Nyhed
Læsetid: 3 min.

’Den australske model’ redder liv – i første omgang

Modsat Europa er Australien lykkedes med at sætte en effektiv stopper for antallet af bådflygtninge, der dør på vejen til landet. Med til billedet hører dog også forholdene for de flygtninge, der bliver skubbet tilbage på åbent hav, dør i lejre eller under ruten på landjorden
Udland
9. september 2016

Mens over 3.000 flygtninge er druknet i Middelhavet i år, har Australien ikke oplevet én druknet bådflygtning de seneste to år.

Efter en dramatisk stigning i antallet af bådflygtninge, der søgte mod Australien i 2012 og 2013, indførte den australske regering drastiske metoder, der effektivt har sat en stopper for strømmen.

’Den australske model’ har mødt hård kritik for brud på menneskerettigheder, men antallet af druknede er for de australske myndigheder beviset på, at det trods alt er den mest humane model.

Ifølge flere af de organisationer, der holder øje med tallene, skal de dog tages med en række forbehold. Én af dem, er den Internationale Organisation for Migration, IOM. De sammenligner antallet af flygtninge og asylansøgere på forskellige ruter og holder øje med, hvor mange der forsvinder på vejen.

De mange tal om druknede på havet er behæftet med usikkerheder, fordi nogle kan indgå flere gange i samme tabeller eller forsvinder på havet, mens andre aldrig bliver registreret. IOM ville gerne kunne sammenholde deres tal over druknede og bådture med, hvor mange der samtidig omkommer af enten selvskade, overfald eller eksempelvis sygdom i de forskellige detentionscentre rundt omkring.

Det er så svært at få korrekte og sammenlignelige data på netop det, at de undlader at føre statistik over det.

Tallene viser kun en del af konsekvenserne

Udfordringer med at få sikkerhed omkring tallene omkring modellen skyldes blandt andet, at modellen er omgivet af fortrolighed og lukkethed, hvilket i særlig grad blev udstillet, da medlemmer af Folketingets Udlændingeudvalg i sidste øjeblik fik afvist deres adgang til flygtningeøen Nauru, der er kommet under skarp kritik for at lægge hus til uacceptable rammer for både børn og voksne på den lille ø.

Samtidig vedtog Australien i maj den såkaldte Border Force Act, der kriminaliserer ytringer fra alle, der direkte og indirekte har arbejdet med flygtninge på eksempelvis Nauru, hvilket særligt de australske læger har kritiseret for at bryde med både deres faglighed og ytringsfrihed.

Ruten er ikke kun på vand

Der bliver i tallene heller ikke taget højde for, hvor mange der forsvinder eller omkommer på den lange del af ruten til Australien, der foregår på landjorden.

Her kommer syrere, somaliere og iranere eksempelvis via forskellige ruter til Malaysia eller Indonesien, hvorfra de tager en båd, mens tamiler tager direkte fra Sri Lanka.

Når de australske myndigheder sejler ud og vender bådene tilbage igen, ved de ikke, hvad der sker med dem.

De regner med, at de nok skal klare sig, men ifølge flere menneskerettighedsorganisationer bliver migranter og flygtninge behandlet voldsomt i nogle af de pågældende lande.

Blandt andet derfor har flere eksperter og menneskerettighedsorganisationer advaret europæiske politikere imod at kopiere en model, der har vist sig svær at kontrollere og få indblik i.

Flere pointerer samtidig, at konsekvenserne af modellen bør holdes op imod, hvor mange kvoteflygtninge de enkelte lande tager imod til gengæld.

For hvis mennesker, der udsættes for tortur, krig og forfølgelse, får afskåret flygtningeruter, redder det ikke nødvendigvis deres liv, at de ikke drukner på ruterne.

Australien lovede at genhuse 12.000 flygtninge fra Syrien og Irak siden sidste år, men har ifølge The Guardian fået kritik for »hule løfter« efter kun at have taget imod 3.500. 

Samtidig betyder det lave antal druknede på vej til Australien langt fra, at der ikke er både på havet i regionen. De risikerer blot at blive skubbet rundt imellem landene, der ikke vil tage dem ind.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det undrer mig, at forfatteren kan være så skråsikker i at der ikke skulle drukne flygtninge på vej til Australien, når hun selv skriver, at det ved vi faktisk intet om. Søfolk fra den australske marine og kystbevogtning har fået mundkurs på, og ingen aner, hvad der sker med de skibe, der bliver sendt tilbage.