Læsetid: 6 min.

’Man må beskytte sig mod indvandring, selv om det lyder brutalt’

For at beskytte de europæiske velfærdssamfund må EU i fællesskab beskytte sine ydergrænser med mure, mere pigtråd og magt, mener historieprofessor Uffe Østergaard. For ham står det klart, at vi hurtigt kan miste det, der gør vores samfund attraktivt for flygtninge og indvandrere
Det er i mindre grad flygtninge fra lande som Syrien og Eritrea, der bekymrer Uffe Østergaard. Europas store udfordring er den illegale indvandring fra især Afrika. Her migranter, der forcerer hegnet rundt om den spanske enklave Melilla i det nordlige Afrika.

Det er i mindre grad flygtninge fra lande som Syrien og Eritrea, der bekymrer Uffe Østergaard. Europas store udfordring er den illegale indvandring fra især Afrika. Her migranter, der forcerer hegnet rundt om den spanske enklave Melilla i det nordlige Afrika.

Santi Palacios

21. september 2016

I virkeligheden er det tænkt som et forsvar for EU og det skrøbelige kulturelle fundament for velfærdsstaten, når professor emeritus i europæisk historie Uffe Østergaard taler om nødvendigheden af at bremse indvandring til Europa.

»Det handler om, at der er nogle lange, dybe, kulturelle og måske ligefrem religiøse forudsætninger for velfærdsstaten. Det har vi ikke været opmærksomme nok på,« siger Uffe Østergaard til Information.

Historieprofessoren skabte røre i den danske flygtningedebat, da han i foråret sagde til Weekendavisen, at tiden er inde til at bygge mure rundt om Europa. Kun ved at bremse den ukontrollerede indvandring kunne eliten genvinde vælgernes tro på EU-projektet, argumenterede han.

Men man skulle næsten tro, at EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker forud for sin State of the Union-tale i sidste uge havde lyttet til Uffe Østergaards idé om et Fort Europa med trådhegn »i fire baner«, projektører og rigtig mange vagtposter.

I sin tale anbefalede Juncker, at Europa beskytter sine ydre grænser med flere grænsevagter og skærpet grænsekontrol. Selv om det europæiske projekt bygger på værdier som demokrati, åbenhed og tolerance, »må tolerancen ikke kompromittere vores sikkerhed,« sagde Juncker med reference til de seneste års terrorangreb på kontinentet.

Uffe Østergaard vil gerne have både tolerance og sikkerhed. Han ser med Junckers tale en anerkendelse af, at legitimiteten bag det europæiske projekt er ved at smuldre, og at EU skal vise handling på store udfordringer som grænsebevogtning.

»Man kan være grov og sige, at meget store dele af verden godt kunne tænke sig at være med i den europæiske velfærdsstat. Men der er måske en grund til, at den er udviklet i Europa, og ikke alle mulige andre steder.«

»Det er et mere kompliceret arbejde at få indvandrere socialiseret i velfærdsstaten. Derfor må man beskytte sig mod indvandring, selv om det lyder brutalt. Mange vil gerne være med, men spørgsmålet er, om de vil yde.«

Ingen alternativer i sigte

Det er ikke primært flygtninge fra Syrien, Irak og Eritrea, der udgør den store udfordring for EU, mener Uffe Østergaard. Han kalder regeringens beslutning om midlertidigt at indstille modtagelsen af kvoteflygtninge for »uheldig«. Det drejer sig kun om godt 500 mennesker på et område, hvor Danmark ellers har taget styring inden for et reguleret system.

Det er den uregulerede indvandring, der er problemet.

»Der er en trussel fra en kæmpemæssig indvandring først og fremmest fra hele Afrika. Det mener jeg ikke, den europæiske samfundsmodel og velfærdsmodellerne i nogen lande kan holde til uden at blive undergravet. Derfor bliver man nødt til at bremse indvandringen håndfast. Der lyder jeg måske som Dansk Folkeparti, men jeg kan ikke se noget alternativ.«

Uffe Østergaard erkender, at han har ændret holdning til, hvor solidt et fundament, det europæiske projekt hviler på.

Lars Krabbe

– Hvordan skal man gøre det?

»Det er svært. Man må prøve at lave reelt bevogtede grænser. Det er en forudsætning at bevogte de ydre grænser, når man har fjernet de indre. Gør man ikke det, genopstår de indre, som det sker i øjeblikket. Og så må man være villig til at bruge magt.«

– Hvad betyder det egentlig? Skal man sende bådene tilbage?

»Det er svært at sige præcist. Det er fint at redde folk fra druknedøden, men det kan jo ikke nytte noget, at man sætter dem i land på Sicilien. Man er nødt til at sejle dem til Libyen og sætte dem i land på kysten. Og det er jo en ubarmhjertig skæbne.«

Ifølge Uffe Østergaard behøver EU ikke tage et opgør med menneskerettighederne for at sende bådene tilbage. Det handler om fortolkning, og EU har ikke råd til at gå uden om diskussionen. 

»Man kan ikke have den store, ustyrede indvandring. Og så må man supplere det med nogle optagecentre i Mellemøsten og Afrika, så de flygtninge, man hjælper og accepterer, enten bliver hjulpet på stedet eller taget ind i vores samfund gennem sikre vilkår. Det må være måden at gøre det på og ikke lade det være tilfældigt, hvem der får bakset sig om bord på en båd og overlever.«

Ikke enig med DF

I 2002 skrev Uffe Østergaard i Kristeligt Dagblad om behovet for at erkende, at Europa rummer en mangfoldighed af religioner, i stedet for at fremføre »overfladiske påstande om Europas og EU’s kristne natur«. I kronikken kaldte han Søren Krarup for »kristen fundamentalist«, Mogens Camre for »danskhedsfundamentalist«, og Pia Kjærsgaard for populist.

Han mener stadig, at Europa består af flere religioner, og at den kristne tolkning er for overfladisk. Og han ragede dengang uklar med flere fra Dansk Folkeparti.

»De opfattede mig som landsforræder. Fordi jeg har stillet spørgsmålstegn ved deres forståelse af Danmark. Men i år har Pia Kjærsgaard sagt, at jeg er en stor ven af dem.«

– Du siger, at du ikke har lyst til at være ham den omvendte DF’er. Hvorfor ikke?

»Nej, for jeg giver dem godt nok noget kredit for at have sat navn på et problem, men deres løsning er bare ikke en løsning. Løsningen ligger i, at vi begynder at tale om virkeligheden og sætter navn på de rigtige problemer. Der er en tendens til at lukke øjnene og bare sige, at verden er god. Det er den ikke.«

– Hvordan adskiller din løsning med en mur om Europa sig fra Dansk Folkepartis løsning?

»Ikke ret meget. Det er jo, fordi jeg mener, vi er nødt til at købe os tid.«

Ubehagelig smag af magt

Til Politiken sagde Uffe Østergaard i juli, at lederen af det højrenationale tyske parti Alternative Für Deutschland, Frauke Petry, havde »ret med sin udtalelse om, at grænsevagterne skal kunne skyde«. Men han er ikke meget for at uddybe, hvad det konkret betyder, at man skal være villig til at bruge magt.

»Magt er magt, og hvis man ikke bevogter grænserne, er der slet ikke grænser. Mit billede på det er både den kinesiske mur og Limes-muren rundt om Romerriget. Mange kritikere siger, at det ikke er sikkert, det virker. Nej, men Limes-muren udsatte Romerrigets undergang i 300 år. Det er jo også et stykke tid.«

– Du siger, det er upopulært at sige de ting, du startede med at tale om her i foråret. Hvem har du fået mest kritik fra, efter du begyndte at tale om de her ting?

»Fra pæne mennesker. Men egentlig mindre end jeg havde regnet med. Læsere af Politiken har ikke været begejstrede for det her. Formentlig bliver de det heller ikke i Information. Men det handler om at tage bestik af verden, som den er, og ikke som den burde være.«

– Det kan virke lidt overraskende at høre de ting fra dig, der ellers altid har været ret positiv over for EU?

»Jamen, det er meget Europa-positivt. Det er for at redde EU og sammenhængskraften. Også i de enkelte lande.«

– Hvad fik dig til at ændre mening?

»Jeg har ændret mening i den forstand, at vi troede, at vores stats- og samfundsmodel var meget stærk. Men den er i virkeligheden relativt skrøbelig. Den bygger på en masse kulturelle forudsætninger. Der er vi blevet klogere, og det er altså en udsat model, fordi vi hurtigt kan miste det, det gør vores samfund attraktivt for indvandrere.«

– Hvem er det ’vi’, der er blevet klogere?

»Det er min generation. Jeg tilhører 60’er-generationen. Vi troede, at vi havde en meget stærk samfundsmodel. Men den gik ud fra, at mennesker var gode, idealistiske og arbejdsomme, og at ingen ville tilrane sig mere af de fælles kasser, end nødvendigt var. Og det er vi kommet i tvivl om. Vi ser det samme i debatten om konkurrencestaten og Mette Frederiksens forståelse af ret og pligt. Socialdemokratiet har jo skiftet menneskesyn fra at tro på det gode i mennesket til kontrol. Der er man formentlig gået for vidt. Men samtidig er det nødvendigt, og det er et dilemma. Frederiksen taler om ret og pligt eller pligt og ret, og der er vi ved at skifte. Det ’vi’ er os alle sammen. Hvor vi lægger vægt på pligterne.«

– Hvorfor synes du, vi er så skrøbelige, at vi ikke kan integrere de her relativt få procent indvandrere og flygtninge?

»Det er bitter erfaring fra 1980’erne og frem. Det er bare et spørgsmål om at tage et offentligt transportmiddel ud til det, vi kalder ghettoer, og så sammenholde det med statistik. Der må man bare erkende, at virkeligheden har sneget sig ind på os.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anette Bjørnstrup
  • Hans Aagaard
  • ulrik mortensen
  • Ernst Enevoldsen
  • Ruth Gjesing
  • Jan Weis
  • Christian De Thurah
  • Mihail Larsen
Anette Bjørnstrup, Hans Aagaard, ulrik mortensen, Ernst Enevoldsen, Ruth Gjesing, Jan Weis, Christian De Thurah og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Uffe Østergaard fortsætter sin linje med total misforståelse af de faktiske forhold. Det var forkert, da han mente, at det først var romantikken, der gav nationalfølelsen, og det er forkert nu, hvor han mener, at promiller af Europas folketal udgør en fare.
Hvis man vil se, hvordan folk opsuges i et folk over tid, skal man betragte italienerne: det har tydeligvis rod i mange forskellige etniske grupper fra Oldtiden og op til vore dage; men de er med tiden blevet et folk - et folk, der endog var sig dette bevidst, da landet var opsplittet i utallige bystater og guvernementer.

Karsten Aaen, Allan Stampe Kristiansen, Søren Johannesen, Bill Atkins, Ole Frank og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Var det ikke på tide med en internationalt koordineret marshallhjælp til de nødlidende stater, hvis primære produktion består af folk, der vil væk. Og sideløbende hermed en erkendelse af at konkurrencestaten fremmer barbariet, og at samarbejde på grundlag af respekt for naturens kredsløb er en absolut forudsætning for funktionelle fællesskaber. Sker dette vil flygtningestrømmen dæmpes og de, som alligevel flygter, vil således blive en ressource i stedet for at være en belastning.

Men professoren har ret i, at situationen er akut, og at noget andet må gøres. Fx se nøgternt og fordomsfrit på hvad, der er ondets ophav, og det er konkurrencestaten. Den selverkendelse mangler og indtil dette ophav identificeres, famles der i blinde, og tænkepauser i form af rædsomme akutløsninger som krig, hegn og pigtråd bliver dagens uorden.

Karsten Aaen, John Christensen, Peter Jespersen, Søren Johannesen, Bill Atkins, Michael Friis, Per Meinertsen, Janus Agerbo og Mark Thalmay anbefalede denne kommentar

Uffe Østergaards tanker er ikke nye - for mig

Jeg har allerede i en årrække forfægtet præcis den samme analyse her i Information - og påkaldt mig en del vrede reaktioner, ofte fra personer jeg i almindelig er enige med om politiske, sociale og økonomiske forhold ('venstrefløjen' i almindelighed).

Jeg deler Østergaards opfattelse af de vestlige demokratiers 'skrøbelighed'. De er udviklet og konsolideret gennem århundreders kampe, konflikter og forlig. Resultatet af disse brydninger finder vi bl.a. i de kulturelle koder, der regulerer empati, solidaritet, tillid, ansvarlighed, disciplin, selvbeherskelse og 'frisind', og som materialiserer sig i dannelse, billedkunst, musik og litteratur. Der er tale om et meget fintmasket og omfattende netværk af betydninger, der kun kan forstås og anvendes, hvis man har lært at 'læse' dem.

I Europa er de kulturelt til stede i en række koncentriske cirkler med et centrum og en eller flere feriferier. Alle har en hjemstavn, en landsdel eller en by, de er vokset op i, et land de er født i og en livsverden, der er influeret af andre europæiske lande i flere århundreder, som vi i dag hyppigt besøger som turister eller på arbejde. Jo længere væk fra hjemstavnen, man bevæger sig, jo mere skal man anstrenge sig for at 'læse' koderne. Selv om der overordnet er dybtgående ligheder, så er der også store forskelle mellem Nord, Syd, Øst og Vest Europa.

Det skaber i sig selv betydelige problemer for det europæiske integrationsprojekt, EU, og nogle mener endda, at man slet ikke skal have overstatslige institutioner à la EU til at fremme integrationen (harmoniseringen). At ethvert land med andre ord bedre kan klare problemerne.

Men når vi konfronteres med overgribende problemer som f.eks. klimatiske forandringer og folkevandringsbølger, så er det enkelte land magtesløs. Det er en type problemer, der kun kan løses i et forpligtende fællesskab.

I dét perspektiv kan det blive særdeles farligt, hvis Europas grænser er vidt åbne for immigration, specielt sydfra, fra Afrika. For ud over, at mange af de indtrængende primært kommer her for individuelt at nyde godt af vores hårdt tilkæmpede velstand (i stedet for at udvikle den selv i deres egne hjemlande), så kan vi heller ikke forvente, at de kan 'læse' de koder, der holder sammen på det europæiske fællesskab.

Erik Jensen , Martin Lund, lars søgaard-jensen, Anette Bjørnstrup, Hans Aagaard, Kaj Jensen, Anders Hede, Troels Ingvartsen, Ernst Enevoldsen, Jan Weis, Jan Kauffmann, Daniel Henriksen, Michael Friis, Britt Kristensen, Mikael Aktor, Leo Nygaard og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar

Italien som et eksempel på et velfungerende demokratisk velfærdssamfund !? Udgangspunktet for diskussionen er vel, at et sådant samfund kan vi ikke opretholde, hvis vi giver los for masseindvandring fra fx de afrikanske lande, som udgør en stor del af nuværende flygtningen/migranter som sidder fast i Grækenland, Italien eller Tyrkiet. Og det mener jeg, han har ret i, selv om det er en ret egoistisk tankegang. EU må finde en måde at beskytte sine grænser på, samtidig med, at man finder en fair fordelingsmodel for de flygtninge, EU selvfølgelig vil/skal modtage. Man skal ikke negligere de både sociale og indlæringsmæssige problemer, vi ser i fx skolesystemet og omkring bandegrupperinger og kriminalitet.

Karsten Aaen, Hans Aagaard, Ernst Enevoldsen, Anne Eriksen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Denne folkevandringsbølge, som vi er midt i, har sine årsager herunder de europæiske landes imperialistiske korruption af eksisterende samfund medførende disses opløsning. Det er et faktum, hvis betydning ikke kan reduceres. Det er den dårlige 'karma, konsekvenser mao, der nu rammer europa som en boomerang og med en styrke, som det er yderst tvivlsomt om hegn alene kan beskytte imod.

" .. vestlige demokratiers ’skrøbelighed’. De er udviklet og konsolideret gennem århundreders kampe, konflikter og forlig" - med ovennævnte erobringsadfærd i fundamentet, som gør dette så skrøbeligt, at det nu uundgåeligt vakler og truer med sammenbrud.

David Zennaro, Christian Nymark, Peter Jespersen, Viggo Okholm, Søren Johannesen, Lars Peter Simonsen og Jes Enevoldsen anbefalede denne kommentar

Hvis de gode humanister får flertal og giver efter for presset, begår vi kulturelt selvmord.
Det er godt igang. Spørgsmålet er - hvornår når vi the tipping point - som i klimasituationen.
I begge forhold skal der handles globalt - nu !

Troels Ingvartsen, Jan Kauffmann og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Samtidig sker et intellektuelt forfald i europa, som ses i, at bl.a. asien og indien overhaler europa på egen banehalvdel (casper colding, 'europa lige nu' p1) - på amerikanske universiteter oprettes hjælpeklasser til hvide studerende.

Historien om imperier der bryder sammen, fordi fundamentet strider mod den retfærdighed, vi har samvittigheden som vejviser til, gentager sig ad nauseam. Hvornår er lektien lært?

Lars Peter Simonsen og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Niels Erik Nielsen

Så en befolkningstilvækst på 4 promille over to år kan bringe de europæiske velfærdssamfund i knæ?

Hvem sagde syndebukke?

Hvis velfærdssamfundet er truet, kan man med mindst lige så god ret søge forklaringen i globaliseringen, som muliggør, at globale eliter kan flytte deres virksomhed og deres overskud rundt efter forgodtbefindende, og dermed presse lønningerne i højtlønslande samt presse statskasserne med global skattetænkning. Deraf hele ideen om Danmark som konkurrencestaten, tænker jeg. De kan jo også lokke politikere med gyldne svingdøre til lønninger af en anden verden i det globale erhvervsliv.

Eller hvad med den stigende ulighed, som giver nogle få super-velhavere ufattelige midler at pumpe ind i den politiske beslutningsprocess til fremme af egne særinteresser, som ikke nødvendigvis er velfærd (specielt i USA)

Eller den fikse ide at liberalisme er løsningen på alt dette (noget som man givetvis må være enig i for at skaffe sig adgang til svingdøren).

Eller klimakrisen, som formentlig en dag vil sætte en stopper for det dagdrømmeri.

Flygtningekrisen og indvandringsbølgen eksisterer indtil videre i medierne og i folks hoveder. Det kan være alvorligt nok, men det faktuelle er, at en af verdens rigeste regioner med en halv milliard indbyggere nok skulle klare at modtage to millioner mennesker i nød og hjælpe dem til at klare sig selv blandt andre europæere. Det kan da være, der skal bygges nogle skoler og nogle boliger, men det er os vel ikke totalt fremmed at bygge skoler og boliger?

Men Europa spillede fallit, kunne ikke enes om at fordele flygtningene, og dermed er vi faldet tilbage på at diskutere om det skal være tilladt at skyde andre desperate eller håbefulde mellem tre eller fire rækker af pigtråd.

Jeg medgiver, at man kan hævde, at ”flygtningekrisen” har haft én alvorlig realpolitisk konsekvens; at den har medvirket til en voldsom højredrejning over det meste af Europa. Det er reelt. Men ville højredrejningen være sket før eller siden alligevel, med de ovenstående udfordringer taget i betragtning? Jeg mener, i 30'erne talte man ”jøde problemet” ud af det klare, rene tomrom, i en tid der ligeledes var præget af økonomiske og sociale problemer og forvirring.

Karsten Aaen, Colin Bradley, Søren Andersen, Vivi Rindom, Viggo Okholm, Søren Johannesen, Ole Frank, Randi Christiansen og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Det underliggende problem er knyttet til vores afhængighed af velfærdsstaten som garanti for en lykkelig og sorgløs tilværelse fra vugge til grav.
Hvis vi i stedet for kunne slippe tanken om det trygge og forudsigelige liv og acceptere at tilværelsen rummer et element af tilfældighed, kunne vi måske bedre rumme de stakkels skæbner, der er ofre for disse tilfældigheder. Vi kunne måske også bedre dele vores rigdom uden at føle at vi blev fattige.

Det er for mig at se problematisk at ophøje sig selv til at være et folk med ret til en særlig grad af status, samlet på et landområde, hvorfra andre skal holdes borte. Det har vi set før sydpå for 70 år siden. Det ender ofte med at man mister sin sjæl og andre mister livet. Lad os ikke gå den vej igen.

Globalisering betyder at ingen kan stikke hovedet i busken og lukke døren. Hvis vi ønsker at tilstrømningen skal ophøre, må vi gøre det attraktivt at blive væk. Det gør man ved at investere massivt i de fattige områder, så der skabes vækst, fremgang og velstand der. Vi bliver med andre ord rige af at gøre andre rige.

med venlig hilsen
Lennart

Randi Christiansen, Troels Brøgger, Søren Johannesen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Har man en smule flair for tal er et blik på den demografiske udvikling nok.
Kulturs betydning bliver undervurderet af både migrations støtter og modstandere.
Kultur gør både at migration har nogle negative aspekter og kultur gør at vesten sandsynligvis ikke kan fravige sit moralske og etiske fundament i en grad at vesten kan beskytte sig imod indvandring.

Har også, som EU skeptiker, i en årrække givet udtryk for nogle af de samme tanker som Østergaard, især omkring det uholdbare, at massetilstrømningen (Sloterdijk: Überrollung) vil erodere vores nationale velfærdssamfund og bringe EU i defensiven - og de fleste af vores tilkæmpede samfundsgoder - det er på høje tid, at også venstrefløjen vågner op og bliver mere realistiske i vurderingen af disse postmoderne udfordringer og daglige problemer - de burde som forsvarere af 'underklassen' have været de første til at reagere - i stedet gav de sig naivismen i vold, beskænkede hinanden med gammelmarxistisk 'pulimut' og lukkede øjnene for virkeligheden med en falsk rekylhumanisme, som vil omforme samfundet til ukendelighed, ikke i morgen eller overmorgen, men i tidens fylde - en undladelsessynd at de helt store, som bare kommer højrefløjen til gavn - sørgeligt - i stedet er de gået efter budbringerne og kaldt dem kedelige ting - ligesom Sloterdijk dernede i Das Vaterland blev kaldt fascist og det der var værre - hvorfor skal vi igennem disse selvpineriske diskussioner i denne åbenbare nye europæiske situation? ...

Peter Sloterdijk: Es gibt keine moralische Pflicht zur Selbstzerstörung.

Britt Kristensen, Per Torbensen, Kim Houmøller, Anne Eriksen, Hans Aagaard og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Det er frygtelig skræmmende læsning. Jeg deler bekymringen, og tror at der en dag at der vil være et hegn mellem Danmark og Tyskland. Kan man forstille sig at dankse grænsevagter skyder mennesker, der vil ulovligt ind i Danmark. Jeg kan ikke.
Der er utroligt mange mennesker der gerne vil leve i den vestlige verden. Og fra lande hvor befolkningtilvæksten er stor. Tror vi for behov for at revurdere vores politik.

Anders Lundkvist

Uffe Østergaard siger bl.a.:
»Man kan være grov og sige, at meget store dele af verden godt kunne tænke sig at være med i den europæiske velfærdsstat. Men der er måske en grund til, at den er udviklet i Europa, og ikke alle mulige andre steder.«
Ja, der er en grund, men hvilken. Her deler vandene sig. UØ og DF finder den åbenbart i Vestens - måske kristendommens - fremragende kultur. Alternativt kan man mene at den ligger i Vestens kolonialisme og imperialisme - fulgt op af gældsfælden i 80erne - der fattiggjorde den Tredje Verden, altså umuliggjorde at de kunne udvikle velfærdsstater.
De fattige og udstødte på denne jord er vore mishandlede børn.

David Zennaro, Colin Bradley, Peter Jespersen, Anne Eriksen, Søren Johannesen, Curt Sørensen, Randi Christiansen, Lars Peter Simonsen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar

Nej, Ruth Gjesing, Italien er eksemplet på, hvordan mindretal med tiden går ind i den almene kultur med tiden.
Jeg kan ikke dele bekymringen - og slet ikke den lidt for arrogante tro på, at de allesammen i virkeligheden gerne vil til Europa. Der er jo immervæk dem, der rejser hjem, fordi vi ikke levede op til forventningerne - bl.a. fordi det er ganske svært at få sig et job.
Der er en stor grad af opgivenhed, fornemmer jeg, men jeg synes nu godt nok, at der er andet, der er mere alvorlige trusler imod os, som vi selv har skylden for.

Jakob Lilliendahl

Det er det samme paranoide åndemaneri som det altid har været. Østergaard og Larsen.. Gamle mænd, der bilder sig ind at "de andre" er mere farlig mod europæisk kultur, orden og velstand end "vi" er, og historisk set har været, mod "deres"

De er udviklet og konsolideret gennem århundreders kampe, konflikter og forlig. Resultatet af disse brydninger finder vi bl.a. i de kulturelle koder, der regulerer empati, solidaritet, tillid, ansvarlighed, disciplin, selvbeherskelse og ’frisind’, og som materialiserer sig i dannelse, billedkunst, musik og litteratur. Der er tale om et meget fintmasket og omfattende netværk af betydninger, der kun kan forstås og anvendes, hvis man har lært at ’læse’ dem.

I hvilken land og i hvilken kultur er det IKKE sådan, Mihail Larsen.. ???

For ud over, at mange af de indtrængende primært kommer her for individuelt at nyde godt af vores hårdt tilkæmpede velstand (i stedet for at udvikle den selv i deres egne hjemlande), så kan vi heller ikke forvente, at de kan ’læse’ de koder, der holder sammen på det europæiske fællesskab.

Her bliver konceptet om geografiske og historiske forudsætninger nok engang for meget at behandle for lektoren.
Fortæl endelig, hvilken civilisation, hvilket samfund har IKKE kæmpet hårdt for deres velstand? Mere præcist, hvem har ikke kæmpet hårdt for deres velstand - mod europæere? Og har europærerne kæmpet så meget hårdere end alle andre, at de fortjener deres velstand for sig selv?

Europæisk kultur består primært af 3 konstanter. Ignorance og chauvinisme - og kritik af ignorance og chauvinisme, husk på det!

Karsten Aaen, David Zennaro, Peter Jespersen, Søren Johannesen, Ole Frank, Lars Peter Simonsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er jo ikke anderledes, end de selvsamme koder har krævet digre værker for at blive udbredte og forklarede over tid, og det skal senere slægter og kulturelle tilløbere nok komme om ved. Der er f.eks. i Frankrig en betydelig indvandrerlitteratur på højt intellektuelt niveau.

Uffe var jo for få år siden en mand der havde svinet folk til, der mente det samme som han mener i dag. Det er meget interessant at han er kommet til en helt ny erkendelse. Det breder sig formentlig i takt med at flere og flere oplever problemerne.

Der er nogle stærke idealer i at stå for fri indvandring, men når man så samtidig knuselsker velfærdsstaten og må erkende man ikke kan have begge dele, så kommer flere mennesker til nye erkendelser.

Og det er ikke så skidt igen. Det er straks værre hvis man ignorerer problemerne til de er uoverstigelige.

Britt Kristensen, Michael Friis og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Konsekvenserne af at den rige del af verden afbrænder enorme mængder kul, olie og gas.

Hvis ikke der skabes tillid til mennesker kan overleve i de hårdest ramte områder, så vil mennesker med livet som indsats rejse til, hvor der er mulighed for overlevelse, det vil alle forældre gøre, hvis de elsker deres børn.

200-250 millioner klimaflygtninge, forventer UN/FN de kommende 35 år, mennesker der ikke kan overleve, hvor de lever i dag, forårsaget af menneskeskabte klimaforandringer, hvor overlevelses betingelserne er forsvundet.

Når overlevelses betingelserne er forsvundet, vil 200-250 millioner klimaflygtninge, der før har kunne overleve i deres nærområde være på flugt, som direkte resultatet af de menneskeskabte klimaforandringer, denne folkevandring vil ofte i kølvandet skaber væbnet konflikt om de resurser der kan sælges internt og de væbnede konflikter spredes på deres vej, da flygtninge må passere områder der i forvejen, hvor menneskene på samme måde, er pressede på mulighedderne for egen overlevelse.

Dette er betingelserne skabt af den rige del af verden, ved afbrænding af enorme mængder kul, olie og gas.

»Det er svært at sige præcist. Det er fint at redde folk fra druknedøden, men det kan jo ikke nytte noget, at man sætter dem i land på Sicilien. Man er nødt til at sejle dem til Libyen og sætte dem i land på kysten. Og det er jo en ubarmhjertig skæbne.« Uffe Østergaard.

Fra Informations artiklen Da (andre) uønskede flygtninge var i Danmark januar 1945 af
Georg Metz, om de civile tyske flygtninge der kom til Danmark fra det synderbombede Tyskland.

"Flygtningene blev efter anbragt i dertil indrettede statsflygtningelejre såsom den største: Kløvermarken på Amager, hvor bevæbnede vagter, projektører og pigtråd holdt 70.000 civile tyskere i skak."

Det var ikke tilladt danskere at tage kontakt med disse mennesker bag uigennemtrængelige hegn med mange enslydende skilte:

'Ethvert Samkvem med tyske Flygtninge er forbudt. Det er forbudt at stå stille eller færdes frem og tilbage langs Flygtningelejrens Indhegning eller i dennes umiddelbare Nærhed'.
"Overtrædelse medfører Strafansvar. Politiet"

Muligvis er det sundt, at opfriske dansk politik, der sendte mange tyske jøder i gaskamrene.

"Embedsmændenes syn på jødiske flygtninge i 1930erne
Lone Rünitz, projektforsker (Dansk flygtningepolitik 1933-45) Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier.

"Dansk flygtningepolitik i 1930erne var ikke lagt an på at afhjælpe et humanitært problem.

Det var en politik, som indtil 1938 tog sigte på at undgå, at et større antal tyske jøder tog permanent ophold i Danmark, og fra sommeren 1938, at forhindre at de kom ind i landet.

Herom var der bred politisk konsensus.

Politikerne ønskede at undgå, at der også her skulle opstå et "jødespørgsmål", der ville vække den latente antisemitisme til live, som man som en selvfølge syntes, at gå ud fra fandtes i det danske samfund.

Dette til trods for, at man bekræftede hinanden i, at Danmark ikke havde problemer med sine jøder."

Link: http://diis.inforce.dk/graphics/CVer/Personlige_CVer/Holocaust_and_Genoc...

Hvilket muligvis leder tankerne til en anden af tidligere tiders magthavere, der udtalte følgende.

"Men i sidste ende er det et lands fører, som bestemmer politikken, og det er altid let at få folket med sig, hvad enten det nu er i et demokrati, et fascistisk diktatur, et parlament eller et kommunistisk diktatur. (...)også med stemmeret kan folket bringes til at følge førerens befaling. Det er ganske let.

Man behøver ikke at gøre andet, end at fortælle folket, at det bliver angrebet, og at udstille pacifisternes mangel på patriotisme og hævde, at de bringer landet i fare.

Disse metoder fungerer i ethvert land."

Hermann Göring, den 18. april 1946
Kilde: Gustave Mark Gilberts Nürnberger Tagebuch.

Fra link:
"Denmark wants to seize jewelry and cash from refugees"
Link: https://www.washingtonpost.com/news/worldviews/wp/2015/12/17/denmark-wan...

Karsten Aaen, Colin Bradley, Peter Jespersen, Steffen Gliese, Niels Erik Nielsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Uffe Østergaard taler om en tredje folkevandring. Det kan der være noget om, men i modsætning til de to første har civilisationen nu evner og redskaber til at forhindre folkevandring nr. 3.
Ikke med hegn og grænsekontrol, men ved at gøre livet værdigt at leve der, hvor folk vandrer væk fra. Det vil sige: - giv Afrika fri handel med lokalt producerede landbrugsvarer og andet, Så skal Afrika nok klare sig, og behøver ikke at vandre ud.

David Zennaro, Randi Christiansen, Peter Jespersen, Viggo Okholm, Christel Gruner-Olesen, Philip B. Johnsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Kan nogle forklare hvordan 3-400.000 flygtninge/indvandrerer kan have så stor magt, at de kan totalt udrydde "den danske kultur", opretholdt af 5 mio. så kaldte etniske danskere?

Og kan nogen forklare hvordan små grupper af indvandrere formår at opretholde deres fædrelandes kultur over flere generationer, tiltrods for, at de bor i en fremmed kultur og er i absolut mindretal?

Måske det i virkeligheden er det undertrykkende flertals frygt for at ende som mindretal som er årsagen til al frygten. Frygten for at blive behandlet på samme måde som Vi behandler mindretal og fremmede!

Og inden vi nu marcherer mod den totale kulturelle krig, så vil jeg gerne en gang for alle have afgjort om "vi" spiser And eller Flæskesteg juleaften eller begge dele, for det ville jo være en total tragedie hvis vi nu kom til at kæmpe om noget helt forkert, for så ender det jo blot med en borgerkrig om And eller Flæsk, når den første fjende er bekæmpet.

Steffen Gliese, Karsten Aaen, David Zennaro, Niels Duus Nielsen, Peter Jespersen, Lennart Kampmann og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Søren Johannesen.
En følelse, som da pigekor med orkester fremførte top 10 af danske sange, udvalgt af mange danske borgere.
Svær at beskrive, som når stolte og rørte landholdsspillere synger sammen med den tusindtallige tilskuerskare med på nationalsangen - og vi ser og lytter med.
Svært ja, men en relevant side af sagen ? Døm selv.

Sören Tolsgaard

Jeg kan kun tilslutte mig, at vi såvidt muligt bør hjælpe de fattige lande, så nød og elendighed kan overvindes. Ikke, at de skal overtage vestlig livsstil, som i høj grad bør moderes, men til, at de kan indrette sig mere socialt retfærdigt og bæredygtigt.

Jeg anerkender ikke, at al elendighed skyldes vestlig imperialisme. Kineserne har på trods af nylig undertrykkelse opbygget en selvstændig civilisation (de har naturligvis også en lang tradition herfor), mens andre fattige lande forbliver underudviklede. Kineserne overtager nu rollen som spilfordelere mange steder i Asien og Afrika, og hvis de - til forskel fra katolske og muslimske fundamentalister - kan implementere et-barns modellen, vil rigtig mange problemer være løst!

Nogle mener ikke, det er et reelt problem, at vi i DK har ca. 400.000 muslimske indvandrere, hvor vi for 30 år siden vel havde ca. 40.000. Interpoler selv videre (idet folketallet i de muslimske lande fortsat stiger og stiger), så vil DK ved en uændret politik om 30 år have ca. 4.000.000 muslimske indvandrere, foruden et stigende antal østeuropæere, osv.

Når Tyskland "overnite" står med 1.300.000 nye, mellemøstlige indvandrere, kan de vel med tiden finde ud af at huse dem, om end det er for koldt med telte her i Nordeuropa. Umiddelbart må fattige gammeltyskere kæmpe med disse mennesker på et overophedet boligmarked, hvor også et stærkt stigende antal øst- og sydeuropæere har fået fri adgang siden 2007, så naturligvis bides hestene.

Ydermere er næsten alle disse nytilkomne unge mænd, og de udgør ikke 4 promille, men en langt højere procentdel af især storbyernes unge mænd, hvilket naturligvis må afstedkomme nogle ret voldsomme reaktioner, som kun kan mildnes ved, at et tilsvarende antal kvinder og børn følger efter, hvorved tilstrømningen allerede er flerdoblet. Yderligere ved vi, at mange fremover så vidt muligt vil skaffe deres børn ægtefæller fra oprindelseslandene, hvilket yderligere eskalerer den eksponentielt stigende indvandringskurve.

Og de kloge kinesere, koreanere og japanere, ja de klarer sig tilsyneladende udmærket uden denne eksponentielle vækst.

Panik over en fremskrivning af tidligere tiders utilstrækkelige styring af indvandringen, bør i et rigt og ressourcestærkt samfund, som det danske erstattes af en analyse af kilder og årsager til det indvandringspres, der er fra landene omkring Europa. Vi vil så komme frem til at de væsentligste årsager til at folk forlader deres hjemegn er krige Danmark selv deltager i og toldmure Danmark selv opretholder.

Flygtningestrømmene er ikke bare et konstant pres. Der er påvirkningsparametre der kan skrues på. Det kræver selvfølgelig politikernes omtanke og analyse og måske opgivelse af nogle privatkapitalistiske interesser, men sådan er det altså at leve i verden hvor der ikke mere er plads til hensynsløs imperial profitskabelse. Folk ude omkring skal have fred og adgang til selvforsørgelse, så bliver de hjemme-

Ifølge nye tal fra det europæiske grænseagentur, Frontex, landede der i sidste måned 3.430 asylansøgere på de græske øer, der før var hovedporten til Europa. Det svarer til et fald på 97 procent sammenlignet med august 2015.

Søren Johannesen, Karsten Aaen, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

1) det er ikke blot kapitalisme, der fremklader flygtningestrømmen, men tillige kulturelle traditioner, der påbyder høj formeringsrate. Men det er i øvrigt også i høj grad kapitalisme, der befordrer flygtningestrømmen, der er masser af penge at tjene på flygtninge, og selv om strømmen pt. er bremset, er det kun et spørgsmål om tid, før Erdogan forlanger payback, bl.a. i form af et stort antal håndplukkede flygtninge, eller Putin åbner en lukrativ rute over Østeuropa. Detaljerne kan ikke fremskrives, men fødselsraten har længe været så høj og de unge årgange derfor så store, at det i bedste fald vil vare årtier, før befolkningstilvæksten bremses i Mellemøsten og Afrika. Der er i alle tilfælde nærmest uoverskuelige udfordringer undervejs, og presset på Europa vil vedvare, ikke mindst fordi mange herboende indvandrere naturligt nok ønsker at skaffe så mange slægtninge hertil som muligt. Det er blevet en indtægtskilde for mange at holde denne trafik kørende, ligesom det gradvis som en modvægt er blevet stadig flere om at gøre, at denne efterhånden fuldstændig uoverskuelige trafik bliver bremset.

Philip B. Johnsen

Er EU en god forretning?

Den afrikanske bonde, får mange børn, der ofte dør tidligt af sygdom eller fejlernæring, den fattige bondes børn er dyre at brødføde og ofte er det en umulig opgave, der føre til sygdom, det er kostbart og tidskrævende for den fattige bonde at behandle, hvilket er medvirkende til, at holde familien i fattigdom.

Hvis blot den fattige afrikanske bonde, kan samle opsparet kapital til en cykel, kan bonden komme ud af den ekstreme fattigdom, transportere sine afgrøder til markedet på nogle timer, hvor det tidligere tog dage til fods båret på ryggen af familien, solgt til dårlig pris, da det ikke er muligt at transportere afgrøderne til det næste marked for bedre pris, uden en cykel.

Det er faktisk forskellen fra livet i ekstrem fattigdom til at skabe kimen til den økonomisk fremgang, der leder familien ud af den ekstreme fattigdom.

Fattigdom og befolkningstilvækst er to alen af et stykke, der er et politisk tilvalg, man tillader to børn i Kina nu, eller en forbruger mere, hvilket er pointen med Kina satser på det indre marked.

Det er ikke en pointe, at vejen er svær eller politikere ikke ved hvordan, de skal handle, det er kun et spørgsmål om prioritering og vilje til at handle.

Fattigdom og fødselsrater følger hinanden:

"The World has reached Peak Number of Children!world population continues to grow, but the number of children in the world has now reached its peak.

In 1960 we were 1 billion children below 15 years of age and we were 35% of the world population.

Now there are 1,9 billion children in the world, but they are but 27% of world population.

In 2050 there will still be an estimated 1.9 billion kids, but they will be only 20% of world population.

The reason, 40% of world population has less than 2 children per women and thus compensationg for the 18% that get more than 3 children per women."

Link:
http://esa.un.org/unpd/wpp/publications/files/key_findings_wpp_2015.pdf
http://esa.un.org/unpd/wpp/unpp/p2k0data.asp

Det er kun de færreste, der har tænkt tanken, at Europa i tidens fylde sandsynligvis vil komme til at dele skæbne med staten Israel, og deres daglige kamp mod fødselsoverskuddet hos de ufredelige naboer, selv om baggrunden dér er en anden og direkte livstruende for israelerne - europæerne må se at øge børneproduktionen for at kunne holde trit med de mest overbefolkede udviklingslande mod syd og øst eller se at få bygget en meget høj mur - israelske entreprenører står klar ...

Touhami Bennour

Ifælge "Peter Dale Scott" tidligere diplomat og professor, er IS (Islamis stat) er skabt af CIA I forbildelse a 70-80 in el Salvador. de har sammme kleder(sort) og henrettter deres offer på same made. Den dybe gouvernement Peter dale Scott.

Sören Tolsgaard

Bill Atkins -

Selv de stenrigeste stater i Mellemøsten har ekstremt høje fødselsrater, mens Kina bremsede sin tilvækst på et tidspunkt, hvor den store majoritet stadig var ekstremt fattig. Det er bl.a. et spørgsmål om regeringsform, og mange underudviklede lande trænger til et opgør med forstokkede regenter. Hvad end vi gør i lille DK, må befolkningerne selv modnes dertil. Vi kan tage trykket af kedlen ved at tage imod netop de unge mænd, som kunne befordre et systemskifte. Derved vænner de sig til vestlig livsstil og satser på at bringe flere hertil, mens de for nogles vedkommende nærer en indædt overbevisning, som opildnes af mellemøstlige netværkere, om, at alle problemer er vores skyld, at vi fortjener bomber, afbrændte biler, og andre voldelige anslag, så en saliggørende islamisering kan gennemføres.

Velfærdsstaten er i krise, men jeg kan ikke indse, at grunden primært skulle være et for stort influx af mennesker med fremmed kulturel baggrund.
Imidlertid siger det sig selv, at villigheden til at betale ind til den fælles pulje hurtigt aftager med antallet af free riders – og naturligvis især hvis man synes, at for mange af disse er udefrakommende.
Velfærdsstatens krise beror dog nok i højere grad på, at den gradvist udfases til fordel for konkurrencestaten, og at det er lykkedes velfærdsstatens modstandere at italesætte skattebetaling negativt som ’byrde’, ’tryk’ og lignende og at nedtone, at de ydelser, borgerne får for deres skattebetalinger, faktisk er relativt billige og af god kvalitet, når man sammenligner med tilsvarende ydelser leveret gennem privatiserede velfærdsordninger.
Ser man på velfærdsudgifter målt i forhold til BNP ligger Danmark på en 11. plads.
USA er nr. 3!
Højrepopulismens fremgang i disse år er vel heller ikke primært forårsaget af indvandring - snarere af den deroute, globalisering og neoliberalisme har udsat store dele af befolkningerne for.
Under sådanne vilkår vil der altid kunne findes syndebukke. Det så man i 30’erne og mange gange siden.

Søren Johannesen, Karsten Aaen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kampen imod umenneskelighed i EU, er kampen imod verdens ældste taktik, mennesker der beskytter deres politiske position, ved at spille de udsatte ud imod de fattige for, at opnå underliggende politiske mål.

’Feltherrekunst’

"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence," skrev Jørn Neergaard Larsen i 2013.
Link: http://www.b.dk/kommentarer/klausuler-dyrt-daarligt-og-dumt

Uligheden og umenneskeligheden stiger generelt i Danmark og Europa, understøttet af den neoliberale ulighedsskabende økonomiske politik, i dette vores menneskeskabte klimakatestrofe og umenneskelighedens århundrede.

Fattigdom i underklassen:

I Storbritannien er de rige fra 2007-2015 blevet 64% rigere og de fattige 57% fattigere.

The Independent
http://www.independent.co.uk/news/uk/home-news/britains-divided-decade-t...

Fakta om ulighed og fordeling af købekraft USA:
I følge Oxfam International's rapport "Working for the Few" 2014-2015, har den rigeste ene procent af befolkningen i USA, profiteret 95 procent af den samlede vækst, siden 2009, alt imens de 90 procent fra bunden alle blev fattigere.

Link: https://www.oxfam.org/sites/www.oxfam.org/files/file_attachments/bp-work...

Søren Johannesen, Karsten Aaen og Olaf Tehrani anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Det er absurd at stille spørgsmål om dødselsrate for et rigt land som I golfen. Her tiden har en anden betydning. Hvorfor ikke ser på fødsel rate for to hundred år tilbage eller tusind år tilbage? det er ligegyldigt de kommer ikke og bede om penge hos dig. Det er vrøvl at ser kun på den nuverende tid og ikke ser hverken nutid eller fortid. Kina har lige så mange indbyggere som hele Islam. Altså passe på og ikke arbejde for krig. Iøvrigt det er noget du har I hoved, fødselrate I Golfen er ikke så høj at de gør noget. Og der er 300 gange så mange fremmed arbejder der. Spørg Inderne hvormange modtage penge fra Golfstaterne per år, og du kan spørge Kina også.

Randi Christiansen

Søren tolsgård : "jeg anerkender ikke, at al elendighed skyldes vestlig imperialisme" - nej, men til dels, og en anerkendelse heraf er på sin plads og væsentlig, når årsagerne til migration analyseres og behandles.

Michael Kongstad Nielsen

To kloge diskuterede i dagens DR om Nye Borgerlige var konservative eller mere i retning af DF. Begge henviste til 1700-tals oplysningsfilosoffer, men fandt modsatte svar heri. Det store spørgsmål, om modstanden mod Islam var konservativt arvegods, var de begge enige om at svare nej til, men tilhængeren af Nye Borgerlige fandt dog, at modstanden var opstået indenfor de sidste 20-30 år på grund af den faktiske udvikling. Altså, islam er ikke noget, der skal bekæmpes, men vores krige mod folk, der bekender sig til Islam, har medført en reaktion, som de konservative vil beskytte sig imod.

Kortslutninger

Det er lidt træls, at det fortsat er nødvendigt at bringe en logik, der er mere end to tusinde år gammel – Aristoteles' – i brug for at skabe en smule fornuft i den politiske diskurs. Der 'argumenteres' på livet løs ved brug af præmisser, der ikke svarer til konklusionerne, eller ved anvendelse af præmisser, der ikke kan føre til logisk gyldige udsagn. En senere variant af Aristoteles' logik er måske i dag mere kendt inden for retorikken, hvor det er blevet almindeligt at tale om 'stråmænd'. Men sådan må det vel være i et post-faktuelt samfund. (Her er virkelig et område, der bør medtænkes ved kommende uddannelsesreformer.)

I et tidligere indlæg, som jeg valgte at ignorere, kaldes Uffe Østergaard og jeg 'gamle mænd', der udøver 'paranoid åndemaneri' [Jacob Lilliendahl, 21/9, 14:16]. Ikke ligefrem et sagligt oplæg til en kritik af to idéhistoriske professorer med en lang erfaring og karriere (vi dystede faktisk om den samme stilling i 1973). Hver for sig har vi skrevet en række publikationer, der har bevæget sig i forskellige retninger, men er endt med at fokusere på det samme: Europas fremtid. Disse gamle mænd 'bilder sig" noget ind, som Jacob Lilliendahl (der, så vidt jeg kan se, ikke har præsteret noget) fejer af bordet med nedladende skældsord.

Jeg henviser til, at europæisk kultur hviler på en historie, der er særdeles modsætningsfuld, men hvor det er lykkedes at skabe en civilisation, der har været og fortsat er den mest udviklede - og normsættende for resten af verden. Menneskerettighederne er en europæisk opfindelse, f.eks. Parlamentarismen og det moderne demokrati, ligeså. Den teknologiske og industrielle udvikling, der i dag - med Marx' ord - fremstår en verdensomspændende, civiliserende indflydelse, har også sine rødder i Europa. Trods alle konflikterne i Europa mellem religioner, stater og samfundsklasser er det lykkedes at frembringe de moderne velfærdssamfund med relativ stor social lighed i forhold til andre samfundsmodeller, der fortsat bygger på rå magt, klanstrukturer og korruption. At der ikke kun er tale om en økonomisk og politisk orden fremgår af, at den også er underbygget kulturelt.

Jacob Lilliendahls retoriske spørgsmål: "I hvilken land og i hvilken kultur er det IKKE sådan", er temmelig forbløffende. Hvis der ikke er tale om en forskel i det konkrete, kulturelle inventar, så forbliver det et mysterium, hvorfor Europa kunne tiltage sig sin dominerende indflydelse i verden i de sidste 500 år. Jeg nægter jo ikke, at de andre samfund hver for sig har haft deres egen historie med modsætninger, men hævder jo blot, at deres 'koder' er forskellige fra vores. Kultur, som vi anser for indlysende og naturlig, forekommer dem fremmedartet. Og hvis der kommer et stort antal af personer med den fornemmelse inden for kort tid, så kan man ikke forvente, at de tillærer sig de 'koder', der får vores samfundsmodel til at hænge sammen; de vælger i stedet i nogle tilfælde at etablere sig i parallelsamfund.

"Fortæl endelig, hvilken civilisation, hvilket samfund har IKKE kæmpet hårdt for deres velstand? " er en anden af Jacob Lilliendahls retoriske udsagn. Det kunne jeg da godt begynde at remse op, men forinden er det nødvendigt at kende præmissen: Der findes forskellige former for samfund, og relevant i vores tilfælde er en skelnen mellem feudale, halvfeudale og borgerlige samfund. Der er masser af samfund, der har fastholdt en feudal struktur, længe efter at f.eks. Europa revolutionerede sig til en borgerlig struktur. Samfund uden den rigdomsskabende dynamik, som kapitalismen på godt og ondt besad; samfund der forblev baserede på etniske skel, klanstrukturer, religiøs undertrykkelse og - ja, også imperialisme og kolonialisme. Alt sammen noget, der hæmmede deres udvikling, og som den dag i dag gør, at mange af dem slås med interne konflikter.

Der er ikke noget at sige til, at mange af de mennesker, der lever i disse dysfunktionelle samfund foretrækker at leve i et vestligt velfærdssamfund (som de kender fra medierne, og som de forbinder med frihed, arbejde, bolig, socialforsorg mv.). Men formentlig de fleste af dem har ikke gjort sig klart, at de vestlige velfærdssamfund kun har kunnet realiseres ved en høj grad af socialisering, disciplinering og assimilering - alt sammen noget, der er indlejret i kulturelle 'koder'.

Disse bemærkninger er begribeligvis spildte på en Jacob Lilliendahl, der mener at kunne sammenfatte Europas betydning således: "Europæisk kultur består primært af 3 konstanter. Ignorance og chauvinisme - og kritik af ignorance og chauvinisme, husk på det!" Det mest forbløffende ved påstanden er ikke dens indhold, men at nogen har fundet på at anbefale den.

Kortslutninger [2]

Nårh-ja. Min første indskydelse til at sætte fokus på logiske kortslutninger og stråmænd var egentlig Kongstad foranstående kommentar, der slutter ud fra et radiointerview til en almen påstand.

Lad os se lidt nærmere på argumenterne (sådan som de kan deduceres fra referatet af interviewet, som jeg desværre ikke selv hørte):

1) Modstanden mod islam er ikke konservativt arvegods
Der refereres til nogle 1700-tals filosoffer (uden navns nævnelse hér), og det er da også rigtigt, at der blandt mange filosoffer var en åbenhed over for andre filosofier (Montesquieu skrev f.eks. sine "Persiske breve" i 1721, hvor han lod omrejsende persere 'undre sig' over europæiske skikke). Og hel generelt deler vestlig konservatisme og islam respekt for 'tradition'; i Danmark hedder det "Gud, konge og fædreland". Så på en almindelig værdiskala trækker islam og konservatismen i samme retning.

2) Modsætningen er først opstået inden for de sidste 20-30 år på grund af den faktiske udvikling
Udtrykket 'den faktiske udvikling' er ikke præcist og kan derfor bruges som afsæt til forskellige fortolkninger. Bortset fra det, så var allerede Mogens Glistrup for mere end 40 år på banen med en kritik af 'Muhammedanismen'.

3) Vores krige mod folk, der bekender sig til Islam, har medført en reaktion, som de konservative vil beskytte sig imod.
Så er aben placeret. Vi er selv skyld i, at nogle muslimer hader os så meget, at de vil ødelægge vores samfund - som hævn. Når vi forfærdes over den brutalitet og hensynsløshed, som terrorister anvender, så må vi tage vores medansvar.

Eller må vi?

Philip B. Johnsen

Kære Mihail Larsen du skriver om kortslutninger.
"Menneskerettighederne er en europæisk opfindelse, f.eks. Parlamentarismen og det moderne demokrati, ligeså. Den teknologiske og industrielle udvikling, der i dag - med Marx’ ord - fremstår en verdensomspændende, civiliserende indflydelse, har også sine rødder i Europa. Trods alle konflikterne i Europa mellem religioner, stater og samfundsklasser er det lykkedes at frembringe de moderne velfærdssamfund med relativ stor social lighed i forhold til andre samfundsmodeller"

Historien gentager sig.

1700 tallet var storkøbmændenes tid i Danmark, de var hovedrige, havde store ejendomme i København og godser på landet.

Disse mænd grundlagde deres formue på slaveri opium smugling og hvidvaskning af penge.
De danske storkøbmænd organiserede eksporten og salget af slaver til sukkerplantagerne på de Dansk Vestindiske Øer, de satte også opiumssmuglingen fra Bengalen til Kina i system, og de sørgede for hvidvaskningen af penge for blandt andet franske forretningsfolk, der ville undgå fransk beskatning, meget lig samarbejdet mellem Folketinget og Goldman Sachs.

Selvudslettende genier!
De ekstreme menneskeskabte klimaforandringer vi har oplevet, blev beskrevet for over ethundrede år siden af naboen Svante Arrhenius (1859-1927) i 1896, da fossilt brændstof blev introduceret for alvor, til datidens foretrukne energi til fremdrift af økonomien dampkraften, men stærke økonomiske kortsigtede gevinster vandt over klogskab og videnskab allerede dengang i slutningen af attenhundredetallet.
History of the greenhouse effect and global warming
Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...

Nu står Vestens og resten af verdens genier, med vores vestens opfundne og eksporterede, til hele resten af verden den geniale forbrugsdrevne kapitalisme, med vores renomme grådighed og lysende intelegens, hvor vores forstand alligevel tydeligvis er for ringer i forhold til vores instinkt.

Fra en af mændene bag COP21 slutdokumentet, om de menneskeskabte klimaforandringer og vores 80/20 energi udfordringen.

Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Vores del af verden har haft meget og mange kløgtige hoveder, der med rigtig god tid til fordybelse, har flyttet meget, men vi er ikke noget særligt og den neonationale fanatisme, er ikke noget at prale af, det er typisk når grupperinger begynder at se sig selv som overmenneske, at det altid går galt.

Genier er dem, der får det til at virke.

Mihail Larsens analyser af velfærdsstatens historiske mulighedsbetingelser er fine og udmærkede. Imidlertid forekommer det, at de virker som skyklapper, der spærrer for hans bredere udsyn på nutiden, og jeg synes ikke, at han lykkes med at sandsynliggøre, at velfærdsstatens hovedproblem er fremmedkulturel indflydelse.

Philip B. Johnsen

Olaf Tehrani
Det kan blive et problem med tilstrømning og sammenhængskraft, som må addresseres med handling på de underliggende årsager, men de neonationale fanatikere tyr til protektionisme og ignorere ansvaret for kapitalisme på fossilt brændstof afbrænding, leder til global masseudrydelse, denne overmenneske tilgang er selvudslettende.

Touhami Bennour

Der finde I hvertfald to måder at skrive historie på. En hvis kokumentation kommer udenrisgsministeriet og den hedder archival historie, archiver der kommer fra udenrigsministeriet, koloni( ide arabiske lande han man skrevet deres om), det er almindeligt I de store lande. Den anden historie skrivning kræver mere arbejde og læsning. Og hedder den Dybe politik (deep history) IBN Khaldun "1300 tallet, en arabisk grundlæggeren" af historie har forklaret hvordan man skal forstå fenomenerne. Jeg tror Mihael Larsen kender Ibn Khaldoun. I øvrigt har historieskrrivning været som " tvungen ægteskab", man skal tage den mod sin vilge. Endelig vil jeg anbefale at læse en bog hedder the theft of history af Jack Goody. Europa har ikke opfundet hjulet endu.

Sören Tolsgaard

Jeg kan kun tale for mig selv, og at indvandring skulle være velfærdsstatens hovedproblem, er ikke nødvendigvis implicit i betænkelighederne ved en sådan indvandring. Der gives andre og rimeligvis alvorligere problemer, bl.a. fysiske klima- og miljøproblemer, som dog har en sammenhæng med befolkningsproblemerne.

Jeg er heller ikke uenig i, at vi har et medansvar for fattigdommen i de uudviklede lande, og at vi bør afhjælpe nøden, såvidt der gives realistiske muligheder. Det er dog langtfra altid muligt at ændre de lokale forhold, som bygger på en forældet samfundsorden, for her må også den lokale befolkning selv yde en indsats. Et samfund må kæmpe for at opnå velstand, og i mange tilfælde synes befolkningerne endnu ikke modne til en sådan kamp.

Og bevares, vi bidrager endda i flere sammenhænge til at vedligeholde de feudale forhold, idet vi støtter sådanne regimer, og det bør vi gøre op med, bl.a. i golfstaterne. Faktisk udøves en sådan støtte dog i stigende grad af ikke-vestlige aktører, særlig Kina, som derved har et stort medansvar for problemernes udvikling.

Uanset, at vi bør hjælpe nødstedte befolkninger og mere end tilfældet er i øjeblikket, så vil en nok stor indsats kun på lang sigt kunne ændre de aktuelle indvandringstendenser. Lader vi grænserne stå åbne, vil et uoverskueligt antal indvandrere fortsat strømme hertil, ikke mindst pga. af det fortsat stigende befolkningstal, som må afbøjes i de fejlslagne samfund, hvis indbyggere ikke kan forvente fri adgang til de vesteuropæiske velfærdsstater, som allerede er tæt befolkede.

Når der lige nu er lidt ro på, skyldes det jo udelukkende, af Tyrkiet holder et stort antal flygtninge tilbage, til dels med ufine midler, og der vil snart vise sig behov for at dæmme op på andre fronter, bl.a. i form af en lokal flygtningeindsats. Lader vi blot portene stå åbne, vil indvandringen blive uoverskuelig i de kommende årtier, og det kan vi næppe længere ignorere på strudsemaner.

Randi Christiansen

Mihail, 6.20 : "samfund der forblev baserede på etniske skel, klanstrukturer, religiøs undertrykkelse og - ja, også imperialisme og kolonialisme"

Tør jeg spørge professoren, om han ikke mener, at der bør tages ansvar for 'imperialisme og kolonialisme' og i så fald hvilken?

... eller rettere: I den grad velfærdsstaten er truet af fremmedkulturel indflydelse, er indflydelsen snarere vestfrakommende end kommende fra sydøst! Indvandrenes indflydelse er med deres trods alt begrænsede antal kun indirekte og sker på den måde, at indvandrenes tilstedeværelse giver næring til højrepopulistiske bevægelser.

Sider