Baggrund
Læsetid: 9 min.

Jagten på Tyrkiets kupmagere tæller millioner som mistænkte

Gülen-bevægelsen så sig selv som ’den gyldne generation’ og arbejdede for at overtage den tyrkiske stat indefra med tilsyneladende både fredelige og illegale metoder. Efter det fejlslagne statskup i sommer er jagten gået ind på bevægelsens støtter, men millioner er potentielt mistænkte – inklusiv præsident Erdogan selv
NEWS" TURKEY "

Demonstranter i protest mod kupforsøget i juli ilede til blandt andet Taksim-pladsen for at udtrykke deres støtte til Erdogan.

Jennifer Ciochon

Udland
22. september 2016

Det kom ikke bag på den prominente tyrkiske journalist, Kerim Balci, da han blev ringet op i sit London-eksil og hørte, at politiet havde ransaget hans hus i Istanbul og anholdt hans 22-årige datter.

Han var en af de synlige profiler i den islamiske teolog Fetullah Gülens netværk, Hizmet (At tjene), via sit job som redaktør af Hizmet’s engelsksprogede magasin, Turkish Review.

Nu er hans navn på listen over journalister, der efter det forfejlede militærkup 15. juli er stemplet som terrorister.

Han har fået annulleret sit pas, så han ikke kan rejse nogen steder. Han har udsigt til at få frataget sit statsborgerskab og blive mødt med krav om udlevering til Tyrkiet. Han imødeser nu en fremtid som statsløs på ’humanitært ophold’ i England, som han flyttede til i 2015, da han erfarede, at han stod øverst på en arrestationsliste.

»Men min datter har aldrig tilhørt bevægelsen. Hun har tværtimod altid lagt afstand til den,« fortæller Balci på en Skype-forbindelse fra London.

»Hun blev løsladt efter et døgn og bor nu hos familie, men hendes pas er inddraget, og hun kan ikke forlade Istanbul, så længe en sag verserer mod hende.«

Panik efter kupforsøget

At den unge kvinde boede i forældrenes hus var tilstrækkeligt grundlag for anholdelsen. Familiemedlemmer til Gülen-tilknyttede fængsles rutinemæssigt i den arrestationsbølge, der er fulgt efter kupforsøget.

Kerim Balci og hans familie deler vanskæbne med 80.000 suspenderede offentligt ansatte, hvoraf over halvdelen er fyret på gråt papir fra skoler, læreanstalter og sociale institutioner. I militæret er mindst 3.000 enten anholdt, fyret eller suspenderet.

Myndighederne havde 1. september ifølge miljø- og byplanminister Mehmet Özhaseki konfiskeret ’jord og fast ejendom’ til en samlet værdi af 12 milliarder lira (ca. 30 mia. kr.) tilhørende netværket eller folk med tilknytning. Således blev det tekstilfirma, Kerim Balcis hustru har drevet i Istanbul, konfiskeret midt i august.

Ifølge såvel Balci som avisen Hurriyet har rivaliserende firmaer anmeldt hinanden som ’gülenister’. Folk har mistet deres job, hvis de har delt internetserver med Gülen-mistænkte naboer – eller haft huslån i den konfiskerede Hizmet-ejede Bank Asya.

Ifølge avisen er der ekempler på, at ægtepar stikker hinanden som gülenister for at lette vejen til hurtig skilsmisse.

Læs også: 'Min karriere som akademiker er i hvert fald slut'

Det største oppositionsparti, CHP, det republikanske folkeparti, har fået 30.000 henvendelser om overgreb på folk, der føler sig uretmæssigt mistænkt for Gülen-sympatier. Lederen, Kemal Kilicdaroglu, hævder, at heksejagten også rammer venstreorienterede og socialdemokrater.

Panikken har presset præsident Erdogan til at advare mod ’fejltagelser’ og premierminister Binali Yilderim til at annoncere ’krisecentre’ i de 81 provinser, hvor folk der føler sig hængt uretfærdigt ud, kan klage.

Men kriteriet for at blive hentet af politiet er simpelt: At man med eller uden føje mistænkes for »at have støttet Fetullah Gülens terrororganisation (FETÖ)«. Terrordefinitionen dækker ikke kun gülenister i militæret, men i alle samfundssektorer.

Hvilket betyder, som en tyrkisk kommentator, Mustafa Akyol, tørt noterede i webmediet al-Monitor, at millioner er terrormistænkt – inklusive Erdogan selv, der som premierminister allierede sig med Gülen i udrensningen af den sekulære elite i militæret, bureaukratiet og medierne i årene 2007-2011.

Hizmets to ansigter

Diskretion er en dyd, hvorfor ingen ved, hvor mange der er medlemmer af netværket. Et andet typisk træk er, at det ofte opererer via stråmænd og aldrig lægger navn til politiske og administrative beslutninger.

Det var heller ikke tilfældet ved det mislykkede militærkup, hvor ordlyden af den officielle erklæring tydede på, at sekulære kemalister stod bag.

De skolede gülenister havde allerede fra midten af 1980’erne infiltreret militær, retsvæsen og politi, og var således bekvemt ved hånden, da Erdogans AKP i 2007 iværksatte en udrensning af sekulære kemalister i militæret, bureaukratiet og medierne.

Skandaleprocesserne i 2007-2011, kendt som Ergenekon og Balyoz (Forhammer), amputerede det kemalistiske militærs sekulære kerne med fabrikering af falske beviser.

AKP’s og Hizmet’s alliance holdt til valget i 2011, hvor AKP tog 49,2 procent af vælgerne, hvorefter Hizmet blev droppet som allieret, da Erdogan så netværket som en stigende politisk trussel, han ikke kunne kontrollere, da det ikke havde nogen valgt ledelse.

Men han kunne ramme dets institutioner og med en lovændring nedlagde regeringen Hizmets forberedelsesskoler, der var en rekrutteringsbase for netværket.

I 2012 anklagede Fetullah Gülen på live-tv Erdogan for »selvrådighed og forvridning af demokratiet«, og tilføjede: »AKP er ikke et religiøst parti, men en mafia«.

Sit temperament tro erklærede Erdogan krig mod Hizmet som en »parallel stat«, der pønsede på at omstyrte hans demokratiske system.

Læs også: Erdogan renser ud

Gülenisternes svar kom i december 2013, da politiet afslørede korruption i de offentlige licitationer, omgåelse af eksportforbud til sanktionsramte Iran og hvidvaskning af milliardbeløb. Skandalen kostede fire ministre deres poster og rakte ind i Erdogans nære familie.

I januar 2014 afslørede gülenister i gendarmeriet, at regeringen smuglede våben til den al-Qaeda-relaterede milits Jabhat al-Nusra i Syrien under dække af ’humanitær hjælp’.

Videooptagelser af våbnene blev lækket til den sekulære avis, Cumhurriyet, hvis to chefredaktører omgående blev fængslet, sigtet for spionage.

Hvad disse sager også afdækkede, var netværkets to ansigter: Et, der prædikede ’universel harmoni’ mellem trosretninger og omsatte ord til handling med frivilligt socialt arbejde.

Et andet, der arbejdede i samfundets kælder med beskidte tricks som aflytning, afpresning og bl.a. tyveri af eksamensopgaver, der sikrede proselytter forrang til uddannelser i militæret.

Krigen mod Erdogan

Korruptionen i 2013 og våbentransportskandalen i 2014 viste, at netværket kontrollerede alle informationer med aflytninger, en sms-tjeneste uden for televæsenets server, By-Lock, og med gülenister i centrale chefstillinger for statens IT- systemer. Den valgte regering havde ingen hemmeligheder.

Erdogans modtræk, udover at fyre politifolk og anklagere, der stod for de pinlige afsløringer, var genoptagelse af de sager, hvor kemalister var idømt livstidsstraffe på falsk grundlag.

En af dem var en ankesag i Izmir, hvor et antal generaler blev frikendt. Izmir-ankesagen ledte til navnene på 600 gülenist-officerer, der havde vidnet falsk, og som stod foran anholdelse eller afskedigelse ved militæret halvårlige ’vaskedag’ 1. august.

Læs også: Erdogan står stærkere end aldrig før efter det fejlslagne kupforsøg

Meget tyder på, at det fejlslagne kup var disse officerers forsøg på at komme ’vaskedagen’ i forkøbet. Opinionsundersøgelser viser, at 88 procent tror på den udlægning, ligesom 92 procent støtter masse-afskedigelser og anholdelser af borgere, der er mistænkte som FETÖ-terrorister.

Kerim Balci i London er således ikke kun mistænkt, men eftersøgt som terrorist. I dag er han i fyrrerne og har fra teenageårene været aktiv i Hizmet, fortinsvis i medieorganisationen. Han var Zaman’s korrespondent i Israel, hvor han lærte sig hebraisk – det førte siden til anklager mod ham som ’zionistisk agent’.

I dag anses han for at være en ledende intellektuel i Hizmet (ud over Fetulah Gülen har netværket ikke noget defineret hierarki). Han var chefredaktør for Zaman’s engelsksprogede udgave, Today’s Zaman, før han overtog det politiske magasin, og det var i den egenskab, han sad i et tv-studie i London på selve kupaftenen som medvirkende i en udsendelse om de islamiske terrorangreb i Paris.

Tog afstand fra kupforsøget

»Midt under tv-udsendelsen indløb meddelelsen om kupforsøget, som jeg naturligvis fordømte i klare vendinger. Jeg understregede også, at befolkningen givet ville være imod kuppet. Men da jeg hørte, at præsident Erdogan fra en mobiltelefon æggede sine vælgere til at gå ud på gaderne og slås med det tyrkiske militær, var jeg chokeret, og kaldte det på live-tv for ’den mest stupide opfordring', jeg nogensinde havde hørt, totalt uansvarlig og uacceptabel. Jeg luftede også en teori om, at kupoffcerer måske havde tvunget Erdogan til at komme med den melding med det formål at starte en borgerkrig. Jeg er da lykkelig ved, at jeg tog fejl.«

Balci pointerer, at »civile aldrig kan besejre hæren«, og kampvognssoldaterne må have troet, de var på øvelse, og at det var grunden til de stoppede, da civilister lagde sig foran larvefødderne.

Han køber heller ikke, at general Adem Huduti, chefen for 2. armékorps, er anklaget for at stå bag kupforsøget. Eftersom Huduti var hærchef i de kurdiske provinser, hvor 5.000 kurdere er dræbt det  sidste halve år, tror Balci ikke på, at generalen ville have skrupler ved at beordre kampvognene til at tromle hen over civilisterne i Istanbuls gader.

-Vil du udelukke, at Hizmet stod bag?

»Jeg dæmoniseres nu i de tyrkiske medier for mine udtalelser på kupaftenen, der er udsendt i manipuleret form på YouTube, så det lyder som om jeg bifaldt, at Erdogan var dræbt eller taget til fange. Og når jeg hører løgnene om mig selv, hvordan kan jeg så tro på alt det, der nu påstås om Hizmet som sandheden? Hvis Hizmet var involveret, findes der et hemmeligt rum i bevægelsen, jeg ikke kender til. Og er det tilfældet, vil jeg konfrontere det. Fetullah Gülen selv har foreslået en international kommission, der kan efterforske, hvad der er sket og hvem, der har deltaget. Jeg siger ikke, at Hizmet-medlemmer er engle, vi har vores andel af brådne kar, og vi har begået fejl. Vores medier tav om manipuleringen af Ergenkon- og Balyoz-sagerne. Og et kup er en kriminel handling, der skal straffes i henhold til loven. Men at de mistænktes familier også straffes er helt urimeligt.«

Balci vil ikke udelukke, at Hizmet-tilknyttede officerer har deltaget i kupforsøget, heller ikke selvom de, der har tilstået og har været fremvist på tv, tydeligvis har været torteret.

Men han understreger, at hvis de har deltaget, er det ikke fordi de er fra Gülen-bevægelsen, men fordi de er officerer i tyrkisk militær, der har tradition for kup.

Fire gange siden 1960 har militæret praktiseret den tradition, og Balci finder det påfaldende, at AKP efter 14 år i regering ikke har gjort noget for at ændre den kultur.

Regeringen har ikke rørt ved Det Øverste Militære Råds sammensætning, officersuddannelserne er uændrede og den civile kontrol med de militære budgetter lever ikke op til EU-standarder.

Hvis Hizmet-officerer er involveret, er det fordi, de hverken er værre eller bedre end de andre officerer, konkluderer han:

»Reelt kender vi kun regeringens version, og muligvis er Hizmet-officerer skydlige – vi ved det bare ikke. Og det indlysende spørgsmål er: Hvorfor skulle Hizmet som bevægelse stik mod dens normer og sædvane deltage i et kup, der kun ville skade dens omdømme? Det giver ikke mening. Det eneste, der kan føres bevis for i dag er, at det, der er foregået efter kuppet, er et kup.«

Det diskrete netværk

Tyrkiske sunnitter knytter traditionelt an til hanafiskolen, den mest åbne af sunniislams fire hovedretninger. Politisk islam var forbudt i Tyrkiet, men blev synlig efter 2. Verdenskrig med neutrale partinavne som DP (Demokratik Partisi) i 1948 og i 70’erne medMilli Nizam Partisi(National Orden Parti), det første af veteranen Necmettin Erbakans fire partier, der alle blev forbudt.

Forbilledet var imamen, Mehmet Zahid Kotku fra den internationale Naqshabendi-orden, som Erbakan gav en tyrkisk version somMilli Görus(National Vision), der ikke ulig Det Muslimske Broderskab var topstyret med kadrer, der sigtede på at erobre statens institutioner ovenfra gennem direkte politisk deltagelse.

Retfærdigheds- og Udviklings-Partiet, Erdogans AKP, er en aflægger afMilli Görus-modellen,der fra starten var i modsætning til det andet spor i tyrkisk sunniislamisme:Hizmet, eller ’nursisterne’ iNur Cemaati(Lysets Fællesskab), opkaldt efter en kurdisk sufiimam, Said Nursi (1877-1960).

Hans lære er forening af konkret viden(skab) med religiøsitet, samvirke med andre trosretninger, men imod dannelse af religøse, politiskepartier (han afslog i 30’erne Mustafa Kemal Atatürks tilbud om at blive minister for religiøse anliggender). Nursisterne vil erobre staten nedefra via meriterende uddannelser og opofrelse til ’det fælles bedste’.

Denne tænkning blev sat i system af Nursis discipel, den nu 74-årige Fetullah Gülen, en imam i Izmir, der forlod sin moské i 1981 for at organisere det netværk, der nu tæller millioner med filialer i Sydasien, Afrika, USA og Europa, og også i Danmark. Anklaget for sabotage af Tyrkiets sekulære stat flygtede Gülen i 1999 til USA, og blev i 2000 dømt in absentia.

Men hans netværk var blevet tilbage, og trods ideologiske forskelle så AKP og Recep Tayyip Erdogan en nyttig politisk allieret, der med sin sufikarakter ikke var et parti og altså ikke en politiske rival, og i 2008 udvirkede AKP genoptagelse af Gülens sag, hvor han blev frifundet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her