Nyhed
Læsetid: 2 min.

Folkeafstemning i Republika Srpska truer Dayton-freden

Bosniske serbere trodsede søndag en dom fra forfatningsdomstolen ved at stemme om deres nationale helligdag. Et stort flertal vil beholde den omdiskuterede dag, og det har skabt ny splid mellem bosniakker, kroater og serbere i den lille region
Udland
1. oktober 2016

En national helligdag blev søndag centrum for fornyede stridigheder i Bosniens lille autonome region Republika Srpska, da bosniske serbere trods forbud fra forfatningsdomstolen gik til folkeafstemning.

Bosniens højesteret afgjorde tidligere på året, at helligdagen skulle afskaffes, fordi serbernes fejring af dagen med serbiske flag og kristenortodokse ceremonier i offentlige institutioner diskriminerer mod de muslimske bosniakker og katolske kroater.

Helligdagen markerer ikke kun en serbisk ortodoks festival, men også datoen for de bosniske serberes uafhængighedserklæring i 1992 kort før udbruddet af tre års borgerkrig med 100.000 dræbte og endnu flere internt fordrevne.

»Anerkender du 9. januar som dagen for Republika Srpska?« lød det forbudte spørgsmål i den forbudte afstemning, som 99,8 procent primært bosniske serbere ifølge Reuters svarede ja til.

Signaler om splittelse

Folkeafstemningen har ifølge AP skabt strid i den lille region, hvor de 20 procent bosniakker og kroater kritiserer serberne for at hæve sig op over domstolen for at styrke deres egen gruppe.

Republikkens serbiske nationalistiske præsident Milorad Dodik sagde ifølge Reuters, at afstemningen vil gå over i historien som »dagen for serbisk determination«.

Det bosniakkiske medlem af Bosniens tredelte præsidentembede, Bakir Izetbegovic, udtalte omvendt til Al Jazeera, at »det er et politisk eventyr, vi ikke har brug for«. Ifølge Politico mener han, at afstemningen »har bragt os tilbage til 1990’erne«.

Første skridt mod uafhængighedsafstemning

Republika Srpska blev skabt, da Dayton-aftalen i 1995 endte flere års blodig borgerkrig. Allerede i 2006 begyndte serbiske Milorad Dodik at true med en decideret folkeafstemning om serbisk selvstændighed, der de facto ville bryde med Dayton-aftalen.

Som den britiske journalist og balkankender Paul Mason har skrevet her i avisen, ville en sådan afstemning »sprænge den aftale, der har sikret freden i regionen i 20 år«.

Til afstemningen har bosniakkiske Bakir Izetbegovic yderligere udtalt, at serberne ikke bare kan »tage for dem selv, hvad der tilhører alle, og samtidig tage Dayton-aftalen og freden med ned«.

Vesten og Rusland blander sig

Rusland har længe støttet både Serbien og Republica Srpska økonomisk, mens både EU og USA på sin side forsøgte at få de bosniske serbere til at blive væk fra afstemningen.

Vesten har ifølge AP truet med at trække støtten til projekter i minirepublikken, og ifølge Politico har den amerikanske ambassade i Sarajevo fordømt afstemningen med en udmelding om, at Dayton »ikke bare kan udfordres uden konsekvenser«.

Også den bosniakkiske partileder Reuf Bajrovic har ifølge Politico efterlyst konsekvenser med udtalelser om, at afstemningen ikke må stå uimodsagt: »Hvis Dodik kan omdefinere Dayton uden konsekvenser, bliver det den nye norm.«

Der er ifølge mediet Balkan Insight et juridisk opgør om afstemningen på vej, da flere eksperter kalder afstemningen ulovlig og optællingen af de mange ja-stemmer for uautoriseret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her