Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ikonisk krigsfotografi var for frækt til Facebook

Et berømt fotografi fra Vietnamkrigen indeholdt for megen hud til Facebook, som har slettet billedet fra den norske statsministers væg. Sagen viser endnu en gang, at Facebook ikke er en neutral platform, mener medieprofessor. Virksomheden redigerer indholdet
Udland
10. september 2016

Fredag skrev chefredaktøren på Norges største avis et åbent brev til Facebook-boss Mark Zuckerberg.

»Kære Mark, du er nu verdens mægtigste redaktør,« skrev Espen Egil Hansen fra Aftenposten i teksten, som er gået verden rundt.

»Jeg er bekymret over, at verdens vigtigste medie begrænser friheden frem for at prøve at udvide den.«

Nordmanden er bekymret, fordi Facebook – igen – har bortcensureret et billede.

Denne gang er det gået ud over det verdensberømte fotografi fra Vietnamkrigen, hvor en nøgen niårig pige i 1972 flygter fra amerikanernes napalmbomber.

Det ikoniske billede, som engang var med til at vende folkestemningen i USA imod krigen, blev slettet fra en norsk forfatters væg, fordi den nøgne hud var for stærk kost til Facebook.

Det fik fredag Norges statsminister, Erna Solberg, til at dele billedet på sin facebookside og opfordre til »åben og fri debat«. Få timer senere var hendes opdatering også slettet.

Ændre opfattelse af fortid og nutid

Forløbet viser, at Facebook ikke bare er en neutral platform, hvor brugere deler indhold med hinanden, mener Charlie Beckett, som er professor i medier og kommunikation på London School of Economics. Facebook redigerer indholdet.

»De kan godt lide at sige, at de ikke er udgivere – de laver ikke selv indhold. Men Facebook redigerer jo tydeligvis i indholdet. Ligesom en journalist, som inkluderer noget i sin artikel og undlader noget andet. De er ledvogtere,« siger Charlie Beckett.

Ifølge DR Medieforskningen brugte 62 pct. af danskerne i 2015 Facebook dagligt. Blandt teenagere var tallet helt oppe på 87 pct., og knap halvdelen af de 20-35-årige sagde, at de får deres nyheder fra Facebook.

Derfor har Facebook en enorm indflydelse på den offentlige mening, mener Charlie Beckett.

»De kan ændre vores opfattelse af fortiden og nutiden på baggrund af de informationer, vi får. Så de kan ikke bare lægge ansvaret fra sig,« siger han.

Facebook laver allerede i dag undtagelser fra egne retningslinjer, hvis der opstår nyhedshistorier med særlig relevans for offentligheden. Derfor kunne man i sommer se billeder af den døde kurdiske dreng Alan Kurdî og optagelser af en russisk dagplejemor, som mishandler børn.

»Hvis det er en væsentlig nyhedshistorie, som folk har behov for at kende til, så tillader de det,« siger Charlie Beckett.

– Hvordan vurderer man det?

»Det er det, vi ikke ved, og det er problemet. Man ved sådan cirka, hvad BBC ville gøre. De har guidelines og en lang historie, men Facebook er et ungt firma, som har ændret reglerne mange gange på kort tid.«

Professor i medievidenskab på Aarhus Universitet Niels Brügger mener dog ikke, at censurproblemet er så stort. Epokegørende billeder og beretninger skal nok komme ud, også selv om Facebook har rigide retningslinjer.

»Hvis Facebook var hele offentligheden, var det helt klart et problem, men sådan er det heldigvis ikke. Dels er der en masse internet uden om Facebook, dels er der en række andre mediekredsløb,« siger Niels Brügger.

»Lad os sige, at Facebook censurerer et billede fra Syrien ud fra samme rationale, som de har anvendt i denne situation. Så ville der gå to sekunder, og så ville det være ude gennem en af de andre kanaler.«

Blander sig i politik

Facebook har tidligere slettet opslag med Ekstra Bladets side 9-piger og bare bryster fra Peter Øvig Knudsens bog Hippie. Og IT-giganten er også blevet beskyldt for at blande sig i politik.

Under den amerikanske valgkamp i 2010 opfordrede Facebook amerikanerne til at stemme, hvilket i følge et studie fik 340.000 flere i stemmeboksene.

Flere danske politikere har fået slettet opslag – blandt andre Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt – og senest har tidligere ansatte i Facebooks såkaldte ’trendingafdeling’ i USA fortalt, at de systematisk har frasorteret højredrejede nyheder.

Hanne Bruun, som er lektor i medievidenskab på Aarhus Universitet, minder om, at selv om Facebook smykker sig med smukke idealer (ikke mindst deres ’mission’ om at »give folk mulighed for at dele og gøre verden mere åben og forbundet«), ligger deres troskab i sidste ende på bundlinjen.

»Facebook er hverken Vorherre eller en neutral platform – de er et firma, og de varetager deres egne interesser,« siger Hanne Bruun.

»Når det passer dem, dækker de sig ind under slagord som ’information wants to be free’. I andre tilfælde dækker de sig ind under, at de er en privat virksomhed, som har ret til at censurere.«

Kort før avisens deadline besluttede Facebook ifølge Ritzau, at man alligevel vil tillade det verdensberømte foto.

»Grundet dets status som et ikonisk billede af historisk betydning overtrumfer værdien af at tillade deling af billedet værdien af at beskytte fællesskabet ved at fjerne det. Så vi har besluttet at genindsætte billedet på Facebook de steder, vi ved, det er blevet fjernet,« skrev en talsperson for Facebook i en mail til nyhedsbureauet AFP.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Så vi har besluttet at genindsætte billedet på Facebook de steder, vi ved, det er blevet fjernet." skrev en talsmand fra Facebook...

Det er så IKKE sket endnu her sent lørdag eftermiddag