Læsetid: 6 min.

Besættere driver hotel for strandede flygtninge i Athen

Aktivister har besat et forladt hotel i Athen, hvor de nu på femte måned huser, brødføder og tilbyder undervisning til omkring 400 flygtninge, som er strandet i den græske hovedstad
På Hotel City Plaza har aktivister de seneste fem måneder sørget for mad, rent sengetøj og undervisning for omkring 400 strandede flygtninge.

På Hotel City Plaza har aktivister de seneste fem måneder sørget for mad, rent sengetøj og undervisning for omkring 400 strandede flygtninge.

Nicola Zolin

28. september 2016

Der er børnemylder og intense diskussioner på arabisk og dari i den lille reception på det fuldt belagte Hotel City Plaza i Athens centrum.

Her i indvandrerkvarteret Victoria har 400 flygtninge fundet sig et hjem i den grålige betonkasse fra 1960’erne, der stadig bærer sine fancy skilte fra dengang, hotellet var nyt.

Indtil 2010 var det »et firestjernet hotel til trestjernede priser«, som det sidste desperate reklamefremstød lød, inden ejerne måtte dreje nøglen om. Siden har bygningens syv etager stået tomme.

Men en sen aften i april i år klippede lokale og europæiske autonome låsene op med boltsakse. Få timer senere var der over 100 mennesker i bygningen, og efter få dage rykkede op mod 400 flygtninge ind.

Læs også: UNHCR: Europa svigter Grækenlands flygtninge

Mange af dem havde holdt til i den nærliggende Victoria-park med deres soveposer og små telte, hvis ikke de sov på papstykker under en palme. Siden Makedonien i marts lukkede sine grænser, er 60.000 flygtninge strandet i Grækenland.

På hotellet har flygtningene adgang til tre måltider mad dagligt, de sover i rigtige senge betrukket med hvidt linned. Der er friske håndklæder på badeværelserne, og de har en dør, de kan lukke.

»Det handler om at sikre flygtningenes rettigheder, så de ikke bare er overladt til sig selv,« fortæller chilensk-slovenske Christian Herrera, en mand midt i 30’erne, som Information møder i receptionen, hvor han taler med de to unge græske piger, der sidder smilende bag skranken.

Ingen pool, ingen minibar

Christian Herrera var med til at besætte hotellet for fem måneder siden, og selv om myndighederne flere gange har forsøgt at lukke for vandet, er både de frivillige og flygtningene der stadig.

City Plaza er fuldt belagt. Idag har hotellet også fået sig et nyt slogan: 'Ingen pool, ingen minibar, ingen roomservice og så alligevel: Europas bedste hotel', lyder det på hjemmesiden.

»Jeg begyndte i starten af april med at lave mad til flygtninge, og så hørte jeg, at nogen ville besætte City Plaza-hotellet. Jeg var straks med på den. Her er også meget bedre forhold for os hjælpere. Der er jo et rigtigt køkken, så jeg kan lave sund mad og rigtig gøre nytte. Vi laver mad til 500 mennesker hver dag,« siger Christian Herrera.

Han regner med at blive det næste halve år. Har han været hjemme i Slovenien i en måned for at tjene penge, så han igen kunne hellige sig arbejdet i køkkenet.

Her får ingen løn, alle arbejder frivilligt. Derfor er de fleste af husets daglige 30-40 hjælpere ikke med så længe ad gangen.

Uden flygtningenes egen indsats ville det heller ikke gå. De arbejder i køkkenet eller gør rent og vasker op. Der er hyppige fællesmøder, hvor hotellets beboere taler om arbejdet, hverdagen og reglerne. På en måde som et kollektiv i xxxl-størrelse.

Christian Herrera erkender, at det kan være stressende, for der er en del kulturelle forskelle. Folk fra Mellemøsten er vant til at lade deres børn lege allevegne, siger han.

»Men vi kan ikke have 200 børn til at suse rundt på så lidt plads. Vi har derfor lavet en regel om, at fra 17.30 til 20.30 må børnene ikke komme ned, men skal blive på værelserne. Så kan de slappe af og læse. Ellers kan de få undervisning, som vi har organiseret.«

Hvis flygtningene arbejder fem-otte timer på hotellet om ugen, har de sikret sig fri bolig og fri kost.

»Men også beskyttelse fra de nynazister, som vi ved jagter flygtningene på gaden«, siger Christian Herrera.

De glemte afghanere

En af beboerne på hotellet er afghanske Ali og hans kone, der stammer fra Kandahar i Afghanistan. De flygtede fra Pakistan, hvor han selv er opvokset.

»Vi kom til Grækenland for otte måneder siden. I de første tre måneder var vi lukket inde i et vådt telt, og det var koldt og ret forfærdeligt. Det er nok den værste periode i mit liv,« fortæller Ali roligt.

Der var andre udfordringer. De 18 timer til fods over bjergene fra Iran til Tyrkiet. Skudsalverne og babygråden fra deres lille datter, der dengang var næsten nyfødt. De seneste fem måneder har den lille familie boet på hotellet.

»At bo her er selvfølgelig meget bedre end at bo i de telte, vi boede i sidste vinter. Ingen tvivl om det. Men denne ventetid er naturligvis noget, der slider. Det er jo heller ikke her, vi skal være,« siger Ali og trækker let på skulderen.

Han og hustruen drømmer om at komme til Schweiz. Han ved, det bliver svært.

»Vi skal være meget heldige.«

Den lille familie aner ikke, hvordan de skal komme videre. Ali har set, hvordan andre er rejst nordpå efter at have betalt menneskesmuglere.

»Nogle tager afsted med falske pas, så de kan rejse med fly. Det er ret dyrt, mange tusinde euro, og det har vi slet ikke råd til. Jeg aner ikke, hvor de penge skulle komme fra.«

Så nu er familien på hotellet, så længe de kan. De får ingen hjælp af den græske stat. Deres ophold tåles kun, fordi den græske stat ikke lægger mærke til dem og ikke har råd til at sende dem hjem.

Søger den lille familie om asyl, skal de blive i det land, de egentlig helst vil flygte videre fra. De har også oplevet, at nogle har givet op og er taget hjem igen. Til Syrien eller Afghanistan.

Selv kan Ali og familien ikke søge om at blive del af det ét år gamle EU-omfordelingsprogram. Foreløbig er kun 4.000 af de i alt 160.000 personer, som programmet omfatter, blevet sendt videre til et andet EU-land.

»Hverken pakistanere, afghanere eller iranere må søge. Det er kun for syrere og visse folk fra Irak. Så vi er strandede her. Sådan er det,« siger Ali.

Ifølge UNHCR i Grækenland er kun knap hver tredje af de knap 60.000 strandede flygtninge i Grækenland berettiget til at blive del af omfordelingsprogrammet.

»Vi har bare et håb om, at EU også tænker på sådan nogen som os, der bare er strandet her. Vi håber. Det er det eneste vi kan gøre,« siger Ali, mens datteren smiler til ham. Hans kone rækker ham barnet.

Brug for penge

På City Plaza-hotellet oplever kokken Christian Herrera også, at nogle af hotellets beboere rejser videre.

– Hvor tager de hen?

»Nordpå til Østrig, Schweiz, Frankrig, Tyskland, Danmark. Forhåbentlig kommer de alle til et andet land. Der er jo ikke mange muligheder her i Grækenland. Men der er også mange, der er blevet.«

Og det betyder, at hotellet skal bruge penge, fortæller den chilensk-slovenske kok. Folk fra hele Europa donerer penge til de 1.500 måltider, der skal laves hver dag.

»Vi forsøger at holde hotellet kørende, selv om pengene kommer i bølger. Vi skal også spare, så vi har råd til babymad og flaskemælk.«

Christian Herrera forsøger at lave varieret mad, der både falder i de mellemøstlige og europæiske hotelgæsters smag.

»Jeg forsøger også at forberede flygtningene på en mere europæisk smag. Så de ikke får et chok, når de første gang skal smage en tysk sauerkraut«, griner han.

– Har myndighederne forsøgt at tømme hotellet?

»Nej, men her jo også 500 mennesker, og hovedindgangen ligger i en lille gade. Det ville ikke være nemt. De kan heller ikke bare bede os om at forlade det. Vi vil kæmpe for det. Det har været tomt i så mange år, så det kan vel ikke være så skidt, at det kommer i brug i et par år. «

– Hvad med vand og strøm?

»Det hele skulle bare sluttes til. Men ret beset stjæler vi fra staten. Der er gjort et par forsøg på at lukke for vandet, men vi kan høre det, og vi har forberedt os. Vi er dog bedst forberedte på angreb fra nynazister.«

– Er det allerede sket?

»Der har været stenkast og smadrede vinduer, men der har været andre angreb, hvor de har angrebet med gas eller forsøgt at brænde folk. For nylig forsøgte Marine Le Pens parti, Front National, at åbne et kontor her i byen, på to-årsdagen for mordet på rapperen Pavlos Fyssas. Vi kunne ikke bare se til. Jeg var der ikke selv, men nogle af os smadrede deres kontor. Ødelagde døre og vægge med store hammere. Åbning blev aflyst.«

– Og ingen blev anholdt for det?

»Nej, ikke så vidt jeg ved,«, siger Christian Herrera, inden han vandrer op mod hotellets store køkken, hvor en række kvinder allerede er godt i gang med at skrælle grøntsager til 500 personer.

Serie

De strandede

Stærke ydre grænser, hotspots og kvotefordeling skulle være EU’s svar på at undgå en gentagelse af sidste års kaotiske flygtningeforhold. Men selv om strømmen er taget af, har EU-landene store problemer med at håndtere de mennesker, der allerede har fundet vej ind i unionen. Information sætter fokus på et system, der risikerer at falde sammen, inden det overhovedet er kommet i gang.

Seneste artikler

  • Italien presser tusinder af migranter under jorden

    29. september 2016
    Et år efter at Information beskrev den 24-årige gambianer Bubacarr Jallows flugt over Middelhavet, er han stadig strandet i landet. Hans sag er uafklaret, men et stigende antal af hans landsmænd bliver rutinemæssigt afvist som økonomiske migranter i et hotspotsystem, der allerede er endt i fiasko
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • erik winberg
  • Philip B. Johnsen
erik winberg og Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu