Læsetid: 4 min.

Angsten er de tyske alternatives bedste våben

Fremmedpolitikken har gjort det tyske højrenationale Alternative für Deutschland til arbejdernes og de arbejdsløses foretrukne parti, men partiet rummer talrige mere ekstreme strømninger, der soler sig i partiets succes
Björn Höcke, AfD's delstatsformand i Thüringen, er blandt de mere højrenationale kræfter i partiet, der søndag stormede frem ved valget i Mecklenburg-Vorpommern

Björn Höcke, AfD's delstatsformand i Thüringen, er blandt de mere højrenationale kræfter i partiet, der søndag stormede frem ved valget i Mecklenburg-Vorpommern

Hermann Bredehorst

7. september 2016

Da Alternative für Deutschland søndag sikrede sig hver femte vælger i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, skete det blandt andet ved, at de fik 56.000 vælgere ud af sofaen for at stemme på dem.

Valgdeltagelsen steg med hele 10 procent i delstaten, og det er tegn på et velfungerende demokrati, mener flere politiske kommentatorer.

I gårsdagens Information advarede den bogaktuelle, tyske politikprofessor Hajo Funke om, at partiets skarpe højrenationale agenda er med til at fremprovokere og legitimere politisk vold. Og at netværk inden for partiet fremmer voldsparatheden.

Flere tyske iagttagere bider også mærke i partiets bånd til det ekstreme højre, viser en læsning af blandt andet Die Zeit og Taz.

Men analysen lyder også, at for mange AfD-vælgere er der snarere tale om et fravalg af andre partier, end det er et tilvalg af en højreekstrem agenda.

Læs også: Centrumekstremisme

Og internt i AfD er der uenighed om, hvilken vej partiet skal gå.

»Fælles for dem er, at de vil have en strammere flygtningepolitik, og at Merkel skal gå af. Det kan alle grupperingerne blive enige om. Men mens nogle er stærkt højrenationale, ønsker andre, at AfD skal udvikle sig til et bredt favnende regeringsparti,« siger den berlinske politolog Sebastian Friedrich til Information.

Langt de fleste AfD-vælgere er arbejdere og arbejdsløse, viser en undersøgelse fra meningsmålingsinstituttet Infratest Dimap, gengivet i det tyske medie Taz. 100 procent af partiets vælgere svarer ja til, at antallet af flygtninge skal begrænses.

Flygtningetemaet er afgørende for 54 procent af AfD-vælgerne, mens temaet social retfærdighed er vigtigt for 48 procent, viser undersøgelsen.

Tilslutningen til AfD stiger, jo længere mod øst man kommer i Mecklenburg-Vorpommern. Rekorden blev sat i landsbyen Peenemünde på ferieøen Usedom tæt på Polen, hvor AfD fik 46,8 procent af stemmerne, mens det nynazistiske parti NPD fik 5,6 procent.

De mange grupperinger

Sebastian Friedrich er en af dem, der mest indgående har beskæftiget sig med AfD. Til oktober udkommer hans bog Die AfD: Analysen – Hintergründe – Kontroversen.

»Man kan ikke se AfD som en isoleret størrelse. For at forstå, hvordan AfD placerer sig i det højrenationale politiske landskab, skal man se på de øvrige spillere,« siger han til Information.

Det større højrenationale projekt består af op mod ti aktører, der overlapper med AfD-partiet, og hvor der er visse grupper med en voldshistorik.

»Grupperingerne er meget forskellige. Der er kammeratskabsgrupper, der er kendt for at være delvist voldelige. Men der er også alt fra højre-libertære, beundrere af Friedrich Hayek (østrigsk, liberal tænker, red.), over de mere klassiske nationalkonservative til kristne fundamentalister.«

Læs også: Alternative für Deutschland: ’Merkel skal væk’

Sebastian Friedrich peger også på, at medier som magasinet Compact og internetmedier samt tænketanke og sociale bevægelser som Pegida er med til at gøde jorden for en højrenational agenda.

»Alle grupperne har både et abstrakt højrenationalt mål, men også en konkret tilknytning til AfD.«

I de grupperinger, der hylder raceorienterede og etnocentriske ideer, er der dog også tankegods, der rækker tilbage til nazisterne.

»De ideer bæres stærkest videre af AfD-delstatsformanden fra Thüringen, Björn Höcke, der internt har fået sig et stærkt netværk, som det i dag vil være svært at gå op imod, skulle man ønske at gøre dette,« siger Sebastian Friedrich.

Denne fløj af partiet ønsker ikke at indgå kompromisser med andre partier.

En del intern strid i AfD går på, om partiet skal gå efter at få regeringsansvar. Det ønsker nemlig partiformand Frauke Petry, der har som erklæret mål at gøre Alternative für Deutschland til et bredt favnende folkeparti, der skal afløse CDU som det ledende borgerlige parti.

Den abstrakte fjende

Die Zeit-skribenten Ludwig Greven er enig i, at Alternative für Deutschland kombinerer interesserne hos en række målgrupper.

»Først og fremmest er det et populistisk protestparti. For tre fjerdedele af dets vælgere er det afgørende at straffe de øvrige partier, og de kunne sagtens stemme på et andet parti. Men AfD er også et højreorienteret parti, der dyrker de stærke overbevisninger,« skriver han og uddyber:

»Det rækker fra højrekonservative, der gør dem attraktive for den vrede del af middelklassen, over nationalt-fremmedfjendske til de hardcore højreekstreme. Denne giftige blanding gør dem så succesrige, men samtidig også så farlige.«

At mange af partiets tilhængere slet ikke er i kontakt med flygtninge, har mindre betydning. For fremmedangst kan godt fungere, uden at der konkret er udlændinge, lyder det fra politikprofessor Jürgen Falter fra universitetet i Mainz, der har forsket i vælgeradfærd med fokus på NSDAP-partiets vælgere i 1930'erne.

Til avisen Taz siger han om AfD's vælgere:

»Disse vælgere behøver slet ikke en konkret konflikt med deres fjendebillede. Det er nok, at der alene er en formodning om, at der kunne udbryde en konflikt.«

Ifølge meningsmålinger fra Infratest-Dimap oplever 75 procent af vælgerne i Mecklenburg-Vorpommern, at islam udgør en fare for landet.

Redaktør Ludwig Greven fra Die Zeit skriver om AfD-partiet, at fremmedtemaet knyttes til forandringerne i samfundet, som de fremmede gøres synonym med.

»Dermed projicerer man sin angst over på flygtningene, selv om det har rod i sociale opbrud som globalisering og digitalisering.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har også angst for udviklingen, men det er først og fremmest angst for at den vestlige verden ikke får formidlet budskabet om uddannelse af hele verden er det der kan redde os fra undergang og intet andet. Hvis vi i vesten tror at det er vores kultur eller vores religion, der adskiller os fra andre, så kommer til at ende tilbage på stenalder niveauet. Uddannelse, uddannelse uddannelse og atter mere uddannelse er det der gør forskellen på succes og fiasko og vi skal sørge for at alle lande i verden får mulighed for uddannelse.... og til Pia Kjærsgaard og hendes tilhængere: Skole tiden skal ikke udfyldes med religion og historie om flag der er faldet ned fra himlen den slags er imodsætning til hvad i tror overhovedet ikke vigtigt.... men det er reel uddannelse.

Touhami Bennour

Der er lys ud af tynnelen tror jeg. Det der skete I det sidste 10 år var måske en misforståelse. I vertfald sætte jeg mit håb I hænderne på en politiker I frankrig, som var indtil ikke længe siden minister for økonomi I Francois Hollande regering, han hedder Emmanuel Macron. han er set som en anden slags politiker og mange taler om ham I frankrig, især ungdommen I frankrig. Og han vil kandiderer til president valg I 2017.