Læsetid: 4 min.

Afghanistan slutter fred med ’Bødlen Fra Kabul’

Efter fjorten års væbnet konflikt har præsident Ashraf Ghani fået overtalt den islamistiske oprørsbevægelse Hizb i-Islami til at slutte fred. Prisen har været høj, men formentlig nødvendig for at sikre regeringens overlevelse
29. september 2016

Efter mere end syv måneders forhandlinger har Afghanistan sluttet fred med den ene af landets  største oprørsbevægelser.

Det er den islamistiske milits Hizb i-Islami og dens berygtede leder, Gulbuddin Hekmatyar, der har indvilget i at nedlægge våbene efter fjorten års blodig oprørskrig.

Aftalen er et afgørende gennembrud for præsident Ashraf Ghani, der de seneste to år har forsøgt at få fredsforhandlinger i gang med Taleban.

Hizb i-Islami er ikke Taleban, men en nær allieret, som siden 2002 har kæmpet mod såvel den afghanske regering som de internationale styrker i det østlige Afghanistan i tæt alliance med Taleban.

Men denne første fredsaftale håber den afghanske præsident at bane vejen for en afslutning på den femten år lange borgerkrig, men i første omgang handler det om at sikre hans egen politiske overlevelse og fortsat donorbistand fra bl.a. USA, EU – og Danmark.

Skidt karl

Der er ingen tvivl om, at den afghanske topledelse har måttet sluge temmelig mange kameler for at slutte fred med den 69-årige tidligere mujahedinleder, CIA-darling og krigsforbryder Hekmatyar.

Ifølge Human Rights Watch har den inkarnerede krigsherre tusindvis af civile liv på samvittigheden. Han er med andre ord en rigtig skidt karl af den type, som Afghanistan desværre er så rig på.

Men hans brutalitet overgår de flestes, hvilket de seneste dage har fået en del unge afghanere til at gå på gaden for at protestere mod fredsaftalen med ’Bødlen fra Kabul’.

Hekmatyar, der var en nær allieret af USA under 80’ernes stedfortræderkrig med Sovjetunionen, er især kendt for sin brutale rolle under den efterfølgende borgerkrig om magten i Kabul.

Her bombede Hekmatyar og hans milits igen og igen byens civile boligområder, begik massevoldtægter og mange andre overgreb, fremgår det af rapporten Bloodstained Hands, som Human Rights Watch udgav i 2005. Den konkluderer, at Hekmatyar og hans milits har begået »alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret«.

Derudover har Hekmatyar siden 2003 været på USA’s og FN’s terrorlister på grund hans alliance med både Taleban og Al-Qaeda i det østlige Afghanistan, hvor Hizb i-Islami har angrebet især koalitionsstyrkerne.

Han menes også at stå bag flere attentater mod Afghanistans tidligere præsident Hamid Karzai og nedskydningen af en koalitionshelikopter i Laghman-provinsen.

Høj pris

Et nærmere kig på fredsaftalen med Hekmatyar viser, at Ashraf Ghani har betalt en høj pris for fred  med den aldrende militsleder. Ikke bare får han og hele hans milits amnesti for alle deres ugerninger, Hekmatyar får også det, der ligner en nøglerolle i afghansk politik.

Ifølge aftalen skal han konsulteres i alle større, politiske spørgsmål, hans topfolk skal tilbydes stillinger i regeringsadministrationen, tidligere Hizb i-Islami folk, der er blevet fyret, skal genansættes, og derudover skal hans kommandanter og fodfolk integreres i den afghanske hær.

Derudover har Hekmatyar forhandlet sig til et komfortabelt otium, hvor staten garanterer for både hans og resten af topledernes sikkerhed. Personligt har han også fået ret til to-tre passende residenser rundt omkring i landet med alt betalt, hvilket allerede kan blive en dyr affære for det ludfattige land.

På det politiske plan har Hekmatyar fået lovning på, at den afghanske regering gør alt, hvad den kan, for at få ophævet sanktionerne mod ham og andre Hizb i-Islami-ledere og få deres navne fjernet fra terrorlisterne. Og endelig har han og hans milits fået ret til at fungere som politisk parti og stille op til alle kommende valg, herunder det næste præsidentvalg.

Tidligere har Hekmatyar været kendt som en meget ekstremistisk islamist, og der er derfor ingen tvivl om, at han vil gøre, hvad han kan, for at trække Ashraf Ghani i en mere konservativ, islamisk retning. Det fremgår da også af aftalen, at al fremtidig lovgivning skal tage udgangspunkt i Sharia og Afghansitans identitet som en islamisk republik.

Ryggen mod muren

Når Ghani er gået med til alle disse indrømmelser, skyldes det uden tvivl, at han håber aftalens favorable vilkår vil lokke Taleban til forhandlingsbordet. Indledningsvis har Talebans talsmand dog stemplet Hekmatyar som forræder, så det har formentlig lange udsigter.

Derudover har den stærkt pressede præsident hårdt brug for en succes, der kan brande ham som en politiker, der kan levere resultater. Siden den etnisk pastunske leder kom til magten ved præsidentvalget i 2014, har den nationale samlingsregering, som USA gennemtvang efter valget, været totalt lammet.

Samarbejdet med valgets anden store vinder, den tadsjikiske reformpolitiker Abdullah Abdullah, har vist sig overhovedet ikke at fungere. Ifølge Abdullah har Ghani kørt ham ud på et sidespor.

Dertil kommer, at Ghani indtil aftalen med Hizb i-Islami ikke har leveret resultatater på nogen af de store udfordringer, Afghanistan står over for; konflikten med Taleban, den ekstreme korruption i toppen af systemet, den omfattende narkokriminalitet og den enorme ungdomsarbejdsløshed er fortsat helt uløste problemer.

Ghani er med andre ord en aftalepartner, der har ryggen mod muren både i den afghanske befolknings øjne og over for det internationale samfund, der finansierer ham og hans regering.

Omkring 90 procent af det afghanske statsbudget på 6,6 milliarder dollar består fortsat af donormidler fra især USA, EU og ja, Danmark, der årligt bidrager med mere end en halv milliard kroner.

For præsident Ghani er fredsaftalen med Hekmatyar derfor et spørgsmål om politisk overlevelse. Takket være aftalen har han væsentlig bedre kort på hånden, når han den 4.-5. oktober kommer til donorkonference i Bruxelles for at overbevise mere end 70 stater og 30 internationale organisationer om, at de fortsat skal sende omkring seks milliarder dollars om året til Kabul.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den mindst 15 år lange vestlige krig i Afghanistan kan på den baggrund vel næppe kaldes en større succes. Heller ikke selv om et par håndfulde piger har fået lov at gå i Taleban-styrede, dansk betalte skoler.
Vil man også betale danske malere for at levere 'lykkelige billeder' herfra?