Læsetid: 5 min.

Den, der vinder kampen om Aleppo, vinder også krigen

Den syriske opposition og Assad-regimet kæmper en stadig mere indædt kamp om Syriens andenstørste by, Aleppo. For den, der løber med sejren i Aleppo, dikterer også betingelserne ved forhandlingsbordet i Genève, vurderer eksperter
Søndag den 31. juli var Aleppo blevet belejret af Assads styrker. En belejring, der varede i uger, før oprørerne igen fik kæmpet sig til adgang til den store og strategisk vigtige nordsyriske by. Billedet er leveret af oprørerne i Aleppo efter et angreb mod byen.

Søndag den 31. juli var Aleppo blevet belejret af Assads styrker. En belejring, der varede i uger, før oprørerne igen fik kæmpet sig til adgang til den store og strategisk vigtige nordsyriske by. Billedet er leveret af oprørerne i Aleppo efter et angreb mod byen.

Aleppo Media Center

12. august 2016

Aleppo er kronjuvelen i krigen om Syriens fremtid. Og for hver time, der går, bliver kampene mellem de syriske oprørere og Assad-regimet stadig mere indædte. Tusindvis af lejetropper er på vej for at hjælpe den trængte regeringshær med at holde skansen, mens mere end 300.000 civile er fanget mellem de krigende parter på jorden og russernes bomber fra luften.

Når krigens parter lægger alt, hvad de har af mandskab og kampkraft i slaget om Aleppo, skyldes det byens helt afgørende strategiske betydning.

Som flere Syrien-eksperter siger til Information: Den, der vinder kampen om Aleppo, vinder også krigen i Syrien.

»Hvis Assad eller oprørerne mister Aleppo, vil krigen reelt være afgjort,« siger Rolf Holmboe, der i tre år har været Danmarks ambassadør til Syrien og i dag er fellow ved den uafhængige tænketank Canada Global Affairs Institute.

Vinderkortet

Og den vurdering er Syrien-ekspert Shashank Joshi fra den sikkerhedspolitiske tænketank Royal United Services Insitute i London meget enig i.

»Den, der vinder Aleppo, kommer til at sidde med det stærkeste kort ved forhandlingsbordet i Genève,« siger han.

Kampen om Aleppo tog for alvor fart, da det syriske regime i juli omringede byen fuldstændigt og standsede alle forsyninger af mad og medicin – både til oprørerne og de mere end 300.000 civile, som menes at befinde sig i byen.

Læs også: Krig koster liv

I løbet af få dage blev situationen desperat, og i sidste uge gik en koalition af sekulære og islamistiske oprørsgrupper til modangreb. Overraskende hurtigt lykkedes det koalitionen, der går under navnet Jaish al-Fatah (Erobringshæren, red.), at åbne en bred korridor sydfra ind til byen og få de første forsyninger frem til de sultende indbyggere.

Men kampen om Aleppo er langt fra afgjort. Forstærkninger er angiveligt nået frem til Assads trængte hær, både i form af shiitiske specialstyrker fra Iran, militsstyrker fra Irak, Hizbollahs elitestyrker fra Libanon og i form af flere russiske bombetogter.

»Det er en klar indikation på den vægt, Assad tillægger slaget,« siger Holmboe.

En stærk koalition

Når det overhovedet har været muligt for de syriske oprørere at udfordre Assad-regimet, der har haft konstant fremgang, siden russerne begyndte at bombe oprørerne i september sidste år, skyldes det et tværpolitisk samarbejde mellem den sekulære Frie Syriske Hær og islamistiske oprørsgrupper som Jabhat al-Fatah al-Sham (Den Syriske Erobringsfront, tidligere kendt som al-Nusra-fronten, red.)

En alliance, som trods de ideologiske forskelle har vist sig overraskende stærk, når det virkelig gælder.

»Koalitionen har tidligere haft succes i både Idlib og Damaskus, men denne gang har samarbejdet været endnu tættere. Og desuden har alliancen fået både støtte og træning fra Tyrkiet, Qatar og Saudi-Arabien,« siger Shashank Joshi.

Også Rolf Holmboe er overrasket over koalitionens styrke.

Læs også: Oprørerne angreb i ly af natten

»Når oprørerne står sammen som her, er der faktisk ikke meget, Assad-regimet kan stille op,« siger han. Hvordan så forskellige oprørsgrupper kan samarbejde, forklarer han med bitter nød.

»Situationen i Aleppo er så desperat, at de er nødt til at lægge de ideologiske forskelle på hylden og være pragmatiske,« siger han.

Det eneste, der betyder noget lige nu for oprørerne, er, om de kan bryde belejringen af byen mere permanent og trænge Assads styrker ud af byen, bekræfter Joshi.

På længere sigt tvivler de to eksperter dog på, at den umage alliance kan holde.

»Når presset på et tidspunkt letter, vil uenighederne formentlig blusse op igen,« forudser Rolf Holmboe.

Kronjuvelen

Før den syriske borgerkrig brød ud i 2011, var handels- og industribyen Aleppo med sine 2,3 millioner indbyggere landets største og tillige en stærk økonomisk motor. Selv nu, hvor mere end 80 procent af Aleppos indbyggere er flygtet, og store dele af byen ligger i ruiner, kan dens strategiske betydning ikke overvurderes.

»Det har altid være Assad-regimets kongstanke at generobre Aleppo,« fortæller Rolf Holmboe.

»Regimet har hele tiden betragtet slaget om Aleppo som det afgørende i kampen om Syriens fremtid. Og den analyse er korrekt,« siger han.

»Hvis det lykkes regimet at generobre Aleppo, så er der ikke ret meget tilbage af oprøret. Så vil krigen reelt være afgjort.«

Læs også: 'Vi har indset, at ingen vil hjælpe os'

Uden en storby som Aleppo har oprørene ikke noget sted at gemme sig. De småbyer og åbne landområder, som oprørerne i givet fald har tilbage, vil det være relativt let for regimet at omringe, tæppebombe og erobre, vurderer den tidligere officer.

Hvis det omvendt lykkes oprørerne at bevare og måske udvide kontrollen over Aleppo, vil det også kunne få afgørende betydning for krigens udfald, mener han. Det vil nemlig give oprørerne et væsentlig stærkere kort på hånden i forbindelse med kommende fredsforhandlinger, mener de to eksperter.

»Hvis oprørerne formår at bryde belejringen af Aleppo mere permanent, vil de have bevist deres relevans ved forhandlingsbordet,« siger Shashank Joshi.

Og det er den tidligere danske ambassadør enig i.

»Hvis oprørerne kan holde Aleppo, vil det formentlig stå klart for russerne, at Assad-regimet ikke kan vinde militært, og det logiske vil så være, at Rusland skifter strategi og satser på en forhandlingsløsning i stedet,« siger han.

Et spørgsmål om tid

Det sidste er helt klart den udvikling, Rolf Holmboe håber på. Og han mener også, det på længere sigt er det sandsynlige udfald. For uden massiv økonomisk og militær støtte fra sine udenlandske allierede, har Assads regime efterhånden ikke meget at byde på.

I øjeblikket får det vaklende Assad-regime ifølge Holmboe støtte fra mange tusinde udenlandske soldater fra den shiitiske Hizbollah-milits i Libanon, fra den iranske revolutionsgarde samt fra shiitiske militssoldater fra Irak, Afghanistan og Pakistan.

Og dertil kommer de russiske kampfly, der i knap et år har tæppebombet oprørsholdte områder fra luften.

Ifølge Holmboe bliver det stadig dyrere for især Rusland og Iran at støtte Assad. Men også Hizbollah har haft meget store tab, og spørgsmålet er derfor, hvor længe de udenlandske regeringer er villige til at holde hånden over den syriske diktator.

»Magtbalancen ændrer sig først for alvor, når Rusland og Iran erkender, at Assad-regimet ikke kan vinde krigen militært. Og det kan et nederlag i Aleppo måske bevirke. Rusland og Iran skal erkende, at de får mere ud af en forhandlingsløsning end af at støtte Assad,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Touhami Bennour

Der er en chance At Syrien bliver en fjasko for Rusland som Irak er blevet for USA. Syrierne er nød at tage sig sammen, de har ikke andet vej end at kempe. Syrere kender også hvad den arabisk poet "Chabbi" har sagt:" når et folk vælge at leve, er skæbnen nød at svare"