Læsetid: 4 min.

Sikkerhed er det nye EU’s fællesnævner

De tilbageværende 27 EU-ledere mødtes fredag for første gang siden Brexit-afstemningen i Storbritannien for at vise omverdenen, at Den Europæiske Union har en fremtid. Men det kniber med at finde en ny fælles vision, konstaterer EU-iagttager Richard Whitman
EU er dybt splittet mellem Øst og Vest, og derfor er sikkerhedsdagsordenen bekvem at samles om. Her Ungarns premierminister Viktor Orban.

EU er dybt splittet mellem Øst og Vest, og derfor er sikkerhedsdagsordenen bekvem at samles om. Her Ungarns premierminister Viktor Orban.

Yves Herman

17. september 2016

Der blev ikke lagt fingre imellem, da Tysklands kansler, Angela Merkel, fredag ankom til Bratislava til det første EU-topmøde i 43 år uden Storbritannien som deltager.

»Vi er i en kritisk situation,« erkendte Merkel forud for mødet med den amputerede gruppe af 27 EU-ledere, der havde til hensigt at vise fælles front og vilje til at fortsætte og styrke det europæiske samarbejde på trods af briternes beslutning om at forlade unionen.

Men at nå frem til en ny fælles vision – en proces gårsdagens topmøde var startskuddet på –  bliver ikke en nem opgave, siger EU-ekspert Richard Whitman, der er tilknyttet den anerkendte tænketank Chatham House i London, til Information.

Dels er der en dyb splittelse mellem Øst og Vest; dels er der ganske enkelt akut mangel på nye inspirerende og samtidig praktisk gennemførlige ideer.

»Jeg er ikke sikker på, at der er en konkurrence mellem visionerne, for jeg er ikke sikker på, at der er en alternativ vision til ’Bruxelles’, som opfattes som ’mere af det samme’. Du har nogle modstandselementer, som ved, hvad de er imod, men som ikke ved, hvad de ønsker,« siger Richard Whitman efter en uge præget af optimistiske ord fra kommissionsformand Jean-Claude Juncker om, at »EU som sådan ikke er i fare«, alt imens der er opstået nye verbale slagsmål mellem flere medlemslande.

Tirsdag vakte den luxembourgske udenrigsminister, Jean Asselborn, vrede i de øst- og centraleuropæiske lande, da han i et interview med den tyske avis Die Welt opfordrede til suspendering af Ungarn. Det er den »eneste måde at bevare unionens samhørighed og værdier« på, sagde han.

Det ungarske svar var at kalde Asselborn for en »frustreret intellektuel letvægter«.

Gammel konflikt i nye klæder

Uoverensstemmelserne mellem gruppen af ’gamle’ medlemmer og de nyere medlemmer i Øst handler i bund og grund om mere integration versus et mere mellemstatsligt samarbejde – en diskussion, der langtfra er ny i EU, påpeger Whitman, der til daglig er professor i politik og internationale relationer ved University of Kent.

Det, der derimod er nyt, er, at »de, der støtter et mere mellemstatsligt samarbejde, har antaget en mere fundamentalistisk karakter«.

»EU-politik har altid været meget høflig. Nu har vi stærke politiske kræfter, som er mere end villige til ikke at spille efter reglerne, og som endda udfordrer den måde, EU fungerer på. Ungarn er det mest spektakulære eksempel. De forsøger ikke engang at snakke de andre efter munden med fraser om en ’stadig tættere union’,« forklarer han.

Læs også: Ikke et ord om spareplaner

Det drejer sig dog ikke kun om Ungarn, der den 2. oktober afholder en kontroversiel folkeafstemning om EU’s flygtningekvotesystem, men også om topmødets vært, den slovakiske premierminister Robert Fico, som har udtalt, at Slovakiet ikke vil acceptere »en eneste muslimsk migrant«.

»På den anden side har du EU-præsident Donald Tusk, der har en mere intellektuel tilgang til debatten (om mere magt til de nationale parlamenter, red.), men som ikke har noget program. Og så ender du – i mangel af bedre – med Junckers standpunkt, som er, at institutionerne vil udvikle sig over tid og løse problemerne.«

Nærområdet

Med disse grundlæggende skel som udgangspunkt er det ikke overraskende, at EU-lederne valgte primært at fokusere på sikkerhed på topmødet i Bratislava.

»Forsvar og intern sikkerhed er de områder, hvor der er størst interessesammenfald,« siger Whitman.

»For et årti siden lykkedes det EU at knytte en forbindelse til borgerne på miljøområdet; det var et appellerende politisk udsagn med en praktisk dimension. Sikkerhed kan blive dette nye budskab, men problemet er, at landene ikke har en fælles analyse af, hvad det betyder,« siger han.

Ikke desto mindre forventer han, at vi kommer til at »høre meget mere om forsvarspolitik« i den kommende tid.

»Det er et område, hvor Storbritannien er meget stærk, så det antager nærmest symbolsk vigtighed: ’Se, vi kan handle selv på et område, hvor briterne er stærkest’,« tilføjer professoren.

Han mener, at EU skyder sig selv i foden, hvis det fastholder, at fokus på sikkerhed kun handler om tættere militært samarbejde, grænsebevogtning og en øget indsats imod terrorisme.

»Foruden krisen i eurozonen, mener jeg, at nærområdet er det største problem. EU har ikke rigtig bidraget til en stabilisering af Nordafrika og Sahel-området; det har ikke bidraget til at løse problemerne i Syrien, og Ukraine er godt i gang med at blive en frossen konflikt. Alle disse konflikter fandtes ikke for et årti siden, så i dag har vi både de interne problemer og disse eksterne problemer,« påpeger Whitman, der slet ikke mener, at »EU investerer nok i at finde løsninger.«

»I stedet lukker EU sig om sig selv; dels ved ikke at udvide unionen yderligere, dels ved at fokusere på at holde folk hjemme hos dem selv. Det er nu EU’s strategi, snarere end hvordan EU relaterer til sit nabolag,« tilføjer han og mener, at unionens eneste svar på de eksterne problemer lige nu er »forsvar«.

»De taler om forsvar, når det, der er behov for, er diplomati,« siger han.

Whitman kalder topmødet for »politisk vigtigt« for fremtiden, men påpeger, at det har en »lidt mærkelig« ikkejuridisk status, eftersom Storbritannien stadig er medlem.

»Det er lidt som at have et familiemedlem, der ligger i respirator. Du kan ikke komme videre før de er væk, og indtil da har de en indflydelse på dig,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer