Læsetid: 3 min.

Om fem år har kloden overskredet klimamålene fra Paris-aftalen – i Shishmaref er indbyggerne begyndt at pakke

I sidste uge mødtes FN’s klimapanel IPCC i Genève for at lægge grundlaget for en kommende rapport om muligheden for at holde klodens temperaturstigninger under to grader og så tæt på 1,5 grad som muligt. Et næsten komplet stop for udledninger af drivhusgasser inden for få år er en betingelse for begge mål
CO2-udledning global opvarmning Paris-aftalen drivhusgasser klimamål

Indbyggerne i Shishmaref, et inuit-ø-samfund cirka otte km fra Alaskas kyst, har netop besluttet sig for at flytte fra øen og blive placeret et sted på fastlandet. Trods forsøg på at inddæmme byen, eroderer kysten, og byen risikerer snart at blive opslugt af havet.

Hossein Fatemi

24. august 2016

Verden jublede efter Paris: Endelig en klimaaftale, der tog klimaudfordringen seriøst.

Ikke nok med at aftalen fra FN-klimatopmødet i december i Paris stadfæstede målet om at holde klodens temperaturstigninger »et godt stykke under to grader celsius«, så blev der i Paris-aftalen også indskrevet en ambition om at forsøge at begrænse den globale stigning til 1,5 grad.

Men som flere af verdens mest fremtrædende klimaforskere pegede på allerede under klimatopmødet, er det næsten ligegyldigt at tale om to og 1,5 grad, hvis ikke man samtidig peger på, hvad der skal til for at nå det ambitiøse mål – og om det overhovedet er muligt eller tvært imod urealistisk at tale om så lave temperaturstigninger.

Joeri Rogelj, klimaforsker ved International Institute for Applied Systems Analysis i Wien, sagde dengang, at der ikke eksisterer et videnskabeligt klimascenario, der beskriver det som muligt at holde grænsen på 1,5 grader, hvis ikke der handles meget dramatisk allerede inden år 2020.

Og Johan Rockström, direktør i Stockholm Resilience Centre, gav sit bud på, hvad 1,5 grad scenariet indebærer. Nemlig, at alle »rige lande i Europa, Nordamerika, Australien – hele OECD-blokken – er nødt til at nå til nul forbrug af fossile brændsler i 2030 for stadig at have nogen som helst chance for at forblive på 1,5 grad«.

Indbyggerne i Shishmaref, et inuit-ø-samfund cirka otte km fra Alaskas kyst, har netop besluttet sig for at flytte fra øen og blive placeret et sted på fastlandet. Trods forsøg på at inddæmme byen, eroderer kysten, og byen risikerer snart at blive opslugt af havet. Beboerne afviste at blive flyttet i 2002, men ser nu ingen anden udvej. Catherine Neyoktok på 62 og hendes datter Allison, 26, står og ryger uden for deres hjem. I fem generationer har Neyoktok-familien boet i Shishmaref, der har omtrent 600 beboere

Hossein Fatemi

Urealistiske klimamål

Da FN’s klimapanel, IPCC, og delegerede i sidste uge samledes i Genève for at lægge grundlaget for klimapanelets kommende rapport – som, når den udgives i 2018, netop skal give et klart billede af muligheden for at holde klodens temperaturstigninger på maksimum to grader – var flere af de delegerede udmærket klar over, at der er meget langt fra Paris-aftalens mål til den aktuelle virkelighed. Men Paris-aftalen handlede for mange om blot at få et resultat.

»Jeg var der. Jeg ved, hvorfor man gjorde, som man gjorde (…) Alle var ivrige efter at gøre det bedre, hurtigere og at nå et skridt videre (…) Men ordet ’gennemførlighed’ (feasibility, red.) findes ikke i Paris-aftalen, det er ikke en del af beslutningsgrundlaget, selv om det i virkeligheden er det, det hele handler om,« sagde Elena Manaenkova, der er kommende vicegeneralsekretær i Verdens Meteorologiske Organisation, WMO.

Siden Paris-aftalen blev underskrevet i december sidste år, er der gået otte måneder, som alle har sat nye varmerekorder – marts i år blev målt til at være 1,35 grad celsius varmere end normalen for 1951-1980 og hele 1,55-1,75 grad over det pre-industrielle niveau.

Pancho på to måneder kommer ikke til at vokse op i Shishmaref, men flytter med sin familie til det amerikanske fastland.

Hossein Fatemi

Koncentrationen af CO2 i atmosfæren er konstant over 400 ppm., hvilket for blot få år siden blev regnet for langt over det tilladelige, og ifølge det tyske Mercator Research Institute, MCC, vil hele det tilbageværende budget af drivhusgasser være lukket ud i atmosfæren allerede om fem år, hvis de globale udledninger fortsætter på nuværende niveau.

Derfra er 1,5 grad målet ikke længere muligt, mens det endnu vil tage omkring 25 år med de aktuelle udledninger før målet om at holde temperaturstigningerne på under to grader celsius er forpasset.

Med accelererende kraft mærkes mange steder på kloden, at klimaforandringer allerede markant forandrer betingelserne for liv. Derfor taler flere om modstandsdygtighed i stedet for bæredygtighed, for konsekvenserne af den globale opvarmning er ikke længere noget, der ligger langt ude i fremtiden eller helt kan undgås.

Det ved indbyggerne i det lille inuit-øsamfund Shishmaref, der ligger godt otte km fra Alaskas kyst. Her har øens indbyggere netop stemt om, hvorvidt samfundets skal flyttes fra øen og placeres et sted på det amerikanske fastland. Udfordringen er, at øen trods opdæmning eroderer og snart risikerer helt at forsvinde.

Indbyggere stemte om at blive flyttet første gang i 2002, hvor et flertal besluttede at blive. Men nu synes der ingen anden udvej, og indbyggerne sagde i sidste uge ja til at blive flyttet.

NOAA/ERSL

Skybrud og mere vind

Samme spørgsmål rejser sig i mange lavtliggende kystbyer og øsamfund, der på grund af de tiltagende vandstandsstigninger sandsynligvis vil forsvinde inden for de kommende årtier.

I foråret vakte det således stor opsigt, da forskere kunne konstatere, at fem af de flere hundrede småøer, der udgør Salomonøerne, er blevet oversvømmet og er forsvundet.

Danmark vil også opleve vandstandsstigninger over de kommende år, ligesom det nye fænomen med skybrud – der blev registreret for første gang i Danmark 2011 – bliver hyppigere og kraftigere med mere vind og større mængder nedbør.

Som USA’s præsident Barack Obama tweetede fredag.

»Femten måneder i træk med nye varmerekorder er et signal, der ikke kan afvises. Vi er nødt til at #actonclimate.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Aksel Gasbjerg
  • Philip B. Johnsen
  • Peter Knap
  • Kurt Nielsen
Niels-Simon Larsen, Aksel Gasbjerg, Philip B. Johnsen, Peter Knap og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

Ca. 200 lande har i forbindelse med Paris-aftalen indleveret deres mål for reduktion i udledning af CO2e (CO2e er fællesnævner for alle drivhusgasser) frem til 2030.

I øjeblikket udledes 50 gigaton CO2e pr år. I følge landenes samlede reduktionsmål vil udslippet i 2030 blive på 55 gigatonCO2e, dvs ingen reduktion, men derimod en stigning på 10 procent.

På den baggrund forventes en temperaturstigning i 2100 på mellem 3-4 grader, afhængig af udviklingen i udslippet fra 2030 til 2100. De allermest optimistiske vurderinger ligger dog på "kun" 2,7 grader, men det kræver en næsten lodret reduktionskurve fra 2030 og frem til et totalt stop for udledning af CO2e allerede i 2050.

I forbindelse med afbrænding af specielt kul, er der udover CO2 også udledt kolossale mængder svovlpartikler mv (aerosoler), som har dæmpet den globale opvarmning. Når kullene udfases mindskes udslippet af aerosoler. Forskerne regner med, at aerosolerne har reduceret den globale temperaturstigning med ca 0,5 - 1,0 grader (global dimming).

Da aerosolerne i modsætning til klimagasserne hurtigt udvaskes fra atmosfæren betyder et stop i afbrænding af kul, at vi på den positive side får en renere luft, men desværre kan forvente en yderligere temperaturstigning i størelsesordenen 0,5 - 1,0 grader, som ikke er indregnet i ovenstående beregning af konsekvensen af landenes reduktionsmål.

Philip B. Johnsen

Mafia, Foketinget og klimaforandringer.

Folketinget tror af, 'økonomiske årsager", ikke på menneskeskabte klimaforandringer og handler derefter.

Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014, FN’s klimapanel IPCC og DMI beskriver et tydeligt billede af, hvad man kan forvente de klimamæssige udfordringer bliver de kommende årtier.

Denne rapport analyserer hovedbudskaberne fra delrapport 2 i den 5. hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC med fokus på, effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt focus på Danmark, udgivet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014.

Fra link:
"Oversvømmelser i Europa vil påvirke flere personer, og materielle tab vil blive to- eller tredoblet inden 2080. Den forøgede ekstremnedbør vil resultere i forøget jorderosion og transport af bl.a. fosfor, som derfor i stigende grad udvaskes til vandmiljøet."
Link: http://naturstyrelsen.dk/media/129289/analyse-af-ipcc-delrapport-2-effek...

DMI lever supplerende data til klimaudviklingen i Danmark de seneste knap 150 år, er nedbøren i Danmark steget 20-25 procent, dette viser tal fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI mf.

Fra link:
"Professor Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet, én af Danmarks førende eksperter i vandløb og vådområder, er ikke i tvivl.

- Der vil blive mere sump i Danmark, blandt andet fordi jorden langs åer og søer mange steder er sunket. Nogle steder med 30 centimeter, andre steder med op til halvanden meter, siger han til Jyllands-Posten og mener ikke, at udviklingen ikke står til at ændre.

Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen fra Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, er enig i, at Danmark står foran store forandringer.

- Det ændrede klima vil få stor betydning, fordi mere nedbør hæver vores grundvand, hvilket fører til, at områder vil blive omdannet til sump. Undersøgelser viser, at grundvandet mange steder allerede er steget med cirka en halv meter de seneste fire-fem år.

- Nogle klimamodeller over fremtidens klima viser, at grundvandet kan stige med op til fem meter nogle steder. Det vil føre til markante ændringer ikke mindst for mange landmænd, siger Hans Jørgen Henriksen til Jyllands-Posten.
Link: http://www.b.dk/nationalt/danmark-er-ved-at-blive-oversvoemmet

Folketinget vil nu forsøge, at sælge den danske vandforsyning og vil sansynligvis finde politisk opbakning og muligvis et flertal, det handler om klimaforandringerne og ansvaret.

Klimaforandringerne presser politikerne til handling på udfordringen, at sikre rent drikkevand og det vil politikerne ikke have ansvar for.

Når nu Folketinget pga. et økonomisk samarbejde med mafia, ikke tror på menneskeskabte klimaforandringer og derfor ikke vil handle frivilligt på klimaforandringer, så er det også for Folketinget naturligt, hvis ikke det 'betaler sig', at sikre grundvandet fra forurening forårsaget af f.eks. landbruget og de videnskabeligt beviste menneskeskabte klimaforandringer, at sælge borgernes vandforsyninger, der pga. forurening intet er værd på sigt.

Mafia og statsmagten er i handling en anti-stat også kaldt et udemokratisk løgnagtigt fascistisk styre.

Herman Hansen

...Helt ærligt, hvis klimaændringer er menneskeskabt, så er vi sgú på den. Antallet af købestærke og villige forbrugere på verdensplan er eksploderet det sidste årti. Der kommer dagligt 24/7 50.000 nye biler på verdens veje. Tendens stigende. Dertil kommer alt det andet konsum.

...Hvordan i alverden skal den takles???

Peter Hoffmeyer

Der er kun én vej frem - akut reduktion i antallet af levende menesker.
Jorden kan understøtte utallige generationer af små søde mennesker, med rigelig plads til menneskelig udfoldelse og biologisk diversitet, men ikke 4,5,6,7,8..? milliarder på en gang.

Maria Francisca Torrezão

@Peter Hoffmeyer
Jeg bliver nysgerrig: hvordan forestiller du dig, at en ’akut reduktion i antallet af levende mennesker’ kan opnås?

Peter Hoffmeyer

Også her er vejen relativt simpel. Omend den vil kræve en hidtil uset menneskelig dedikation og union; et offer fra adskillige generationer.
Utopisk tænker de fleste nok, men overlevelse betyder død ved utilstrækkelig indsats - Ikke flere godnathistorier...__
Vi må etablere et globalt incitament baseret kvotesystem for antallet af nyfødte per levende(og kommende) kvinde/mand,
Gennemsnittet vil afhænge af hvor hurtigt vi kommer igang men umiddelbart 1.40 levende barn per par ved hurtigt applikation, regionalt tilpasset til geologiske og demografiske forhold, og baseret på et solidt økonomisk og socialt incitament.
Igen afhængig af hvor hurtigt hvor kommer igang, kan svære autoritære indgreb undgås ved information og undervisning samt det nævnte økonomiske incitament.

Intet kan stå alene

Uanset hvad vil overlevelse(og her tænker jeg primært den nuværende biologiske æra samt menneskelig civilisation; hverken jordens kapacitet som biosfære eller for vores genetiske ophav er truet; bare sat væsentligt tilbage)

Peter Hoffmeyer

Hov...
Intet kan stå alene.
Uanset hvad, vil overlevelse -(og her tænker jeg primært den nuværende biologiske æra samt menneskelig civilisation; hverken jordens kapacitet som biosfære eller vores genetiske ophav vil blive truet; bare sat væsentligt tilbage) - kræve en bred indsats.
Vi skal fortsat lede efter klogere, renere løsninger og vi skal i den grad lære at økonomisere vores forbrug af resurser, men vi må forstå at tilpasning ikke vil være praktisk muligt uden væsentlig reduktion i antallet af levende forbrugende mennesker.

Herman Hansen

...Jubiii. Alle problemer løst. Videnskaben har omsider fundet en jord lignende planet lige i nærheden. Nu skal der pakkes kuffert.

Liliane Murray

"Jeg synes helt sikkert vi alle skal tage os sammen, få færre børn, forurene mindre, forbruge mindre, begrænse os, lære at nøjes med mindre, det skal vi allesammen gøre, bare det ikke gælder mig........"

Nach mir die sintflut!

Peter Hoffmeyer

@Peter Knap,
Det er korrekt, men automatisk betyder med langt større smerte og ulighed end vi kunne opnå ved rettidig omhu, og automatisk vil først foregå når systemet er så nedbrudt at det vil tage mange årtusinder at genoprette.
Ønsker vi at spare os selv, de andre dyr og planeten i helhed for denne traumatiske oplevelse, findes kun den ene nævnte vej frem.

Maria Francisca Torrezão

@Peter Hoffmeyer
Det glæder mig at dine tanker ikke indebærer nogle af de skrækscenarier, som jeg altid forestiller mig, når problemet med de alt for mange mennesker kommer på tale.
Det bliver nok svært at få hele verdens befolkning til frivilligt at enes om noget, som berører så mange grundlæggende aspekter af den menneskelige eksistens og det bliver nok i det hele taget svært at skrue tiden tilbage til dengang vi kun var 3 milliarder, men måske kan verden enes om at standse den negative udvikling og arbejde hen imod en bæredygtig opretholdelse af de nuværende 7 milliarder. Det burde kunne lade sig gøre med lidt god vilje, men jeg er desværre enig med Liliane Murrays kommentar: det er altid de andre, der skal gøre noget, bare ikke en selv, så i sidste ende er jeg desværre ikke særlig optimistisk på menneskehedens vegne.

Jesper Karup Pedersen

Apropos: Regeringen har netop fremlagt sin 2025-plan. Den skal fremtidssikre Danmark. Men - den siger intet om klimatilpasningstiltag og -investeringer.