Nyhed
Læsetid: 7 min.

Massive overgreb på asylansøgere i australsk ølejr

Over 2.000 indberetninger fra det australske interneringscenter i østaten Nauru dokumenterer sexmisbrug, overgreb mod børn, selvskader og generel mistrivsel – hele det lækkede materiale er nu offentliggjort af den britiske avis The Guardian
Australiens politik med at anbringe asylansøgere på stillehavsøerne Nauru og Manus har ført til demonstrationer i flere australske byer som her i Melbourne.

Australiens politik med at anbringe asylansøgere på stillehavsøerne Nauru og Manus har ført til demonstrationer i flere australske byer som her i Melbourne.

Asanka Brendon Ratnayake

Udland
11. august 2016

I Australiens interneringscentre for flygtninge og asylansøgere på stillehavsøen Nauru er der i en periode på over to år foregået omfattende og traumatiserende overgreb, især mod børn.

Det kan avisen The Guardian nu dokumentere efter at have at fået adgang til lækkede dokumenter fra centrets eget indrapporteringssystem.

Materialet består af 2.000 lækkede hændelsesrapporter og omfatter over 8.000 sider. Nauru-dokumenterne giver et detaljeret indblik i hundredvis af påståede overgreb, flere af dem af seksuel katarakter, selvskadeforsøg og i de generelt miserable levevilkår, som asylansøgere er underkastet i interneringscentret på den afsides beliggende ø.

The Guardians gennemgang af dokumenterne viser, at børn er markant overrepræsenteret i rapporterne.

Over halvdelen af ​​de 2.116 rapporter – svarende til beskrivelser af i alt 1.086 hændelser eller 51,3 procent af samtlige hændelser – involverer børn, selv om børn kun udgør godt 18 procent af de personer, som er holdt interneret på Nauru i den periode, rapporterne omhandler, dvs. fra maj 2013 til oktober 2015.

Rapporterne beretter om vagter, der truer med at slå børn ihjel, og om vagter, der har slået børn i ansigtet. I september 2014 indberettede en lærer fra lejrens skoletjeneste, at en ung asylansøgerkvinde, der hjalp ham i undervisningen, havde bedt om lov til at tage et fire-minutters i stedet for et to-minutters brusebad.

»Hendes anmodning blev accepteret af en mandlig sikkerhedsperson, der som modkrav krævede seksuelle ydelser. Det er ikke oplyst, om disse modydelser har fundet sted.«

Desperate handlinger

Nogle indberetninger indeholder foruroligende eksempler på selvskadende adfærd blandt traumatiserede børn. Ifølge en rapport fra september 2014 skulle en pige have syet læberne sammen. En vagt så hende og begyndte at grine ad hende.

I juli samme år klædte et barn på under 10 år sig af og opfordrede voksne til at indføre deres fingre i hendes vagina. I februar 2015 pegede en ung pige på sin vagina og sagde, at en mandlig asylansøger havde »skåret hende forneden«.

I materialet findes der syv indberetninger om seksuelle overgreb på børn, 59 rapporter om overfald på børn, 30 tilfælde af selvpåført skade, der involverer børn, og 159 af trusler om selvskadende adfærd, der involverer børn.

Rapporterne dokumenterer også eksempler på ekstraordinære, desperate handlinger. En gravid kvinde udbrød, da hun fik at vide, at hun ville blive nødt til at føde på Nauru i oktober 2015, grådkvalt og rystet:

»Jeg vil give min baby til Australien, så må I tage jer af den. Jeg vil ikke have mit barn på PNG [hospitalet på Nauru, red.] eller i de her beskidte omgivelser.«

Det lækkede materiale rejser alvorlige spørgsmål om, hvordan der følges op på de oplysninger, der indberettes på Nauru, som huser et af ​​Australiens to oversøiske tilbageholdelsescentre for asylansøgere, der ankommer med båd.

Det kaster kritisk lys over tilsyneladende permanente risici for de børn og voksne, der holdes interneret på øen, og viser, hvordan den australske regering har undladt at reagere på advarselssignaler og indberetninger om seksuelle overgreb, hvoraf flere involverer børn.

De mest belastende indberetninger er formuleret og indsendt af det personale, der selv arbejder i lejren – de sagsbehandlere, vagter, lærere og læger, der har fået til opgave at varetage velfærden for de hundredvis af asylansøgere på øen.

Politisk dødvande

Materialets offentliggørelse på The Guardians hjemmeside må forventes at føre til fornyede krav om at gøre op med det politiske dødvande, der i over tre år har hersket omkring børns mistrivsel i Nauru-lejren.

Nauru er verdens mindste østat og bebos af under 10.000 indbyggere. Australien leverer bistand og køber tjenester af Naurus regering og virksomheder i en sådan grad, at Nauru er blevet anklaget for at være ’klientstat’. I den seneste officielle optælling fra slutningen af juni sad der 442 mennesker – 338 mænd, 55 kvinder og 49 børn – interneret i Naurus asylcenter. Den anden oversøiske interneringslejr er placeret på Manus Island i Papua Ny Guinea og huser 854 mennesker, alle mænd. Australiens politik over for landets asylansøgere er jævnligt blevet kritiseret af FN.

The Guardian har valgt at offentliggøre materialet, fordi avisen mener, at den australske offentlighed har ret til at vide mere om de tilstande, der råder i asylcentrene på Nauru og Manus, som koster de australske skatteydere 1,2 milliarder dollar om året.

Læs også: Flygtninge fanget midt i ingenting

Dokumenterne dækker en periode, som også er blevet undersøgt i to rapporter fra henholdsvis den australske menneskerettighedskommission og et senatsudvalg, der skulle belyse beskyldninger om seksuelle overgreb mod børn i Nauru-lejren. Perioden omfatter de sidste dage af den tidligere Labor-regerings tid og tiden efter, at den regerende konservative koalition overtog regeringsmagten i september 2013.

I begge disse rapporter hævder de australske myndigheder og deres private partnerselskaber, herunder Broadspectrum (tidligere Transfield Services) og Wilson Security, at de gør, hvad de kan for forbedre forholdene og iværksætte foranstaltninger, der kan øge livskvaliteten for øens internerede asylansøgere.

I april 2015 erklærede Australiens indvandringsminister, Peter Dutton, at han ønskede at gøre Nauru til ’et sikkert miljø’. Han sagde, at han havde »pålagt de ansvarlige at gøre, hvad de overhovedet kan, både nationalt inden for interneringsnetværk og blandt vores partnere i de regionale behandlingscentre, for at sikre, at omsorgsstandarden er så høj, som den kan være«.

Wilson Security har tidligere udtalt over for det australske parlament, at man har »robuste politikker, procedurer og processer, der understøtter vores operationer på Nauru«.

Selskabets talsmand fortsatte: »Påstande om seksuelle overgreb behandles hurtigt og hensynsfuldt. Hvis Wilson Security får underretning om sådanne beskyldninger, følger vi straks op på dem.«

Men det lækkede materiale viser et andet billede. Snarere end at aftage er de alvorlige hændelser blevet ved og er i nogle tilfælde sågar eskaleret gennem 2015.

Hertil kommer afdækning af en lang række hændelser fra hele perioden, som de tidligere rapporter ikke forholdt sig til.

Mange af de asylansøgere, der tilbageholdes på Nauru, har været ude af stand til at forlade lejren og har således reelt været frihedsberøvede i den periode, materialet omfatter. Nogle fik tilladelse til dagsudflugter, men blev her nøje overvåget for at sikre, at de vendte tilbage før udgangsforbuddets indtræden.

Materialets vidnesbyrd bakkes op af vidneudsagn fra tidligere medarbejdere i lejren, som The Guardian har interviewet som en del af sin undersøgelse.

Ingen adgang

Adgang til Nauru styres stramt. Hændelser på øen rapporteres kun sporadisk gennem flygtningerettighedsaktivister og lejlighedsvise whistleblowere, men den australske regerings politik for at skærme interneringslejren mod offentlig opmærksomhed ser ud til at have forhindret vidererapportering af mange alvorlige hændelser.

Den australske udlændingestyrelse, Department of Immigration and Border Protection, siger som reaktion på The Guardians offentliggørelse af det lækkede materiale:

»Den australske regering støtter fortsat Naurus regering i dens indsats for at sørge for sundhed, velfærd og sikkerhed for alle udstationerede og alle flygtninge i Nauru.«

»De dokumenter, der offentliggøres i dag, viser, hvor strenge rapporteringsprocedurer, der findes på det regionale asylbehandlingscenter. Disse procedurer foreskriver, at enhver påstået hændelse skal registreres, rapporteres og om nødvendigt undersøges nærmere. Mange af de rapporterede hændelser hviler imidlertid på ubekræftede påstande og kan ikke betragtes som omhandlende fastslåede kendsgerninger.«

»Alle påståede kriminelle hændelser i det regionale behandlingscenter henvises til Naurus politistyrke (NPF) for nærmere undersøgelse. De flygtninge, der ikke bor i lejren, men i lokalsamfundet, opfordres til at indberette alle kriminelle hændelser til NPF. En række forhold er under efterforskning.«

»Styrelsen vil nu undersøge de forhold, der offentliggøres i dag, for at sikre, at alle disse spørgsmål er blevet korrekt rapporteret af tjenesteudbydere i overensstemmelse med de politikker og procedurer, der dækker sådanne sager.«

Den australske udlændingestyrelse tilføjer, at den også »tager vores rolle alvorligt i forhold til at støtte myndighederne i Nauru i deres indsats for at beskytte børn mod overgreb, vanrøgt eller udnyttelse«.

’Voldtægt er ikke strafbart’

Påstande om seksuelle overgreb, især af unge kvinder, går igen adskillige steder i materialet. I en rapport citeres en asylansøger for at sige, at »hun var på en liste«, som lokale nauruske vagter havde oprettet over kvinder, som de »ventede på«.

»Hun fik tilbud om at blive gjort gravid, når hun kom ud,« skrev sagsbehandleren.

Dokumenterne fortæller også om beskyldninger om magtmisbrug begået af Wilson Securitys vagter i lejren. Ifølge en rapport skal en »kulturel rådgiver« for Wilson Security – det selskab, der ansætter lejrens vagter – have fortalt en asylansøger, der var blevet udsat for seksuelle overgreb i lejren, at »voldtægt i Australien er meget almindeligt, og folk bliver ikke straffet«.

Sagsbehandleren, der udfærdigede rapporten, skrev, at den kvindelige asylansøger også havde fortalt hende, at vagten afviste, at noget seksuelt overgreb overhovedet havde fundet sted, og havde sagt: »Hvis det skete for dig, hvorfor skreg du så ikke på det tidspunkt?«

I materialet er der også påstande om, at buschauffører – ansat af de australske myndigheders partnerselskaber – tog voyeuristiske billeder af kvinder i lejren.

Andre rapporter spænder fra en mand, der blev truet med seksuel vold fra andre asylansøgere, til en kvinde, der truede med selvpåførte skader, fordi hun ikke ville have, at »mænd skulle røre hendes krop«.

Professor Louise Newman, et tidligere medlem af ngo’en Immigration Health Advisory Group, der ifølge hende selv har talt jævnligt med flere af de kvinder i lejren, som hævder at være udsat for seksuelle overgreb, sagde allerede før offentliggørelsen af materialet:

»Seksuelle overgreb mod kvinder er et stort problem på Nauru. Nogle af kvindernes beskrivelser af, hvad der er sket med dem, er utrolig foruroligende i forhold til den manglende opfølgning fra ledelsens side. Det er ikke bare én hændelse (…) jeg vurderer, at hvad vi ser, er en systemisk mangel på opfølgende handling og på forståelse af problemet.«

© The Guardian og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Ørsted-Jensen

Dette er ubærligt

Jens Erik Starup

Mennesker med ret til at bruge magt mod andre menneske skal holdes i meget kort snor.

Poul Sørensen

Der er ingen tvivl om at når en regering som den australske udråber en bestemt gruppe mennesker som en trussel imod samfundet, der for enhver pris skal skal holdes væk, så ender det efter min mening på den måde. Tænk den ungarske journalist der spændte ben for en en mand, der bære på hans barn eller de ungarske flygtningelejre hvor man har set at vagter kaster brød ud, som flygtninge så kan slås om eller Støjberg der installere flygtninge i telte for at skræmme andre flygtninge fra at tage til Danmark.... det er et skråplan og det ender i galskab og crazyness.
Det er usundt at føre hetz imod en befolknings grupper det gør bare tingene værre...hvor svært kan det være at finde ud af.

Sidste år mente DF og et flertal af danskerne, at vi burde kopiere den australske model:

http://www.bt.dk/politik/df-stoetter-australsk-flygtninge-model

Robert Ørsted-Jensen

Alle tegn peger i retning af at man i Europa og USA er vel på vej til at kopiere denne model.

Poul Sørensen

Robert @
Jeg tror heldigvis ikke USA er på vej ned af det skråplan og mon ikke vi kan håbe på, Fru præsident Clinton vil sætte sig i spidsen for nye initiativer i UN regi, der vil være med til at få afviklet de værste panik løsningerne til fordel for andre løsninger. I vesten har vi ingen gavn af at sænke niveauet og gøre os selv mere lig Kina og Rusland.