Læsetid: 6 min.

Om mindre end en uge har vi opbrugt jordens ressourcer for hele 2016

Globalt forbruger vi nu i et omfang, der svarer til det økologiske råderum for 1,6 jordklode. Også Danmarks miljømæssige fodspor er mærkbart større end biosfærens kapacitet, viser ny opgørelse fra Global Footprint Network
Kina er et af de lande i verden, der overskrider sit økologiske råderum. Passagerer i Beijings metro, der er verdens næststørste undergrundbane med 9,5 million rejsende dagligt.

Adam Dean

3. august 2016

På mandag er det slut. Om mindre end en uge har verdens befolkning opbrugt de ressourcer på landjorden, i havene og atmosfæren, som er til rådighed for os i løbet af hele 2016.

Den 8. august er Earth Overshoot Day 2016, datoen hvor forbruget egentlig skulle stoppe, hvis vi skulle holde os inden for klodens årlige kapacitet til at holde trit, det vil sige gendanne de ressourcer og den biokapacitet, verdensbefolkningen trækker på. Resten af året lever vi over evne, tærer på den naturkapital som burde holdes intakt.

Sagt på en anden måde: Den globale befolkning på 7,44 milliarder mennesker lægger nu beslag på 1,6 jordkloders kapacitet. »Vi trækker på biosfærens hovedstol frem for at leve af dens årlige rente,« skriver organisationen Global Footprint Network (GFN), som siden 2003 har arbejdet med eksperter og myndigheder kloden over for at holde øje med udviklingen i det biosfærebelastende forbrug.

Datoen, hvor vi overskrider grænsen og begynder at undergrave biokapaciteten, er år for år faldet tidligere. Global Footprint Networks estimater peger på, at der ikke siden 1970’erne har været balance mellem det globale forbrug og planetens evne til at gendanne ressourcer. Hvor ’overshoot day’ i 1981 skønnedes at være faldet den 14. december, hed det i år 2000 den 9. oktober, i 2010 den 21. august og nu altså den 8. august. Fortsætter den udvikling, vil vi om godt et årti have sprængt det globale budget, allerede når det halve år er gået.

»Menneskeheden kræver simpelthen mere, end Jorden kan levere. Dette overforbrug kan ikke fortsætte ret længe,« skriver GFN i sin annoncering af dette års dato.

Når fiskebestande kollapser, skovområder forvandles til udpinte jorde, drikkevandskilder tørrer ud, global opvarmning udløser ekstrem nedbør og oversvømmelser, så er det regionale eksempler på, at biosfæren ikke kan følge med.

Udviklingen er et resultat af en voksende verdensbefolkning kombineret med et stigende forbrug pr. gennemsnitsborger. Beregningerne bygger på en løbende sammenligning af det økologiske fodspor for enkeltlande og kloden som helhed med biosfærens aktuelle evne til at holde trit, den globale biokapacitet. Talmaterialet kommer fra FN-statistikker med omkring 15.000 datapunkter for hvert land, oplyser GFN.

Fodsporet opgøres som det biologisk produktive land- og havareal, der er nødvendigt for at producere de ressourcer, befolkningen bruger, og samtidig absorbere dens affald. Fødevareforbrugets belastning opgøres således via det areal til lands og til vands, der skal til for at producere den samlede fødevaremængde, mens f.eks. klimabelastningen opgøres som det landareal med vegetation samt havareal, der skal til for at opsuge og neutralisere udledningen af CO2 fra energi-, transportsektor m.m. Det økologiske fodspor måles derfor i enheden ’globale hektar’.

Biokapaciteten er tilsvarende et mål for økosystemernes evne til via skove, frugtbar jord, produktive have m.m. at gendanne de biologiske ressourcer. Når den globale befolkning i øjeblikket beslaglægger, hvad der svarer til 1,6 jordklode, betyder det, at det økologiske fodspor overskrider biokapaciteten med 60 pct.

Resultaterne

»Teknologi og mere intensive input har bidraget til at øge den biologiske produktivitet over årene, men denne ekspansion har slet ikke kunne holde trit med den hast, hvormed befolkningen og ressourceefterspørgslen er vokset,« påpeger netværket. Nogle lande er værre end andre. Hvor lande som Canada, Congo og Finland f.eks. har biokapacitet i overskud på grund af store skovarealer, så er lande såsom Kina, Singapore, Saudi-Arabien, Qatar og de fleste vestlige lande med stor befolkning, befolkningstæthed og/eller høj materiel levestandard typisk i underskud. Det gælder også Danmark.

»Vores beregninger viser, at vi ville have brug for fire jordkloder, hvis alle levede som amerikanerne. Eller tre jordkloder, hvis de levede som danskerne,« påpeger Mathis Wackernagel, en af hovedkræfterne bag det økologiske fodspor og formand for GFN.

Selv om datoen for det globale ’overløb’ fortsat rykker den forkerte vej, så noterer organisationen med svag optimisme, at hastigheden, hvormed det går den forkerte vej, er faldet de seneste år. Og flere lande viser sig som foregangseksempler, når det f.eks. gælder omstillingen til grøn, CO2-fri energi.

»Costa Rica producerede f.eks. 97 pct. af sin elektricitet med vedvarende energi i de første tre måneder af 2016. Portugal, Tyskland og Storbritannien har også demonstreret skelsættende niveauer af vedvarende energikapacitet i år, da 100 pct. af deres elbehov blev klaret af vedvarende energi i flere minutter eller – for Portugals vedkommende – i adskillige dage,« noterer GFN.

Det danske problem

Organisationens data for Danmark peger på, at den danske biokapacitet alt i alt har kunnet holdes på nogenlunde samme niveau siden 1960’erne, mens det økologiske fodspor voksede markant frem til omkring 1980 og siden langsomt er faldet takket være øget miljøindsats og omlægning til grøn energi. Men stadig er danskernes belastning af biosfæren altså mærkbart større, end det danske areals biokapacitet kan bære.

Overbelastningen skyldes især, at vi i kraft af det materielle velstandsniveau, høje vareforbrug og megen transport stadig har et stort fossilt energiforbrug pr. indbygger samt at vi har et højindustrielt landbrug med en stor animalsk produktion.

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, Nordea, fortæller, at den gennemsnitlige danskers forbrug er tredoblet siden 1950. Ifølge Rockwool Fondens rapport Vi der bor i Danmark dækker det bl.a. over, at forbruget af penge til stadig større og bedre boliger er 12-doblet i tiden frem til 2008, mens antallet af biler er vokset fra én bil pr. 38 danskere i 1950 til én bil pr. tre danskere i år 2000 og endnu flere siden.

»Forbruget stiger stadig stille og roligt,« siger Ann Lehman Erichsen.

»I kraft af superlav inflation siden 2013 er realindkomsten steget, og danskerne har fået flere penge at bruge. Samtidig har vi i en længere periode haft meget lave brændstofpriser, og det stimulerer jo ikke folk til at spare på varme, el og bilkørsel. I 2015 oplevede vi det største køb af nye privatbiler nogensinde, men i år er salget foreløbig større, så 2016 tegner til endnu et rekordår.«

Det bekræfter De Danske Bilimportører, der også forklarer det store bilsalg med nedsættelsen af registreringsafgiften fra januar, som især har lokket til et meget større salg af store SUV’er, firehjulstrækkere – dem er der i første halvår næsten solgt dobbelt så mange af som i samme periode sidste år, fortæller importørernes statistik.

Når det gælder den danske fødevaresektor, afspejler det økologiske fodspor bl.a. konsekvenserne for klimaet af kødproduktionen, primært de køer, som danskerne spiser, og som udsender den stærke drivhusgas metan. I det nye klimaudspil fra EU-Kommissionen lægges der op til, at Danmark inden 2030 skal reducere sine udledninger fra den såkaldte ikkekvotesektor – primært landbrug og transport – med 39 pct. i forhold udledningerne i 2005.

Såvel Landbrug & Fødevarer som professor Jørgen E. Olesen, ekspert i landbrugets klimabelastning ved Aarhus Universitet, har udtalt, at det ikke kan gøres uden at skære i selve landbrugsproduktionen – hvorfor Landbrug & Fødevarer forlanger kravet til Danmark lempet. Over en årrække steg danskernes forbrug af oksekød, mens forbruget af svinekød har været faldende, men de seneste data tyder på, at også forbruget af oksekød nu viser en svagt faldende tendens. Måske som en konsekvens af klimadebatten.

Fornuftens stemme

»Danmarks økologiske fodspor er stadig langt over det globale gennemsnit. Derfor har vi stadig et stort arbejde foran os, og det kan under ingen omstændigheder nytte at slække på indsatsen og løfte foden fra speederen i miljø- og klimaindsatsen,« siger miljøfaglig chef i WWF Verdensnaturfonden, John Nordbo, i en kommentar til den nye opgørelse fra GFN

Ann Lehman Erichsen ser tendenser i dele af befolkningen til mindre kødforbrug, mere interesse for økologi, genbrug, bytteøkonomi o.l., men overordnet vurderer hun, at danskerne fortsat vil bevæge sig mod et stigende forbrug.

»Det behøver dog ikke nødvendigvis indebære et stigende materielt forbrug – der er faktisk grænser for, hvor mange ting og sager, folk vil have, og i dag fylder oplevelser mere. Hvis det går ud på at lytte til en koncert, så følger der ikke så meget ressourceforbrug og forurening med. Omvendt: Hvis oplevelserne handler om at flyve til Thailand og verden rundt, så er det et problem,« siger hun.

»I den danske befolkning er der tendens og ønsker i forskellige retninger. Men sådan som samfundet er indrettet, tror jeg, den vægtskål, der handler om mere vækst, vejer tungest,« siger Nordeas forbrugerøkonom. »Man bliver nemt gjort lidt til grin, hvis man prøver at indlede en seriøs debat om disse ting. Fornuftens stemme er ikke særlig høj i den samlede debat, og det er som regel først, når lokummet brænder, at der bliver gjort noget, og så er det som regel for sent. Eller i hvert fald i sidste øjeblik.«

Måske nærmere bestemt på mandag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten P. Nielsen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Flemming Berger
  • Dorte Sørensen
  • John Fredsted
  • Ejvind Larsen
  • peter fonnesbech
  • Herman Hansen
  • Carsten Svendsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Kurt Nielsen
  • Liliane Murray
  • Aksel Gasbjerg
  • Philip B. Johnsen
Morten P. Nielsen, Klaus Lundahl Engelholt, Flemming Berger, Dorte Sørensen, John Fredsted, Ejvind Larsen, peter fonnesbech, Herman Hansen, Carsten Svendsen, Niels-Simon Larsen, Kurt Nielsen, Liliane Murray, Aksel Gasbjerg og Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen,

Undskyld, jeg har ikke været på Information i et par dage. Det er bestemt ikke fordi jeg ikke gider at svare dig. Indenfor informationsteori tolkes entropi som fraværet af information. Det har du forstået udemærket. Hvis et system er præget af uorden, så er der mange oplysninger om det som mangler.

Den intuitive defekt i kvantefysikken som jeg omtaler, bør ikke få dig til at ligge vågen om natten. Store systemer opfører sig med stor sandsynlighed efter reglerne i den klassiske fysik (inklusiv den almene relativitetsteori).

Randi Christiansen

Tak frank - mht at ligge vågen om natten, så er det altså ikke fordi, du har kastet et for mig uforståeligt begreb på banen. Jeg interesserer mig bare - på lægkvindeniveau - meget for kvantefysik, der, selvom du ikke mener, det er tilfældet? forekommer at illustrere en afgørende lovmæssighed vedr vores eso-og eksoteriske virkellghed. Derfor spørger jeg igen : kan du i lægtermer forklare, hvad 'intuitiv defekt i kvanteentropi er en realitet' betyder?

Morten Balling

@Randi og Frank

I Philosophy of Mind finder man det klassiske Mind-Body Problem. Fysikken betragter og prøver at forklare virkeligheden det man i filosofien kalder bottom-up. Set i det perspektiv er hjernen bygget op af atomer, og selv med kavntemekanikkens ubestemmelighed er det virkeligt svært at finde bevidstheden derinde i mylderet af atomer.

I stedet kan man vælge et top-down perspektiv. Det var det Descartes gjorde med "I think, therefore I am". Hvis der er én ting vi mennesker kan være overbeviste om, er det vores bevidsthed. Vi kan ikke forklare den, og fysikken levner pt. ikke plads til den, men vi ved den er der. Selv hvis naturvidenskaben en dag når så langt, at de kan forklare bevidsthed, er den der stadig, på samme måde som at Solen er der, selvom det egentlig bare er en stor klump af brintatomer som fusionerer til helium.

De to perspektiver har et "hul" midt i forståelsen af bevidstheden, og noget tyder på at forklaringen på vores bevidsthed ligger i netop det hul.

På tilsvarende måde er de to store teorier i fysikken, relativitetsteorien og kvantemekanikken pt. uforenelige, forstået på den måde at man ikke kan bruge formlerne fra den ene teori til at udlede den anden. Den ene teori fortæller om de store ting, og den anden teori fortæller om de små ting. De mellemstore ting, som er de størrelsesordener vi lever i i vores dagligdag fortæller de ikke så meget om. Dér er der også en form for hul i vores viden, når vi nu ved med sikkerhed at Newtons idéer "bare" var tilnærmede modeller.

Kvantemekanikken er egentlig ikke mere kontraintuitiv end relativitetsteorien. Derudover er intuition i høj grad koblet til vores bevidsthed. I Philosophy of Mind finder man også begrebet Qualia. Farven rød er et eksempel. Når vi ser noget som er rødt, skyldes det at vores øje rammes af lys med en vis (lang) bølgelængde. "Rød" er noget som kun eksisterer i vores bevidsthed. Det samme gælderfor intuition. Man kunne lommehypotisere og sige at bevidstheden eller sågar begrebet qualia også kun eksisterer i bevidstheden som qualia, men sådan noget kaldes "begging the question" og det er fy-fy i filosofien :)

Randi,

Ok, så vil jeg prøve at forklare det. I klassisk (diskret) fysik (inklusive den almene relativitetsteori) forholder det sig således, at entropien af et delsystem altid er mindre end eller lig med entropien af et større system, hvori delsystemet indgår (fx som universet indeholder Jorden). Dette er ikke tilfældet i kvantemekanikken, og det er i højeste grad kontraintuitivt. Vi kan altså være mere uvidende om et delsystem end vi er om det fulde system. Dette er den såkaldt intuitive defekt i kvantemekanikken. Klassisk statistisk mekanik beskrevet ved hjælp af kontinuerte (uendelige) systemer har den samme defekt, men det er ikke så overraskende. Det er formentlig en matematisk artefakt.

Der var så den mulighed, at von Neumann entropien ikke var det korrekte entropimål, men den mulighed har jeg udelukket ved at udlede von Neumann entropien fra mere grundlæggende principper (first principles). Principper som alle er enige om bør være opfyldte, se mit tidligere svar til Morten.

Randi Christiansen

Mange tak for din uddybning morten. Jeg forstår dog ikke : "Man kunne lommehypotisere og sige at bevidstheden eller sågar begrebet qualia også kun eksisterer i bevidstheden som qualia, men sådan noget kaldes "begging the question" og det er fy-fy i filosofien :)"

Randi Christiansen

Frank, jeg vover at kalde det for en defekt ved vort forståelsesapparat snarere end ved kvantemekanikken. Og det er der heldigvis råd for. Som erik hofman taler om, er mennesket ved at udvikle en ny hjerne. Men jeg forstår - og erkendelsen af mangelfuld forståelse er jo altid en begyndelse til den udvidede bevidsthed, som er en forudsætning for at kunne rumme kvantemekanikkens revolutionerende budskab.

Morten Balling

@Randi

"Begging the question" er indenfor retorik of filosofi en fejlslutning. Hvis man benytter konklusionen i præmissen, kører man i ring. I sætningen "Man kunne lommehypotisere og sige at bevidstheden eller sågar begrebet qualia også kun eksisterer i bevidstheden som qualia", tager jeg udgangspunkt (præmis) i at både bevidsthed og qualia eksisterer. Hvis f.eks. bevidstheden ikke eksisterer giver argumentet ikke mening, og for at vade dybere i det blander jeg så qualia ind i argumentet. Det var det man kunne kalde selvsarkasme :)

Begging the question, petitio principii på latin, kaldes på dansk en cirkelslutning. Argumentet holder rent logisk, men da det altid holder, regner man det som værende et dårligt (ligegyldigt) argument.

Når man bliver opmærksom på det lille retoriske trick, opdager man iøvrigt at mange mennesker bruger det. Mange af dem gør det formentlig helt uden at forstå hvad de har gang i, og endnu flere lægger ikke mærke til det.

Randi Christiansen

Men jeg forstår ikke rigtig 'qualia'. Er det noget faktuelt, som kun eksisterer i vores bevidsthed?

Jeg forstår bevidsthed som at være (med)vidende. Man kunne også kalde det samvittighed, sam=med, vittig=vidende. Vi må kunne konstatere, at bevidsthed er.

Morten Balling

@Randi

Vi er ved at være rimeligt Off-Topic :)

I Philosophy of Mind mm. er "Qualia" (ligesom meget andet) lidt svært at forklare og afgrænse som begreb. Der er mange definitioner, så her er min egen hjemmehæklede forklaring:

Qualia er den specifikke "oplevelse" vi har ved givne (kombinationer af) sanseindtryk.

Et æble får sin "smag" fordi hjernen modtager signaler fra vores smagsløg, og de påvirkes af kemiske forbindelser i æblet (bla. div. esterforbindelser). Et grønt æble ser "grønt" ud fordi nethindens stave rammes af fotoner med bølgelængder omkring 530 nm.

Smagen af æblet og farven er ikke noget som findes i virkeligheden, set med fysikkens briller. Qualia betyder meget for forståelsen af bevidstheden. Hvis vores hjerne beskrives bottom-up, sådan som naturvidenskaben og især fysikken ynder at gøre det, hvis hjernen er bygget op af partikler og felter, hvad er "faven rød" så? Hvor i hjernen opstår "farven rød"? Hvis man nu skilte en hjerne ad lige i det splitsekund hvor den oplevede "rød", hvor i hjernen fandt vi så "rød"? Vi er ikke i tvivl når vi ser farven, og hvis jeg skriver ordet "rød" kan mange se farven for deres "indre blik".

Nogle afviser eksistensen af qualia, bla. det overvurderede tågehorn Daniel Dennett, mens f.eks. Erwin Schrödinger mente at qualia var noget reelt, og samtidig noget "ikke fysisk". Erwin skrev:

"The sensation of colour cannot be accounted for by the physicist's objective picture of light-waves. Could the physiologist account for it, if he had fuller knowledge than he has of the processes in the retina and the nervous processes set up by them in the optical nerve bundles and in the brain? I do not think so."

(Og sådan kom vi da i det mindste lidt tilbage mod kvantemekanikken ;)

Randi Christiansen

Tak morten, jeg tænkte nok, at qualia måtte have at gøre med kvalitet.

Off topic? Tværtimod - hvis bevidsthedsniveauet vedrørende lovmæssighederne i den verden, vi befinder os i, var større, ville problemerne med ressourceadministrationen være mindre.

Hvis der er et spørgsmål, må der også være et svar. Vi må derfor kunne konkludere, at opdagelsesrejsernes tid ikke er forbi. Vi er alle rejsende i tid og rum, og vi er udstyrede med diverse navigeringsudstyr herunder samvittigheden, den medvidende, den bevidste tilstedeværelse, som har afgørende betydning for vores færden og dens konsekvenser. Altså : vågn op. Rise and shine.

Sider