Læsetid: 5 min.

Kan Skotland lave en omvendt grønlænder?

Grønlands udmeldelse af EU i 1985 kan tjene som inspiration for et splittet Storbritannien, mener dansk forsker. Måske kan Skotland, Nordirland og Gibraltar forblive i EU, mens resten af kongedømmet melder sig ud
Storbritanniens premierminister Theresa May besøgte Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon i Edinburgh i juli på sin første officielle tur som premierminister. Det gjorde hun for at dulme frygten for, hvad det vil betyde for Skotland, at Storbritannien forlader EU.

Andrew Milligan

17. august 2016

I sidste ende kan det ende med skotsk selvstændighed, hvis Skotland tvinges ud af EU mod sin vilje, har den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, advaret Downing Street og nyindflyttede Theresa May om.

Mens England og Wales vil ud af EU, stemte Skotland, Nordirland og Gibraltar overvældende for at forblive til Brexit-folkeafstemningen i juni. Den nye britiske premierminister har som svar erklæret sig »villig til at lytte til muligheder« angående Skotlands fremtidige forhold til EU.

Én sådan mulighed er – ifølge den danske forsker Ulrik Pram Gad fra Aalborg Universitet – at bruge Grønlands udmeldelse af EU i 1985 som inspiration for et nyt arrangement. Eller rettere en ’omvendt Grønland’, da det i Grønlands tilfælde var en hjemmestyrenation, der meldte sig ud, mens Danmark forblev medlem. I det britiske tilfælde vil det være selvstyrenationer, der forbliver medlem af EU.

»Hvis man skal bruge den grønlandske præcedens, så skal man lade være med at aktivere artikel 50 (for udmeldelse af EU, red.) og i stedet forhandle en separat traktat på plads, som man gjorde dengang. Dengang indskrænkede man det territorium, som Danmarks medlemskab gælder for. Nu vil man skulle indskrænke det britiske medlemskab til kun at omfatte Skotland, Nordirland og Gibraltar,« forklarer Ulrik Pram Gad, der forsker i identitetspolitik og bl.a. har fokuseret på de postkoloniale relationer mellem Danmark og Grønland.

I et indlæg for London School of Economics udfolder han ideen om en ’omvendt grønlænder’, som blandt andet er blevet retweetet af Nicola Sturgeon, der kalder det et interessant perspektiv for Skotland. Fordelene ville være, forklarer Ulrik Pram Gad, at man ved at lave en såkaldt ’territorial undtagelse’ for EU-medlemskabet af England og Wales kan »holde sammen på Det Forenede Kongerige, så Skotland ikke melder sig ud; man undgår, at Nordirland går i hundene igen, og opnår at man fortsat kan forsvare udposten på Gibraltar«.

»Og så bliver der noget tilbage, som gør, at Storbritannien på en måde kan være med i udenrigspolitikken eller i hvert fald har en repræsentant siddende i Bruxelles. Repræsentationen ville formodentlig stemme med et mindre mandat, for hvis man kun er Skotland, Gibraltar og Nordirland, så er det klart, at man ikke skal have så mange stemmer længere,« siger Ulrik Pram Gad, hvis bog om forholdet mellem Grønland, Danmark og EU udkommer til efteråret.

iBureauet

Brexit betyder Brexit?

Der er mange uafklarede spørgsmål, selv hvis briterne seriøst skulle overveje den omvendte Grønlandsmodel. Hvad skal der f.eks. ske med de interne grænser mellem Skotland og det øvrige Storbritannien, og hvad med handelsrelationerne mellem England og Wales og det øvrige EU. Grønland blev i sin tid »løftet ud af EF og over i gruppen af oversøiske territorier«. Denne gruppe har, fortæller forskeren, »sin egen artikel i EU-traktaten«.

»De har en ret favorabel situation. De er ikke en del af det indre marked, men har fri adgang til det indre marked. Den fri bevægelighed er envejs, f.eks. kan grønlandske statsborgere jo frit flytte til Danmark, for de har dansk statsborgerskab, og så kan de også flytte videre til andre dele af EU,« tilføjer han.

Dette lyder som noget nær en drømmeløsning for briterne, men Ulrik Pram Gad påpeger, at denne handelsordning ikke ville kunne danne præcedens for Storbritannien.

»Hele rationalet er, at de oversøiske territorier skal have en favorabel situation, fordi de er udviklingsøkonomier. Så det argument holder ikke i forhold til Storbritannien,« siger han.

Det betyder, at der under alle omstændigheder skal forhandlinger til for at afklare disse relationer, men Pram Gad mener ikke, at det er umuligt at forestille sig et Storbritannien uden interne grænser, hvor der gælder forskellige regler for f.eks. EU-borgere.

»Man kan godt have en ordning, hvor der er forskel på de rettigheder, EU-borgerne har i England og Skotland. At man f.eks. siger, at hvis EU-borgere bliver oppe nordpå, så kan de få børnepenge, men hvis de tager til England, så er de på egen hånd,« siger han.

»Det vil være et politisk spørgsmål, om man kan finde en substantiel ordning for England og Wales, som ikke må hedde ’den norske ordning’, for det er så grimt, for de er små og underlagt alle regler uden at have nogen indflydelse på dem. Men noget der substantielt er et medlemskab af det indre marked, og så skal man have en eller anden form for plaster på med henblik på den fri bevægelighed.«

Mental forhindring

Hovedforhindringen for en omvendt Grønlandsordning er ikke EU-parterne eller juraen. Selv Spanien vil ikke have noget at frygte i forhold til Catalonien og Baskerlandet, da denne løsning »ikke vil skabe præcedens for noget som helst,« siger Ulrik Pram Gad:

»Hvis man tegner et politisk landkort med en substantiel ordning for de landområder, der indgår i det, og bliver enige med EU om det, så ville man finde ud af juraen. Og der kan man så måske bruge den ’omvendte Grønland’ som en opskrift for det.«

Modstanden mod sådan en løsning vil sandsynligvis blive størst internt i Storbritannien, for juridisk set vil det betyde, at Storbritannien stadig er medlem af EU. Brexit betyder altså ikke Brexit, som Theresa May har lovet.

»Juridisk vil det stadig være Storbritannien, der er medlem, og det kan være et problem på hjemmefronten. Brexit vil betyde Engwexit – eller hvad man nu kalder det,« erkender forskeren.

»Det, der gør ’omvendt Grønland’ svær, er, at Storbritannien er et gammelt imperium, som ser sig selv som en stor stat, der vil have lov til at sætte reglerne selv. Det er ikke nemt for en nationalstat, der tror, den er suveræn, og tror, at suverænitet er en udelelig ting, at lege med suveræniteten på den måde, som Danmark faktisk lader Grønland og Færøerne gøre,« siger Ulrik Pram Gad og tilføjer, at løsningen vil kræve en markant nytænkning af de forfatningsmæssige forhold i Storbritannien

»Teknisk set vil det nok ikke være svært, men det vil være mentalt svært for London, der er gået fra at have været verdens centrum til at være Det Forenede Kongeriges centrum, og nu må man så – hvis den her pragmatiske løsning skal lykkes – indstille sig på at være disse landsdeles tjenende ånd i stedet for,« siger han.

»Der er noget juridisk i det, men primært er det et mentalt spørgsmål om, hvorvidt englænderne vil stille sit udenrigsministerium til rådighed, og om skotterne vil stole på, at de gør det ærligt. Det er en center-periferi-dynamik, hvor man skal gentænke sin egen rolle i verden på en hel ny måde.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

Nordirland stemte Remain; men på kortet er markeret Leave overalt - undtagen Belfast, der i øvrigt er tegnet for langt ind i landet.

Er det virkelig Belfast, der ene og alene har trukket Nordirland til Remain-siden ??

Giv os lige en forklaring.

Michael Kongstad Nielsen

Forslaget er forfatningsstridigt, i strid med den afholdte folkeafstemning, i strid med EU-reglerne og endnu en omgang "dårlige tabere". Hold nu op, få det bedste ud af BREXIT-afgørelsen, og lad Skotland stemme én gang til om selvstændighed, hvis det er det, de vil.