindelse med begge de store sportsbegivenheder lovede arrangørerne at rydde op i Rio de Janeiros favelaer, og det blev gradvist mere og mere bekvemt for politikerne at flytte favelamidlerne til Rio de Janeiro, forklarer Alexa Gomez, der er talskvinde for Mundo Favela.

»Politikerne har næsten entydigt fokuseret på at hjælpe favelaerne i Rio de Janeiro, selv om de er blandt Brasiliens mest velfungerende, alt imens man lader resten af landets favelaer i stikken. Adskillige byggerier og løfter om forbedringer er blevet droppet og har efterladt Brasiliens allerfattigste samfund i håbløshed.«

Rios luksusfavelaer

En af de favelaer, som har modtaget flest midler, er Rocinha i den østlige del af Rio de Janeiro. Rocinha er Brasiliens største favela med omkring 200.000 indbyggere og har i det meste af sin 80-årige levetid været styret af narkobander og hærget af fattigdom og massearbejdsløshed.

Men forud for VM satte myndighederne ind med en massiv indsats. Militæret og politiet nedkæmpede narkobanderne, og området blev renoveret med moderne infrastruktur, skoler og bedre sanitære forhold.

Resultatet er tydeligt i gadebilledet og kan aflæses i statistikkerne, hvor kriminaliteten er mere end halveret, og beboernes generelle sundhedsniveau har fået et markant løft.

I Mundo Favela glæder man sig over udviklingen, men er kritisk over for myndighedernes prioriteringer.

»Det er rigtig positivt, at Rocinha og andre favelaer i Rio er præget af stor fremgang. Problemet er bare, at det sker på bekostning af vigtige projekter i landets øvrige favelaer, hvor behovet for forbedringer er langt større,« siger Alexa Gomez.

Samtidig peger hun på, at der rundt omkring i mange favelaer står halvfærdige bygninger, der nu er droppet, hvilket er spild af penge og ressourcer.

Beboerne i Zaki Narchi er stadig rystede over myndighedernes beslutning om at droppe skolen, som de har kæmpet for at få til bydelen siden 2010. Det forklarer den lokale beboer, 46-årige Claudio Sanchez, der er også er talsmand for Zaki Narchis beboerforening.

»Standsningen af byggeriet er et stort slag for os. Den økonomiske krise har betydet, at arbejdsløsheden og kriminaliteten er steget markant i området. Skolen gav os håb om, at vores bydel stadig gik en bedre fremtid i møde. I dag ved vi, at myndighederne er ligeglade med os,« siger han.

En sejr for politikerne

Skævvridningen mellem favelaerne i Rio de Janeiro og landets øvrige favelaer begyndte længe før værtskaberne for VM og OL. Siden 1950’erne er hovedparten af statens udviklingspuljer gået til Rio de Janeiro, fortæller Leandro da Silva, der er sociolog ved Universidade de São Paulo.

»Rio har altid været den altoverskyggende turistattraktion og på mange måder Brasiliens ansigt ud til resten af verden. Derfor har politikerne valgt at prioritere midlerne her på bekostning af andre landsdele, hvilket er eskaleret yderligere i forbindelse med VM og OL,« siger han i et interview med tv-stationen O Globo.

Turisme udgør næsten fire procent af Brasiliens samlede økonomi og bidrog i 2015 med 379 milliarder kroner til landets BNP, hvoraf omkring halvdelen kom fra Rio de Janeiro. Og forholdene er efterhånden så gode i flere af Rio de Janeiros favelaer, at der er sket en stor stigning i såkaldt slumturisme.

Ifølge Leandro da Silva er det en stor sejr for politikerne og Brasiliens omdømme, fordi turisterne selv kan konstatere, at staten aktivt arbejder for at forbedre vilkårene for landets fattige. Men langt fra turisternes fokus er virkeligheden en helt anden.

»Bagsiden af medaljen er, at udviklingen har stået stille i hovedparten af de øvrige favelaer, hvor millioner lever under umenneskelige vilkår. Og på grund af krisen går levestandarden decideret baglæns mange steder,« siger Leandro da Silva til O Globo.

Tilbage i Zaki Narchi betyder den manglende skolebygning, at mange af børnene kun kommer i skole en gang imellem, fordi afstandene er så store, at de er nødt til at benytte offentlig transport.

Priserne på offentlig transport er steget markant de seneste år, og i kombination med krisen betyder det, at mange ikke har råd til at sende deres børn i skole, forklarer Claudio Sanchez.

»Havde vi fået vores skole som lovet, kunne børnene gå direkte uden problemer. I stedet skal de igennem flere farlige områder og tage flere busser for at komme frem. Den manglende sikkerhed samt de økonomiske udfordringer betyder desværre, at mange af Zaki Narchis børn ikke kommer i skole.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her