Læsetid: 2 min.

Kinas kamp for eftermælet

For Kina er det et vigtigt signal om en ansvarsfuld og handlekraftig ledelse både globalt og på hjemmefronten, at landet i et sjældent samarbejde med USA lørdag valgte at ratificere klimaaftalen fra COP21 i Paris
USA’s præsident Barack Obama hilser på den kinesiske førstedame Peng Liyuan under sit besøg i Hangzhou, hvor Kina og USA ratificerede Parisaftalen lørdag. 

USA’s præsident Barack Obama hilser på den kinesiske førstedame Peng Liyuan under sit besøg i Hangzhou, hvor Kina og USA ratificerede Parisaftalen lørdag. 

Stephen Crowely/Pool/AP

Udland
5. september 2016

I kampen om det bedste eftermægle valgte Kinas præsident Xi Jinping og USA’s præsident Barack Obama lørdag, at gemme stridigheder om økonomi, handelsbarrierer og cypersikkerhed af vejen og fokusere på klimaet.

Efter flere ugers forhandlinger offentliggjorde Kina og USA, at de vil ratificere klimaaftalen fra COP21 i Paris. Offentliggørelsen skete samme dag, som statslederne fra verdens største økonomier landede i den kinesiske by Hangzhou for at deltage i G20-topmødet.

For Kina er det en sejr — ikke kun for klimaet og menneskeheden, men også for landets omdømme. I kinesiske statsmedier bliver tilslutningen til Parisaftalen omtalt som en historisk begivenhed:

»Det er en stor milepæl for de globale klimaforhandlinger, især efter det fejlslagne klimatopmøde i København, Danmark i 2009 og tvisterne mellem lande om deres forpligtelse,« skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua. Selv om Kina med ratificeringen vedkender sig det ansvar, der følger med rollen som verdens anden største økonomi og den største udleder af drivhusgasser, så står Kina fortsat fast på, at landet stadig er et »udviklingsland«.

Læs også: G20: Kina vil være verdens problemknuser

I sin tale ved pressemødet omtalte præsident Xi Jinping således Kina som et »ansvarsfuldt udviklingsland og en aktiv spiller i global klimaledelse,« skriver Xinhua.

Ifølge tal fra verdensbanken lever 149 millioner kinesere for under to dollars om dagen eller det, der svarer til knap 13 kroner.

Kinas opbakning til Parisaftalen er endnu et skridt på vejen i Kinas omstilling til en grønnere økonomi båret frem af innovation og serviceerhverv frem for produktion.

Nødvendige investeringer

Beijing har indset, at teknologiske investeringer er nødvendige for at udfase forældede kulkraftværker og omlægge til vedvarende energiforsyning. Det er blevet for omkostningsfuldt for Kina at lade være.

Allerede nu er tørke og oversvømmelser mærkbare konsekvenser af klimaforandringerne. Og forøgede temperaturstigninger betyder større risiko for tørke — især i de nordvestlige egne af Kina, samt risiko for flere oversvømmelser i andre dele af Kina.

Inden for landbruget kan temperaturstigninger forpurre Kinas langsigtede planer om selvforsyning, fordi kinesiske landmænd kommer til at kæmpe med varmere somre, mindre regn og forøget risiko for skadedyrsangreb.

Læs også: De to store viser vejen

Sådan lyder konklusionerne i en rapport om Kinas klimaudfordringer »Third National Climate Change Assessment Report«, der blev offentliggjort forud for forhandlingerne i Paris i december sidste år.

Også borgere, der ikke er direkte berørt af klimaforandringerne, er opmærksomme på konsekvenserne af landets hastige industrialisering. Luftforureningen i Kinas største byer er langt over WTO’s anbefalinger. Niveauet for skadelige mikropartikler i luften er så højt, at det har skabt folkelig interesse for Kinas omstilling til mindre forurenende energiproduktion.

Stort ønske om ren energi

En undersøgelse blandt 3.000 kinesiske byboere foretaget af analyseinstituttet Ipsos Mori for Chinese Renewable Energy Industries Association viser, at et overvældende flertal på 97,6 procent ønsker ren energi, og at 90 procent var villige til at betale mere for det, skriver Quartz.

I Paris nåede det internationale samfund til enighed om at forsøge at holde den globale opvarmning under to grader celsius og helst kun halvanden.

For at leve op til forpligtelserne i Parisaftalen vil Kina frem mod 2030 reducere sit udslip af drivhusgasser med 60-65 procent sammenlignet med niveaet i 2005 og øge produktionen af energi fra ikke fossilebrændstoffer med 20 procent — målsætninger, der er beskrevet i Kinas 13. Femårsplan fra 2016 til 2020, skriver Xinhua.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Et forbillede for Danmark :)