Læsetid 7 min.

Vi er indtrådt i en ny geologisk epoke: Antropocæntiden

Eksperter mener, at den menneskelige civilisations påvirkning af planeten Jorden nu er så markant, at det må få konsekvenser for vores geologiske tidsskala-inddeling: hønsehold, atomprøvesprængninger, plastikforurening og klimaopvarmning foreslås som skelsættende kriterier
For at forskerne kan beslutte sig for en lokalisering af begyndelsen på antropocæn, fokuserer de på steder, hvor de årlige lag dannes og undersøger f.eks. muddersedimenter ud for kysten ved Santa Barbara i Californien. Søbundssedimenter og iskerner fra Antarktis overvejes også.
5. september 2016

Menneskehedens påvirkning af planeten Jorden er nu så massiv og omfattende, at det er blevet bydende nødvendigt at opkalde en ny geologisk tidsalder efter den – ’Antropocæntiden’. Det blev besluttet på den netop afholdte Internationale Geologiske kongres i Cape Town, som sluttede søndag.

Den ny epoke vil blive sat til at være begyndt omkring år 1950, forklarer eksperterne, og vil kunne defineres ud fra de radioaktive stoffer, som er spredt ud over hele kloden af atomprøvesprængninger. Supplerende kriterier tænkes dog også taget i brug, herunder plastforurening, sod fra kraftværker, beton, ja selv knogler fra kyllingefarme.

Den foregående epoke, Holocæn, omfatter de 12.000 år med stabilt klima siden sidste istid, som samtidig svarer til den periode, hvorunder al menneskelig civilisation har udviklet sig.

Men den ’store acceleration’ siden midten af ​​det 20. århundrede af kuldioxidemissioner og stigende havvandstande, den globale masseudryddelse af ​​arter, og omdannelsen af ​​vild natur gennem skovrydning, landbrug og anden arealudnyttelse markerer afslutningen på dette afsnit af de geologiske tidsaldre, hævder eksperterne.

Jorden er blevet så gennemgribende forandret, at Holocæn har måttet vige for Antropocæn.

»Antropocæn er en betegnelse, der fastsætter en anden bane for Jordens system, som vi jo selv er del af,« siger professor Jan Zalasiewicz, geolog ved University of Leicester og formand for Arbejdsgruppen for Antropocæntiden (WGA), der begyndte at arbejde i 2009, og som mener, at Antropocæn begyndte få år, før han selv blev født.

»Vi har levet det meste af vores liv i noget, der fremover hedder Antropocæn, men er først for ganske nylig begyndt at indse forandringernes omfang og varighed.«

Kriterier på Antropocæn-tiden

  • Masseudryddelse: Dyr og plantearter forsvinder i disse år med en hast, der ligger langt over gennemsnittet for perioden siden forrige masseuddøen. Jorden er på vej til at miste 75 pct. af sine arter inden for de næste 200 år, hvis den nuværende tendens holder.
  • Klimaopvarmning: Niveauet af CO2 stiger i et tempo, hvis lige ikke er set i 66 mio. år. Afbrænding af fossilt brændsel har øget niveauet fra 280 ppm før den industrielle revolution til nu 400 ppm.
  • Plastikpartikler i vores vandløb og oceaner er nu næsten allestedsnærværende. Plast vil sandsynligvis efterlade identificerbare fossile spor, som fremtidige generationer vil kunne opdage.
  • Fordobling af kvælstof og fosfor i vores jord gennem det sidste århundrede som følge af brugen af gødningsstoffer. Der er sandsynligvis tale om den største påvirkning af kvælstofkredsløbet i 2,5 mia. år.
  • Permanente lag af luftbårne artikler, herunder radionukleider og sod fra fossile brændstoffer i sedimenter og gletscheris.

Besætning på et rumskib

Professor Colin Waters, chefgeolog på British Geological Survey og WGA’s sekretær, siger:

»At vi på denne måde er blevet i stand til at tidsfæste en ny æra, siger noget om, hvor kraftigt vi påvirker miljøet på vores planet. Begrebet ’antropocæn’ formår at opsummere alle disse kriterier for miljøændringer.«

Professor Chris Rapley, klimaforsker ved University College London og tidligere direktør for Science Museum i London, uddyber:

»Antropocæntiden markerer en ny periode, hvor vores kollektive aktiviteter dominerer over det planetariske maskineri.«

»Da planeten er vores livsunderstøttelsessystem – vi er grundlæggende bare besætningen på et middelstort rumskib – er vores interventioner i dens funktionsmåder på dette niveau og på denne skala meget betydelige. Hvis du eller jeg var besætningsmedlemmer på et mindre rumfartøj, ville vi aldrig finde på at fifle med systemer, der giver os luft, vand, næring og et tåleligt klima. Men overgangen til Antropocæntiden fortæller os, at vi leger med ilden – en potentielt hensynsløs form for adfærd, som vi sandsynligvis vil komme til at fortryde, medmindre vi får styr på situationen.«

Martin Rees, astronom og formand for det britiske videnskabsakademi, Royal Society, siger, at begyndelsen på Antropocæntiden er et på alle måder skelsættende øjeblik: »Den mest dystre prognose for det næste årtusinde er, at bio-, cyber- eller miljøkatastrofer vil rette ødelæggende slag imod menneskehedens enorme potentiale og efterlade en forarmet biosfære,« siger han.

Men Lord Rees tilføjede, at han også kan se grunde til optimisme.

»De menneskelige samfund har stadig mulighed for at handle pådisse trusler, opnå en bæredygtig fremtid, og indlede en posthuman evolution, der vil være endnu mere fantastisk end den, der førte os til det nuværende stade. Begyndelsen på den antropocæne epoke vil i så fald markere en unik transformation fra en naturlig verden til en verden, hvor mennesker kickstarter en overgang til elektroniske (og potentielt udødelige) enheder, der overskrider vores begrænsninger og til sidst vil kunne sprede deres indflydelse langt ud over planeten Jorden.«

den antropocæne tidsalder atomaffald atombombe atomalderen globale klimaforandringer
Læs også

Tegnene på menneskehedens påvirkning af planeten er overvældende, men ændringerne er af meget ny dato målt i et geologiske tidsspand, hvor epoke normalt kan spænde over millioner af år.

»Kritikere af ideen om at indføre ’antropocæn’-begrebet påpeger, at i i geologisk forstand er tidsrummet for kort,« Zalasiewicz.

»Vores svar til dem er, at mange af disse ændringer er irreversible.«

For at definere en ny geologisk epoke skal der kunne konstateres en forandring, som skal være verdensomspændende, og som forudsigeligt vil kunne bruges som parameter for også en fjern fremtids geologiske inddelingsskala.

For eksempel er udryddelsen af ​​dinosaurerne for 66 millioner år siden ved udgangen af Kridttiden defineret ved et ’gyldent toppunkt’ af sedimenter verden over i form af metallet iridium, som blev spredt fra meteoritten, der ved sin kollision med Jorden satte punktum for dinosaurernes tidsalder.

For Antropocæn er den bedste kandidat til et sådant ’gyldent toppunkt’ de radioaktive stoffer, der har lejret sig fra nukleare prøvesprængninger i stratosfæren.

»Radionukleiderne er formentlig de skarpeste skel, vi kan pege på – de kommer i bogstaveligste forstand med et brag,« siger Zalasiewicz.

»Men vi har mange andre valgmuligheder – der er et utal af tegn.«

Disse andre kendemærker for begyndelsen på ​​Antropocæn omfatter de hårde, uforbrændte kulstofkugler, der udspys af kraftværker.

»Jorden er blevet røget, og disse signaler bliver meget tydelige i verden fra miden af det 20. århundrede,« forklarer Zalasiewicz.

Bragt i forslag er også plastforurening, aluminium og betonpartikler samt de høje niveauer af kvælstof og fosfat i jord, der stammer fra kunstgødning.

Selv om verden for øjeblikket oplever sin sjette masseudryddelse af arter i de 700 millioner år, der har været højtudviklede livsformer på Jorden, er dette kriterium næppe velegnet, da de dyrearter, der uddør, per definition er meget sjældne og sjældent er spredt ud over hele verden.

Tamhønen definerer

Der findes dog arter, der med menneskelig hjælp spredes hurtigt over hele verden. Tamhønen (gallus domesticus), der bruges i kyllinghold, er en seriøs udfordrer til at være det fossil, der definerer Antropocæn for fremtidige geologer.

»Siden midten af ​​det 20. århundrede, er det blevet verdens mest almindelige fugl. Det findes i fossileret form på tusindvis af lossepladser, ja på gadehjørner verden over,« siger Zalasiewicz.

De 35 forskere i WGA – der med et flertal på 30 mod 3 stemte til fordel for formelt at udpege Antropocæn som ny epoke – skal nu bruge de næste to til tre år på at afgøre, hvilke kendetegn der er de stærkeste og mest velegnede.

Ydermere skal de beslutte sig for en lokalisering, der kan udpeges som definerende for begyndelsen på Antropocæn. Geologiske opdelinger er ikke defineret ved datoer, men ved bestemte grænser i bjergarters lag – eller i tilfældet Holocæn: ved grænsen mellem to lag is i en iskerne udtaget fra Grønland, som nu opbevares i Danmark.

geologi den antropocæne tidsalder CO2-udledning global opvarmning
Læs også

Forskerne fokuserer på steder, hvor de årlige lag dannes og undersøger f.eks. muddersedimenter ud for kysten ved Santa Barbara i Californien og i Ernesto-grotterne i det nordlige Italien, hvor stalaktitter og stalagmitter år for år tillægger sig vækstringe. Søbundssedimenter, iskerner fra Antarktis, koraller, træringe og endda lag af skidt på lossepladser overvejes også.

Når alle disse data er indsamlet, vil de formelt blive forelagt for de såkaldt stratigrafiske myndigheder, hvorefter Antropocæn officielt vil kunne blive vedtaget inden for få år.

»Hvis vi er meget heldige og en af os finder, lad os sige, en kerne fra et klassisk eksempel på laminerede sedimenter i det dybe havmiljø, tror jeg, vi kan være endelig på plads om tre år,« siger Zalasiewicz.

Dette ville være et lyntempo for en så vidtrækkende geologisk beslutning, som det tidligere ville have taget årtier eller ligefrem århundreder at træffe.

Udtrykket Antropocæn blev opfundet først i 2000 af den hollandske atmosfæreforsker og Nobelpristager i kemi, Paul Crutzen, der mener, at den epokale navneændring burde have været indført for længst. Han sagde i 2011:

»Med dette navneskifte får vi understreget omfanget af menneskehedens ansvar som forvaltere af jorden.«

Trods den klare anbefaling fra WGA’s eksperter kan det ikke betragtes som givet på forhånd, at ’Antropocæn’-betegnelsen bliver vedtaget.

»Vores stratigrafiske kolleger er meget konservative over for den geologiske tidsskala. De betragter den med god grund som rygraden i den geologiske videnskab og vil derfor være utilbøjelige til at fravige den,« siger Zalasiewicz.

»Men jeg tror, vi kan gøre indtryk på dem med de gode argumenter, vi kan fremlægge.«

Også Rapley er fortrøstningfuld: »Det er helt på sin plads, at geologerne helt formelt kræver, at der skal være tegn i de sedimentære bjergarter, som vil forblive tydelige for fremtidige generationer af geologer, så længe de eksisterer. Men vi er overbeviste om, at de vil se ’den store acceleration’ som et stærkt og brugbart kendemærke.«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • ingemaje lange
  • Mads Berg
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Poul Anker Sørensen
Ejvind Larsen, ingemaje lange, Mads Berg, Robert Ørsted-Jensen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu