Nyhed
Læsetid: 4 min.

Nauru svarer igen på krads flygtningekritik

Den lille østat Nauru føler sig uretfærdigt behandlet i kritikken af deres flygtningehåndtering. På de sociale medier tager myndighederne til genmæle.
Udland
27. august 2016

Nauru har fået nok. I australske medier og på Twitter svarer Naurus præsident, Baron Waqa, igen på de seneste ugers anklager om umenneskelige forhold for flygtninge på øen.

Præsidenten beskylder kritikerne for at se ned på Nauru og for at udnytte øen som skydeskive for at fremme deres egne politiske agenda.

»Mediemudderkastere forvrænger billedet af Nauru,« lyder overskriften på en pressemeddelelse, som Baron Waqa udsendte mandag.

»Naurus befolkning har vænnet sig til at blive brugt som boksebolde af nogle parlamentsmedlemmer, flygtningefortalere og få udvalgte australske journalister, som tror, at enhver fra en stillehavsø er dem underlegne.«

Nauru er kommet i den internationale presses søgelys efter offentliggørelsen af 2.000 lækkede indberetninger om overgreb og selvskade på flygtningebørn og -voksne. Australien betaler øer som Nauru for at huse deres asylansøgere.

Twitter-forsvar og lukkethed

Twitter-kontoen @Republic_Nauru advarer myndighederne om fordrejede fakta.

»De fleste flygtninges og fortaleres påstande om Nauru er fabrikerede for at nå målet om at komme til Australien. De såkaldte ’indberetninger’ er baseret kun på disse påstande. #Fakta,« lyder et tweet fra sidste uge.

Det blev efterfulgt af endnu et kritisk tweet: »Australske venstrefløjsmedier, Greens (australsk parti, red.) parlamentarikere og fortalere bruger stadig flygtninge som bønder i deres agenda. Meget trist.«

I denne uge er senator Sarah Hanson-Young fra Greens blevet forment adgang til øen. Partiet har løbende været med til at afsløre og kritisere forholdene på Nauru.

Det sker omtrent samtidig med, at medlemmer fra det danske udlændingeudvalg skal besøge Nauru. Den australske model er i den danske flygtningedebat blevet omtalt som inspirationskilde.

Læs også: Folketinget skal studere flygtningelejre på Nauru

Baron Waqa giver i sin pressemeddelelse en slags begrundelse for, hvorfor nogle politikere og særligt journalister er forment adgang til Nauru.

»Medieorganisationer som The Guardian og ABC virker overraskede, når vi ikke giver dem adgang til vores land. Efter deres uærlige kampagne imod os, forventer de, at vi åbner vores arme for at skabe flere problemer inden for vores grænser!«

På Twitter svarer @Republic_Nauru igen på en anklage fra Sarah Hansen-Young om en »lukkethedskultur ude af kontrol«:

»Regeringen kommenterer ikke på individuelle visaansøgninger, men ligesom Australien forbeholder vi os retten til at forbyde adgang for dem, der ophidser til vold eller had i eller imod Nauru eller på anden vis betragtes som uvelkomne og/eller bedømt som værende i strid med national interesse.«

Afviser kritik

Som Information i de seneste uger har beskrevet, har tidligere ansatte på Nauru kritiseret forholdene i centrene for at være umenneskelige.

Den tidligere lærer Tracey Donahue har beskrevet, hvordan mange af hendes tidligere, mindreårige elever direkte var bange for at bevæge sig rundt af frygt for seksuelle overgreb.

Tidligere har der også været historier om voldtægt, grov mishandling og manglende behandling af en iransk kvinde, der besøgte en veninde uden for centrene.

Til den slags kritik skriver Baron Waqa: »Nogle flygtninge – opmuntret af aktivister i Australien – forsager problemer, nægter at sende deres børn i skole og opmuntrer andre til at gøre det samme, fordi de fejlagtigt tror, at social uro vil hjælpe dem til at nå Australien, deres ultimative agenda.«

På Twitter er Naurus officielle profil gået til modangreb, blandt andet ved at fortælle om øens positive tiltag.

Læs også: Australien afviser overgreb på asylbørn som 'hype'

Ifølge Waqa er anklagerne opdigtede, og svære at undersøge, fordi flygtningene angiveligt nægter at samarbejde.

Baron Waqa forsvarer landet med, at Nauru forsøger at finde løsninger for deres folk, »uden de samme ressourcer som Australien«.

Nauru var i 1980’erne et af verdens rigeste lande målt på indkomst pr. indbygger takket være de fosfat-miner, der i 1990’erne gav mindre og mindre og efterlod et stort økonomisk hul i statskassen.

Derfor genopfandt Nauru i 2000’erne sig selv som asylplatform for Australien, der ligger godt 5.000 kilometer væk.

Trods økonomiske udfordringer skal folket ifølge præsidenten levere sundhed og have infrastruktur på linje med større nationer. Samtidig må de »finde sig i at blive kritiseret af journalister, der sidder bag deres computere«.

»De kalder vores land et helvedeshul og anklager vores regering for alle mulige usande ting,« lyder det fra Baron Waqa, der har siddet som præsident siden valget i 2013.

Et kristent argument

På Twitter-kontoen forsøger myndighederne at opretholde Naurus ry og rygte.

Der bliver vist billeder af en ny, lys skole med hvide borde og sorte stole, der ifølge profilen bliver »åben for både børn fra Nauru og flygtningebørn«.

Ifølge Baron Waqa er der både blevet fejret eid og persisk nytår af flere omgange på Nauru, men det er svært at få bekræftet, eftersom kontakten til flygtninge er besværliggjort af forbud mod flere sociale medier i centrene.

Præsidenten fastholder forsvaret for Nauru: »Som en kristen nation behandler vi alle mennesker, flygtninge eller asylansøgere, med værdighed.« »Til trods for, hvad du måske læser, er flygtninge trygge i vores land,« skriver præsidenten, der også gengiver landets motto: »Guds vilje først.«

Information har over flere dage forsøgt at kontakte præsident Baron Waqa samt administratoren bag Twitter-profilen @Republic_Nauru, men indtil videre uden held.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gad vide hvorfor kritiske australske politikere og menneskerrettigheds

Gad vide hvorfor kritiske australske politikere og menneskerettigheds forkæmpere ikke må besøge dette livsbekræftende flygtninge resort.