Læsetid: 7 min.

Hvad Juncker burde tale om i sin tale til Unionen

I dag holder Jean-Claude Juncker som formand for EU-Kommissionen sin årlige ’State of the Union’-tale. Efter Brexit skal han med bevingede ord skabe samling og sikkerhed om fremtidens løsninger på de største knaster i det europæiske samarbejde. Talen og tiden har måske aldrig været sværere, og som supplement til talen har Information derfor bedt en række tænkere og eksperter om at give deres bud på EU’s største udfordring lige nu, og hvordan man løser den
Jungle, Calais, refugees, Europe, France, migration, The Jungle, refugee, crisis, flygtninge, migranter, Frankrig, England

Før formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, i dag holder sin årlige ’State of the Union’-tale, har Information bedt otte europæiske intellektuelle og eksperter give ham input til, hvad kontinentets mest presserende emner er. De taler om Brexit, populisme, ungdommens mistillid til autoriteterne og ikke mindst flygtninge- og migrantkrisen. Her er det billeder fra flygtningelejren i den franske by Calais, der går under navnet ’The Jungle’.

Ulrik Hasemann

14. september 2016

’Vi har brug for et ægte EU-statsborgerskab’

Ulrike Guérot, Tyskland. Direktør hos European Democracy Lab, professor i Europæisk Politik hos Donau Universitet i Krems

– Hvad er den største udfordring i EU lige nu?

»At briterne står til at miste deres ret til fri bevægelighed efter Brexit. Det er realiseringen af den franske sociolog Pierre Rosanvallons ord om, at EU er bygget på en løgn. Vi er blevet lovet et EU-borgerskab, der aldrig er blevet realiseret. Vi skulle være en union af borgere og stater, men lige nu er vi reelt kun en union af stater. Alle de briter, der har lejet hus i Frankrig, betalt skat i udlandet eller arbejdet i tyske virksomheder, kommer til at miste alle deres sociale rettigheder. Vi kan ikke længere argumentere med økonomiske termer, som Jean-Claude Juncker gør, når han taler om sine investeringsplaner. Tiden er til, at vi gentænker EU som en union af borgere. Det skal vi bruge Brexit-dramaet til.«

– Hvad er løsningen?

»En realisering af, hvad der blev lovet i Maastricht-traktaten fra 1991. At vi som borgere er lige for loven. På den basis skal vi have fri bevægelighed for personer. Vores sygesikringskort skal gælde overalt i EU, og vi skal skabe en fælles arbejdsløshedsforsikring. Det skal være et direkte medlemskab og ikke bare være forbundet til det nationale medlemskab. På den måde bliver EU forbundet til borgernes sundhed, og det kan i høj grad skabe identitetsfølelse og tilknytning til projektet.«

’Brexit kan føre til stilstand’

Judy Dempsey, Irland (bosat i Berlin). Chefredaktør for Strategic Europe, Carnegie Europe

– Hvad er EU’s største udfordring lige nu?

»Én udfordring er at undgå, at Brexit bliver en undskyldning for at tro, at store beslutninger kan udskydes. Brexit er et kæmpe tilbageskridt for EU, men nu har Storbritannien valgt at forlade samarbejdet, og så må vi vente og se, hvad der er på premierminister Theresa Mays dagsorden. Når vi får svaret, vil vi finde ud af, hvad det kommer til at betyde for EU’s integritet. Det bliver en udfordring at håndtere det på en måde, så det ikke tilskynder andre til også at forlade EU. Flygtningespørgsmålet vil ikke forsvinde og har været årsag til stor splittelse internt i EU, hvilket har ført til, at solidariteten og retfærdigheden er brudt sammen. Det skal håndteres.«

– Hvad er løsningen?

»Angående flygtninge tror jeg, at Østeuropa vil sætte hælene i. Vi må være praktiske omkring det og sige: ’Fint, I behøver ikke tage nogen, men husk, at der er noget, der hedder solidaritet, så I må hjælpe med at betale for dem, andre lande tager’. At pålægge dem sanktioner, er en meget dårlig idé.«

Ulrik Hasemann

’EU skubber ungdommen ud over kanten af mistillid’

Tania Marocchi, Italien. Politisk analytiker hos tænketanken European Policy Centre (EPC) og programchef hos FutureLab Europe

– Hvad er den største udfordring i EU lige nu?

»At ungdommen trækker sig fra stemmeboksene. Færre og færre sætter deres kryds, og Brexit-afstemningen var det primære eksempel på de problematiske konsekvenser af de manglende ungdomsstemmer. Unge europæere er aldersgruppen med mindst tillid til, at autoriteterne i både EU og nationalt kan gøre noget ved deres problemer. Unge, der begyndte at stemme omkring 2008, har aldrig set EU i et positivt lys. Derudover har krisen ramt unge uproportionelt hårdt på arbejdsløshed og forringelse af arbejdstagerrettigheder. Det gør nogle unge mere modtagelige over for populistiske partier. Samtidig sætter den lave valgdeltagelse blandt unge spørgsmålstegn ved kvaliteten af vores repræsentative demokrati. Holder man først op med at stemme, risikerer det at blive en vane, og det er dybt kritisk for fremtiden.«

– Hvad er løsningen?

»EU er nødt til at lytte til ungdommens problemer og genoprette tilliden, så EU bliver set som en del af løsningen i stedet for problemet. Det gælder for både politiske partier og grupper om at genengagere ungdommen, og det kan man gøre meget simpelt ved at involvere unge i skabelsen af politik. Sidste år nævnte Jean-Claude Juncker ikke ungdommen med et eneste ord i sin tale. Hvis unge ikke føler, EU bekymrer sig om dem, bekymrer de sig ikke om EU.«

’Valg i medlemslande er en udfordring for EU’

Wojcieck Bialozyt, Polen. Direktør i Wise Europe

– Hvad er EU’s største udfordring lige nu?

»EU har behov for en organisatorisk omstrukturering, men hvis Marine Le Pen vinder præsidentvalget i Frankrig, vil det komme til at handle om fransk exit i stedet for at forandre EU-samarbejdet. I Tyskland er det problematisk, hvis populisterne bliver stærkere, for tysk ledelse er nøglen til håndteringen af flygtningekrisen, som er nøglen til EU’s overlevelse.«

– Hvad er løsningen?

»Når denne valgcyklus er overstået, kan vi genåbne diskussionen om EU’s omstrukturering. Der er behov for en omstrukturering, hvis vi skal undgå disintegration. EU mangler demokratisk legitimitet, så det skal styrkes. Det kunne være ved at styrke EU-parlamentet eller ved at ændre beslutningsprocessen. Der er behov for at fortsætte med at hjælpe nye medlemslande op på niveau med de andre lande. Det handler også om værdier. Og der er behov for yderligere integration af den økonomiske politik.«

– Tror du, politikerne vil løse problemerne?

»Jeg er yderst skeptisk i forhold til at få alle til at acceptere at afgive flere kompetencer til EU, og det vil føre til, at de gamle medlemslande vil gå videre med yderligere integration.«

’Migration berører så mange områder’

Ian Bond, Storbritannien. Udenrigspolitisk chef, Centre for European Reform

– Hvad er EU’s største udfordring lige nu?

»Det er migration udefra, fordi det berører så mange områder inden for både EU- og national politik. Det berører udenrigspolitik, naboskabspolitik, områder som frihed, sikkerhed og retfærdighed; det vikles ind i økonomiske udfordringer, og det har skabt store spændinger inden for og mellem medlemsstaterne.«

– Hvad er løsningen?

»I det lange løb er det nødvendigt at løse problemerne, der hvor flygtningene og migranterne kommer fra. På kort sigt må EU håndtere de folk, der allerede er inde i EU eller ved dets grænser, humant. Især de lande, der indtil videre har nægtet at modtage flygtninge og migranter, må anerkende, at Europa vil blive destabiliseret meget mere, hvis ikke det lykkes at håndtere krisen, end ved at integrere folk med et andet sprog og religion. Det er svært, men helt afgørende.«

– Tror du, politikerne vil håndtere udfordringen?

»Nej. Med den delvise udtagelse af Angela Merkel er de øvrige EU-ledere end ikke begyndt at tale med deres befolkninger om udfordringens størrelse, og jeg tror ikke, at nogen af dem har forstået, at krisen vil fortsætte. Faktisk er det ikke rigtig en krise; det er det nye status quo.« 

Jungle, Calais, refugees, Europe, France, migration, The Jungle, refugee, crisis, flygtninge, migranter, Frankrig, England

The Jungle, Calais. I marts begyndte de franske myndigheder at rydde Junglen. Men det går langsomt. De fleste, som mister deres telt eller skur til gravkøerne, tager deres få ejendele og flytter til den anden ende af lejren. Det fører til flere konfrontationer mellem politiet og beboerne.

Ulrik Hasemann

’EU er fanget i et paradoks mellem handling og borgernes ønsker’

Adriaan Schout, Holland. Senior Research Fellow, Clingendael, Hollands Institut for Internationale Relationer

– Hvad er den største udfordring i EU lige nu?

»Alle tror, at den største udfordring er at tilfredsstille offentligheden. EU har altid lovet, at man ville levere. Juncker har sagt det mange gange. Nu vil EU og medlemslandene bevise det, og Juncker leder efter penge til at fordoble sin investeringsfond. Vi ser planer for fælles europæisk skat komme fra alle retninger, og det samme med den fornyede snak om et fælles forsvarssamarbejde. Det er alt sammen europæisk aktivisme, der skal vise ’vi arbejder for dig’. Men her kommer paradokset. En af de ting, vi har lært med Brexit, er, at vælgerne vil have kontrollen tilbage. De vil have deres egne nationer til at gøre noget. EU’s vil vise offentligheden, at EU skaber resultater, mens borgerne på den anden side råber ’I forstår det ikke! Vi vil have kontrollen tilbage, og i vil bare gøre mere’. Paradokset står mellem dybere integration, og hvad offentligheden vil.«

– Hvad er løsningen?

»Hvis EU skal levere, betyder det faktisk at medlemslandene skal reformere sig. EU kan ikke levere, hvor medlemslande fejler. Men Frankrig, Italien, Belgien og andre reformerer sig bare ikke. Så Kommissionen skal sikre, at medlemslandene følger reglerne for vækst og stabilitetspakten. Junckers højre hånd, Frans Timmermans, taler hele tiden om at EU er baseret på The Rule of Law, men alt for lidt om, hvordan de skal respekteres.«

’EU skal tage finanspolitisk styring oven på 15 års fejltagelser’

Grégory Claeys, Frankrig. Research Fellow ved tænketanken Bruegel i Bruxelles, forsker i makroøkonomi

– Hvad er den største udfordring i EU lige nu?

»Brexit er den mest synlige, men i virkeligheden er Brexit et symptom på et langt større problem. EU’s finanspolitiske regler har fungeret dårligt i 15 år, både før krisen, under krisen og nu. Vi bliver nødt til at revurdere dem. Det er EU’s hovedformål at bringe velstand til borgerne, men EU har ikke leveret siden 2008. De europæiske økonomiske institutter har simpelthen ikke være opgaven moden, og der er blevet lavet rigtig mange fejl. Finanspolitikken var simpelthen forkert, fordi Europa-Kommissionens anbefalinger til eurolandene har bygget på et snævert fokus på den strukturelle budgetbalance. Selv om det i teorien er en god idé, har det vist sig at være et enormt usikkert måleredskab.«

– Hvad er løsningen?

»Alle regler, der har med den dårligt målte strukturelle balance at gøre, skal droppes. Vi skal have nye regler for finanspolitikken med fokus på stabilitet og bæredygtig offentlig gæld. Før krisen var finanspolitikken for slap, og under krisen har den været for stram. Og det er EU’s ansvar at opstille klare regler. De nye regler skal indeholde regler for et loft på vækst i den offentlige sektor, men med undtagelser for arbejdsløshedsstøtte og engangsudbetalinger som bankpakker. Det ville sætte en dæmper på de store boom som i Irland og Spanien før krisen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Kristoffersen

Han kunne da passende fortælle om sin rolle som kreativ rådgiver i skatteunddragelse for viderekommende. Og så slutte med at træde tilbage. Om nogen repræsenterer han al det ved EU, som vi er rigtig mange, der ikke kan lide og gerne undværer.