Læsetid: 6 min.

Ny rapport skoser kritiske TTIP-kampagner for massiv manipulation

Det har længe været en gåde i Bruxelles, hvorfor lige tyskerne er så meget imod en frihandelsaftale mellem EU og USA. En ny frihandelspositiv undersøgelse konkluderer, at kritikerne har vundet dagsordenen med ufine metoder, skræmmebilleder og ideologi
Tyskere demonstrede i weekenden i flere tyske nyer imod den nye handelsaftale mellem EU og USA/Canada. Ifølge ny rapport har kritikerne af frihandelsaftalen har  vundet dagsordenen i Tyskland med ufine metoder, skræmmebilleder

Tyskere demonstrede i weekenden i flere tyske nyer imod den nye handelsaftale mellem EU og USA/Canada. Ifølge ny rapport har kritikerne af frihandelsaftalen har  vundet dagsordenen i Tyskland med ufine metoder, skræmmebilleder

Markus Schreiber

20. september 2016

Har du på fornemmelsen, at EU’s planlagte frihandelsaftaler med USA og Canada er trojanske heste for amerikanske virksomheder, der vil snigløbe det europæiske demokrati med en hær af højt betalte jurister? Så skyldes det først og fremmest tysk politik, påstår Matthias Bauer fra den europæiske tænketank ECIPE, der er »dedikeret til fri handel«.

På baggrund af en analyse af 1.500 debatter om frihandelsaftaler konkluderer tænketanken, at tyskerne er ofre for »professionel og organiseret misinformation«.

Ud over østrigerne er ingen så skeptiske over for frihandelsaftalen som tyskerne.

»Er det fordi, tyskerne er klogere?« lyder det undrende i rapporten. 

Venstrefløjen styrer det hele

Undersøgelsen går hårdt til de betalte online-kampagner fra kritikere i tysk politik fra særligt venstrefløjspartierne De Grønne og Die Linke.

»’Dræb TTIP’, og ’stop TTIP’ er stort set den eneste information, tyske statsborgere får smidt i hovedet, hvis de googler TTIP,« konkluderes det.

Søgeinteressen i Tyskland er 40 gange højere end i USA og 15 gange højere end i Frankrig. De øverste hits er antikampagner fra De Grønne og Die Linke, der sammen med fonde og NGO’er har investeret millioner af euro i offensive protestkampagner.

Læs også: EU’s frihandelsaftaler er under stadigt større pres

NGO’er som Friends of the Earth, Attack og Greenpeace slår ifølge rapporten igennem med støtte fra partierne på venstrefløjen. 

Også i Danmark har miljøorganisationen NOAH under Friends of the Earth ført kampagne mod aftalen i selskab med en stor, oppustelig trojansk hest, der har turneret i storbyerne i Danmark med budskaber om, at aftalen udover at stække demokratiet vil ødelægge miljøet, indføre klorkyllinger og betyde flere hormoner i det europæiske oksekød.

Debatten er gennemsyret af ideologi

Ifølge forfatterne til rapporten er det godt med den megen debat i Tyskland, men det foregår på de forkerte præmisser. Der har aldrig før været en mere ensidig eller asymmetrisk debat om virksomhedspolitik i Tyskland, lyder det.

I undersøgelserne når de frem til en liste over de mest indflydelsesrige politikere i debatten i Tyskland, hvor top 50 er domineret af politikere fra De Grønne efterfulgt af SPD og Die Linke.

I den offentlige meningsdannelse og debatarrangementer er det anti-TTIP kampagner, der styrer showet, understøttet af partierne på den tyske venstrefløj.

Socialdemokraterne er sværere at placere på den kritiske skala, da nogle i partiet er for og andre imod, mens Merkels store kristenkonservative CDU ifølge rapporten nærmest ingen rolle spiller i den samlede meningsdannelse.

De er faldet bagud i debatten om frihandel, og det har altså konsekvenser.

»TTIP-debatten er domineret af ideologi uden empiriske beviser og er orkesteret af chefideologer, der ikke har ret, men som vil kæmpe for at vinde en ideologisk kamp, de selv har sat op,« lyder det i undersøgelsen fra den frihandelspositive tænketank.

Læs også: TTIP er på vej i koma

Selv gruppen ’Stop TTIP’, der slår sig op på at være et selvorganiseret borgerinitiativ, er ifølge rapporten styret ovenfra af de største anti-TTIP kampagner og politiske NGO’er.

Af de 3,3 millioner underskrifter, som ’Stop TTIP’ har insamlet mod aftalen, kommer størstedelen fra Tyskland. Og det er altså ikke legitimt, ifølge rapporten.

’Elitenetværk’ af politiske aktører mod TTIP kender intet til at arbejde i det private og lytter i øvrigt slet ikke så meget til borgerne, som de burde. »Det er langt mere top-down end bottom-up,« konkluderer rapporten.

Mangel på fakta

Rapporten er fyldt med anklager mod TTIP-kritikernes kampagner, der ifølge forfatteren bevidst forsøger at manipulere borgerne med skrækeksempler og moralske argumenter, som ikke engang liberale er imod.

Rapporten ender med at konkludere, at den asymmetriske debat om frihandelsaftalerne i Tyskland kan få enorm betydning for Forbundsrepublikken i fremtiden, ja for hele holdningen til globalisering.

»Det vil betyde, at modellen for social markedsøkonomi, som bygger på konkurrence og åbne markeder, lige så stille taber accept.«

Ifølge rapporten er den mest indflydelsesrige tysker i TTIP-debatten Sven Giegold fra De Grønne. Han er beæret over at blive nævnt i top, men giver ikke meget for rapporten.

»Da jeg så detaljerne i rapporten, blev jeg skuffet. Den er metodisk dårlig og måler ikke, hvem der har mest indflydelse, men derimod hvem der offentliggør flest detaljer om, hvem de støtter og den slags. Det gør jeg, og jeg er altså ikke den mest indflydelsesrige, desværre, mine aktiviteter er bare meget offentlige,« siger han.

Kritikken af, at De Grønne og Die Linke skulle orkestrere den store debat i Tyskland, kalder han »nonsens.«

»De NGO’er kører helt uafhængigt af hinanden, og de kritiserer også ofte os i De Grønne. Men for forfatteren er alt, der ikke taler ubetinget for handel, ideologisk.«

– Men er TTIP-debatten ikke ideologisk?

»Jo, det er den. Den er ideologisk, fordi kritikerne hos os og i organisationerne kæmper for andre værdier end kun handel. Det er ikke en antihandelsideologi, det er en ideologi, hvor andre interesser end virksomhedernes også betyder noget.«

– Hvordan spiller synet på globalisering ind i ideologien på den TTIP-kritiske fløj i Tyskland?

»Det handler ikke om globalisering eller ikke-globalisering. Det handler om økonomi under demokratisk kontrol eller ej. På den fløj er man imod globalisering, der kun servicerer de økonomiske flows. Men vi går ind for globalisering, når det gælder om globale aftaler, som eksempelvis klimaaftalen i Paris.«

Matthias Bauer fra ECIPE anerkender, at Sven Giegold er mere synlig end de fleste, men at det langt fra gælder for alle på den kritiske fløj. Han mener ikke, TTIP-debatten i sig selv er ideologisk. De andre bygger bare på »utopiske ideer« uden at komme med konkrete løsninger. 

»Anti-TTIP kampagnerne er strålende eksempler på meget professionelt arbejde. Men det baserer sig på at sprede myter for at skabe frygt blandt dårligt informerede mennesker. De bliver drevet af ideologi i stedet for fornuft. TTIP er ikke et angreb på demokratiet, men deres kampagner er et angreb på academia og evidensbaseret politik,« skriver Matthias Bauer i en email til Information.

Svar på kommissærens undren?

Den svenske handelskommissær, Cecilia Malmström, har gentagne gange i løbet af de seneste år udtrykt undren over den tyske modstand, de mange demonstrationer imod forhandlingerne på gaden og det faktum, at undersøgelser igen og igen viser opbakning alle andre steder end i Tyskland og Østrig.

»Jeg ved, at der traditionelt har været en stærk grøn bevægelse i Tyskland. På den anden side vil Tyskland få endnu flere fordele af aftalen end mange andre lande. På den måde er jeg ofte overrasket over den tunge kritik i et land, der er så afhængigt af eksport og tæt forbundet med den amerikanske økonomi,« sagde kommissæren til EurActiv i 2015.

Til samme medie har hun udtalt, at »debatten er to grader koldere i Tyskland, men jeg er ikke i stand til sociologisk at analysere mig frem til hvorfor«.

Undersøgelsen er indtil videre kun tilgængelig på tysk, men bliver offentliggjort på engelsk senere i september.

TTIP og CETA

TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership): I 2013 afgav alle EU’s 28 lande et mandat til EU-Kommissionen om at færdigforhandle en frihandels- og investeringsaftale med USA.

Da tolden mellem de to økonomiske giganter allerede er lav, handler aftalen om at blive enige om standarder for investeringsbeskyttelse, regulering og sikkerhedsgodkendelser.

Argumentet for aftalen er, at den vil skabe vækst og arbejdspladser i EU’s pressede økonomi, og samtidig sætte en høj transatlantisk standard for den globale handel.

Kritikerne frygter, at aftalen vil betyde et ræs mod bunden, fordi de største virksomheder ifølge dem vil bruge aftalen til at udvande standarder for miljø, forbrugerbeskyttelse og arbejderes rettigheder, og så har den såkaldte investeringsbeskyttelse skabt så stor kritik, at EU-Kommissionen i perioden har lavet udkast til en ny, moderniseret form med offentligt udpegede dommere, der dog fortsat ikke har stillet de største kritikere tilfredse.

Obama, Merkel og EU-Kommissionen har ambitioner om at få aftalen i hus, mens Obama sidder på posten og inden de store valg stjæler dagsordenen i Tyskland og Frankrig i 2017.

CETA (The Comprehensive Economic and Trade Agreement): En aftale med Canada, der skal fjerne op til 99 procent af tolden på varer samt »fjerne mange andre forhindringer for handel«.

Aftalen er allerede færdigforhandlet og skal nu stemmes igennem de i alt 35 nationale instanser i de 28 medlemslande, før den kan træde i kraft, med mindre der kommer enighed om at lade den træde i kraft midlertidigt efter EU-institutionernes godkendelse.

Aftalen med Canada ses af mange som manuskriptet til, hvad der kommer til at ske med aftalen med USA.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nej, protesten i Tyskland skyldes ikke manipulation, men ene og alene den årsag, at der i Tyskland er en politisk debat om TTIP overhovedet. Den findes f.eks. slet ikke i Danmark, hvor mange slet ikke har kendskab til TTIP's eksistens overhovedet. Hverken politikerne eller DR nævner den med et ord - DR tør nok ikke af angst for politiske reprisalier fra svindler-regeringen og resten af blå blok.

...Det er ikke kun i Tyrkiet og Rusland er pålagt censur og politisk korrekthed.

Janus Agerbo, Steffen Gliese, Britt Kristensen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar

Desuden, finanskrisen har med al kraft og tydelighed vist befolkningen, hvad den politiske og økonomiske magt eliter har for øje og hvilken agenda de opererer ud fra - Ikke noget særligt pæn syn.

...Det repræsentative demokrati er total ude af sync. med befolkningen. Den repræsentere til syneladende udelukkende de 10% mest velhavende.

EU's top politikere er i disse dage samlet for at diskuterer borgernes utilfredshed med EU og udråber indvandring og terror som hovedpunkter. Men det aller væsentligste og den største utilfredshed nævner de ikke med et eneste ord - Social dumping og løn dumping pga. arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU.

...Hvordan skal man som vælger tage sådan en flok ignoranter alvorlig?

Når man har læst første spalte, så ved man allerede, at journalisten ikke har undersøgt sit stof. Thi, havde hun, så ville hun vide, at i de såkaldte kvalitetsmedier ikke skrives andet end positivt om CETA. TTIP og ISDS, mens modstanden er henvist til et sekurdærmedie som Facebook.

Janus Agerbo, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Britt Kristensen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Hvis ikke politikerne vil, så må "vi" :) (borgerne) selv til at protestere - inden vi oversvømmes af GMO og alskens pesticider, hvor vi faktisk har nok i forvejen.
Det kan også undre mig, at debatten om MRSA (Danmark er det land, hvor der er flest grise pr. indbygger - skriver grise for at have andre ord til rådighed) handler om sygdom i smågrise.

Det er jo fordi, de bliver fjernet fra moderen, at de får ekstra tilskud af antibiotika/ tungmetaller (ingen nedgang?) - OG - de vokser hurtigere - så tager det ikke ret lang tid, før de kan slagtes!
Uden for emne? - nej, denne oplysning ligger underdrejet i debatten om MRSA - og hvorfor det?

Niels Duus Nielsen, Britt Kristensen, Kurt Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Niels Erik Nielsen

”Af de 3,3 millioner underskrifter, som ’Stop TTIP’ har insamlet mod aftalen, kommer størstedelen fra Tyskland. Og det er altså ikke legitimt, ifølge rapporten. ”

Dels er det ikke korrekt, at størstedelen af underskrifterne kom fra Tyskland. Europas folkerigeste nation stod ganske vist for en markant del, men under halvdelen af underskrifterne kom fra Tyskland.

Det er heller ikke korrekt at underskrifternes antal ikke er legitimt. Det er tværtimod på det nærmeste officielt legitimt - nemlig i henhold til reglerne for European Citizens’ Initiative.

Indsamlingen blev startet som en en ECI og for at få en ECI godkendt, skal 7 lande af EU's 28 medlemsstater opnå ”country quorum”, det vil sige en vis procentdel af indbyggerne skal skrive under. Selv hvis vi ignorerer Tyskland, så opnåede 22 lande ”country quorom". Heraf var der 12 lande, som med deres underskrifter overgik ”country quorom” med alt fra det dobbelte op til det ti-dobbelte af det krævede antal.

Ydermere, igen uden tælle Tysklands underskrifter med (hvilket selvfølgelig ville være urimeligt), ville denne ECI have været blandt de absolut største i den tid ordningen har eksisteret.

(At EU kommissionen så afviste ECI'en byggede på en spidsfinding argumentation: Denne ECI foreslog at afvise TTIP forhandlingerne, hvortil kommissionen hævdede at ECI kun kan anvendes til at foreslå politikker ikke til at foreslå at undlade bestemte politikker. )

Antallet af underskrifter er i øvrigt højere i dag: 3,5 millioner.

"Venstrefløjen styrer det hele..."

Det er måske trods alt at tage munden lidt vel fuld - næste gang kunne redaktionen med fordel tilføje: "Altså vi mener kun det dårlige."

Jeg googlede 'TTIP Deutsch' og fik følgende liste op på side 1 (og der er altså ret langt ned til det første Stop-TTIP-link, vil jeg påstå!).

Transatlantisches Freihandelsabkommen – Wikipedia
https://de.wikipedia.org/wiki/Transatlantisches_Freih... Das Transatlantische Freihandelsabkommen, offiziell Transatlantische Handels- und ...... Die größte öffentliche Debatte über TTIP findet in Deutschland statt, die ...

TTIP: Alles über Freihandelsabkommen zwischen USA und EU ...
www.spiegel.de/politik/deutschland/ttip-alles-ueber-f... vor 3 Tagen ... Alle sprechen von TTIP - aber was ist das genau? ... Nachrichten; >Politik; > Deutschland; >Transatlantisches Freihandelsabkommen TTIP; > ...

Transatlantisches Freihandelsabkommen TTIP - SPIEGEL ONLINE
www.spiegel.de/thema/freihandelsabkommen_eu_usa/ Die wichtigsten Infos über das TTIP-Abkommen erfahren Sie in unserem "Endlich verständlich". ... Heute wird in Deutschland gegen TTIP und Ceta demonstriert.

TTIP und CETA - Freihandelsabkommen - Europäischen Kommission
https://ec.europa.eu/germany/ttip_de Die Transatlantische Handels- und Investitionspartnerschaft (TTIP) soll ... Zugang zum öffentlichen Beschaffungswesen in den USA neue Märkte für deutsche ...

Know TTIP-Home - Know TTIPKnow TTIP | Informationen zu TTIP ...
www.know-ttip.eu
Know TTIP beleuchtet die negativen Aspekte des geplanten ... Questionable benefits: The known studies about positive effects of TTIP do ... Deutsch · English ...

Deutsch (de) - Stop TTIP (de) Stop TTIP (de)
https://stop-ttip.org/de/unterschreiben-2/ Ab sofort können Sie die selbstorganisierte Europäische Bürgerinitiative (EBI) gegen TTIP und CETA unterzeichnen. Hier finden Sie das deutsche Formular.

Freihandelsfalle TTIP - Attac Deutschland - www.attac.de
www.attac.de/ttip Freihandelsfalle TTIP. Konzerne sollen Staaten verklagen können, wenn neue Umwelt- oder Sozialgesetze ihre Gewinnerwartungen schmälern. Im Supermarkt ...

Growing protest against TTIP and CETA trade ... - Deutsche Welle
www.dw.com/en/growing-protest-against-ttip-and-ceta-t... 23 Aug 2016 ... Various trade unions and other groups have called for protests against the Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP) across ...

TTIP: Irrtümer und Fakten | US-Botschaft und Konsulate in ...
https://de.usembassy.gov/de/ttip/ „T-TIP wird die Deutschen zwingen,gentechnisch veränderte Lebensmittel zu akzeptieren und Deutschland zwingen, Umweltschutzgesetze aufzugeben.

Jamen det er jo forfærdeligt, tænk sig:
Rapporten (fra tænketanken ECIPE, der er »dedikeret til fri handel«, og logisk nok formodentlig er fuldstændig i lommen på de multinationale selskaber) ender med at konkludere, "at den asymmetriske debat om frihandelsaftalerne i Tyskland kan få enorm betydning for Forbundsrepublikken i fremtiden, ja for hele holdningen til globalisering."
Det lyder da lovende, ikke at der er en asymmetrisk debat, for det er det helt normale, men at det for en gangs skyld ikke er en asymmetrisk debat til 100% fordel for de kapitalistiske koncerner.

Men lidt forstående er jeg dog. For hvad ligner det, at disse koncerner af især amerikansk oprindelse skal forfølges i nærmest en uendelighed. Ja først af EU med Vestager i spidsen med det helt urimelige krav, at de skal betale skat som alle andre, og ikke kan nøjes med en procentsats på 0,005% - jamen hvad ligner det.

Og det fortsætter sgu med protester mod, at disse guds gaver til menneskeheden skal have lov til at oprette deres egne domstole til at overtrumfe demokratiske staters rets systemer og domstole. Jamen hvad fanden ligner det, at protestere mod noget så kapitalistisk naturligt, ja nærmest af Guds nåde givet til disse CEO feudalherrer og deres fyrstelige feudalejere.

Jamen det ender jo fanden gale mig med, at den skide demokratiske befolkning også vil begynde at demonstrere mod, at disse Gudens gaver til menneskeheden ønsker at oprette deres eget politi og militær!

Jamen er verden da helt af lave og skal vi Guds gaver da sættes helt ud på et demokratisk sidespor?

Britta Hansen, Janus Agerbo, Flemming Berger, Colin Bradley og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Kan nogen forklare mig hvordan en underskrift indsamling kan være "ulovlig" i et demokratisk samfund? Uanset hvilke sammensætning den skulle have. Lyder som ren volapyk.

Jørgen Garp ;) - fin ironi!

Den svenske handelskommissær, Cecilia Malmström, har gentagne gange i løbet af de seneste år udtrykt undren over den tyske modstand, de mange demonstrationer imod forhandlingerne på gaden og det faktum, at undersøgelser igen og igen viser opbakning alle andre steder end i Tyskland og Østrig.

Det viser blot hvor lidt kontakt eliten har med deres undersåtters følelser og bekymringer. 30 års nådesløst kapitalistiske belejring af samfundets institutioner har ikke bragt andet end fremtidsangst og eksistentiel usikkerhed for flertallet af samfundets borgere og tilmed har bragt en fattigdom ellers ukendt fra efterkrigstiden til et betydeligt antal mennesker. Hvilke grunde har de til at antage at TTIP ikke ville være endnu et søm i kisten? Hele processen er så mistænkeligt udemokratisk og omgærdet af hemmelighedskræmmeri. Hvorfor i alverden skulle man have tillid til denne elite når man kigger på deres track rekord?

Kom med garantier for at ISDS bliver sløjfet eller tæmmet således at landendes egne eksisterende rets væsener ville afgøre stridsspørgsmål mellem stat og virksomhed, at ingen stat behøver være bang for at indføre nyere, skrappere miljøkrav eller bedre beskyttelse af borgernes velfærds, fagforenings og arbejdsrettigheder, at såfremt standarder på disse områder skal synkroniseres skal udgangspunktet være de bedste, sikreste og meste social retfærdige af de forskellige bud. Så kunne det være almindelige mennesker ville begynde at fatte lidt tillid til det.

Britta Hansen, Niels Duus Nielsen, Janus Agerbo og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Flemming Berger

Ja,Colin Bradley,skønt jeg næppe tror,folk flest ville turde stole på politikernes garantier.
Jeg ved,jeg aldrig ville.
Ville du?

Tænkestanken ECIPE er en ren pestilens og købt EU-støjsender

De tyske TV-medier ARD og især ZDF er sikkert helt grønne i hovederne af bar misundelse, for de har sendt utallige oplysende baggrundudsendelser om EU's aktuelle snapsprojekter TTIP og CETA med masser af empiriske beviser på, at det bla. de Grüne fremfører af kritik holder vand og ikke ser for kønt ud i et demokratisk retssamfund samfund ...

For, hvad kendetegner et 'samfund' i en nationalstat: ét ubestikkeligt énstrenget juridisk system, som gælder alle samfundsindretninger, uanset om det er privatpersoner eller såkaldte juridiske entiteter (bl.a. virksomheder) ...

Undrer mig over, at en journalist på Information vil referere fra en så dårlig rapport med så megen slagside og så dårligt underbyggede argumenter. Men måske er det taktik: Måske vil hun lokke os til at komme med de gode modargumenter og den valide forskning, som i høj grad bærer TTIP-modstanden (!) Her følger blot nogle enkelte:
TTIP og menneskerettighederne: http://stop-ttip.dk/2015/06/17/fn-eksperter-kritiske-over-for-ttip/
Flere tyske fagforeninger undersøger CETA: http://ttip.dk/fagforeninger-siger-nej-til-ceta/
Dansk juridisk gennemgang af ISDS-domstolssystemet i CETA-aftalen af Advokat Gerorg Lett: http://ttip.dk/ceta-aftalen-med-canada-forer-til-suveraenitetsafgivelse/
Stor tysk dommerforening går mod ISDS: http://ttip.dk/tysk-dommerforening-intet-behov-for-saerdomstol-i-ttip/
Ny dybdeborende rapport omkring farerne ved CETA: http://www.epsu.org/article/ceta-deal-could-help-investors-attack-public...

Der er nok at tage af for den læselystne og videbegærlige. En pointe, som den, måske umodne?, journalist burde have peget på i sin alt for ukritiske omtale af rapporten. Hun kunne også have slået op i Informations arkiv med de mange velargumenterede og nuancerede artikler om handelsaftalerne og have set, at virkeligheden tegner sig noget anderledes end rapporten hævder - og dermed have undgået artiklens slagside, hvor urimelige påstande står uimodsagte hen.

Niels Duus Nielsen

"Ny rapport skoser kritiske TTIP-kampagner for massiv manipulation"

Ja sådan går det jo, når politikerne insisterer på hemmelige forhandlinger og manipulation, så er der jo frit slag for kritikerne.

Har tænketanken ECIPE haft adgang til facitlisten, altså den rene sandhed om TTIP, siden den kan udtale sig så skråsikkert? Eller er det bare påstand mod påstand?