Kreml: Vi snyder ikke denne gang

Skal man føle sig betrygget, når en præsidents vigtigste verbale bidrag til en valgkamp er at forsikre om, at der ikke vil blive snydt?

Under kampagnen op til parlamentsvalg i Rusland 18. september har præsident Vladimir Putin gentagne gange understreget, »hvor vigtigt det er, at dette valg gennemføres uden krænkelser«.

Kreml vil for alt i verden forhindre en gentagelse af massedemonstrationerne mod svindel som ved valget i 2011.

Dengang blev hundredvis arresteret, adskillige demonstranter fik lange fængselsstraffe, og ytringsfriheden er siden yderligere indskrænket.

Som tilsyneladende en yderligere valgforberedelse blev antiterrorlovene alvorligt strammet i juli, så de kan ramme enhver form for kritisk aktivitet, og loven giver politiet ret til at skyde med skarpt ind i folkemængder.

Whistleblower Edward Snowden har fra sit eksil i Rusland tweetet om loven som »en mørk dag for Rusland«, mens også større russiske mobiloperatører har protesteret mod lovens krav om omfattende overvågning af kunderne og langtidslagring af deres data.

Visse indrømmelser

Men Kreml har også prøvet at dæmpe gemytterne med visse indrømmelser. Lederen af valgkommissionen, Vladimir Tjurov, et hadeobjekt for oppositionen, er udskiftet med politikeren og menneskeretsaktivisten Ella Pamfilova, der nyder respekt i oppositionen.

Pamfilova har lovet at træde tilbage, hvis myndighederne begår valgsvindel som i 2011. Hun blev udnævnt i marts og begyndte i fin stil med at aflyse lokalvalg i Moskva-forstaden Barvikha på grund af svindel i den lokale valgproces.

Trods Kremls mange forsikringer om, at det vil blive et frit og fair valg, viser en ny meningsmåling fra det uafhængige institut Levada, at knap halvdelen af de adspurgte ikke tror på det.

Men ubehagelige meningsmålinger er der råd for. Sidste mandag krævede justitsministeriet, at Levada registreres som 'udenlandsk agent' ifølge en lov fra 2012, hvorefter alle organisationer, som modtager udenlandske midler, skal registreres som fremmede lakajer.

Justitsministeriet hævder, at Levada modtager støtte fra Pentagon. Det benægter Levada, men sagen kan betyde, at Ruslands mest troværdige analyseinstitut er sat ud af spillet i resten af valgkampen.

Læs også: Rusland er en middelmådig magt

Populariteten for regeringspartiet, Forenet Rusland, er – igen ifølge Levada – faldet støt. Trods den faldende popularitet ser partiet dog ud til at bevare sit flertal i Dumaen, det russiske underhus.

De øvrige partier tæller Kommunistpartiet, det højreekstremistiske Liberaldemokratiske Parti og Retfærdigt Rusland.

Stemmer på disse partier demonstrerer utilfredshed med Kreml, siger analytiker ved Carnegie-tænketanken i Moskva Andrej Kolesnikov til dagbladet Kommersant, men ikke reel systemkritik, da »det stadig er stemmer for systemet, og derfor stadig stemmer for Putin«.

Mens regeringen og regeringspartiet taber popularitet, synes præsidenten næsten immun over for de forværrede levevilkår som følge af sanktioner, lav oliepris og dyre krige i Syrien og Ukraine.

»Folk er holdt op med at sidestille regeringens handlinger med Putin,« siger Kolesnikov til Kommersant.

»Han er ikke en person, men symbolet på (annekteringen af, red.) Krim og på Rusland som stormagt.«

Indrømmelse udhulet

Blandt indrømmelserne, som regimet har givet for at forhindre en gentagelse af 2011, er en genindførelse af et blandet system, hvor halvdelen af Dumaens 450 pladser vælges på partilister, den anden halvdel i enkeltmandskredse.

Det kunne være en stor fordel for oppositionen i dens højborge, men en ny opdeling af valgdistrikterne har efterfølgende undergravet den indrømmelse.

En række byer, hvor oppositionen står stærkt, er skåret op i nye valgdistrikter, hvor de rebelske er lagt sammen med konservative landområder.

Læs også: Brikkerne samles i det kremlologiske puslespil

En sænkelse af spærregrænsen fra 7 til 5 procent kan teoretisk hjælpe nye partier i Dumaen, men meningsmålinger viser, at interessen for valg falder støt, og at en lav valgdeltagelse vil gavne magtens parti. Det betyder ifølge flere kommentatorer, at man nu dårligt kan mærke valgkampen.

Med den lavere spærregrænse har reformpartiet Jabloko gode chancer for at komme i Dumaen, og måske er det netop dét, Kreml ønsker. Et nyt og erklæret oppositionelt parti i Dumaen kan være med til at »legitimere resultatet«, siger Kolesnikov til Kommersant.

Oprustning mod folket

Ifølge dagbladet Moscow Times har Putin også rustet sig militært imod befolkningen med en ny Nationalgarde på 400.000 paramilitære tropper, som er direkte underlagt Kreml.

Ifølge Putin skal korpset bekæmpe terrorisme, men med den nye antiterrorlov har de som politi og efterretningstjeneste fået bemyndigelse til at skyde på civile uden varsel i tilfælde af uroligheder.

Udgifterne til intern sikkerhed er ifølge officielle statistikker mere end tidoblet, siden Putin første gang blev præsident i 2000.

De fleste russiske kommentatorer finder det usandsynligt, at masseprotesterne fra 2011 vil blive gentaget her i 2016, for systemet er nu langt mere repressivt, og Kremls udspil om større officiel ærlighed denne gang overbeviser nogle og forvirrer andre.

Læs også: 

I sovjettiden kunne folk gennemskue løgne om femårsplanernes succes, fordi de så tomme hylder i butikkerne. Nu drejer de værste løgne sig om ting, der er meget sværere at gennemskue, som krigen i Ukraine.

En oppositionskilde, der vil være anonym, fordi han prøver at blive anerkendt som valgobservatør, siger til Information:

»Vi venter et lidt mere fair valg end sædvanligt i de store byer, som der er mest opmærksomhed på, mens det givet vil blive business as usual ude i provinsen, hvor Forenet Rusland vil hente sit flertal hjem igen. Og det gavner de fede katte i magtens parti, at det politiske klima er blevet så sløvt. Oppositionen er ikke død, men sat i bur.«