Baggrund
Læsetid: 5 min.

Den forbandede forbindelse

Idag slutter fristen for at klage over de miljømæssige konsekvenser af Femernforbindelsen. Lokale aktivister på Femern håber på enten at stoppe den faste forbindelse til Danmark eller i det mindste at drukne den i så mange miljøklager, at byggeriet udsættes i yderligere flere år. Sker det, kan det koste de danske bygherrer kompensationer på op mod 1,8 milliarder kroner
Udland
26. august 2016

Lokale og turister vrimler rundt på markedet midt i den overskuelige ø-hovedstad Burg på Femern, mens stadeholderne i middagsheden forsøger at komme af med de sidste røgede fisk, æg, grønt eller kød.

Et optog af middelaldermusikere med trommer og pibelyde får de lokale aktivister fra sammenslutningen Beltretter til kort at afbryde indsamlingen af underskrifter og klager mod den faste Femernbælt-forbindelse fra deres bod i det ene hjørne af pladsen. Med tusinder af nye klager vil de forsøge at forhindre den faste forbindelse, eller i det mindste forsinke den.

Aktivist Rolf König, en ældre mand med sirligt cykelstyrskæg, giver en kvinde råd om, hvordan den trykte klageformular skal udfyldes.

»Se her, på den sidste side kan De skrive deres egne forbehold,« siger han.

Han er i godt humør, for klagerne står nærmest i kø. Allerede i 1994 begyndte en lokal gruppe at organisere modstanden mod den faste forbindelse, der siden igen og igen er blevet udskudt.

Læs også: ’Klagerne har givet et bedre projekt’

»Hvis ikke vi havde klaget, ville man allerede i 2011 have bygget en bro, der skulle være færdig i 2018. En bro ville dog forhøje risikoen for sammenstød med f.eks. store Mærsk-containerskibe. Den kritik har danskerne siden taget til sig og vil nu bygge en tunnel,« siger Rolf König, der bor i et hus i Marienleuchte, 800 meter fra den kommende byggeplads.

Han er også imod de nuværende planer.

»Vi har også lavet forslaget om at lave en boret tunnel i stedet for en sænketunnel, for så får vi færre skader på naturen,« siger han om en af de største stridspunkter – de mulige skader på havmiljøet – når op mod 30 millioner ton jord og sand på havbunden skal flyttes.

Den pensionerede ingeniør Rolf König har været med til at bygge tunnellen under Elben i Hamborg og er egentlig for nye trafikløsninger. At han har sluttet sig til den lokale miljøgruppe, der siden er blevet del af paraplyorganisationen Beltretter, har ikke mindst helt personlige årsager.

»Ærligt talt er jeg også bekymret for den larm, støv og gener, som de over otte års byggeri kommer til at give for en ældre mand som mig. For jeg har ikke tænkt mig at flytte fra mit hus.«

Store miljøtvivl

Mens miljøgodkendelsen i Danmark for længst er i hus, er der stadig temmelig lang vej igen på den tyske side.

Tidligere er i alt 3.100 klager sendt til de tyske deltstatsmyndigheder, der efter en mundtlig høring har pålagt Femern A/S at skærpe deres planer. I alt 290 punkter, især de miljømæssige, er sendt tilbage til Femern A/S, der yderligere skal uddybe forhold omkring jordbunden i havet samt forholdene omkring fiske- og fuglelivet.

I et brev fra de tyske myndigheder til bygherren dateret den 24. maj i år er der bemærkninger som »svaret overbeviser ikke«, »svaret forundrer« og »spørgsmålet er ikke besvaret«. I et af svarene lyder det også i dokumenterne, at sikkerheden skal skærpes:

»I tilfælde af brand kan røg ved uhensigtsmæssige vindforhold trænge ind i den modsatte kørebane, hvilket gør, at brandvæsenet kun kan køre ind fra én side. I betragtning af tunnellens længde ses dette som kritisk.«

I den høringsrunde, der slutter i dag, er der kommet yderligere mindst 1.536 klager oveni, fortæller talskvinden for Beltretter Karin Neumann, der mener, at tallet kan stige.

Trafikministeriet i delstaten Slesvig-Holsten skal besvare hver eneste klage, fortæller Karin Neuman, der bor i den idylliske landsby Presen, en samling gårde på det nordlige Femern ved kysten, kun et par kilometer fra færgelejet i Puttgarden, hvor tunnellen skal ramme Femern.

Læs også: Farlig forbindelse

I Presen er der skilte til en lang række pensionater, der er fordelt på gårdene. Børn rider på ponyer, ænder rapper i en sø. Solen skinner fra den skyfri himmel. Og ved hvert hus står et blåt kryds lavet af træ, tunnelmodstandernes vartegn.

»Stort set alle her lever af turisterne,« fortæller Karin Neumann, efter at hendes hund er holdt op med sin advarende gøen, og hun har hældt koldt vand op i glas ved bordet i hendes rummelige køkken.

»Jeg forstår heller ikke, hvorfor vi skal have denne her forbindelse,« siger hun og peger på, at i omegnen af 5.000 biler dagligt bruger færgerne.

»Selv om der med forbindelsen skal komme over dobbelt så mange biler, giver det ikke mening med sådan et gigaprojekt,« siger Karin Neumann, som tror, at Femernforbindelsen handler om at styrke båndene mellem Hamborg og København, men at hendes ø bliver taberen, når forbindelsen kommer, også fordi togforbindelserne, som det ser ud nu, bliver ringere.

»Skal jeg, hvis forbindelsen kommer, stige på toget til København, skal jeg tage til Lübeck. Vi får ikke engang et eget stop. I sidste ende handler det om hvert tyvende minut at sende et godstog gennem tunnellen, men er det virkelig det, vi skal i fremtiden. Er det ikke på tide at tænke anderledes?«

Karin Neumann er ærgerlig over, at klagefristen falder midt i feriesæsonen, hvilket, hun mener, er bevidst, så færrest muligt kan nå at komme med deres indsigelser. Malte Siegert fra Naturschutzbund Deutschland (Nabu) i Hamborg er enig.

»Tidspunktet for klagefristen er fastsat af de lokale myndigheder, men her mener jeg, at man imødekommer danskerne i alt for høj grad og ikke landsdelens egne borgere«, siger Malte Siegert.

Slesvig-Holstens trafikminister Reinhard Meyer (SPD) har sagt til den tyske tv-station NDR, at »I Danmark er man først meget sent gået ind på den tyske godkendelsesproces, det gør, at man løbende skal sende nye svar«. Han bedyrer at mødes ofte med den danske trafikminister om sagen.

Malte Siegert siger, at naturbeskytternes chancer stiger, jo dårligere en ansøgning Femern A/S laver.

»Vi kan jo i princippet glæde os over, at de arbejder så dårligt, men det undrer os, at de har så lidt styr på det. Også fordi de har en række tyske medarbejdere ansat, der burde vide bedre.«

Malte Siegert forstår ikke, at Femern A/S har vovet at indgå kontrakter i år, når ingen ved, om tilladelsen kommer, og dermed hvornår byggeriet kan påbegyndes.

»Det er temmelig modigt, at danskerne indgår kontrakter, hvor de risikerer at skulle betale kompensationer, selv om de ikke aner, hvor lang tid der går, før projektet overhovedet kan gå i gang. Vi ved det jo heller ikke.«

Han og Nabu vil under alle omstændigheder forsøge at stoppe projektet.

»Kommer tilladelsen om et år til halvandet, vil vi sende en klage til den nationale forvaltningsret med krav om opsættende virkning. Det kan udsætte projektet i yderligere to til fire år. Det skal Femern A/S være klar over, men jeg tror, de forsøger at opbygge et vist politisk pres ved allerede at tegne kontrakterne nu,« siger Malte Siegert.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Ja, nu har de jo også fået en fast togforbindelse igen efter mange års nedskæring på nedskæring - og når man ser, hvor meget Burg profiterer på endagsturisterne - hele byen er stort set bygget op om grænsehandel - er det da meget forståeligt, at de vil beskytte deres guldæg.