Læsetid: 6 min.

Berlusconi realiserede det postfaktuelle demokrati

Ytringsfrihed er kun et gode på baggrund af respekt for faktuelle kendsgerninger. Italien kæmper stadig med følgerne af offentlige usandheder i industrielle mængder
design, fiera di milano, Furniture, innovations, milan fair, salone del mobile, Silvio Berlusconi

Med sin manglende respekt for kendsgerninger indskriver Trump sig i en tradition for systematisk brug af usandhed som overtalelsesmiddel. En succesfuld, men desværre hurtigt glemt og ofte banaliseret, repræsentant for denne tradition er Italiens tidligere ministerpræsident, Silvio Berlusconi

Piero Oliosi

26. september 2016

Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Hitlers Tyskland. Det er en afgørende kendsgerning for såvel landets som denne lille modstandsavis’ selvforståelse.

Men hvis Anden Verdenskrig havde fået et andet udfald end befrielsen den 5. maj 1945, kunne det være endt som en kontroversiel og livsfarlig sandhed:

»Resultatet af en konsekvent og total udskiftning af faktuelle sandheder med løgne er ikke, at løgnene så vil blive accepteret som sandheder, og at sandheden vil blive bagvasket som løgn, men at de sanser, vi bruger til at orientere os i virkeligheden – og kategorien sandhed/usandhed er blandt de mentale redskaber til det formål – bliver ødelagt. Det findes der ingen kur imod,« skriver filosoffen Hannah Arendt i essayet Truth and Politics fra 1967.

»Det hører simpelthen med til den faktiske virkeligheds foruroligende tilfældighed. Eftersom alt, hvad der faktisk er sket i de menneskelige anliggenders sfære, lige så godt kunne være sket på en anden måde, er mulighederne for at lyve ubegrænsede, hvilket kan føre til selvødelæggelse.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Henrik Olesen
  • David Zennaro
  • lars søgaard-jensen
  • Poul Anker Sørensen
  • steen nielsen
  • Anne Eriksen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels Nielsen
  • Bill Atkins
  • Maj-Britt Kent Hansen
Mikael Velschow-Rasmussen, Henrik Olesen, David Zennaro, lars søgaard-jensen, Poul Anker Sørensen, steen nielsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Niels Nielsen, Bill Atkins og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det virker bare underligt, at skulle høre om den italienske mafia, når vi nu bor i Danmark, men det er globalt.

Den globaliserede verden er en åben og gennemsigtige verden, hvor valid information gennem sociale medier, gør det tydeligt og gennemskueligt for alle hvad der foregår, samt de bagved liggende årsager og det faktum, at enhver med en mobiltelefon og det fra en lerhytte på savannen i Afrika til Kbh. kan gennemskue den kapitalistiske undertrykkelse er afgørende for udviklingen, af kravet om demokrati og mindre ulighed.

Hvis politikere ikke forstår de nye vilkår, er de ubrugelige og skader demokratiet, politikere må handle på udfordringerne.

î pil op. En af de bedste artikler i lang tid i Information.

Philip B. Johnsen, pengestrømmene - den rygende pistol - går under radaren...

Henrik Olesen, steen nielsen, Anne Eriksen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

"Quid quid recepitur ad modem recipientis recipitur.” - Thomas Aquinas

På dansk: Hvad der opfattes, opfattes i forhold til den bevidsthed, der opfatter. Så det er et meget gammelt problem, vi her taler om - det nye er, at det ikke længere kun er filosofferne, der taler om det.

Lad os håbe en kollektiv opmærksomhed på fænomenet vil føre til øget kritik og især selvkritik, så vi uden forstillelse kan bestræbe os på at tilnærme os en fælles Sandhed med stort S, selv om vi nok aldrig når den fuldt ud, endsige bliver helt enige om dens præcise formulering.

Usandhed er nemt nok at afsløre, det er sandhed, der er svær at præcisere, og blot at forlade sig på autoriteternes udlægning har historisk vist sig at være uholdbart, hvorfor "kendsgerninger" ikke har den betydning, som de burde have - for hvis mine kendsgerninger konstitueres af min bevidsthed, og dine kendsgerninger af din, skal vi jo ifølge Aquinas have identiske bevidstheder for overhovedet at forstå hinanden, endsige blive enige.

"Kendsgerningerne" falder også for Poppers mere moderne ragekniv, for man kan ikke verificere, kun falsificere, hvorfor selv de mest nagelfaste kendsgerninger altid kun vil have foreløbig karakter.

"I det lange løb medfører kendsgerningernes forsvinding »en besynderlig form for kynisme«, som er kendtegnet ved afvisning af enhver sandhed...", som der står i artiklen.

Men måske, hvis vi taler om og forsøger at fastlægge fælles, foreløbige normer for, hvad vi kan godkende som kendsgerninger, kan vi undgå denne omsiggribende kynisme fra oven, og omdanne den til en kynisme fra neden. At vi faktisk handler ud fra, hvad vi mener er kendsgerninger, er en kendsgerning. Det vi mangler, er normer - og normer er ikke kendsgerninger, men konkrete udtryk for i sidste ende moralske værdier.

Lad os give dem værdikamp til stregen.

Tak til Mads Frese for en virkelig god artikel.

Philip B. Johnsen

En 100% beskrivelse, af alle elementer i store komplekse problemstillinger, er uinteressant for de fleste og er ikke afgørende, for handling på globale akut handlingskrævende udfordringer, der kan godt findes global opbakning, til helt ekstensielle handlingskrævende udfordringer uden.

Det sker bare ikke i dag, meget tyder på, for ikke at sige, at alt tyder på politisk beskyttede privat økonomiske interesser, er den eneste forhindring.

Politikere mister deres legitimitet og politikere undergraver demokratiet.

Ja, når der kommer til stykket, så har hvert land deres Berlusconier, bestemt også Danmark (skal ikke nævne navne)
Nævnte politikere og i særdeleshed Trump, sociale netværk og medier er med til at forøge forvirringen og det fortsætter.

Måske er der behov for oplyst demokrati - hvis begrebet skal overleve med æren i behold?
Endnu engang må man beundre Hannah Arendt for hendes evner. Vi har potentialet for ødelæggelse på alle planer.

Philip B. Johnsen

Man kan godt bruge Silvio Berlusconi som eksempel, men det giver ikke rigtig mening i syntes jeg.

Mafia er en anti-stat klan tradition, med tydelig og ikke særlig skjult tilknytning til borgernes daglige hverdagsliv, italienere er helt beviste om, at Silvio Berlusconi er tilknyttet mafia, hvor vi i Danmark har et skjult økonomisk anti-demokratisk klan system.

Resultatet er det samme, at der ikke handles på handlingskrævende problemstillinger af hendsyn til privatøkonomiske interesser.

Et stort Tak til Mads Frese for endnu en tænksom og skarp analyse af anti-demokratiske kræfter i det politisk-økonomiske krydsfelt.