Baggrund
Læsetid: 6 min.

Helt eller forræder? – Debatten om Snowden blusser op igen

Den verdensomspændene kampagne for benådning af Snowden har ført til store brydninger i den amerikanske mediedebat, hvor Washington Post i en leder tager afstand fra avisens egen dækning
Edward Snowden bliver interviewet på scenen til en TED-talk i Vancouver. Han har fået inddraget sit pas, så den eneste måde, han kan have en slags fysisk tilstedeværelse uden for Rusland er via den såkaldte ’Snowbot’. En række organisationer har startet #pardonsnowden-kampagnen for at kræve ham benådet, så han igen kan rejse frit og tage tilbage til USA uden at risikere årtier i fængsel.

Edward Snowden bliver interviewet på scenen til en TED-talk i Vancouver. Han har fået inddraget sit pas, så den eneste måde, han kan have en slags fysisk tilstedeværelse uden for Rusland er via den såkaldte ’Snowbot’. En række organisationer har startet #pardonsnowden-kampagnen for at kræve ham benådet, så han igen kan rejse frit og tage tilbage til USA uden at risikere årtier i fængsel.

Steven Rosenbaum/Getty Images

Udland
23. september 2016

Det er efterhånden mere end tre år siden, de første Snowden-afsløringer ryddede forsider verden over. Men alligevel er debatten om, hvorvidt han er en helt eller en forræder, langt fra ovre.

I disse uger får Oliver Stones Hollywood-film Snowden premiere over hele verden, og i den anledning har Snowdens støtter igangsat en verdensomspændende kampagne, der argumenterer for, at præsident Barack Obama bør benåde ham, inden han går af i november.

I de amerikanske medier har kampagnen i den grad også genoplivet diskussionen om Snowden-afsløringernes berettigelse. Ikke mindst på Washington Post, hvor avisen i en leder – noget overraskende – tager afstand fra Snowdens handlinger og konkluderer, at det vil være forkert af præsident Obama at benåde ham.

Ifølge avisens leder var det helt berettiget, at det blev afsløret, at NSA havde et tophemmeligt program, der fik teleselskabet Verizon til at give adgang til metadata om telefonopkald på alle firmaets amerikanske kunder. Lovgivningen blev siden lavet om på baggrund af afsløringen, og disse »nødvendige reformer skylder vi Mr. Snowden«, skriver avisen.

Tager afstand fra egen dækning

Men det kritisable er – ifølge Washington Post – at Snowden ikke bare lækkede de få dokumenter om det program til offentligheden:

»Problemet er, at Mr. Snowden gjorde mere end det. Han stjal og lækkede også information om et helt andet internationalt NSA-overvågningsprogram, PRISM, som var både klart lovligt og ikke nogen klar trussel mod privatlivet,« skriver de.

Det opsigtsvækkende ved denne afstandstagen er, at det blandt andet var Washington Post selv, der afslørede eksistensen af PRISM-programmet.

Edward Snowden valgte at dele sine dokumenter med kun tre journalister: Glenn Greenwald og Laura Poitras, der begge blev tilknyttet netmediet The Intercept – og Barton Gellman, som igennem mere end et år skrev en række af de mest opsigtsvækkende NSA-afsløringer i netop Washington Post.

Heriblandt om PRISM-programmet, der ifølge artiklen i Washington Post viste, at NSA og FBI »tappede direkte ind i de centrale servere hos ni førende amerikanske internetselskaber« og derigennem fik adgang til chat, fotos, emails, dokumenter og andre oplysninger om tjenestens overvågningsmål i udlandet.

Læs også: WikiLeaks-aktivister kan ende med at skade dem, de vil hjælpe

For blandt andet afsløringen af PRISM modtog avisen Pullitzer-prisen i 2014, men nu mener avisen altså på lederplads, at den afsløring ikke var berettiget.

Avisen tager også skarp afstand fra nogle af de afsløringer, der blev skrevet af andre medier – heriblandt hvad man må tolke som en afsløring, som Dagbladet Information bragte på baggrund af de lækkede dokumenter om Forsvarets Efterretningstjenestes tætte samarbejde med NSA om overvågning af internetkabler, der blandt andet fører russisk telefon- og internettrafik gennem Danmark.

»Værre – meget værre – lækkede han også detaljer om basale internationale efterretningsoperationer, der kan forsvares: samarbejde med skandinaviske tjenester mod Rusland, spionage mod en som var gift med en Osama Bin Laden-forbindelse, og visse offensive cyberoperationer i Kina,« skriver avisen.

Opsigtsvækkende

Avisens afstandstagen er opsigtsvækkende, blandt andet fordi den ikke accepterer den logik, som Snowden og hans støtter hele tiden har opereret med, og som man også kan se fremstillet i Oliver Stones Snowden-film.

Her er det ikke Edward Snowden, som lækker dokumenterne til offentligheden. Han overdrager blot det følsomme materiale til de tre journalister, og så må de ud fra deres standarder og research træffe beslutningen om, hvad offentligheden bør vide om de hemmelige globale spionprogrammer.

Ifølge den udlægning er det altså Washington Post selv, som bør stå til regnskab for, at de har afsløret programmer som PRISM, NSA’s systematiske indsamling af kontakter og lokationer fra millioner af mobiltelefoner over hele verden, og andre af de historier, som avisen selv stod bag.

Som Glenn Greenwald skriver i et rasende indlæg på The Intercept:

»Hvis Washington Posts lederskribenter besad nogen form for intellektuel ærlighed, ville de acceptere institutionelt ansvar for, hvad de åbenbart ser som en graverende fejl, der bragte befolkningen i fare. I stedet for at lade som om, at det hele var deres kildes skyld i et forsøg på at argumentere for, at han skal straffes.«

Også Barton Gellman – der ikke længere er ansat på avisen, men skriver på en bog om Snowden-afsløringerne – har selv kort kommenteret lederen:

»Denne leder er det bedste eksempel, jeg har set, på den mur, der er mellem nyheder og holdninger på Washington Post. Jeg formoder, at det sætter en milepæl af en art med dens passivt-aggressive kritik af avisens egen journalistik. Det er en god ting for Washington Post – og for journalistikken – at lederskribenterne ikke har nogen indflydelse på, hvad der er nyheder,« siger han til The Washingtonian.

International kampagne

Lederen i Washington Post kommer på et tidspunkt, hvor den internationale kampagne for præsidentielt amnesti til Edward Snowden ellers for alvor har fået luft under vingerne. Kampagnen samler menneskerettighedsorganisationer, journalister, skuespillere og tech-industriens milliardærer i opfordringen til Obama.

»For mig er han en total helt. Total helt,« er Apple-grundlæggeren Steve Wozniak citeret for på kampagnehjemmesiden, mens også Twitter-grundlægger Jack Dorsey, Wikipedia-stifter Jimmy Wales, musikeren Peter Gabriel og skuespiller Viggo Mortensen er blandt støtterne.

I kampagnens støtteerklæring argumenteres der blandt andet for Snowdens amnesti med henvisning til, at afsløringerne førte til den første reform, som begrænsede efterretningstjenesternes magt i fire årtier.

Og der henvises til et citat fra den tidligere justitminister Eric Holder om, at Snowden »tjente offentligheden ved at rejse den debat, som vi engagerede os i, og var medvirkende til de ændringer, som vi har foretaget« – uden at nævne at Holder stadig fastholder, at Snowden bør straffes.

Svært for Obama

En eventuel benådning af Edward Snowden kan dog vise sig ganske svær for Obama blandt andet på grund af en rapport fra efterretningsudvalget under Repræsentanternes Hus. Rapporten har været to år undervejs og var ligesom støttekampagnen timet med Hollywood-filmens premiere:

»Mr. Snowden er ikke en patriot. Han er ikke en whistleblower. Han er kriminel,« skriver udvalget, der udgøres af medlemmer fra begge partier i et brev til Obama.

I en tre sider lang opsummering af rapporten angriber udvalget Snowden for en række forhold: for den skade, han har forårsaget på den nationale sikkerhed ved at stjæle dokumenter ikke blot om individers privatliv, men også om millitære og efterretningsmæssige programmer, som har stor interesse for USA’s fjender. Noget som ifølge rapporten kan komme til at koste »milliarder af dollar« for efterretningstjenesterne at rette op på skaderne af.

Rapporten retter dog også hårde angreb mod Snowdens person – i et forsøg på at tegne et helt andet portræt af ham end det, der kommer frem i Oliver Stones film.

Personlige problemer?

Der bliver sat spørgsmålstegn ved, om det reelt var på grund af hans personlige og etiske problemer med masseovervågningsprogrammerne, at han valgte at lække materialet, eller snarere var på grund af uenigheder med hans overordnede.

Og han bliver anklaget for at have overdrevet sin rolle i efterretningstjenesten, om baggrunden for at stoppe sin militærtræning og for at have snydt ved en eksamen internt i tjenesten.

Mange af påstandene mod Snowdens person er umulige for offentligheden at verificere, da alt det materiale, som rapporten bygger på, fortsat er fortroligt af hensyn til den nationale sikkerhed.

Men ifølge Barton Gellman - der har gennemgået en række af dokumenterne om Snowdens baggrund – er rapporten både fuld af fejl og »aggresivt uærlig« i sin fremstilling af Snowdens karriere.

Edward Snowden selv har blandt andet denne kommentar til diskussionen om hans baggrund.

»Regeringen brød millioner af menneskers rettigheder. Spørg dig selv: Ville du foretrække ikke at vide det? Resten er distraktioner,« skriver han på Twitter.

Information afholder forpremiere på Oliver Stones film ’Snowden’ den 28. september klokken 18.30 i Grand. Se mere på butik.information.dk

Læs også: Oliver Stone: Der findes ikke noget egentligt demokrati

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

steen ingvard nielsen

Hvem pokker har mon inspireret denne Snowden, er det den gamle Frank(e) Grevil?

steen ingvard nielsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frank Søholm Grevil (født 16. november 1960) er uddannet civilingeniør med speciale i kemi, HD med speciale i regnskabsvæsen samt sprogofficer fra Forsvarsakademiet med speciale i russisk.

Han var analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), hvor han som whistleblower den 22. februar 2004 lækkede en række hemmeligstemplede Irak-vurderinger til pressen. Papirerne viste angiveligt, at FE var væsentlig mere forsigtig i sin vurdering af Iraks masseødelæggelsesvåben, end den danske regering tog FE til indtægt for.

Frank Grevil havde sagt sin stilling op inden han blev opdaget, men blev efterfølgende bortvist i opsigelsesperioden. Den 23. september 2005 blev Frank Grevil idømt fire måneders ubetinget fængsel for sin videregivelse af papirerne til Berlingske Tidende. Afsoningen i Horserødlejren indledtes den 23. juni 2008.

Journalisterne Jesper Larsen og Michael Bjerre, som modtog og videregav oplysningerne til offentligheden, samt ansvarshavende redaktør Niels Lunde, blev til gengæld frikendt ved Københavns Byret den 4. december 2006.

I de rapporter som Frank Grevil videregav til journalisterne stod der, at der ikke forelå sikre oplysninger om, at Irak havde operative masseødelæggelsesvåben.[1] Afgørende for den danske regerings beslutning om at tilslutte sig den krigsførende kaolition mod Irak var Iraks manglende overholdelse af FN's pålæg om destruktion af masseødelæggelsesvåben samt manglende FN-inspektioner. Spørgsmålet om eksistensen af masseødelæggelsesvåben spillede en sekundær rolle.[2] De lækkede rapporter gav derfor anledning til en betydelig debat.

Journalist Charlotte Aagaards bog I nationens tjeneste. Frank Grevil, majoren der fik nok, der er udgivet på Informations Forlag i 2005, tegner et portræt af den tidligere efterretningsmand og whistleblower og giver angiveligt et detaljeret indblik i den rolle, som Danmark og Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, spillede i forbindelse med Irak-krigen.[3]

I december 2010 var Grevil underskriver på en international støtteerklæring for Wikileaks. På listen var blandt andet Daniel Ellsberg og Colleen Rowley.[4]

Niels Erik Nielsen

Hvis ikke Snowden havde afsløret dette gigantiske, verdensomspændende overvågnings- og hacknings-system, ville vi nu have haft en situation, hvor en vis Mr. Trump i al hemmelighed kunne have overtaget konsollen. Potentielt.

Ville følgende scenario, beskrevet af Snowden, i givet fald være blevet en kende mere sandsynligt?:

"[The NSA will] say that… because of the crisis, the dangers that we face in the world, some new and unpredicted threat, we need more authority, we need more power, and there will be nothing the people can do at that point to oppose it. And it will be turnkey tyranny."

Er debatten virkeligt blusset op igen ?
Sidste gang fik etableret at Snowden, uden skyggen af tvivl, er en helt af helt utrolig støbning, og at alle der mener noget andet er hjernedøde idioter, skamløse røvhuller eller selvhadende ankel-bidere.
Har noget ændret sig ? Nej,,,,, så står den oprindelige nok stadig ved sin ret.