Hvor ekstremt er Alternative für Deutschland?

Alternative für Deutschland, AfD, er ved at gøre højrenational politik populær i Tyskland.

Ved søndagens valg i den nordøstlige delstat Mecklenburg-Vorpommern fik partiet 20,8 procent af stemmerne og blev dermed næststørst i landdagen og for første gang større end det borgerlige CDU.

Selv om en koalition af de gamle partier kan holde AfD fra magten i delstaten, er der grund til at være bekymret, mener den berlinske politikprofessor Hajo Funke fra Freie Universität i Berlin, der over fire årtier har forsket i politisk ekstremisme. Han mener, at partiet gør, hvad det kan, for at fremstå som nøgternt, selv om der er store gnidninger internt.

»Partiet påstår, at det er moderat, siger formand Frauke Petry, men en stor del af partiets dynamik kommer fra en åbent højreekstrem fløj omkring Björn Höcke (AfD-leder i Thüringen, red.). Men det betyder foreløbigt ikke det store for de, der stemmer på partiet,« siger han.

Hajo Funke udgiver senere på måneden en bog om den politiske vold på højrefløjen, Von Wutbürgern und Brandstiftern, eller på dansk Af vrede borgere og brandstiftere med undertitlen AfD, Pegida, voldsnetværk.

For AfD er på vej frem og var allerede tæt på at komme ind i Forbundsdagen i 2013 med 4,7 procent af stemmerne. I søndags strøg det så ind i dets niende landdag og ville dermed sandsynligvis komme ind i det tyske parlament med mere end 10 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen. 

Hajo Funke peger på, at AfD-partiet især ved seneste partikongres har fået sig en egentlig fjende, islam, der er med til at holde partiet på en stram fjendeorienteret politisk kurs.

»Selv om AfD-Partiet bliver mere populært, er det ikke længere et klassisk højrepopulistisk parti, det er også selv blevet mere ekstremt. Hovedfjenden er blevet islam i sig selv, der anses for ikke at være modtagelig for oplysningstanken. En af partifolkene sagde ved seneste partikongres, at han ikke ønskede sig et reformeret islam, idet man har brug for at beholde sit fjendebillede.«

En lokal kandidat for Alternativ für Deutschland, Petra Federau, under et vælgermøde i Schwerin.

Hermann Bredehorst

Fra NPD til AfD

Konkret frygter Hajo Funke, at vi også vil se en stigning i den politiske vold.

»Det, der er specielt ved Mecklenburg-Vorpommern er, at der er nynazistiske, voldsparate og flygtningefjendtlige grupperinger, der også er parat til udøve vold«, siger han.

Den politiske vold er delvist udgået fra det nynazistiske parti NPD, som nu er truet af et totalt forbud, netop fordi man længe har tolereret voldelige personer. Partiet røg i søndags ud af landdagen i Mecklenburg-Vorpommern. Dermed er partiet ikke længere repræsenteret i nogen tysk landdag. Partiets tankegods lever dog stadig videre, og man kan frygte, at volden igen tager til, mener Hajo Funke.

»En kollega af mig sagde fornylig, at det ville være godt, om NPD forblev i landdagen, for ellers vil partitilhængernes voldelige potentiale blive frisat. Jeg er ikke enig i synspunktet, men jeg deler vurderingen af, at den politiske ekstremisme ikke er på retur. Tværtimod, den har bare iklædt sig nye gevandter.«

Læs også: ’Merkel skal væk’

»Voldsparatheden i en delstat som Mecklenburg-Vorpommern er større end den, man finder i Østrig, for den har været organiseret af NPD siden begyndelsen af 1990'erne, også af personer der har været tæt på terrorgruppen NSU (der stod for ti mord på indvandrere, red.). Det niveau af politisk motiveret vold, vi så i 2015, var det dobbelte af, hvad vi så i 2014. Og vi er endnu ikke kommet ned fra det høje niveau«, lyder advarslen fra Hajo Funke.

Et af hans eksempler i bogen er fra Godendorf, en landsby med 400 sjæle i den sydlige del af Mecklenburg-Vorpommern.

»Sidste år var der i byen seks-syv flygtninge, hvorpå der fulgte et brandattentat, uden at man vidste, hvem der havde udøvet det. I dag er der ingen flygtninge tilbage. Altså, man kan ikke engang omgås syv flygtninge. Når der er få, kan de blive angrebet. Der kommer vore værdier ind i billedet – er vi for værdighed eller grusomhed?«

Ifølge Hajo Funke bringer det mindelser frem om forfølgelsen af jøderne i 1930'erne i en stemning af nederlag, sådan som følelsen er i mange egne af de østlige delstater, hvor der er mere afvikling end udvikling, og hvor AfD-partiet forsøger at iscenesætte flygtningene som den egentlig årsag til dårligdommene.

»Flygtningen og migranten bliver i dette spil trukket med ind og gjort til syndebukken. Det er ligesom i 1930’erne, hvor den ensomme jøde sad ovre i hjørnet, og fordi man mente, han var svag, kunne man slå på ham.«

Hilsen til Heidegger

Ifølge Hajo Funke er den højreekstreme fløj i AfD tæt forbundet med den stærkt højrenationale ideolog Götz Kubitschek, der også er forlagsmand. Og som især arbejder tæt sammen med lederne af de lokale partiafdelinger i Thüringen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg, hvor AfD er repræsenteret i landdagene.

»Fra disse delstater – og især fra Thüringens AfD-leder Björn Höcke – drives den identitære del af partiet frem. Fløjen er ikke stor, men den er meget indflydelsesrig. Den står for en linje, hvor man identificerer ens egen etniske identitet i modsætning til de øvrige. Altså en etnocentrisk, racistisk politik. Man er imod det multikulturelle og de liberale, plurale traditioner.«

Ifølge Hajo Funke er grundideerne meget enkle.

»Det er en kampretorik, der handler om etnisk renhed, hvor de andre skal skrubbe af. Selv om det bliver pakket ind i en mere filosofisk rammefortælling, er dette kernen. Tyskland for tyskere, Polen for polakker. Sådan er verdensbilledet. Det kender man fra sloganet hos partiet NPD. ’God tur hjem’, skriver de, og det er ikke venligt ment.«

Læs også: Leder: Centrumekstremisme

Hajo Funke henviser til den unge østriger Martin Sellner fra Wien, der har skrevet en pamflet med titlen Gelassen in den Wiederstand med undertitlen en samtale om Heidegger, der virker som inspiration for AfD-partifolk. 

»Der skrives i denne bog om den urtyske feber, der igen skal slippes løs for at styrke modstanden mod denne republik, der skal ødelægges i den form den findes i idag. Altså en apokalyptisk tilgang i forhold til det eksisterende politiske system.« 

Der er stærke ligheder til forfattere, hvis værker også inspirerede nazisterne, siger Hajo Funke. 

»Sådan er sproget også hos Ernst Jünger og Martin Heidegger, altså antidemokratiske, konservative revolutionære, som disse skrifter trækker linjer tilbage til. Men det er denne sprogbrug der gør, at forfatningsbeskyttelsen (tysk efterretningstjeneste der overvåger det politiske univers, red.) interesserer sig for disse mennesker og overvåger dem. Med rette, mener jeg.«

Andre mener ikke, partiet er så ekstremt. Karl Christian Lammers fra Københavns Universitet er lektor emeritus i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie i det 20. århundrede – især nazismens historie og tysk historie og politik efter 1945. Han kalder Hajo Funke »alarmistisk«.

»Jeg er nok lidt uenig med Hajo Funke, som jo er ekspert på politisk ekstremisme og prøver at sætte AfD ind i den sammenhæng. For mig er der snarere end højreekstremisme tale om en højrenational populisme i stil med det østrigske Frihedsparti. Det er sandt, at antallet af højreekstremistiske overfald er steget, og at der i Tyskland er mange nynazistiske grupperinger, men det er spørgsmålet, om det kan bringes i sammenhæng med AfD. Tværtimod gør disse grupper meget for at afgrænse sig. Jeg tror, det er rigtigt, når Frauke Petry siger, at de er et demokratisk parti, som arbejder inden for den demokratiske forfatning. Frauke Petry sagde så sent som i går, at man ikke havde noget imod flygtninge, men var kritisk over for Merkels flygtningepolitik. Ledelsen vil jeg ikke sige er ekstremistisk. Det er, synes jeg, en meget vigtig pointe.«