Baggrund
Læsetid: 8 min.

Er grønne, bæredygtige skyskrabere bare greenwashing der begunstiger eliten?

Verdens næsthøjeste skyskraber indvies i september i Shanghai og er den seneste af en række ambitiøse og innovative byggeprojekter, der stræber mod bæredygtighed gennem højde, men hvor grønne er de nye skyskrabere, og er de reelt motiveret af miljøhensyn?
Shanghai Tower er med sine 632 meter den tredje ’superhøje’ tårnbygning i byens ikoniske skyline. Bygningen sætter en del rekorder, bl.a. titlen som verdens grønneste skyskraber. Andre steder i verden lovprises de superhøje bygninger også for deres bæredygtighed, men kritikere mener, at de slet ikke er så grønne, som de markedsføres.

Aly Song

Udland
31. august 2016

Den snor sig højt over Shanghais finansdistrikt. Kinas højeste skyskraber – og verdens næsthøjeste – står i september klar til at åbne sine imposante døre for offentligheden. Shanghai Tower, 632 meter, er den tredje ’superhøje’ (300 meter og over, red.) tårnbygning i byens ikoniske skyline. Og når man skuer ud fra dens 119. etage ligger metropolbyen udstrakt som en legetøjsmodel, en tætpakket masse af gader og høje bygninger.

Kina elsker at sætte verdensrekorder, og dets nye bygning sætter mange, herunder ’verdens hurtigste elevatorer’, ’verdens højeste hotel og restaurant’ og ’verdens højeste udsigtsplatform’ og – til beroligelse for mange – ’verdens største cementstøbte fundament’. Men frem for alt gør den 128 etager høje konstruktion krav på at være ’verdens grønneste skyskraber’ og har da også fået tildelt den højest mulige grønne rating, LEED Platinum. Kinas regering fremhæver da også med stolthed tårnet som galionsfigur for Kinas grønne fremskridt.

Kinas præstationer inden for bæredygtighedshensyn har ellers længe hørt til verdens ringeste. Landet afbrænder ifølge det amerikanske Energy Information Administration hele 47 procent af verdens kul og lider under følgerne af årtiers hastige afskovning og vandforurening. Kina døjer med noget af verdens værste luftforurening, der vurderes at tage livet af så mange som 4.000 mennesker om dagen. En foruroliget befolkning lægger da også et konstant pres på regeringen for at optrappe den miljøpolitiske indsats.

Hver tredje vindmølle i Kina

Utryg ved den indvirkning, som smogfyldte dage og tilstoppede veje kan få på nationens sociale stabilitet, har Kinas regering iværksat træplantningsprogrammer, beordret tusinder af biler væk fra vejene i byer som Beijing og foretaget massive investeringer i grøn teknologi. Kina er nu ikke bare det største marked i verden for vedvarende energiteknologi, men også dobbelt så stort som USA og huser næsten hver tredje af alle vindmøller i verden.

Grønne bygninger udgør dog kun en sørgeligt beskeden del af den grønne industri – langt hovedparten af den kinesiske byggesektor går mere op i hurtig konstruktion og hurtigere salg. Det skønnes, at så lidt som en procent af kinesiske bygninger lever op til grønne standarder, men fremtidsambitionerne er store: I 2014 satte Kina sig det mål, at 30 procent af nybyggeriet i 2020 skal være grønt.

I Shanghai peger ingeniør Shunfu Cha på de 200 vindmøller, der snurrer rundt i toppen af tårnet – de er naturligvis verdens højeste vindmøller – og genererer omkring 10 procent af bygningens elektricitet.

»Vindkraft er en af de mest oplagte grønne teknologier,« siger han og gestikulerer opad mod himlen. »Men vind er kun ét element af flere inden for reduktion af energiforbrug«.

Bygningen samler regnvand og genbruger spildevand. Den har et kombineret køle- og varmeelsystem og bruger 40 andre energibesparende foranstaltninger, som ifølge dens arkitekter skærer 34.000 tons fra af dens årlige kulstofaftryk. Bygningen er pakket ind i to lag glas til naturlig køling og ventilation, og ifølge dens arkitekter består en tredjedel af den af ’grønne rum’, herunder 24 ’himmelske haver’.

»Alle jagter top ratings inden for grøn certificering,« siger Xiaomei Lee, administrerende direktør for Gensler Shanghai og bygningens chefarkitekt. »Men ingen andre har endnu opnået en LEED Platinum for en ’superhøj’ bygning. Den almindelige opfattelse er, at bygninger af en sådan størrelse ikke kan opnå så høje ratings inden for bæredygtighed«.

Shanghai Tower er måske nok det eneste superhøje tårn, der har opnået topkarakteren LEED Platinum, men bygningsværket er symptomatisk for en voksende tendens hen mod at konstruere spektakulær, bæredygtig arkitektur for at markedsføre grøn innovation, i takt med, at efterspørgslen efter en mere bæredygtig byudvikling vokser.

Verdens første Passivhaus-certificerede kontortårn – en certificering, der vurderer det løbende årlige energiforbrug – blev indviet i Wien for to år siden og bruger med sin mere effektive grønne teknologi 80 procent mindre varme- og køleenergi end tilsvarende høje bygninger. Londons højeste bygning, The Shard, kan også prale af en række bæredygtighedsfunktioner, som gør det muligt at bruge 30 procent mindre energi end en konventionelt designet skyskraber af samme højde. Verden over har 75 skyskrabere modtaget en LEED-vurdering.

Stadig flere bygninger bliver i bogstavelig forstand grønne. Two World Trade Center-projektet i New York er designet, så det omfatter en række grønne terrasser, der tilbyder forskellige ’biozoner’. Og i Milano findes Bosco Verticale, en beboelsesskyskraber på to tårne med 800 træer og tusindvis af planter på sine betonbalkoner, der overrisles med recirkuleret vand. I Tel Aviv omfatter Gran Mediterraneo tårnprojektet gårde, lodrette haver og endda levesteder for egen fauna.

Tilhængere af den himmelstræbende trend siger, at skyskrabere, stik modsat deres ry som forurenere, kan betyde gevinster for miljøet.

»Per capita forbruger skyskrabere mindre energi og vand, genererer mindre affald, samtidig med at de tilbyder en mere engagerende og levende æstetisk oplevelse,« siger Mahesh Ramanujam, såkaldt chief operating officer i US Green Building Council. »Hvis de bliver konstrueret på den rigtige måde, kan de også bevare og beskytte værdifulde grønne områder i storbyzoner.«

Begrebet ’grønne skyskrabere’ er dog omstridt. Bygninger er de største bidragydere til klimaændringerne gennem deres kulstofemissioner, og kritikere påpeger, at højere tårne vil kræve flere ressourcer i deres opbygnings- såvel som i deres driftsfase. Så er hele konceptet ikke bare den seneste udgave af greenwashing?

Bekymringerne går bl.a. på, at klynger af tårne kan gøre gaderne nedenfor mørkere og holde varm luft og forurening i jordhøjde. Dertil kommer afsmittende virkninger i form af kulstofemissioner, der blokerer lyset for omkringliggende ejendomme, fremtvinger et behov for mere elektrisk belysning og eliminerer muligheder for udnyttelse af solenergi.

Høje tårne for eliten

De høje tårne anklages også for kun at begunstige ’eliten’. Da det tidligere i år kom frem, at London har projekteret hele 260 nye skyskrabere, var reaktionen forbitret modstand fra aktivister, hvis kritikpunkt især er, at disse tårne altovervejende er tænkt til at skulle indeholde luksuslejligheder og således intet bidrager til at afhjælpe problemet med mangel på billige boliger.

Der er utvivlsomt mange penge at tjene inden for grøn arkitektur. Investorer og virksomheder går i stigende grad efter omkostningsbesparelser ved grønne bygninger, hvis energiudgifter er 20 procent lavere end typiske kommercielle bygningers. Og selv om grønne bygninger er dyrere at bygge, anslår USGBC, at de fleste grønne projekter vil have betalt sig selv hjem inden for syv år, ikke mindst fordi man i LEED-certificerede bygninger kan opkræve en op til 30 procent højere husleje.

FN forventer i prognoser, at to tredjedele af verdens befolkning vil leve i byer i 2050 – den kinesiske regerings mål er 60 procent i 2020 – og det stiller verdens byer over for store udfordringer i henseende til økonomisering med pladsen. Og her peger forskningsresultater på, at højhuse er den mest bæredygtige form for byudvikling. En rapport fra analysegruppen Terrapin Bright Green, bestilt af New Yorks bystyre i 2013, anbefalede at vælte en række tårne på Manhattan, der var for ineffektive, men vel at mærke for at erstatte dem med endnu større skyskrabere. Erstatningerne vil kunne være 44 procent større og stadig bruge 5 procent mindre energi, hævdede forfatterne. Og selv om Terrapin erkendte, at nedrivning og ombygning ikke er hensigtsmæssig – eller rentabel – i alle tilfælde, beregnede de, at den mængde energi, der går til at nedrive og ombygge mere bæredygtigt vil blive udlignet inden for 15 til 28 år.

»Modstandere af høje bygninger henviser altid til, at den slags bygninger bruger mere energi, men de glemmer at inddrage de større afsmittende virkninger af bæredygtighed i byerne, som en tættere bystruktur kan give,« hævder Sarene Marshall, administrerende direktør for Center for Sustainability på Urban Land Institute. »Selv om bygninger er den største bidragyder til klimaændringerne gennem deres kulstofemissioner, kommer transport lige efter på andenpladsen. Hvis vi får en tættere koncentreret bybefolkning, vil folk skulle bruge mindre tid og transportenergi på at komme på arbejde. En tættere bystruktur kan vi netop få ved at bygge højere bygninger,« tilføjer han. »Bygger vi derimod lavere bygninger og spreder dem ud over et større areal, vil resultatet oftest blive et højere kulstofaftryk som følge af den forøgede transportenergi.«

Barcelona vs. Atlanta

En undersøgelse fra tænketanken New Climate Economy bakker op om analysen. Ved en sammenligning mellem byerne Barcelona og Atlanta, der har sammenlignelige befolkningsstørrelser, viste Atlanta sig at have et meget større kulstofaftryk fordi, mange flere indbyggere måtte bruge bil til at bevæge sig rundt på det vidt udstrakte byområde. Tænketanken konkluderede, at højere, tættere bygninger kan reducere en bys kulstofeffekt dramatisk.

Der er dog delte meninger om, hvorvidt der er dækning for de grønne løfter og akkreditiver. Kritikere siger, at LEED’s kriterier fokuserer for meget på udviklingen af bygningen og ikke nok på, hvordan den bruges bagefter. En undersøgelse bestilt af magasinet New Republic hævdede, at Bank of America Tower i New York – sin tid udråbt som verdens mest ’miljøansvarlige’ kontorbygning, da den åbnede i 2010 – tværtimod producerer flere drivhusgasser og bruger mere energi per kvadratfod end nogen sammenlignelig kontorbygning i Manhattan. Ved at forlade sig for meget på LEED-ratings, hævder kritikere, kan bygherrer og regeringer skaffe sig ekstra positiv omtale uden nødvendigvis at være energieffektive i det lange løb.

I mange stater i USA er der skattelettelser for energieffektive bygninger, hvilket har ført til beskyldninger mod arkitekter for kun at gå efter de nemmeste og billigste grønne innovationer, hvis bare disse er nok til at kvalificere byggeriet til at blive LEED-bedømt og få skattelettelser.

Der er også tilfælde, hvor den nye teknologi skuffer. I London fik Strata Tower i kvarteret Elephant and Castle kritik fra de lokale beboere, da det viste sig, at tårnets indbyggede vindmøller – designet til at hjælpe med at varme og køle bygningen – ikke drejede rundt.

»Jeg oplever det, som om vi er blevet indforskrevet til et økoeksperiment, der er gået galt allerede i projekteringsfasen,« sagde en lokal borger.

Den lovede nye offentlige have på Walkie Talkie-tårnet i London fik også kritik for hverken at være særlig grøn eller særligt offentligt tilgængelig. For tilhængerne af højhuse synes den vertikale udvikling dog at være opskriften på fremtiden, og de er overbeviste om, at grønne skyskrabere som Shanghai Tower er den eneste bæredygtige vej frem. Skeptikere vil årvågent spejde efter tegn på, at deres optimisme kan være overdreven.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tja, det ligner mest en skorsten - sammenlignet med f. eks Dubai.
Dog kan jeg lide den grønne tanke? - Her nøjes man jo med vand i gaderne :)
Men prestige er det jo, for rigdommen.

Henrik Bjerre

Det er vel svært ikke at indrømme - at elevatorer er en form for offentlig transport? Og så er de typisk el-drevne.

Jeg holder et foredrag i Shanghai den 23. september. Måske skulle jeg se lidt på bygningen.

Det er faktisk køling og ventilation der er det mest energikrævende i de fleste skyskrabere. Vi mennesker producerer en helvedes masse varme og fugtighed som skal transporteres væk.