Læsetid: 9 min.

Et splittet Brasilien ruster sig til klassekamp

I dag begynder rigsretssagen mod Brasiliens suspenderede præsident Dilma Rousseff. Hendes modstandere hævder, at det er et tiltrængt opgør med omfattende korruption i brasiliansk politik. Andre kalder det den foreløbige kulmination i en klassekamp, hvor eliten har mistet mere og mere indflydelse til arbejderne
Udsigten til at afsætte Brasiliens suspenderede præsident Dilma Rousseff som præsident vækker især glæde blandt brasilianske virksomhedsledere og i den brasilianske overklasse. Foto fra demonstration mod Dilma Rousseff  i december sidste år.

Silvia Izquierdo

25. august 2016

Brasiliens fattige er blevet rigere. Arbejderklassen har gennem lån købt biler og fladskærme; de tager på ferie, hvor kun eliten før kunne komme; og på grund af Arbejderpartiets sociale tiltag har fattige sorte unge fået mulighed for at starte på de samme universiteter, som overklassens hvide børn.

De lavere socialklasser og fattige sorte har aldrig blandet sig så meget i samfundet med de rige hvide, som de gør nu, siger sociolog Lia Rocha, som underviser ved universitetet UFRJ i Rio de Janeiro. Det har skabt en betydelig frygt hos eliten, hvor man er bange for at miste sine privilegier.

»Klassehadet og den sociale splittelse i Brasilien er vokset og blevet langt mere udtalt og åbenlyst under Arbejderpartiets regeringstid,« vurderer Lia Rocha.

Det er i det lys, man skal forstå rigsretssagen mod Brasiliens suspenderede præsident Dilma Rousseff, som begynder i dag, mener Lia Rocha. »Magtskiftet i brasiliansk politik lige nu er i høj grad udtryk for en klassekamp.«

Arbejderklassens stemme

Siden et jublende flertal af det brasilianske underhus i april stemte for en rigsretssag mod Dilma Rousseff og suspenderede hende med et sarkastisk »Tchau, querida« – »farvel, kære«, har redaktør og journalist André Fernandes og hans kolleger på en lille favelaavis i Rio de Janeiro fulgt sagens udvikling tæt.

»Jeg er meget bekymret over udviklingen i Brasilien. I løbet af mine 45 leveår har jeg aldrig oplevet den konservative højrefløj og elite stramme grebet om landet på den her måde. Jeg føler, vi står ved afgrundens rand.«

Fra sit lille kontor i centrum af byen bladrer André Fernandes i den største brasilianske avis O Globo med en stor rynke i pandwen.

»Se, hvordan de store medier konsekvent fremstiller Dilma Rousseff,« udbryder han vredt og peger på endnu en negativ forsidehistorie om den suspenderede præsident: »Som en gemen forbryder og svindler, der har fortjent sin straf, mens Michel Temer (midlertidig præsident, red.) og alle de øvrige korruptionsdømte politikere får en lille notits på side tre i avisen,« sukker han.

»Men O Globo og de andre store medier er blot med til at retfærdiggøre kuppet mod den præsident, som vi fra arbejderklassen har valgt.«

André Fernandes startede sit nyhedsbureau Agencia de Noticias das Favelas tilbage i år 2001, som siden er blevet anerkendt som verdens første slumrapporterende nyhedsbureau af Reuters. I dag styrer han både en net- og papiravis, som beskriver livet på bunden af det brasilianske samfund og bliver trykt i 50.000 eksemplarer og distribueret i flere af Rio de Janeiros mere end 1000 favelaer:

»Vi skriver om det, som de store medier aldrig skriver om. Om de mange politidrab på unge i favelaerne. Om de problemer som arbejderklassen kæmper med. Og der har aldrig nogensinde været mere brug for at give de fattige brasilianere en stemme og et talerør, nu hvor eliten forsøger at kontrollere og overtage Brasilien,« siger han.

Maskeret statskup

Udsigten til at afsætte Dilma Rousseff som præsident har vakt jubel især blandt brasilianske virksomhedsledere og i den brasilianske overklasse, som argumenterer for, at rigsretssagen mod Dilma Rousseff vil gøre op med den korrupte kultur i brasiliansk politik, og at en ny regering vil bringe den skrantende brasilianske økonomi på fode igen.

Men den brasilianske arbejderklasse begræder rigsretssagen og kalder den et kup. Flere brasilianske eksperter kalder også sagen et påskud for eliten til at komme af med Dilma Rousseff.

En af dem er historiker Demian Melo, som underviser ved det offentlige universitet UFF i Rio de Janeiro

»Rigsretssagen er reelt et statskup, fordi en demokratisk valgt regering er ved at blive afsat på et meget tyndt grundlag og erstattet af en illegitim regering og en centrum-højre-koalition, som har tabt til Arbejderpartiet ved de seneste valg,« forklarer Demian Melo, som har speciale i nyere brasiliansk historie.

Formelt handler rigsretssagen om brud på budgetregler. Dilma Rousseff står anklaget for at have sminket de nationale regnskaber gennem lån i statsejede banker op til valget i 2014, hvor hun kæmpede for at blive genvalgt.

Men reelt kædes hendes politiske skæbne sammen med den langvarige korruptionsskandale i det nationale olieselskab Petrobras, som begyndte at rulle i 2014. Rousseff selv er ikke anklaget for korruption, men det er store dele af hendes Arbejderparti.

»Man forsøger at kriminalisere og straffe Dilma Rousseff for noget, som mange brasilianske politikere er medskyldige i. Også den midlertidige præsident Michel Temer, som er tidligere vicepræsident i Dilma Rousseffs regering,« siger Demian Melo og understreger, at han ikke forsvarer Arbejderpartiet, som ifølge ham har begået mange fejl og generelt har store problemer med korruption.

»Men Dilma Rousseff er ikke blevet anklaget for korruption, og dem som har overtaget magten er endnu værre,« pointerer han.

Ifølge Transparência Brasil, en uafhængig organisation, som holder øje med korruptionen i Brasilien, er 60 procent af de 594 medlemmer af Brasiliens nationale kongres anklaget for alvorlige forbrydelser som bestikkelse, valgsvindel og selv kidnapning og mord. Og Michel Temer er allerede blevet dømt skyldig i at overtræde en lov om finansiering af politiske kampagner.

»Det er grundlæggende en flok tyveknægte, som har tiltvunget sig regeringsmagten på den mest antidemokratiske måde,« fastslår han.

To versioner af Brasilien

Korruption er en dybt integreret del af Brasilien, som aldrig har formået at gøre op med landets ulige og hierarkiske fortid, siger sociolog Lia Rocha.

»Vi brasilianere siger, at der eksisterer to versioner af Brasilien: Det virkelige Brasilien og Brasilien i lovbøgerne. Efter militærdiktaturet blev der i 1988 skrevet en ny og omfattende forfatning, som giver indtryk af en demokratisk retsstat. Men forfatningen er ekstremt langt fra den virkelighed, den normale brasilianer lever i i dag, hvor man reelt ikke har adgang til de rettigheder og goder, som lovene stiller én i udsigt,« siger Lia Rocha.

Mange brasilianerne bruger korruption til at snyde systemet og kompensere for den strukturelle ulighed i samfundet. Derfor er det ingen overraskelse, at korruption også er alle vegne i brasiliansk politik.

I 2005 vedkendte Arbejderpartiet offentligt, at de var en del af en omfattende stemmekøbsaftale – kendt som mensalão – hvor penge fra statskassen blev brugt til at bestikke en lang række kongresmedlemmer til at støtte regeringens politik. Det var partiets første store korruptionsskandale og truede med at vælte den populære præsident Luiz Inácio ’ Lula’ da Silva.

»Arbejderpartiet og Lula forsvarede sig med, at de blot gjorde det samme som alle andre i brasiliansk politik. Han retfærdiggjorde korruptionen med, at den var et nødvendigt instrument til at få vedtaget centrale reformforslag og væsentlige sociale hjælpeprogrammer.

Men det var en stor tragedie ikke bare for demokratiet i Brasilien, men også venstrefløjen og arbejderklassen, som mistede en del tiltro til Arbejderpartiets socialistiske, etiske og ærlige linje,« vurderer Lia Rocha.

Arbejderpartiet har indført stipendier til fattige studerende og økonomisk hjælp til fattige familier, og under Lulas og Dilmas regeringstid er middelklassen vokset, mens flere fattige unge har fået adgang til universiteterne.

Alligevel er arbejdernes tillid til partiet blevet svækket af de åbenlyse alliancer med virksomhederne og partiets store indrømmelser til den konservative og mere elitære koalitionspartner, partiet PMDB, Brasiliens Demokratiske Bevægelse, som er det største politiske parti i Brasilien.

»På trods af at Arbejderpartiet har sørget for sociale fremskridt for arbejderklassen, så er mange fattige brasilianere frustrerede over, at den økonomiske opstigning ikke kan opretholdes. Den sociale ulighed i Brasilien er stadig afgrundsdyb. Landet befinder sig igen i en stor økonomisk krise, og de fleste arbejdere er dybt forgældede og har lånt sig til deres øgede forbrug,« siger hun.

Det er svært at føre en socialistisk politik, der på samme tid skal tilgodese arbejderne og pleje de store virksomheder og elitens interesser.

»I flere år har Arbejderpartiet forsøgt at repræsentere både arbejderklassen og eliten uden helt at lykkes med nogen af delene. De har ikke indfriet de politiske løfter, som de blev valgt ind på, og som i sin tid gav Lula heltestatus blandt de brasilianske arbejdere. Og de har ikke plejet elitens økonomiske interesser nok. Det forklarer Dilma Rousseffs manglende popularitet og den krise, som partiet er havnet i nu,« forklarer Lia Rocha.

Nu ønsker den nye regering med Michel Temer at rulle mange af de programmer tilbage og blandt andet privatisere uddannelsessystemet, forklarer Lia Rocha.

Modarbejder arbejderne

Det eneste parti i den brasilianske kongres, som ikke er involveret i Petrobras-skandalen er PSOL, partiet for Socialisme og Frihed. Det er der især én grund til, mener en af partiets rådmænd, Renato Cinco, der tager imod på sit kontor i det historiske kvarter Lapa i Rio de Janeiro, hvor han sammen med sine partifæller er i gang med at ruste sig til den lokale valgkamp i Rio de Janeiros kommune.

»PSOL fører ikke politik i overensstemmelse med de store virksomheders interesser, for de er ikke forenelige med arbejdernes interesser. Derfor har vi ikke forbindelser til erhvervslivet, og de forsøger heller ikke at bestikke os, for det nytter ikke noget. Arbejderpartiet fejlede som et ægte arbejderparti, men vi forsøger,« fortæller Renato Cinco omgivet af valgplakater med slogans som »Stop krigen mod de fattige« og bannere med »Ud med Temer«.

Ifølge Dilma Rousseffs modstandere vil rigsretssagen gøre op med den korruptionskultur, der altid har gennemsyret det politiske system i Brasilien. Men det tror Renato Cinco ikke på.

»Den mest normale vej ind i brasiliansk politik i dag er gennem korruption og alliancer med de store virksomheder. De fleste politikere, som søger indflydelse i brasiliansk politik, lader sig korrumpere,« fortæller Renato Cinco, som selv var en del af Arbejderpartiet indtil 2004, hvor han meldte sig ud på grund af partiets stigende interesse for samarbejder med de brasilianske virksomheder.

»Det eneste, som kan løsne op for krisen og korruptionen i brasiliansk politik, er, at politikerne holder op med at være i lommen på de store virksomheder,« argumenterer han.

Men Arbejderpartiets krise er også et nederlag for resten af venstrefløjen i Brasilien. Renato Cinco er sikker på, at rigsretssagen og magtskiftet vil give den brasilianske elite mulighed for at styre landet i en mere konservativ, højreorienteret og elitær retning, og at de brasilianske arbejdere går et par hårde år i møde.

Derfor håber han, at blandt andet PSOL kan være med til at organisere og mobilisere arbejderne bedre og ændre spillereglerne i brasiliansk politik fremover:

»De sociale bevægelser som arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen og den sorte bevægelse har altid været meget svage og uorganiserede i Brasilien. Men nu er den brasilianske klassekamp brudt ud i åben kamp, og brasilianerne har brug for at organisere sig uden om virksomhederne for at få indflydelse i Brasilien,« siger han.

Ikke de fattiges præsident

Tilbage på favelaavisens kontor drømmer redaktør Andre Fernandes om at kunne skabe et medie, der en dag bliver lige så stort som O Globo, men som kan mobilisere og styrke arbejderklassen:

»Hvor også de fattige brasilianere er hovedpersoner i nyhederne,« understreger han.

Set fra arbejdernes og de fattiges synspunkt er rigsretssagen mod Dilma Rousseff et kup.

Flere politiske kommentatorer i Brasilien vurderer, at Rousseff vil blive fundet skyldig i rigsretssagen, og at der falder dom inden for en uge. Sker det, kræver det et flertal på to tredjedele af kongressen at afsætte hende som præsident. I så fald vil Michel Temer fortsætte som præsident frem til næste valg i 2018.

»Brasilien har ikke stemt på Michel Temer. Mere end halvdelen af folket har på demokratisk vis valgt en anden præsident. Michel Temer er ikke min præsident,« fastslår André Fernandes og banker i bordet.

Der falder sandsynligvis dom i rigsretssagen mod Dilma Rousseff inden for den næste uge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Naomi Klein, Oliver Stone, Noam Chomsky, Susan Sarandon, Arundhati Roy og sytten andre menneskerettighedsaktivister, intellektuelle og kendisser sendte forleden et brev til den brasilianske regering, hvor de fordømte rigsretssagen mod præsident Dilma Rousseff.

- "We join social movements and millions of people in Brazil and worldwide calling for a return to democracy and the rule of law in Brazil, the return of the legitimately-elected President Rousseff to office, the reinstatement of Brazil's critical social programs, and the recognition of human rights," the groups declared.

http://www.commondreams.org/news/2016/08/26/naomi-klein-oliver-stone-noa...