Læsetid: 7 min.

Piller, patenter og profit

Selv om firmaet Gilead Sciences har opfundet en revolutionerende ny kur mod hepatitis C, er den amerikanske medicinalvirksomhed kommet under skarp kritik for sin prissætning og sin skattetænkning. Samtidig er firmaet blevet symbol på en medicinalindustri, der i stigende grad bruger sit overskud på at opkøbe konkurrenter i stedet for på ny forskning
Selv om firmaet Gilead Sciences har opfundet en revolutionerende ny kur mod hepatitis C, er den amerikanske medicinalvirksomhed kommet under skarp kritik for sin prissætning og sin skattetænkning. Samtidig er firmaet blevet symbol på en medicinalindustri, der i stigende grad bruger sit overskud på at opkøbe konkurrenter i stedet for på ny forskning

Line Høstrup/iBureauet

15. august 2016

Da den amerikanske medicinalgigant Gilead Sciences i 2014 lancerede en ny kur mod den farlige leverbetændelse hepatitis C, startede et erhvervs­eventyr, der på få år skulle forgylde selskabets aktionærer.

Den ny behandling er en revolution for hepatitis C-patienter, der hidtil har været afhængige af medicin med lav helbredelsesrate og store bivirkninger. Gileads nye pillekur er nemlig næsten fri for bivirkninger og helbreder stort set alle, og derfor er den ganske eftertragtet.
I princippet kunne denne artikel slutte nu, efter følgende konklusion: En driftig virksomhed opfinder en ny kur til gavn for verdens syge og bliver efterfølgende belønnet behørigt.

Men så enkelt er det ikke. Selv om det har tilvejebragt en revolutionerende behandling af en sygdom, der ifølge WHO hvert år dræber 700.000 mennesker, er Gilead endt som et af tidens mest udskældte globale medicinalfirmaer.

Ud over erhvervsartikler, som fremhæver ­Gileads raket­agtige vækstrater og værdi som investeringsobjekt, har der de seneste år været massiv negativ pressedækning af Gileads prissætning af den nye medicin, der herhjemme sælges for mellem en kvart og en halv million kroner pr. patient, selv om medicinen ifølge kritikere kun koster ned til 530 kroner at producere. Samtidig er Gilead under stor kritik i USA, efter at en ny rapport har påvist, hvordan firmaet udøver massiv skattetænkning.

I en ny analyse i tidsskriftet British Medical Journal undersøger Victor Roy, forsker på Sociologi på University of Cambridge, sammen med professor Lawrence King, hvordan den nye hepatitis C-medicin er blevet udviklet og prissat.

Victor Roy ser udviklingen og prissætningen af den nye hepatitis C-medicin som et udtryk for et større billede af den finansielle model, der i disse år dominerer medicinal­industrien.

»Gilead opererer i et finansielt miljø, som baserer sig på, at firmaer opkøber mindre firmaer, som er tæt på at have ny forskning færdig, for derefter at sælge den nye medicin til høje priser, hvorefter de tilbagefører en signifikant del af profitten til aktionærerne ved at tilbagekøbe aktier i stedet for at bruge den på forskning,« siger Victor Roy. Ved at tilbagekøbe egne aktier, får man priserne på de resterende aktier til at stige.

Offentlig udvikling

Gileads nye kur bygger på molekylet sofosbuvir, som blev udviklet i 00’erne af det amerikanske firma Pharmasset. Firmaet blev grundlagt af en person ansat i et offentligt ­finansieret laboratorium på Emory University i Atlanta i USA. Her arbejdede lægen Raymond Schinazi for den amerikanske Veteran Administration, hvor han beskæftigede sig med leverbetændelse, som rammer mange krigsveteraner. Mens han stadig var universitetsansat, grundlagde han i 1998 firmaet Pharmasset og begyndte at tiltrække privat investeringskapital.

»Udviklingen af sofosbuvir-molekylet krævede væsentlig privat finansiering fra Pharmasset og senere Gilead. Men offentlig finansiering var også vigtig i Pharmassets opstarts­fase. Raymond Schinazy var offentligt lønnet, da han startede Pharmasset, og firmaet modtog over to millioner dollar i offentlig støtte,« siger Victor Roy.

For at få fat på sofosbuvir-patentet opkøbte Gilead i 2011 Pharmasset. Det skete i skarp konkurrence med andre medicinalfirmaer, som Gilead vandt, da det bød 11 milliarder dollar. Raymond Schinazi tjente 400 millioner dollar på handlen. Derefter færdigudviklede Gilead medicinen, som den siden har tjent 35 milliarder dollar på.

Ifølge Victor Roys analyse er Gileads indtjening næsten 40 gange større end de udgifter, som Pharmasset og Gilead tilsammen har oplyst, at de har brugt på at udvikle den nye medicin.

Gileads nordiske direktør, Kennet Brysting, har tidligere fortalt Information, at Gilead løb en stor risiko ved at betale 11 milliarder dollar for Pharmasset, før medicinen var færdigudviklet. Kritikere mener, at den potentielle kæmpegevinst, som de interesserede firmaer så i den nye medicin, i sig selv var med til at drive prisen op til 11 milliarder.
Victor Roy understreger, at Pharmasset ved salgstidspunktet var ganske langt med udviklingen af den nye medicin.

»Det er ikke, fordi jeg hævder, at der slet ikke var nogen risiko, men Gileads egne vurderinger forventede en stor sandsynlighed for succes, hvilket jo også afspejles i firmaets vilje til at hæve deres bud på Pharmasset med 37 procent i ugerne op til købet,« siger Victor Roy.

Det nye narrativ

Gileads overskud har siden hen været ekstraordinært – selv i en branche, der er kendetegnet ved en enorm profitgrad. Victor Roys analyse henviser til, at erhvervsmagasinet Forbes i en undersøgelse af USA’s 500 største virksomheder påviser, hvordan medicinalindustrien fra 1995 til 2015 år har været den mest profitable af alle brancher. Mens andre industrier i gennemsnit havde en profit på gennemsnitligt 4,34 procent, havde medicinalindustrien en gennemsnitlig profit på hele 17,44 procent.

I disse år bruger medicinal­industrien i stigende grad et nyt argument for, hvorfor medicin kan prissættes højt. Argumentet er, at man skal prissætte medicinen ud fra, hvilken samfundsøkonomisk gevinst en behandling har.

Kennet Brysting har tidligere til Information forklaret, at han mener, at prisen på hepatitis C-medicinen er korrekt, da helbredte personer kan komme tilbage på arbejdsmarkedet og ikke udvikle leverkræft eller skrumpelever og således spare samfundet for dyre hospitalsindlæggelser. Selv med en pris på mellem en kvart og en halv million kroner vil samfundet stadig spare penge på at give behandlingen, lyder argumentet.

»Det giver på mange måder god mening, at bedre medicin bliver prioriteret højere. Men når det handler om et offentligt gode som at behandle en smitsom sygdom med mange patienters helbred på spil, så kan man tænke på andre offentlige goder som rent vand. Hvad er værdien af rent vand, og skal vandværker så kræve en højere pris for vand?« siger Victor Roy.

»I mange år har medicinalfirmaer argumenteret for, at det er udgifter til forskning, der skaber de høje priser, men det kan de ikke længere, fordi deres profitter i dag er meget højere end deres forskningsomkostninger. Derfor er de begyndt at bruge dette nye narrativ,« siger Victor Roy.
Kennet Brysting har tidligere forsvaret Gileads prissætning med, at virksomheden geninvesterer sin fortjeneste i at drive ny forskning i sygdomme som hiv, ebola og zika­virus. Men Ifølge Victor Roy har Gilead ikke kanaliseret en særlig stor andel af sin indtjening ind i ny forskning.

»De første seks måneder i år har de brugt 3,1 milliarder dollar på forskning, mens de bruger ni milliarder dollar på at opkøbe deres egne aktier,« siger Victor Roy.

Ud over at blive brugt til tilbagekøb af egne aktier, bliver profitten sparet op, så man har råd til at konkurrere med andre medicinalgiganter om at opkøbe mindre firmaer, der ligger inde med interessant forskning. Lige nu har Gilead opsparet cirka 21 milliarder dollar.

»Tilbagekøb af egne aktier er et nyt fænomen, som man ikke så for 30 år siden. Men når firmaer har høj profit, er det blevet meget udbredt, i stedet for at bruge pengene på forskning. Det er udbredt blandt mange industrier, men det er formentligt mere kontroversielt i medicinalbranchen, fordi det handler om beslutninger, der vedrører liv og død,« siger Victor Roy.

Skattetænkning

Gileads prissætning har sat nationale sundhedssystemer over hele verden under pres, således at mange lande kun tilbyder ganske få patienter kuren. Samtidig har prisen skabt undren. I USA, hvor Gilead sælger kuren for 80.000 dollar, har Senatets finanskomité gennemført halvandet års omfattende undersøgelse af firmaets prissætning. Som Information tidligere har beskrevet, konkluderede det demokratiske medlem af undersøgelseskomiteen senator Ron Wyden ifølge Wall Street Journal, at: »Selv om de var fuldkommen opmærksomme på, at de ved at sætte prisen højt ville kunne behandle færre amerikanere, så valgte firmaet alligevel ifølge vores undersøgelse at sætte indtjening over millioner af patienters adgang til medicinen.«

Samtidig udfører Gilead ifølge en rapport fra organisationen Americans for Tax Fairness (ATF) massiv skattetænkning, blandt andet ved at udnytte smuthuller i lovgivningen, og ved at flytte medicinpatenter til Irland. Det betyder, at Gilead siden 2013 har kanaliseret 10 milliarder dollar væk fra den amerikanske statskasse.

»Sammen med techbranchen med firmaer som Apple er medicinalindustrien nogle af de værste til at bedrive skattetænkning. Vi valgte at undersøge Gilead, fordi det er et perfekt eksempel på en virksomhed, der skader den almindelige amerikaner ved ikke at betale skat, samtidig med, at de tager eksorbitante summer for deres medicin,« siger Frank Clemente, der er direktør i ATF.

ATF’s rapport viser, at mens Gileads overskud er femdoblet siden 2013, så firmaet alene i 2015 havde et overskud på 21,7 milliarder dollar, så faldt firmaets effektive globale skatteprocent samtidig fra 27,3 til 16,4 procent.

Det skete, mens Gileads daværende direktør, John C. Martin, i 2014 tjente 192,8 millioner dollar i løn og aktiebonusser. Rapporten fik den demokratiske toppolitiker Bernie Sanders til tasterne:
»Gileads grådighed er særlig forkastelig, fordi den amerikanske offentlighed har betalt for medicinen to gange. Først betalte skatteyderne forskningen bag hepatitis C-medicinen, og derefter betalte de en gang mere, da Gilead besluttede sig for at afkræve amerikanerne den højeste pris i verden for behandlingen.

Og nu bliver amerikanerne snydt en tredje gang, når Gilead flytter sin profit ud af landet for at undgå at betale skat,« skrev Bernie Sanders i Huffington Post.
De danske regioner har indtil videre købt hepatitis C-medicin af Gilead for mindst 240 millioner kroner.

Det forarger Lars Koch fra Oxfam Ibis, som blandt andet er aktiv i kampen mod skattely. Stod det til ham, skulle udbudslovgivningen ændres, så offentlige indkøbere ikke købte produkter fra firmaer, der systematisk forsøger at undgå at betale skat.

»Vi køber jo heller ikke produkter fra firmaer, der bruger børnearbejde. Man må forlange, at et firma vil opføre sig ansvarligt og ikke være en parasit. Problemet er, at Gilead har en rigtig god medicin, og det sætter på sin vis en pistol for hovedet af de danske sundhedsvæsen,« siger Lars Koch.
Spørger man Kennet Brysting om hans kommentar til beskyldningerne om skattetænkning, svarer han:

»Det har jeg ikke de store kommentarer til.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Martin E. Haastrup
  • Kurt Nielsen
Martin E. Haastrup og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Indledningen til artiklen er ulogisk:

Selv om firmaet Gilead Sciences har opfundet en revolutionerende ny kur mod hepatitis C, er den amerikanske medicinalvirksomhed kommet under skarp kritik for sin prissætning og sin skattetænkning. ...alle er lige for loven.

Men konklusionen er god nok:

...offentlige indkøbere bør ikke købe produkter fra firmaer, der systematisk forsøger at undgå at betale skat.

Truslen kunne jo være at Staten øjeblikkeligt åbnede op for kopi-medicin.

Kurt Nielsen, Thorkil Søe, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Desværre er det ikke lykkedes at finde de mange penge, der er nødvendige for at udvikle ny medicin – altså uden at bruge / misbruge patent-systemet.
MEN
Nelson Mandela kom godt fra at bryde patent-monopolet for medicin mod AIDS.
Argumentet var at han ikke ville se sine folk dø.
Måske tilbageholdt producenten oplysninger om faren ved Thalidomid – det solgte jo godt.
Det er vanvittigt dyrt at udvikle ny medicin og industrien bruger virkeligt mange penge på noget, der alligevel viser sig at være en blindgyde.
Er sikkerhedskravene for høje?
Kan man lade dødeligt / alvorligt syge prøve en ny medicin i håb om at man har fundet det rigtige?
Jeg mener at vide at man i Kenya brugte medicin, der ikke var gennemtestet / godkendt – med godt resultat.
Gid vi kunne finde en bedre finansiering end patent-systemet.

Martin E. Haastrup

Jeg har ikke læst artiklen færdig endnu... - Men allerede nu vil jeg sige tak til Information for den detaljerede udredning omkring den her missære indenfor den samlede medicinal-industri... - specielt bed jeg mærke i, at det hele HP-C-medicinske finans-eventyr selvfølgelig begyndte indenfor offentlig financieret forskning... - Det er jo også fiks-fakseri-tyveri!

Klaus Rød Frederiksen

At prissætte medicin på værdien af dens forventede gavnlige effekt er en hårsbredde fra at betale beskyttelsespenge, og altså igen et eksempel på, hvordan virksomheder bliver mere og mere mafiøse efterhånden som deres omsætning vokser.

Kurt Nielsen, Anne Eriksen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar