Læsetid: 4 min.

Grønland kræver ny Thule-aftale

Selvstyret vil have mere håndfaste modydelser til gengæld for USA’s adgang til Grønland
USA er næppe til sinds at betale husleje til Grønland for at benytte Thule Air Base. Med 600 militære installationer uden for USA, er amerikanerne ikke interesseret i at skabe præcedens for, at de betaler for at have baser i udlandet.

USA er næppe til sinds at betale husleje til Grønland for at benytte Thule Air Base. Med 600 militære installationer uden for USA, er amerikanerne ikke interesseret i at skabe præcedens for, at de betaler for at have baser i udlandet.

Casper Dalhoff

10. september 2016

Tonen var diplomatisk, budskabet utvetydigt:

»Det står klart, at Grønland i dag ikke får tilstrækkeligt ud af USA’s militære tilstedeværelse i Grønland.«

Pressemeddelelsen fra Naalakkersuisut, Grønlands Selvstyre, blev udsendt tirsdag, efter at et hold af centrale politikere fra Nuuk havde været på officielt besøg i Washington og på militære installationer i Colorado Springs i USA.

Besøget havde været »lærerigt og inspirerende«, lød det, men dernæst efterlyste de grønlandske politikere i en usædvanlig fællesudtalelse »en permanent løsning med USA, som sikrer, at USA’s fortsatte militære tilstedeværelse i Grønland til hver en tid skal komme det grønlandske samfund til størst mulig gavn«.

Endelig truede rejseholdet med, at Grønland – hvis ikke anden vej viser sig – vil søge den ultimative løsning: en genforhandling af forsvarsaftalen med USA af 1951, der udgør selve grundlaget for amerikanernes tilstedeværelse i Grønland.

Det sidste er en stramning i forhold til tidligere meldinger fra Selvstyret. Et krav om genforhandling af Forsvarsaftalen af 1951 vil næppe komme på tale i virkelighedens verden; dertil har Grønland for ringe realpolitisk magt, og den danske regering er lodret imod, men truslens blotte tilstedeværelse i det offentlige rum illustrerer alvoren – også for regeringen i København.

Danmarks hovedpine

Gruppen af rejsende omfattede både den for tiden stærkeste politiker i Nuuk, Vittus Qujaukitsoq, der bl.a. er ansvarlig for Grønlands udenrigspolitik, og lederen af den grønlandske opposition, Sara Olsvig fra partiet Inuit Ataqatigiit, der er kandidat til posten som Grønlands næste landsstyreformand.

Det betyder, at sagen vil forstyrre kongerigets forhold til USA i en rum tid fremover, og at den derfor nødvendigvis også må indgå i det danske diplomatis overvejelser – hvor den i øvrigt passer så dårligt som ost i et badekar.

Danmark arbejder for tiden målrettet på at fremstå som en konstruktiv arktisk stormagt og dermed vinde øget indflydelse ikke mindst i USA, og den tiltagende grønlandske støj om Thule-basen har nu i mere end to år stjålet alt for megen opmærksomhed – i hvert fald set med danske briller.

Læs også: Ny Aleqa Hammond-skandale skader Grønlands omdømme

Da USA’s udenrigsminister, John Kerry, i juni var på et historisk besøg i Grønland, ivrigt ledsaget af udenrigsminister Kristian Jensen (V), forstyrrede klagerne om Thule-basen f.eks. igen det samlede billede, fordi de grønlandske værter insisterede.

Det er derfor givet, at beslutningstagerne ikke blot i Nuuk, men også i København nu ihærdigt søger en udvej på dette seneste drama om Thule-basen – eller Thule Air Base, som basen hedder i USA. Basen er en af det amerikanske luftvåbens vigtigste satellit- og radarinstallationer; i dag først og fremmest designet til at beskytte USA mod interkontinentale ballistiske missiler fra Rusland, Kina, Nordkorea eller andre med egentligt dræbende hensigter, og som modtagestation for data fra USA’s spionsatellitter.

Mistede millioner

Misnøjen i Nuuk skyldes især, at Grønland efter flere års tovtrækkeri står til at miste i første omgang 60 millioner om året, fordi det amerikanske luftvåben har bestemt, at det ikke længere nødvendigvis skal være det dansk/grønlandske selskab Greenland Contractors, der skal sørge for vand, strøm, rør, vedligeholdelse og anden servicering af basen.

Derudover risikerer Grønland et tab af skatteindtægter, hvis en ny, amerikansk serviceleverandør ikke hyrer medarbejdere i Grønland. I Nuuk taler pessimisterne om et potentielt samlet tab på op mod 200 millioner kr. årligt – et kolossalt beløb i Grønland.

Lægger man dertil de seneste seks årtiers skandaler, hemmelighedskræmmeri, flystyrt, tvangsflytningen af Thules oprindelige beboere og de skuffede forventninger, som i Grønland knytter sig til Thule-basen, står man med en ganske potent cocktail.

Læs også: Kan Arktis redde planeten?

Vittus Qujaukitsoq, der anførte den seneste delegationsrejse til USA, er selv født i Qaanaaq, hvortil Thules oprindelige beboere blev tvangsforflyttet. Han har haft vreden tæt på livet fra barnsben og vil givetvis forfølge sagen uden ophold, til et resultat er nået.

Oppositionsleder Sara Olsvig har udvist en tilsvarende stædighed. Hun glæder sig nu over, at de regerende politikere i Nuuk også står bag signalet om en mulig opsigelse af aftalen fra 1951:

»Det er det, vi har sagt fra dag ét. Vi skal have mere håndgribelige og forudsigelige resultater for Grønland. En genforhandling vil være helt på sin plads,« siger hun til Information.

Hvad vil de have?

Hvad de grønlandske politikere helt konkret ønsker sig, står til gengæld ikke klart. Forestillingen om, at det amerikanske forsvar pludselig – efter mere end 60 års brug af Thule-basen – skulle begynde at betale husleje i millionklassen, er der næppe nogen i Grønland, der tror på.

Det amerikanske forsvar driver over 600 militære installationer uden for USA og vil gøre meget for at undgå aftaler om kompensation eller husleje til Grønland, som andre baselande efterfølgende kan bruge til at rejse tilsvarende krav.

USA hylder især i NATO-landene det princip, at USA’s militære installationer gælder et fælles forsvar mod fælles fjender. Danmarks og Grønlands villighed til at lade USA have Thule-basen opfattes derfor blot som et mindre og helt rimeligt bidrag til den fælles indsats i NATO-kredsen.

Læs også: Regeringen vil øge overvågningen i Arktis

Det er en holdning, som et langt stykke hen ad vejen deles af de danske beslutningstagere, selv om både udenrigsminister Kristian Jensen og det danske diplomati officielt støtter Grønland i bestræbelserne på at sikre en eller anden form for ny Thule-indtægt fra USA.

USA, Danmark og Grønland indgik i 2004 den såkaldte Igaliku-aftale, der formelt gjorde Grønland til partner i aftalen om Thule.

Her skrev USA’s daværende udenrigsminister, Colin Powell, under på en serie lovende, men vage formuleringer om øget »teknisk og økonomisk samarbejde« med Grønland.

Denne sidste del af aftalekomplekset har i den gældende, grønlandske fortolkning endnu ikke kastet nævneværdige resultater af sig.

Martin Breum er journalist og forfatter bl.a. til ’Balladen om Grønland’. Han skriver jævnligt i Information om Arktis.

Læs også: Kerry på Grønland understreger dansk magt i Arktis

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu