Nyhed
Læsetid: 8 min.

Danskerne spiser stadigt flere lokale fødevarer

Flere danskere vil have lokalt producerede fødevarer. Men er det et marked, der kan redde dele af det trængte danske landbrug?
Der er stadigt et stort potentiale i den lokale fortælling om økologisk producerede varer. Som på Birkemosegaard, der er et biodynamisk landbrug ved Sjællands Odde, der leverer grøntsager til mange af de hotte restauranter i København.

Der er stadigt et stort potentiale i den lokale fortælling om økologisk producerede varer. Som på Birkemosegaard, der er et biodynamisk landbrug ved Sjællands Odde, der leverer grøntsager til mange af de hotte restauranter i København.

Peter Hove Olesen

Indland
28. september 2016

Mange i landbruget peger på, at én af vejene frem for et kriseramt dansk landbrug er at satse på afsætning af unikke og lokalt producerede fødevarer til lokale markeder.

At danskerne gerne vil købe varer, der har en fortælling, og som samtidig er med til at styrke den lokale identitet.

»Det betyder meget for mange at få historien med, og derfor ligger der et kæmpe potentiale i at producere varer med lokal identitet. Mange efterspørger unikke fødevarer, hvor en liter mælk ikke bare er en liter mælk, men skal være mælk produceret med omtanke – hvor det er tydeligt, at der ligger en historie og nogle værdier bag,« siger Svend Brodersen, landmand og direktør for Gram Slot, der producerer økologiske fødevarer.

Svend Brodersen, der tidligere har været byrådsmedlem for Venstre, købte Gram Slot for ti år siden. Han havde på daværende tidspunkt været økologisk landmand i næsten ti år, og han og familien var »klar til at tage en udfordring« og forsøge at udleve »en drøm om at skabe noget«.

»Vi ville give vores lille skub til verden, og det har altså mere gennemslagskraft, hvis man selv går foran med et eksempel. Vi ville bevise, at det her med økologi godt kan fungere. At man kan vælge med hjertet og samtidig få det til at hænge sammen,« siger Svend Brodersen, der kalder Gram Slot for familiens livsdrøm.

»Vi besluttede, at vi ville revitalisere Gram Slot til gavn for os selv og til gavn for den by og egn, hvor slottet ligger. At vi ville gøre Gram Slot til et lokomotiv for lokal vækst,« siger Svend Brodersen.

Lokalt og økologisk

Siden 2010 har Gram Slot leveret økologiske fødevarer til detailkæden Rema 1000, hvilket sikrer et stabilt salg uden fordyrende mellemled.

Ifølge Svend Brodersen er det samtidig et rigtig godt match, da han i Rema 1000 ser mange af de samme værdier som produktionen på Gram Slot er bygget op omkring.

Det er ligeledes et familieforetagende, der har en vision om at gøre en forskel, som Svend Brodersen siger.

»Ideen om at etablere et samarbejde med en detailkæde kom til verden, da vi havde omlagt til økologi og skulle til at sælge vores varer. Vi ville undgå for mange administrative led og undgå at bruge en masse ressourcer på omkostninger til salg,« siger Svend Brodersen, der var blevet inspireret i England til at skabe et samarbejde direkte mellem produktion og detailhandel.

»Det giver et andet type samarbejde, fordi de kan få en fordel af vores brand. Det giver helt andre muligheder for at sælge varer, når du kan knytte en fortælling til produkterne,« siger Svend Brodersen, der peger på, at det handler om at have en holdning til det, man producerer.

»Vi laver økologi, og det gør vi, fordi vi synes, det er det rigtige. Der skal være holdninger bag,« siger Svend Brodersen, der mener, at økologi og lokalt producerede fødevarer er to sider af samme sag.

»Økologi er at holde hus med ressourcerne. Og det er eksempelvis ikke at importere økologiske kartofler fra Egypten, der skal flyves ind.«

– Det nævnes ofte, at lokalt producerede fødevarer kan være med til at redde dansk landbrug. Tror du på det?

»Ja, det gør jeg helt sikkert. Men det er vigtigt at fokusere på, at hver virksomhed finder og udnytter egne fordele. Alle kan og skal ikke gå samme vej,« siger Svend Brodersen, der også ser lokale specialiteter og forædlede fødevarer som en eksportmulighed. Så længe, der er en historie om værdier og holdninger at fortælle.

»Vi leverer jord til bord fødevarer med en fortælling, og den slags fødevarer har et kæmpe potentiale for at skabe vækst og nye arbejdspladser – især i udkanten eller vandkanten, hvor turisterne kommer.«

Fakta: Hvor vigtig er landbrugseksporten?

»Samlet set producerer Danmark fødevarer til mere end tre gange den danske befolkning,« skriver Eksportrådet under Udenrigsministeriet på sin hjemmeside.

Sektorens eksport har historisk været af stor betydning for dansk økonomi og fremhæves fortsat af bl.a. regeringen som afgørende vigtig.

»Den eneste vej frem for dansk landbrug, det er, at de kan eksportere flere af de varer, de producerer,« sagde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i et tv-interview i maj.

Men hvad er egentlig landbrugseksportens værdi, og hvordan udvikler den sig? Her er nogle fakta:

• Tallet 150 mia. kr. i eksportindtægt nævnes ofte. Beløbet dækker imidlertid ikke kun selve primærlandbruget, men hele den såkaldte fødevareklynge og dermed også eksportindtægter fra producenter af savsmuld, tømmer, minkpelse, fisk, skaldyr, kaffe, chokolade, tobak, drikkevarer, fødevareenzymer, sprøjtemidler, fødevareemballage, maskiner til landbruget m.m.

• Landbrug & Fødevarer har for Information opgjort eksporten fra selve landbrugskomplekset i 2015 til 110 mia. kr. For den samlede fødevareklynge angiver man 157 mia. kr.

• Finansministeriet angiver i sin Økonomiske Redegørelse fra august eksporten af ’landbrugsvarer m.v.’ til 113 mia. i 2015. Tilføjelsen ’m.v.’ dækker bl.a. eksport af fisk og krebsdyr, kaffe, te og chokolade, drikkevarer og tobaksvarer. Ifølge et overslag baseret på Danmarks Statistik står disse varegrupper for en eksportindtægt i størrelsesorden af 30 mia. kr. Det leder til en resterende eksportindtægt fra det egentlige primærlandbrug på godt 80 mia. kr.

• Landbruget importerer også foderstoffer, maskiner, kunstgødning m.m. og belaster dermed handelsbalancen. Ifølge Økonomisk Redegørelse var netto-eksporten – dvs. eksport minus import – fra ’landbrugsvarer m.v.’ 38 mia. kr. i 2015.

• Eksporten af ’landbrugsvarer m.v.’ udgør ifølge Økonomisk Redegørelse 10,6 pct. af den samlede danske eksport – eller knap 8 pct., hvis man fratrækker fisk etc. Tilbage i 2009 udgjorde landbrugseksporten 18 pct. af vareeksporten.

• I perioden 1995-2010 voksede landbrugs- og fødevareimporten fra at udgøre 25 pct. af den tilsvarende eksport til 45 pct. I 2015 var importen vokset yderligere til nu at udgøre 66 pct. af eksporten.

I både 2014 og 2015 oplevede eksporten af ’landbrugsvarer m.v.’ en negativ realvækst, mens den tilsvarende import voksede begge år.

Mad med identitet

Hos den danske detailkæde Coop, der blandt andet ejer Brugsen, Fakta, Kvickly og Irma, har man ligeledes lanceret et koncept, hvor man forsøger at sælge flere lokalt producerede fødevarer, som kunderne nemmere kan forholde sig til og se sig selv i værdimæssigt. Det fortæller Thomas Roland, der er afdelingschef for ansvarlighed i Coop Danmark.

»Det gør vi først og fremmest, fordi der er en stigende efterspørgsel efter varer med en identitet,« siger Thomas Roland og peger på, at lokalt producerede varer er nemmere at give en fortælling, ligesom de ofte på forhånd regnes for mere bæredygtige – også selv om de ikke nødvendigvis er det – og at lokale varer bidrager til udvikling og beskæftigelse.

»Det, der er udfordringen for os, er, at det i realiteten handler om en meget lille omsætning,« siger Thomas Roland.

Hos Coop udgør lokalt producerede fødevarer blot omkring én procent af den samlede omsætning, hvilket blandt andet skyldes, at Coop har meget svært ved at tilbyde ferske varer, der er lokalt  produceret.

Derfor er det mest tørvarer og konserverede produkter, der sælges som lokale varer.

Det skyldes både, at mange ferske produkter som mælk og kød fortrinsvis leveres fra store centrale mejerier og slagterier, der ikke tæller med i definitionen af lokalt producerede.

Men det skyldes også, at det netop er svært helt præcist at sige, hvad der kan kaldes lokalt produceret.

»Er alt dansk ikke lokalt produceret? I så fald sælger vi meget. Et slag på tasken er, at mere end halvdelen af vores salg er danske varer,« siger Thomas Roland og fortæller, at det har været noget af det vanskeligste at definere, hvad der kan regnes inden for kategorien.

»En definition må tage udgangspunkt i en antropologisk tilgang, hvor det er folks egen opfattelse af det lokale, der er afgørende. For hvad er lokalt, når man bor i Næstved? Er det eksempelvis varer fra egnen samt Lolland, Falster og Møn? Og hvad vil folk i København opfatte som lokalt? Er det Nordsjælland og Bornholm,« lyder det retoriske spørgsmål fra Thomas Roland, der selv giver svaret.

»Det er fortællingen, der gør forskellen. At det kommer fra et sted, man selv potentielt kunne tage ud at besøge. Så det bliver i sidste ende en lokal opfattelse af, hvad der hører med til lokalområdet.«

Bare en enkelt brik

Derfor er lokalt producerede fødevarer, der sælges som netop det, kun et nichemarked. Dansk landbrug er mest af alt eksportorienteret, og kun 5-8 procent af den samlede produktion afsættes i Danmark.

»Efterspørgsel på lokalt producerede varer kan derfor kun være en del af løsningen for nogle landmænd,« siger Thomas Roland.

»Hele Danmarks forbrug af fødevarer kunne produceres økologisk på Lolland. Mere fylder det ikke. Og hvad skal vi så med resten af landbruget? Lokale varer kan være en lille brik i et meget stor puslespil af løsninger.«

Alligevel er det stadig et godt marked, hvor der er plads til at vokse.

Coops egen målsætning er således, at detailkæden inden 2020 har fordoblet salget af lokalt producerede fødevarer, så omsætningen rammer en milliard kroner og en markedsandel på mellem 2 og 2,5 procent af alt salg i Coop, fortæller Thomas Roland.

På Gram Slot er Svend Brodersen enig i, at det måske kan være svært at definere, hvad der hører med til det lokalt producerede, men at det for ham handler om tillid mellem producent og kunde.

At den fortælling, varen sælges med, også er det billede, der møder forbrugeren, hvis denne skulle få lyst til at kigge forbi.

Derfor har Svend Brodersen og familien også valgt at åbne Gram Slot op for offentligheden. Alle ugens syv dage og hele døgnet rundt kan besøgende få et indblik i produktionen på slottet.

»Åbenhed og gennemsigtighed er det, der gennemsyrer vores liv og forretning. Vi skal kunne stå inde for det, vi laver – og alle skal kunne komme og se os efter i sømmene,« siger Svend Brodersen, der insisterer på, at fortællingen både er god og ærlig.

»At vi driver vores landbrug med stor kærlighed, betyder ikke, at der ikke kan være en syg kalv eller ske uheld. Sådan er det at drive landbrug, og vi skal ikke tegne et glansbillede op, men vise tingene, som de er. Det skal være en ærlig fortælling.«

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

steen ingvard nielsen

Har vi noget valg? Hvis vi ved at gå andre veje, kan hæve kvaliteten, forbedre miljøet, tage en kultur tilbage, vi var ved at miste. Hvor realistisk er det?, at hævde at have set køer gå frit rundt på marker, i Italien og se en snegl på vejen i Spanien.

"Fortællingen" bag en vare er meget vigtig, hvis man som producent gerne vil have mere for varen, end den reelt er værd .

De dyre franske vine og champagner er et super godt ekempel på, at man ved hjælp af en "fortælling" kan få folk til at betale i dyre domme for noget, der reelt kan fås lige så godt og billigere fra f eks Sydamerika, Australien o s v.

Fortællinger om f eks" bæredygtig opdrætslaks laks" øger også overskuddet - der er masser af eksempler på, hvordan forbugere lader sig vildlede til at betale overpriser for reelt normale stabelvarer af i øvrigt god kvalitet (- det gælder ikke bare fødevarer, men også f eks dyre ure, visse bilmærker, mærkevare-tøj o s v).

Kan dansk landbrug lave samme typer af fortælinger for deres varer, så er det da fint , og så kan de få nedbragt deres gæld.

Hvor positivt :) -
Eller snart ses skepsis og økonomi i alle dagligdags ting, det er lykkedes "Spareregeringen" at påvirke glæden ved sundhed og smagssans. Der er næppe lokale nok til at dække forespørgslen.
Meget fint, om butikskæder og små gårdbutikker kan booste behovet - husk "naboen køber/ har det allerede".

""Fortællingen" bag en vare er meget vigtig, hvis man som producent gerne vil have mere for varen, end den reelt er værd ."

Undskyld mig lige Robert, hvem siger, at varen ikke er det værd som den bliver solgt for med den gode fortælling og den dejlige oplevelse? Hvordan prissætter du varerne?

"Hvorfor sende små grise ud af landet på lastvogne til opdræt ?"

Ja de opfedes i andre lande, hvor de slagtes og opskæres og forarbejdes og vender tilbage i danske kølediske. Kig på pakningerne for pålæg for eksempel. Det er hul i hovedet.

Lise Lotte Rahbek

Der er rigtig manfe facetter af ønsket om at købe lokale varer.
Transpirttid og lagertid og omkostningerne dermed reduceres, så det er en sand fornøjelse... altså for forbrugeren. Chaufførne, lagerarbejderen og transportmiddelforhandlere er måske knap så begejstrede.

Men der er også noget andet og meget nært: Hvis producenten sælger varer, som køberen ikke er tilfreds med, så kan køberen sørme gå hen og stille producenten til ansvar. Se DET kan være en kæmpe forskel. Så kan vi måske helt lokalt og meget.. fællesskabsaftigt få sat en stopper for forureningen af jorde og vandløb og grundvand og vanrøgt og så videre (osv)for vi kan rent faktisk se og tale producenten af vores mad. Fantastisk koncept. Princippet er godtnok opfundet for en hel del tusinde år siden, men jeg er overbevist om, at det fungerer endnu

Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Helene Kristensen, Tue Romanow, Anne Eriksen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Kære Mona Blenstrup ( kl 10.39)

Fødevareproducenten er ikke anderledes end producenten af en pensionsopsparing, en husstandsforsikring, en cykel , et fjernsyn , et parcelhus , et par jeans, en læbestift , et par solbriller o s v.

Alle producenter skal mødes med samme iskolde vurdering af deres varers faktiske egenskaber .
-man skal som forbruger værge sig mod de utallige "fortællinger"/reklamer o s v, som producenterne bruger for at klemme flest mulige skillinger ud af forbrugerne.

Hvis man "bare betaler" , så griner producenten og dennes reklamebureau, når de gør overskuddet op.

Det kommer an på, hvordan "lokal" defineres. Hvis man definerer "lokal" ligesom COOP, at bornholmske varer er "lokale" i Storkøbenhavn, eller at en flaske vin er "lokal", hvis den bare har været inde og vende hos en (lokal) (stor)grossist, ja, så er der sgu lang vej...

Jeg synes at dette er lidt interessant og strejfer da historien.
https://ing.dk/artikel/politikeres-urin-testet-alle-indeholdt-glyphosat-...

Helene Kristensen

Her i området er der mange vejboder, både flyttelige og stationære. Så kan man i jordbærsæsonen opleve vejboder med danske jordbær, og man kan se at skiltene er nøjagtig ens, plottet ud af samme printer. Jordbærene som man troede var dyrket på marken bag huset med vejboden - er som mange af de andre købt, og afhentet - hos en stor jordbæravler med giftvogne og østarbejdere der går i markerne til halv pris og uden de nødvendige toilet/håndvaskfaciliteter. Så var jeg færdig med at købe jordbær der. Så man skal nok være lidt kræsen med det "lokale".

Søren Kristensen

Jeg har lige købt danske æbler i SuperBrugsen, de er edderbroderme sure! Jeg har en forestilling om at vi stort set har udslettet produktionen af 1. klasses danske æbler, gennem de seneste årtier og nu viser det sig så at forbrugerne faktisk gerne vil købe danske æbler. Og så er det bare for sent, fordi der ikke er flere gode æbletræer. Lidt på samme måde som med mange af vore fremstillingsvirksomheder i fx. tektstilbrancen, som har skibbet alt know how til Kina som ser stort på kvalitet, hvorefter lønningerne derovre stiger så meget at det måske havde været smartere om vi havde beholdt produktionen og arbejdspladserne herhjemme. Det kan osse være jeg bare er en gammel kværulant? Der er jo ingen der forhindrer mig at købe et Pink Lady, hvis jeg vil have en 1. klasses smagsoplevelse, direkte importeret fra Barcelona. Det koster det samme.

Flemming Berger

Danmark er et æbleland,Søren Kristensen;ingen tvivl om det!
Dit 'Pink Lady' fra Barcelona havde efter al sandsynlighed en mere 'læderagtig' skal end et hvilket som helst dansk æble;eller du skræller måske æblet?
Det problem,du er løbet ind i med dit sure danske æble er,at det har været et af 'gemmeæblesorterne',der først er rigtig aromatisk omkring Jul eller senere.
Sommeræblerne er yderst velsmagende i denne tid;de bliver imidlertid ret hurtigt melede og uspiselige; og de er umulige at opbevare i længere tid.Desværre.
Hvilket bringer os tilbage til 'Det Lokale'.Der skal naturligvis være æbletræer hvor folk bor.Mange slags æbletræer.
Jeg har selv en ti-tolv sorter på min grund og jeg har velsmagende æbler fra sent august tli sen maj af egen avl.
Så Danmark er æblernes land!

Lise Lotte Rahbek, Torben Skov og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Er det ikke Brasilien, som "Pink Lady" kommer fra? Det er et spørgsmål om sort - jeg er en hund efter Cox Orange. som dog ikke er så langt fremme mere. Belle de Boskop er skønne, måske mere i æblekage - men tanken om mindre gift og måske økologi fremmer lysten til at sætte tænderne i - de små "gnallinger" i de billige poser smager bedre end de flotte sprøjtede.
Man kan se sig for, men ingen grund til negative forventninger over for lokale tilbud - det verden har brug for er tillid, en mangelvare, Helene Kristensen :)

Mona Blenstrup, Flemming Berger og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Jeg hader de der historier. Specielt når de skal fortælles af tjeneren lige efter tallerkener er sat på bordet. Maden bliver kold, medens jeg som en anden skoleelev tvinges til at lytte til noget ævl om et lammekid, der har fået læst op af H. C. Andersen ved sengetid. McDonalds tak!

McDonalds praler ikke med sprøde gedekid, men så må du tage de manglende vitaminer/ mineraler bagefter...
Eller spise almindelig lødig kost!

Jeg dyrker kartofler i vindueskarmen, roer under sengen og ris i badekarret. Det går rigtigt godt. De er garanteret sprøjtefri og transporttiden er minimal.

- helt alvorligt er økologi en af vejene frem og vi bør tænke på, hvordan vi passer bedst på planeten.

Søren Kristensen

@Anne Eriksen
Jeg troede også Pink Lady kom fra Brasilien:
http://www.aeble-pinklady.com/respekt-for-jorden/et-able-der-nyder-godt-...

Søren Kristensen

Jeg er også stor fan af Cox Orange, men det er sikkert udgået dels fordi der ikke producere så mange æbler mere i det hele taget i dk. og fordi ungdommen flaskes op med tonsvis af sukker og så matcher det selvfølgelig ikke deres præferance, som handler om at alle fødevarer helst skal smage af og se ud som slik.

Søren Kristensen

Bortset fra årets første helt fantastiske danske jordbær og de store importerede kirsebær, man kunne finde bla. i Torvehallerne, har jeg købt en masse elendigt frugt i supermarkedet sommeren igennem: sure appelsiner fra alle steder (hvad blev der Jaffa?), nærmest hule og halvfordærvede ananas fra Irma og Brugsen, overmodne nektariner alle steder og druer som var stemplet 1. klasses, men i virkeligheden var sure og uden smag. I det hele taget lidt af et flop, men ok det passede på den måde måske meget godt til vejret. Som heller ikke var noget at skrive ud om.

Lise Lotte Rahbek

Søren Kristensen
Supermarkeder og frugt.. ?? Det er jo lige der, det går galt med central indkøb.

Kære Robert Kroll
Jeg forstår stadigt ikke din bemærkning om at en vare hos os lokale, der har dyrket dem selv skulle koste mere end de er værd?
Når vi sælger et æg til 2,50 kr. så er det altså prisen, som måske kan få forretningen til at løbe rundt.
Værdisætningen er for os ud fra, hvad folk vil betale, når de kommer helt ud på landet for at handle hos os, ikke hvad bulkproduktionen kan præstere af billigt indkøbe æg. Og vores lammekød sælges på samme vis. Vi er bedøvende ligeglade med de priser, folk i supermarkedet skal give for frossent lammekød fra Brasilien eller andre fjerne steder fra. Priserne kan vi aldrig konkurrere med men frisk heden, historien og gl;den ved at opleve dyrene, den er ubetalelig men dog overkommelig.