Læsetid: 2 min.

’Jeg er ikke bange for Trump’

USA skal forandres fra grunden, siger Debby Pope og Kimberly Goldbaum fra Chicago Teachers Union. Derfor vil de hverken stemme Hillary eller Trump
Det er ikke Donald Trump, men hans vælgere, Kimberly Goldbaum fra Chicargo Teachers Union frygter. For opbakningen til ham er udtryk for et politisk problem, mener hun

Det er ikke Donald Trump, men hans vælgere, Kimberly Goldbaum fra Chicargo Teachers Union frygter. For opbakningen til ham er udtryk for et politisk problem, mener hun

Matthew McDermott

7. september 2016

Politisk forandring er ikke et spørgsmål om Hillary versus Trump, mener Kimberly Goldbaum og Debby Pope, to veteraner fra Chicago Teachers Union.

»Det valg handler bare om en kapitalistlejr mod en anden,« siger Pope.

Hun tror ikke på, at Trump vil vinde, men selv hvis han gør, vil hun ikke fortryde sit valg om at stemme grønt eller socialistisk i november.

Læs også: Ballademagere, der vil forandre USA

»Trump bliver helt sikkert værre end Hillary. Men det vil være misvisende at stemme på hende. Ingen af dem kommer til at hjælpe arbejderklassen,« siger Pope.

Kimberly Goldbaum tror faktisk, at Trump vinder, men det vil i så fald kun være et symptom på noget værre, mener hun.

»Vi har haft racistiske præsidenter før, jeg er ikke bange for Trump,« siger Goldbaum. »Men jeg er bange for hans vælgere, jeg er bange for det politiske problem, som opbakningen til Trump er et udtryk for. Det problem kan vi ikke løse ved et præsidentvalg, det kan vi kun håndtere i den daglige kontakt med vores kolleger og naboer.«

Alt falder fra hinanden

Pope og Goldbaum er optaget af de betingelser, der præger folks hverdag, ikke af den person, der måtte komme til at indtage præsidentposten.

»Hvordan skaffer vi mad på bordet, hvordan holder vi sammen på vores lokalsamfund, hvordan tager vi vare på vores ældre – det er de ting, der betyder noget, og det er udfordringer, vi kun kan håndtere gennem lokale alliancer,« siger Goldbaum.

De mener begge, at skolelukningerne har haft ødelæggende konsekvenser for Chicago.

»Det river lokalsamfund fra hinanden, og det river folks arbejdsliv fra hinanden. De private institutioner lønner så dårligt, at folk ofte er nødt til at have to eller tre job, og børnene bliver fragtet rundt i byen uden tilknytning til det sted, de bor,« siger Goldbaum.

For Goldbaum og Pope handler fagforeningsarbejdet ikke mindst om at få folk til at tænke anderledes.

Læs også: 'De behandler os som æsler'

»Når lærere f.eks. identificerer sig som ’ansatte’, har de fokus på skoleledelsen og dens regler. Når de identificerer sig som ’arbejdere’ har de fokus på værdien af deres arbejde, på kvaliteten af arbejdet og på, om rammerne faktisk giver mulighed for at udføre arbejdet ordentligt,« siger Pope.

Goldbaum peger på, at fagforeninger bør opbygge alliancer med studerende, fordi virksomhederne forsøger at præge de unge, allerede før de forlader uddannelsesinstitutionerne.

»De bliver oplært i at tænke som ’ansatte’, i at identificere sig med virksomheder, der reelt ikke tilbyder dem nogen fremtid,« siger Goldbaum.

»Vi må vise de unge, at man kan tænke det anderledes. Vi skal tale mere sammen, arbejdere og studerende imellem. Det tager lang tid, men det er i den konkrete kontakt, at vi kan flytte noget.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan kan man med åbne øjne undlade at forsøge at forhindre Trump i at blive præsident? Er de rigtigt kloge? Det ligner jo 'god' gammel marxistisk elendighedsteori, det her: Først når det hele bliver tilstrækkeligt slemt, vil vinden vende. Jaja. Det bedste er det godes værste fjende.

Hvis vi nu vælger at se bort fra selve personen, som skal være præsident, så skal den næste præsident sandsynligvis op mod 4 højesteretsdommere. Se det kommer i den grad til at forme "de betingelser, der præger folks hverdag", men det har Kimberly og Debby åbenbart glemt. Det handler f.eks. om abortrettigheder, minoriteters vilkår, dødsdommen, fagforeningers vilkår, våbenlovgivning og vilkårene for finansiering af valgkampagner.

Sammen med valget af en præsident, så står amerikanerne altså også over for valget mellem en højesteret med et konservativt flertal eller et såkaldt liberalt flertal (i den amerikanske betydning af ordet liberal). Hvis jeg var amerikaner, så ville jeg ikke være i tvivl om hvor krydset skulle sættes.

Torben K L Jensen, Torben Skov og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Helt sunde synspunkter. Men jeg forstår ikke holdningen med ikke at stemme.. Det er jo derfor stemmeprocenten er så lav. i år er der for første gang en kvinde opstillet, ret vigtigt. For første gang er modstanderen IKKE politiker, men erhvervsmand. At der så kun er de to er det amr system i en nøddeskal. Der kunne godt værre en 3. kandidat, men uden chance for at vinde. F.eks. en Ross Perro. Præsidenten har stor magt, derfor bør hon også have et bredt folkeligt mandat. Så stem da på den mindst ringe.

Vælgerne står med djævelens alternativer! Jeg mener det er usundt at skulle stemme taktisk. Den tredie er ikke Ross Perro, men Jill Stein.Grøn læge fra Massachusetts. Hende så jeg helst som præsident!

"Planeten, mennesker og fred før profit!"

"Hende så jeg helst ..."

Du argumenterer, Torben Skov, som et barn, der ikke formår at overskue den samlede konsekvens af valget.

Det er "usundt at skulle stemme taktisk", siger du - men dét synspunkt, der er fornuftigt i et proportionalt valgsystem som vores, er hovedløst i et valgsystem som det amerikanske (og britiske), hvor mindre partier er udelukket fra indflydelse (bortset altså fra den indflydelse, der består i at gøre valget i enkeltmandskredse endnu mere irrationelt, end det er i forvejen.

I øvrigt staves den nævnte tredie præsidentkandidat: Ross Perot. Der er en historisk ironi i, at han tog tilstrækkelig mange stemmer fra republikanerne til, at Bill Clinton kunne blive valgt første gang med kun 43% af de afgivne stemmer. Nu kan det omvendt lykkes for Stein og Johnson at bringe Trump til magten med under 50% af stemmerne. Godt gået!

Nu forsøger jeg slet ikke at argumentere eller gøre mig særligt klog på USA's valg.
Men underforstår, at Clintonerne mænger sig så meget med storkapitalen, at den nuværende imperialisme vil fortsætte hvis hun vinder. Hvad der vil ske under Trump aner jeg ikke, men jeg frygter det værste og håber det bedste.
Og jeg ser stadig helst Jill som præsident, selvom det nok ikke går sådan. De to andre repræsenterer begge sider af det samme.
Endelig vil jeg gerne beklage, hvis jeg ikke lever op til hr. lektorens minimumskrav til spalterne.

Henrik L Nielsen

Jeg håber de gør sig klart, at de ved at stemme på en der ikke har en chance, eller undlade at stemm, så gør de det nemmere for Trump at blive den der vinder. Og han vil komme til at smadre deres hverdag.

Vibeke Rasmussen

Hvordan kan man, helt overordnet, men i særdeleshed som lærer, bevidst være medvirkende til, at den værste 'bully' (ældre end tre år!) man nogensinde har oplevet på så højt et plan, bliver valgt som USAs næste præsident! Hvordan kan man på nogen rimelig måde forsvare og forklare, ikke mindst over for de børn man som lærer har i sin varetægt og disses forældre, at man i sin navlepillende, indadvendte selvoptagethed aktivt er medvirkende til at bane vejen for – eller i det mindste ikke aktivt prøver at forhindre! – et valg af en person som Donald Trump, der ud over de totalt uacceptable tilsvininger og fornærmelse af stort set alt og alle desuden også tiltrækker de værste elementer af White Supremacists, homofober, islamofober, antisemitter, misogynister …?

Med hensyn til den besynderlige betagethed af Jill Stein: Hvad har hun nogensinde opnået som politiker? Hvad er hendes kvalifikationer for at kunne bestride en af verdens mest, om ikke dén mest, betydnings- og magtfulde positioner? Er det virkelig kvalifikationer nok, at hendes parti angiveligt er 'Green', og at hun aldrig undlader at give udtryk for, hvor meget hun hader og foragter Hillary Clinton?

Twelve Reasons NOT to Vote for Jill Stein & Ajamu Bakara.

Jill Stein’s anti-vax game: How and why the Green Party candidate is pandering to the anti-vaccination crowd.

The Wild Beliefs of Ajamu Baraka, Jill Stein’s Green Party Running Mate.

Russian Greens blast Jill Stein’s silence on Putin’s human rights abuses.

Jan Weis, Anne Eriksen, Rasmus Larsen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Debatterne omkring kandidaten og psyko-patienten med en særpræget diagnose og hentehår, som herhjemme ville få de fleste til at opfordre manden til at frekventere en klinik, Donald Trumpf, og hans verbale trusler om at indlede ’the End of Civilisation as We Know it’, minder en del om debatterne op til valget af Ronald Reagan, en anden diagnosebærer – kaldt en skydegal cowboy, en gal hund, primitiv og dum – man er altid leveringsdygtig derovre i særprægede typer med fancy diagnoser, der bringer de fleste danskeres pis op over kogepunktet … ;-)