Læsetid: 6 min.

Tysklands skæve bagside

Selv om Tyskland kører med massive overskud i de offentlige kasser, er landet også europamester i ulighed, hvor fire ud af 10 tyskere ingen formue har og knapt kan leve af deres løn. Landet forsømmer sin egen befolkning og skal investere langt mere i uddannelse, lyder advarslen fra en topøkonom
Tysklands lavtlønnede del af befolkningen er vokset enormt siden år 2000. Ofte er forskellene så voldsomme, at allerede fra femårsalderen er børns videre vej i livet lagt i solen eller på skyggesiden.

Stefan Boness

2. august 2016

Tyskland er et delt land, hvor skellet ikke længere går mellem øst og vest, men mellem top og bund. Det er de unge og gamle kontra den forgyldte mellemgeneration.

Det tyske samfund er i særklasse dét land i Europa, hvor gabet mellem de velhavende og dem med få penge er størst, og hvor afstanden samtidig bliver stadig større.

Landet er ikke den snurrende velstandsmotor, der hiver de socialt svage opad i samfundet, men i høj grad en fattigdomsmaskine, der stedse forhindrer, at underklassen, der tæller 30-40 procent af befolkningen, kan få et bedre liv.

Sådan lyder den korte pointe i en tysk bog, Verteilungskampf – Fordelingskamp, der udkom i foråret, og som har dokumenteret, hvilke konsekvenser uligheden skaber.

»Det handler ikke så meget om, at de rige har meget, men at de mange på bunden slet intet har,« siger Marcel Fratzscher, da han tager imod Information i sit mahognibeklædte kontor midt i Berlin.

Fratzscher er chef for den største uafhængige økonomiske tænketank, DIW, i Berlin, har været analysechef hos Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt og er en af de mest respekterede cheføkonomer i landet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Gode økonomiske resultater er en pest, kan man se overalt, der udsletter leveværd, deler befolkninger og værst af alt: fører til et helt forkert fokus for menneskers liv. Det er ikke uden grund, at religionerne advarer imod grådighed og begærlighed, som er tomme værdier, mens fordeling af det fælles udbytte med relativt lille forskel fører til menneskelig trivsel og frihed.

Philip B. Johnsen

Hvis nogen stadigvæk skulle være forblændet af EU, så er artiklen et vink med en vognstang, en god grund til at sige farvel til EU og stof til eftertanke, der bør få danske politikere til at begynde på at pleje og varetage danskernes interesser og stoppe det modbydelige samarbejdet, med en illegitim politisk understøttet økonomisk elite.

Søren Rehhoff

@ Mihail Larsen

"Free at last ...

Nu kan kontinentaleuropa begynde at udvikle og implementere den politiske og sociale dimension"

Det skal blive interessant at se hvordan man vil koordinere det med de forhandlinger der foregår om TIPP. TIPP vil jo et eller andet sted betyde at det skal afstemmmes med amerikanske handelspartnere. Også hvis du læser den her artikel om forholdende i Tyskland så er f.eks. den tyske mindsteløn på 63,75 kroner, er det der barren skal sættes i den her nye politiske
og sociale dimension du drømmer om?

https://www.information.dk/udland/2016/08/tysklands-skaeve-bagside

Henrik Okkels

Kære Lasse Soll Sunde.
I dit indledende afsnit til 'Tysklands skæve bagside' skriver du i dag, at 'det tyske samfund er i særklasse' det mest ulige land i Europa.

Hvor har du det fra? Hvilket belæg har du for din påstand? Hvilken beregningsmetode bruger dine kilder?

Så vidt jeg ved, er du fuldstændig galt afmarcheret. Blot en hurtig søgning giver et helt andet billede: Polen, Luxembourg, Irland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Estland, Grækenland og (værst) Storbritannien er fx mere ulige end Tyskland, uanset Hartz III's dybt problematiske virkninger.

Listen (2015-tal) kan du finde mange steder - fx her: http://nyheder.tv2.dk/2015-06-10-nummer-et-i-verden-danmark-er-det-mest-... ... selv om kilden ikke er primær.

mvh
Henrik Okkels