Læsetid: 8 min.

Verdens mest magtfulde finansministre og centralbankchefer har indset, at voksende ulighed kan true den sociale sammenhængskraft

’Inklusiv vækst’ er højt på dagsordenen, når G20-landene mødes på søndag. Er et opgør med neoliberalismen undervejs?
Tyrkisk politi anholder en venstreorienteret demonstrant, der gik på gaden i protest under G20-topmødet i Antalya sidste efterår. Men ifølge Morten Ougaard, der er professor i international politisk økonomi ved Copenhagen Business School, er en tydelig reformdagsorden begyndt at gøre sit indtog blandt verdens mest magtfulde, der i weekenden mødes i Kina.

Emrah Gurel

30. august 2016

Situationen er paradoksal. På den ene side har vi Donald Trumps overraskende succes, en Bernie Sanders, der klarede sig bedre end forventet, Brexit, højrenationalisme og voksende EU-skepsis i store dele af Europa.

Alle fænomener, der ofte og ikke uden grund udlægges som et folkeligt oprør mod den internationale politisk-økonomiske elite og dens globaliseringsprojekt, som i stigende grad tilgodeser de ultrarige på den jævne befolknings bekostning.

På den anden side har der i flere år kunnet spores en tydelig reformdagsorden i en af de vigtigste krumtapper i den internationale politisk-økonomiske elites samarbejde, nemlig G20-samarbejdet.

G20-landenes finansministre og centralbankdirektører udtalte således på deres seneste møde, den 24. juli 2016 i Chengdu, Kina, at frugterne af den økonomiske vækst skal fordeles bredere indenfor og mellem landene.

Og det var ikke en enkeltstående bemærkning – det er snarere den hidtil skarpeste formulering af princippet om en ’stærk, bæredygtig, afbalanceret vækst’, der har været G20-landenes erklærede overordnede fælles målsætning siden 2009.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vækst for enhver pris. Vækst til alle. Vi kvæler langsomt jorden i vækst.
Intet kan skabes ud af ingen ting, så når noget vokser, bliver der mindre af noget andet. Det der bliver mindre af, interesserer os ikke før vi mangler det og ikke længere kan få det.
De gode ledere er meget intelligente, men visdom besidder de ikke.
Og så må jeg igen nævne dagens leder, altså et fingerpeg om Infs holdning i samfundsdebatten, hvor løsningen på samfundets problemer er mere forbrug.
Så får vi jo også en vækst i CO2, men hvad gør det?

Dan Johannesson, kjeld jensen, Michael Friis og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Anna Sørensen

HUSK nu at alle, også 'lederne', 'finansfolk' m.fl. også er en del af folket. Vi står alle i kø hos Netto, vi færdes alle ude i trafikken, vi fødes og vi dør, vi ønsker alle det gode liv, vi møder hianden i utallige sammenhæng, vi er alle folket. Allesammen. Ingen kan eller ønsker at isolere sig fra fællesskabet af andre mennesker og af hele den natur vi også alle er en del af.

Anders Barfod

Peter knap.. Jeg er nu ikke så urolig for CO2 nivået.. Jeg er mere bange for hele ekosystemer som kollapser, monokulturer på marken som er skröbelige for sygdomsangreb og dermed en hungersnöd til fölge som sikkert leder till flere konflikter.
En anden ting jeg er bange for er att USA i desperation, hvis petrodollaren virkelig har sine talte dage, vil starte en evindelig konflikt med rusland og Kina for at holde deres krigsmaskine igang og villede deres eget folk for at de selv (mest centralbanken FED) har bragt dollaren og den amerikanske ökonomi i fare. Euroen er også de senere år blevet "propped" up uden binding til egentlige värdier og en betydelig sväkkelse i USA vil ta ned Euroen med i köbet. Rysland er mindre afhängige af dette system og er vant til at ha det härdt så de skal nok klare en sådan krise bedre end os. Kina tänker langsigtet. Afrika er ikke bare til resurser som mineraler, metal etc, men måske også madforsyning da klimaforandringer i form av törke, oversvämmelser, eller kulde i Kina (jo du läste rigtigt nok), kan ödelägge store höste og en milliard befolkning skal ha mad, hvis ikke så går dynastiet i stykker, som det er sket för i Kina..

Flemming Berger, Kurt Nielsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Anders barfod. Ja, problemerne står i kø for at komme til og jeg er bange for, at de økonomiske problemer viser sig at være de mindste.

Flemming Berger, kjeld jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Op med renten i de rige vestlige lande og Japan, og ned med QE- programmerne. Det vil korrigere finansmarkederne og mindske uligheden.

Michael Friis

Michael Krogstad Nielsen. Jeg er meget enig i at renten skal op. "Gratis" penge er skadeligt for et samfund, banker og moral. Hvorfor tror du en rentestigning vil mindske uligheden.

Michael Kongstad Nielsen

Michael Friis, det er jeg ærlig talt også usikker på. Men ræsonnementet er noget i retning af, at en rentestigning vil få en del af luften til at gå ud af bolig- og aktiebobler, og da de rige fortrinsvis har bundet deres penge i de to typer af finansgoder, er det de rige, der først mærker en rentestigning. Så ud over at normalisere markedet og gøre det mere sundt, vil en rentestigning øge ligheden. Og skabe en smule inflation, der sætter gang i almindelige økonomiske aktiviteter.

Rasmus Larsen

Michael Kongstad Nielsen:
En rentestigning er ikke inflationær (medmindre man abonnerer på neofisherianske teorier, som er ret kontroversielle). Rentestigninger har den lige omvendte effekt: centralbanker øger de pengepolitiske renter for at dæmpe inflationen.