Læsetid: 5 min.

Landbruget skal tiltrække unge og iværksættere til Samsø

Samsøs borgere vil have samfundsnyttigt landbrug og indsamler derfor penge til en lokal jordbrugsfond, så det bliver muligt for nye, unge landmænd at komme til og dyrke jorden
Landmand Johannes Loeb på Økogården Yduns Have, et af Samsøs initiativer for at styrke øens landbrug. Et andet aktuelt eksempel er Samsøs nye jordbrugsfond, hvis stiftere i løbet af de næste fi re år håber at have opkøbt 10-12 bedrifter og 400 hektar landbrugsjord

Landmand Johannes Loeb på Økogården Yduns Have, et af Samsøs initiativer for at styrke øens landbrug. Et andet aktuelt eksempel er Samsøs nye jordbrugsfond, hvis stiftere i løbet af de næste fi re år håber at have opkøbt 10-12 bedrifter og 400 hektar landbrugsjord

Ulrik Hasemann

21. september 2016

På Samsø er borgerne vant til at tage vare om egen fremtid og lykke, og beboerne har allerede bevist, at selv meget store visioner kan føres ud i livet, hvis bare man står sammen.

Således er Samsø på ganske få år gået fra at være næsten 100 procent afhængig af fossile brændsler til i dag at være eksportør af vedvarende energi, simpelthen fordi en gruppe borgere tilbage i slutningen af 1990’erne tog imod en udfordring fra det daværende miljøministerium om at skabe en strategi for en 100 procent bæredygtig energiforsyning – og realiserede den.

Den kraftanstrengelse har sat Samsø på verdenskortet som Danmarks grønne omstillingsø, ligesom igangsætteren bag hele projektet, Søren Hermansen, i 2008 opnåede den hæder at blive kåret som årets miljøhelt af det anerkendte Time Magazine.

I dag er der skabt nye visioner for øens nære fremtid. Som reaktion på, at stadigt flere af øens landbrug kører dårligt, og jordpriserne gør, at det er umådelig svært som ung landmand at købe sig ind i et landbrug, har en gruppe Samsø-borgere besluttet, at de vil skrabe penge sammen til at opkøbe øens trængte landbrugsbedrifter.

Landmand Johannes Loeb på Økogården Yduns Have, et af Samsøs initiativer for at styrke øens landbrug. Et andet aktuelt eksempel er Samsøs nye jordbrugsfond, hvis stiftere i løbet af de næste fire år håber at have opkøbt 10-12 bedrifter og 400 hektar landbrugsjord.

Ulrik Hasemann

Ideen er, at leje jorden ud i mindre stykker til nytilflyttere og lokale landbrugsinteresserede, der vil dyrke jorden økologisk »og fremtidssikre bæredygtigt landbrug«, som kravet til ansøgere er formuleret i den lokale jordbrugsfonds vedtægter.

Målet for stifterne af Samsøs nye jordbrugsfond er stort og visionært: I løbet af de næste fire år håber de at have opkøbt 10-12 bedrifter og 400 hektar landbrugsjord til en skønnet værdi af samlet 65 mio. kroner.

»Det handler om, at vi gerne vil have nogle unge mennesker i gang med at dyrke økologisk landbrug,« siger Niels Nørskov, der er en af stifterne bag Samsøs lokale jordbrugsfond. Han forklarer, at kun 2,2 procent af landbrugsjorden på Samsø i dag dyrkes økologisk, og at den bagvedliggende tanke med jordbrugsfonden derfor er, at en større andel af jorden skal dyrkes »mere bæredygtigt end økologisk«, så landbruget giver noget tilbage til naturen – en slags økologi plus, hvor der anvendes afgrøder og teknikker, der eksempelvis binder mere CO2 til jorden.

»Der er mange udfordringer i sådan et setup. Men vi håber, vi har udrullet hele projektet i 2020.«

Den første kapital

I dag godt seks måneder efter, at den lokale jordbrugsfond på Samsø blev en realitet, er det lykkedes at opkøbe den første gård og medfølgende 14,5 hektar landbrugsjord. Opkøbet er sket ved salg af aktier i jordbrugsfonden til folk med interesse i at støtte lokalt drevet, bæredygtigt landbrug på Samsø.

»Det lykkedes at sælge aktier for lidt mere end tre millioner kroner på tre måneder fra januar til april. Men det holdt hårdt i starten,« siger Niels Nørskov.

Til det første informationsmøde for interesserede kom kun to personer. Til næste møde, der blev afholdt hos Zentropa i Valby, mødte fem interesserede frem.

»Men så holdt vi et møde på Samsø, og der kom 42 personer. Den aften samlede vi 850.000 kroner ind. De 750.000 kom fra en enkelt privat investor fra skanderborg. Der begyndte vi at tro på det.«

Læs også: For den konventionelle landmand er jeg en rød satan

Aktierne i Samsøs jordbrugsfond koster 1.000 kroner stykket og sælges af 100 stk. ad gangen. Omkring en tredjedel af aktierne er foreløbigt solgt på Samsø, hvilket er vigtigt for den lokale forankring, som Niels Nørskov siger, mens resten af aktierne er blevet solgt til danskere med interesse i bæredygtigt landbrug, men som bor andre steder i landet.

»De her mennesker (der køber jordaktier på Samsø, red.) har en fantastisk veneration for Samsø. Ikke for at lyde som en gammel hippie, men vi er blevet mødt af så meget kærlighed – der er virkelig mange, der synes, vores projekt er en god idé.«

Aktierne i den lokale jordbrugsfond er ikke tænkt som et investeringsobjekt for dem, der ønsker et højt afkast. Ideen med jordbrugsfonden er tværtimod at undgå spekulation i jord og dermed sikre, at der er billig jord til rådighed for dem, der vil drive økologisk landbrug på Samsø.

»Vi ønsker et socialt og økonomisk bæredygtigt landbrug, og det gør vi ved at sikre, at nye landmænd er frie af lån. Vi køber jo jorden ved salg af aktier, dermed undgår vi lån, og kan leje jorden ud billigt,« siger Niels Nørskov, der alligevel fortæller, at det langsigtede mål med fonden er at kunne udbetale et aktieudbytte på 1-2 procent.

»Det gør os skarpe, når vi skal drive det, så det også bliver en fornuftig forretning.«

Unge vil ikke eje

Niels Nørskov har blandt andet undervist i økologi på Den Økologiske Landbrugsskole i Kalø. Han fortæller, at hvor de på landbrugsskolen tidligere oplevede et markant fald i optaget af nye danske elever, er der i øjeblikket et boom i antallet af ansøgninger.

»Der er kommet en hel ny generation af unge landbrugselever. De vil ikke gældsætte sig ved at blive ejere af et stort landbrug, så de risikerer at sidde fast med en kæmpe gæld og et landbrug, de færreste kan købe. De tænker anderledes. De vil kunne komme videre i livet på et senere tidspunkt.«

Derfor oplever folkene bag Samsøs lokale jordbrugsfond også en meget stor interesse fra unge landbrugsinteresserede, der gerne vil prøve kræfter med et landbrug, men som ikke vil sætte sig i gæld for resten af livet.

Læs også: ’Hvis en ung landmand spurgte mig til råds, ville jeg ikke ane, hvad jeg skulle svare’

De nye landmænd på Samsø får rådgivning og støtte fra Jordbrugsfonden og de frivillige i Foreningen Økologisk Samsø, ligesom de får hjælp fra en finansiel rådgiver og en landbrugskonsulent, der kan fortælle, »hvad der kan lade sig gøre på jorden,« som Niels Nørskov siger.

»Det går ret hurtigt. Vi oplever en overvældende stor interesse for at komme til Samsø og deltage. Det, der i øjeblikket går langsomt, er at få nye gårde ind. Der er utroligt mange, der gerne vil være med,« siger Niels Nørskov, der samtidig pointerer, at det også handler om at få Samsø til at blomstre ved at tiltrække nye beboere.

»Det handler om at skabe liv i landbruget og ikke bare en storindustri. Der skal være et leben på Samsø.«

Iværksættere søges

Derfor stopper planerne for Samsø ikke ved opkøb og bortforpagtning af landbrugsjord. I strategien for Samsø Økojord A/S, som den lokale jordbrugsfond hedder, står, at der inden for tre-fem år etableres »forarbejdningsvirksomheder såsom mejeri og slagtehus, hvor afsætningen er et fælles anliggende, ligesom viden og hjælp til driften er det«.

»Vi stiller rammerne til rådighed med teknisk støtte og hjælp, så kan interesserede komme og binde sig til at dyrke landbrug i den tid, de har lyst til. Men vi vil også gerne have nogle iværksættere til øen – nogen, der kan forarbejde råvarer.«

Det er en »helt anden måde at tænke fødevareproduktion på,« siger Niels Nørskov, der mener, at der er alt for lidt fokus på forarbejdning og forædling af råvarer, når der tænkes i nye udviklingsmuligheder inden for både landdistrikterne og i landbruget som erhverv.

»Men jeg tror, det er det, folk søger. De vil tættere på fødevareproduktionen igen.«

Den 29. oktober afholdes halvårligt aktionærmøde i jordbrugsfonden. Ved den lejlighed kan alle interesserede iværksættere og andre med interesse for bæredygtigt landbrug deltage.

Læs også: Når landmænd presses til højteknologiske bedrifter

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ruth Gjesing
  • Kurt Nielsen
  • Karen Grue
  • Poul Anker Sørensen
Ruth Gjesing, Kurt Nielsen, Karen Grue og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor er det optur at høre om. Og det lyder som om det her projekt går videre end "blot" økologi. det er klart, at landbruget kan give meget tilbage til naturen.
og så er der i øvrigt ikke noget galt i at være en gammel hippie ;-)
Det er indlysende, at fremtiden ligger i en ny bølge af andelsbevægelse, nu med en masse viden og erfaring med bæredygtighed

Bill Atkins, Kurt Nielsen, Torben Skov og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar

Kunne man i øvrigt forestille sig, at danskernes kærlighed til sommerhuse blev brugt i denne bevægelse? Tænk hvor meget kapital og ressource, der er bundet her.
Hvis byboer kunne deltage med en feriemulighed, så var der måske mange penge at hente.