Læsetid: 5 min.

Der er intet ord for fred, men mange for krig

Sydsudan var centrum for stor optimisme, da landet gjorde sig uafhængigt fra Sudan i 2011. Men det ambitiøse statsopbygningsprojekt fejlede, og den seneste måned er borgerkrigen brudt ud på ny. 4.000 ekstra FN-tropper rykker ikke konflikten tættere på en løsning.
Sydsudanske soldater i en militærlejr, hvorfra de skal sikre hovedstaden Juba efter over to års krig.

Sydsudanske soldater i en militærlejr, hvorfra de skal sikre hovedstaden Juba efter over to års krig.

Jason Patinkin

13. august 2016

»Vi er bange, men det her er det sikreste sted, jeg kender. Fronten flytter sig ud af Juba igen.«

Sådan skrev nattevagten Jinub til mig for nylig fra det private compound i Sydsudans hovedstad, Juba, hvor jeg boede det meste af sidste år, mens jeg arbejdede som rådgiver for FN’s fredsbevarende mission.

Jinub betyder ’syd’ på arabisk. Han fik navnet af sin far i 1986, kort tid inden faren døde i selvbestemmelsesskampen mod Sudan.

Manden ligner en prototype på de høje, slanke nilotiske stammefolk, der udgør cirka halvdelen af befolkningen i Sydsudan og danner centrum for en af mange konflikter i verdens yngste land; fejden mellem dinka- og nuerstammerne, begge kvægdrivende nomadestammer fra de nordlige dele af landet.

Den anden nattevagt i samme compound, Alian, er helt anderledes bygget, lav med finere ansigtstræk. Han er fra Ækvatoria, der dækker det sydlige bælte i landet, og hvis stammer udgør ca. en tredjedel af befolkningen.

De ækvatorianske stammer tilhører Bantu-gruppen, som findes i meget af Øst- og Centralafrika, hvorfor dens medlemmer ofte identificerer sig mere med kenyanere eller ugandere end med andre stammer i Sydsudan.

Hans navn betyder ’ham, der blev født under hungersnøden’. Manges navne ligesom deres liv er påvirket af årtiers konflikt. Som mange ækvatorianere forbander han både dinkaer og nuere langt væk.

Jinub er god nok, synes han, men hvis bare de andre kunne rejse tilbage nordpå og passe deres egne konflikter, kunne de være i fred.

De ækvatorianske stammer er hovedsageligt jorddyrkende og ser de kvægdrivende nomader, som har bekriget hinanden i århundreder, som roden til problemer i Sydsudan. På Dinka-sproget findes intet ord for fred, men mange for krig. De har konflikt i blodet, mener mange ækvatorianere.

Fælles for sydsudaneserne er, at alle kan finde en syndebuk, om det er andre subklaner, stammer eller større grupper – splittelse og friktion er fællesnævneren i den teoretiske entitet der udgør den sydsudanesiske nation.

I går fik FN-missionen forlænget sit mandat med yderligere 4.000 tropper til en særlig beskyttelseshær i Juba. Missionen har i forvejen 13.000 tropper og 2.000 politifolk.

Kvinden Nyanyiik på 22 med sine to børn i en transitlejr i det nordlige Uganda. Den yngste, hun ammer, blev født, mens de var på flugt fra kampene i Sydsudan.

Jakob Dall

Håbet om en ny nation

Sydsudan var centrum for overdreven optimisme og fik massiv tilførsel af bistandsmidler i årene op til og efter uafhængigheden fra Sudan i 2011. Det var i en forsimplet optik en undertrykt kristen nation, der brød fri fra det muslimske nord, og den fik ikke mindst stærk amerikansk støtte.

Men det ambitiøse statsopbygningsprojekt fejlede. Man forsøgte på meget kort tid med en stor tilstrømning af midler at skabe en stat et sted, hvor centraliserede strukturer, både politisk og militært var svage.

Resultatet er, at en lille elite har omfordelt og gemt ressourcer til sig selv og sine nærmeste, og den bredere befolkning har lidt under ikke bare manglende udvikling, men en blodig og eskalerende konflikt.

Siden 2013 er omkring 1,7 mio. mennesker af en anslået befolkning på 12,3 millioner drevet på flugt internt i landet, mens flere end 900.000 er flygtet til nabolandene. Officielt menes 50.000 mennesker at være blevet dræbt, men reelt kan det reelle tal være op til 300.000.

Sidste år i august var der udefra set tegn på fremgang, da parterne indgik en fredsaftale. Men i begyndelsen af juli udbrød voldsomme kampe i Juba mellem hæren og oppositionsstyrker med kampvogne i gaderne og luftangreb fra kamphelikoptere.

Konfrontationerne har kostet flere hundrede mennesker livet, og den seneste måned drevet 70.000 mennesker på flugt over grænsen til nabolandet, Uganda.

Siden er fulgt en bølge af plyndringer og seksuelle overgreb på civile, særligt fra regeringstropperne. FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, konstaterer, at landet er »på afgrundens rand«.

Omkring 4,8 millioner er lige nu i risikozonen for hungersnød.

Den præcise anledning til den pludselige opblussen i konflikt er ikke klar, men observatører er enige om, at fredsaftalen fra sidste år snarere udgjorde et diskussionsoplæg end et egentligt kompromis om fordelingen af magt og ressourcer. Således udestår alle svære diskussioner stadigvæk.

Brutal vold

Konflikten i Sydsudan er karakteriseret ved ekstrem, brutal vold, der ifølge nogle observatører de seneste år har fået en mere systematisk karakter, særligt i regeringshæren og tilknyttede militsers strategier.

Man plyndrer og fordriver ikke bare lokalsamfund, men tvinger naboer til at voldtage hinandens børn, brænde hinandens familiemedlemmer levende, lemlæste kønsdele, drikke blod og andre grusomheder, der kan fortolkes som en strategi til permanent splittelse og cementering af, at folk aldrig nogensinde vil ønske at vende tilbage til deres jord.

Et af de mest omfattende eksempler på dette fandt sted i staten Unity i sommeren 2015, hvor over en halv million civile blev drevet på flugt i en udrensningskampagne, nogle hævder, havde karakter af folkemord.

UNICEF anslår, at i hvert fald 15.000 børn er blevet rekrutteret som børnesoldater. Det hører med til historien, at en række af de store nomadestammer bruger drengebørn fra en tidlig alder til at forsvare kvæg og landsbyer. Især kvægpasning og -plyndring er forbundet med konflikt og har i perioder forårsaget langt flere drab end den politiske konflikt.

Brudte aftaler

Når man taler med diplomater i dag, er tonen præget af træthed og skuffelse. De sydsudanesiske ledere har snydt og bedraget, alle aftaler er brudt.

Nu går det internationale pres på at levere fred eller i det mindste stabilitet, og derfor bliver de rette ressourcer ikke sat af til at løse den indviklede politiske konflikt om ressourcer og magt.

Politisk er der mange problemer der ikke kan løses i Juba, men kræver aftaler mellem særligt Uganda og Sudan, der støtter hver sin side i konflikten, men også en grad af involvering fra de andre stærke naboer, Etiopien og Kenya.

Mange generaler i oppositionen er tidligere medlemmer eller uddannet i det sudanesiske forsvar, der også formodes at forsyne oppositionen med våben, træning og tilholdsbaser på den anden side af grænsen, mens Uganda har støttet regeringen militært med isenkram og særligt landtropper, der blev indsat i december 2013 for at beskytte Juba mod oppositionen.

Oprørsgrupper fra Sudan har angiveligt også støttet regeringshæren i kampen mod oppositionen i de nordlige dele af Sydsudan.

FN’s rolle

Som ansvarlig for beskyttelsen af millioner af civile i et land på størrelse med Frankrig har den fredsbevarende FN-mission i Sydsudan en særdeles vanskelig opgave. 200.000 internt fordrevne har søgt tilflugt på FN’s baser og lammer missionen yderligere.

Der findes en udpræget stemning af antipati imod den internationale tilstedeværelse hos magthaverne og i nogen grad hos befolkningen.

En styrkelse af mandatet, der i det seneste udkast fokuserer på 4.000 ekstra tropper til at opretholde sikkerheden i Juba, vil ikke være tungen på vægtskålen i forhold til at løse konflikten.

Snarere er der behov for et helt andet tungt og langsigtet diplomatisk engagement fra det internationale samfund med politisk vilje og mandskab til at løfte den komplekse operation det er, at gennemføre en egentlig fredsforhandling.

Anine Hagemann er PhD-studerende ved Center for Resolution of International Conflicts (CRIC) på statskundskab på Københavns Universitet og tidligere udsendt som rådgiver til FN’s fredsbevarende mission i Sydsudan 2015-16

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Kirkegaard
Lars Kirkegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu